REFERAT AF GENERALFORSAMLING I LÆGERNES PENSIONSKASSE FREDAG DEN 12. APRIL 2013 KL. 13.00 PÅ HOTEL HVIDE HUS, AALBORG 22. april 2013 Dagsordenen og en kort oversigt over forslagene til generalforsamlingen er offentliggjort i Ugeskrift for Læger nr. 13. Indkaldelse samt en orientering om årsregnskabet er offentliggjort i Lægernes Pensionsnyt april 2013, udsendt til medlemmerne i uge 13. De fuldstændige forslag til generalforsamlingen samt det fulde årsregnskab er udsendt til alle delegerede til pensionskassens generalforsamling og er offentliggjort på pensionskassens hjemmeside www.lpk.dk. PUNKT A. VALG AF DIRIGENT Formanden for pensionskassen Mikael Rosenmejer bød velkommen. Advokat Lars Svenning Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede generalforsamlingens lovlighed. PUNKT B. GODKENDELSE AF FORRETNINGSORDEN FOR AFVIKLING AF GENERALFORSAMLINGEN Den udsendte forretningsorden, som var den samme som sidste år, blev enstemmigt godkendt. PUNKT C. BESTYRELSENS BERETNING OM PENSIONSKASSENS VIRKSOMHED I DET FORLØBNE ÅR På generalforsamlingen aflagde formanden, advokat Mikael Rosenmejer, nedenstående beretning: INDLEDNING På bestyrelsens vegne vil jeg nu aflægge beretning for 2012 for Lægernes Pensionskasse. Min mundtlige beretning er et supplement til den meget omfattende skriftlige beretning, der er sendt ud til de delegerede i form af Årsrapport 2012. Jeg vil indledningsvist lige kort redegøre for delegeretforsamlingens sammensætning. I henhold til vedtægten består generalforsamlingen af op til 125 delegerede. Side 1 / 27
Lægeforeningen har kunnet opstille 109 kandidater, men har i år alene opstillet 98 kandidater altså 11 mindre end den kunne FADL har opstillet 10 kandidater, pensionisternes liste har opstillet 6 kandidater, og som noget nyt har en liste med navnet Omtegningslisten af 2012 opstillet 3 kandidater. Der var således i alt opstillet 117 kandidater, dvs. mindre end 125, hvorfor alle er valgt ved fredsvalg. Generalforsamlingen vil i øvrigt blive afviklet på den måde, at de kommentarer, som bestyrelsen eller direktøren har til de enkelte dagsordenspunkter, bliver fremsat direkte i forbindelse med de enkelte punkter, hvor der så også bliver lejlighed til diskussion. Min mundtlige beretning vil derfor i år først og fremmest fokusere på de emner, som ikke direkte henhører under andre dagsordenspunkter, medmindre de er af mere generel interesse. Årsrapport 2012 vil således blive behandlet under dagsordenens punkt d, hvor direktør Niels Lihn Jørgensen vil kommentere de økonomiske resultater for 2012. Under dagsordenens punkt e skal vi fastsætte størrelsen af medlemsbidrag. Under dagsordenens punkt f behandles de forslag, der er fremsat fra delegerede og bestyrelsen. Under dagsordenens punkt g anmodes generalforsamlingen om at godkende pensionskassens lønpolitik, og under punkt h skal vi have fastlagt bestyrelseshonorarer, hvor bestyrelsen i år foreslår en regulering af honorarerne. Under dagsordenens punkt i og j skal vi have valgt bestyrelsesmedlemmer og revisorer, herunder lægelig revisor. Endelig kan vi under dagsordenens punkt k, Eventuelt, tage emner op, som vi i øvrigt ikke har haft lejlighed til at tage op under de øvrige dagsordenspunkter. Der kan som bekendt ikke træffes beslutninger under punktet "Eventuelt". OPFØLGNING PÅ SIDSTE ÅRS GENERALFORSAMLING Jeg redegjorde på sidste års generalforsamling grundigt for den omtegning af pensioner fra gammel ordning med garantier til ny ordning med betingede garantier, som fandt sted i foråret 2012. Jeg vil derfor blot nævne, at vi med omtegningen har fået fremtidssikret pensionerne, så vi ikke længere er begrænset til at investere midlerne i afdækningsaktiver for at sikre os, at vi opnår et afkast, der er tilstrækkeligt til at dække garantien. I stedet kan vi nu investere mere alsidigt og attraktivt med henblik på over tid at opnå et større afkast. Den nye ordning er derfor bedre rustet til at bevare købekraften, end det er Side 2 / 27
muligt i den gamle garanterede ordning. Som en sidegevinst er den nye ordning også lettere at administrere og dermed billigere for medlemmerne. 80 pct. af de, der fik muligheden, valgte at tegne om til den nye ordning og har derigennem realiseret en gennemsnitlig omtegningsgevinst på 19 pct. eller et samlet beløb på ca. 6 mia. kr. Efter omtegningen har 9 ud af 10 medlemmer af kassen den nye ordning, og 81 pct. af pensionskassens formue er nu investeret alene med det formål at opnå størst muligt afkast indenfor de fastlagte risikorammer. PENSIONSKASSENS ØKONOMI Afkast er en ting, en anden vigtig ting er omkostningerne. Jeg går derfor videre til at gennemgå de to vigtigste forhold for pensionskassen og vores medlemmer, nemlig hvad koster det at forvalte pensionerne, og hvilket afkast vi får ud af det? Som nævnt vil Niels Lihn Jørgensen under dagsordenens punkt d redegøre nærmere for pensionskassens resultater og herunder sammenligne dem med andre pensionsselskaber. Pensionskasserne har gennem mange år skullet offentliggøre tal for omkostninger ved pensionsvirksomhed. Pensionskassen har altid haft meget fine nøgletal sammenlignet med andre pensionskasser. Vi har i 2012 fastholdt de lave omkostninger, som udgør 598 kr. pr. medlem, og i forhold til hensættelserne har vi fortsat den laveste omkostningsprocent i branchen. Bestyrelsen holder løbende fokus på tiltag, der kan bevare en omkostningseffektiv administration. Sidste sommer flyttede pensionskassen og banken således fra Københavns centrum til Frederiksberg, hvor vi deler lokaler med to andre pensionskasser. Som jeg nævnte sidste år, skal vi nu også opgøre de samlede omkostninger (også kaldet ÅOP, Årlige Omkostninger i Procent) for både pensions- og investeringsvirksomhed og det gælder både dem, som vi selv afholder, de interne, og dem som afholdes indirekte, fx i investeringsforeninger, ejendomsfonde mv., de eksterne. Vores interne investeringsomkostninger udgør mindre end 1/2 promille af formuen eller ca. 530 kr. pr. medlem. Det er meget lavt. Til gengæld er de eksterne omkostninger og dermed også de samlede investeringsomkostninger forholdsvis høje. Det skyldes følgende tre forhold: 1. Vi investerer relativt meget i aktier og alternative investeringer som ejendomsfonde, private equity, kreditfonde mv. Det giver et højere forventet afkast, men er også en dyrere form for investering. Sådan hænger tingene jo gerne sammen. Side 3 / 27
2. Det gør sig også gældende med hensyn til forvaltningen. Her foretrækker vi den aktive forvaltning, hvor man løbende overvåger markederne og forsøger at finde de gode og undgå de dårlige investeringer. Det er naturligvis dyrere end den passive forvaltning, hvor man blot følger bestemte index. 3. Derudover benytter vi eksterne specialister til forvaltning af vores porteføljer, hvilket igen er dyrere end intern forvaltning. Vi har opnået flotte resultater med denne investeringsstrategi. Fra 2000 til 2012 har pensionskassen haft et merafkast af sine børsnoterede investeringsaktiver i forhold til markedet på 1,7 pct.point årligt vel at mærke efter at samtlige omkostninger er trukket fra. Så på bundlinjen har de høje omkostninger til investeringsvirksomhed været meget lønsomme. De historisk flotte resultater er imidlertid ingen garanti for fremtidige gode resultater. Bestyrelsen har derfor i sommeren 2012 haft en kritisk gennemgang af hele pensionskassens investeringsstrategi med inddragelse af ekstern bistand for at sikre, at pensionskassen også fremadrettet kan få nok afkast ud af investeringsomkostningerne. Denne gennemgang har bekræftet, at vi har en effektiv og lønsom investeringsstrategi. Medlemmernes opsparing belastes imidlertid ikke blot af omkostninger, men også af det, der hedder risikoforrentning. Det betyder, at noget af det årlige afkast får medlemmerne ikke del i i første omgang. Det holdes tilbage og lægges i stedet for til egenkapitalen som en slags stødpude, der både reducerer risikoen i medlemmernes egne ordninger og samtidig gør det muligt at investere mere alsidigt. Når medlemmerne går på pension, får de udbetalt deres andel af egenkapitalen som pensionisttillæg oven i pensionen. Pengene føres altså tilbage til det enkelte medlem i modsætning til i et kommercielt selskab, hvor pengene går til aktionærerne. De resterende gamle ordninger med garanti er en undtagelse fra denne regel. Her udbetales ikke længere pensionisttillæg, da de allerede har fået tilført deres del af egenkapitalen til at sikre opretholdelse af garantien under finanskrisen. Vi taler her om en tilførsel på ca. 6 mia. kr. Til gengæld forventes de heller ikke længere at bidrage til egenkapitalen, da afkastet af afdækningsaktiverne (renteforsikringerne), kun rækker til at dække garantien, men heller ikke mere end det. Når man kigger på de samlede omkostninger, skal der derfor ikke kun tages højde for gevinsten ved investeringsstrategien, men også for, at langt størstedelen ca. tre fjerdedele er risikoforrentning, som typisk betales tilbage til medlemmerne igen. Ser vi på formueafkast, blev 2012 et noget atypisk år. Årsagen finder vi i omtegningen fra gammel til ny ordning midt på året, hvor ca. halvdelen ca. 32 mia. kr. af pensionskassens formue blev omlagt fra renteforsikringer til almindelige investe- Side 4 / 27
ringsaktiver. 68 pct. af pensionskassens formue er nu investeret fortrinsvis i børsnoterede investeringsaktiver. Det har givet et afkast på 14 pct., hvilket er 2,4 pct.point mere end markedet også kaldet det strategiske benchmark. Det er exceptionelt højt og har gjort sit til, at afkastet på de samlede investeringsaktiver i pensionskassen blev på ca. 12,5 pct. i 2012. De pensionskasser, der havde de højeste afkast sidste år, er de der har haft mange garanterede ordninger og derfor har benyttet renteafdækning gennem hele året. Det har givet dem store gevinster, da renten er fortsat med at falde i årets løb. Med omtegningen i foråret sagde vi farvel til renteafdækning og sikrede os en fortjeneste, som på det tidspunkt også beløb sig til ca. 6 mia. kr. og som blev fordelt i forbindelse med tilskrivning af omtegningsbonus. Til gengæld har vi ikke kunnet notere samme gevinst, som hvis vi havde haft dem året ud, men vi slipper af med risikoen for at lide tab på renteafdækningerne, hvis renten stiger. Hertil kommer, at den positive udvikling, der prægede børsnoterede investeringsaktiver i 2012, var mest markant i begyndelsen af året, mens pensionskassens formue stadig var bundet til garantierne og ikke kunne investeres frit. Afkastet for de samlede aktiver, som også indeholder renteafdækning, blev derfor på ca. 8,4 pct. i 2012, hvilket er blandt de lavere i branchen. Ser vi tilbage, var 2012 et velvalgt år til at gennemføre omtegningen. Men hvis vi havde haft en krystalkugle, da vi planlagde omtegningen, havde vi nok valgt at lægge afviklingen af renteafdækningerne lidt senere på året. Der er dog tale om et isoleret forhold, og vi kan stadig glæde os over, at vores formueforvaltning fortsat kører rigtig fint. Vi kan også glæde os over, at vi ikke længere risikerer i modsætning til flere andre pensionskasser at tabe mange penge på renteafdækningen, når renten stiger igen. Hvornår det sker, er uvist men det vil ske. Det allermest centrale i 2012 er, at vi fik gennemført omtegningen og tilpasset vedtægten, så garantierne ikke fremover kan blive en hindring for at drive pensionskassen med det ene formål at skabe størst mulige pensioner. Vi fik trukket en streg i sandet og kan nu med større ro i sjælen se en fremtid i møde, hvor vi undgår store tab på renteforsikringer, når renterne igen stiger, og hvor vi har mulighed for at investere med det ene formål at tjene mest muligt. Ved begyndelsen af 2013 valgte vi at nedsætte grundlagsrenten for betingede garantier fra 1 til 0,5 pct. Det har mest af alt en teknisk betydning, da vi samtidig hævede de aldersafhængige pensionisttillæg, så den samlede pensionsudbetaling til den enkelte blev højere end før. Ændringen er dermed til fordel for medlemmerne, Side 5 / 27
fordi den gør det muligt at fastholde den investeringspolitik, som vi forventer giver det største afkast. Jo højere garantier, des snævrere finansieringsrammer. SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER Jeg vil nu kort gennemgå, hvordan vi har forvaltet vores socialt ansvarlige investeringer i forhold til sidste år. Emnet er beskrevet mere uddybende i årsrapportens bilag med titlen Socialt ansvarlige investeringer. I 2013 har vi videreudviklet vores politik på området, og det reviderede bilag finder I som bilag C i dokumentet "Generalforsamling 2013". Der var i 2012 en debat om danske pensionskassers investeringer i statsobligationer udstedt af afrikanske lande med udbredt korruption og ikke-demokratisk valgte ledere. Bestyrelsen har derfor besluttet, at den nuværende praksis for investeringer i statsobligationer skal ses efter i sømmene. Det vil ske i forlængelse af, at Rådet for Samfundsansvar (der er nedsat af regeringen) og FN s udvalg (det såkaldte PRI) præsenterer deres anbefalinger på området. I 2012 har vi henvendt os til en række af de virksomheder, som vi formoder ikke overholder vores politik for socialt ansvarlige investeringer. Hvis en virksomhed efter gentagne henvendelser ikke er villig til at ændre på sin adfærd, vil pensionskassen som sidste udvej sælge aktierne i virksomheden og sætte selskabet på listen over selskaber, pensionskassen ikke ønsker at investere i. Pensionskassens arbejde med socialt ansvarlige investeringer er i dag sat meget i system, og der er afsat de fornødne ressourcer til overvågning og opfølgning. Det ændrer dog ikke på, at opfattelsen af hvad der er rigtigt indenfor dette område altid vil have et betydeligt element af subjektivitet og vil ændre sig gennem tiden. Der vil derfor ske en løbende udvikling på området, og det kan ikke undgås, at der ind i mellem kan komme kritik af et eller andet. Vi investerer trods alt i flere tusinde virksomheder. LÆGERNES PENSIONSBANK Selvom det i dag mest handler om vores pensionskasse, vil jeg også i år kort fortælle om, hvordan det går med Lægernes Pensionsbank. Og selvom vi hører meget om dårlige tider i bankverdenen, så går det stadig vældig godt for vores bank, hvilket skyldes, at vi har nogle rigtig gode kunder. Også i 2012 har flere medlemmer af pensionskassen valgt at skifte til Lægernes Pensionsbank. Så 54 pct. af pensionskassens medlemmer er nu kunder i banken. Samtidig bruger kunderne også banken til flere forretninger. Hvor de før typisk havde en enkelt konto i Lægernes Pensionsbank og resten af engagementet i en anden bank, oplever vi, at mange nu samler alt hos os. Det kan mærkes på bankens forretningsomfang med Side 6 / 27
kunderne, der steg med 26 pct. i 2012. Jeg kan løfte sløret for, at den udvikling er fortsat ind i 2013. Men en ting er, om kunderne i banken er tilfredse. Aktionæren, altså vi Lægernes Pensionskasse skal jo også være tilfreds. Og aktionæren er faktisk tilfreds. Afkastet af vores investering i banken udgør i 2012 6,6 pct., og fra 2013 forventer vi, at afkastet stiger til mindst 10 pct. Oveni afkastet kommer de synergifordele, som vi opnår ved at have en bank og en pensionskasse i samdrift. Vi vurderer forsigtigt at pensionskassen hvert år sparer omkostninger svarende til 16 mio. kr. Det er med til at sikre pensionskassen lave administrationsomkostninger. Medlemmerne har på den måde dobbelt gavn af banken. De har både adgang til landets billigste bank, og samtidig medvirker banken til et godt og stabilt afkast og lave omkostninger i pensionskassen. Investering er et eksempel på et område, hvor pensionskassen og dermed medlemmerne har glæde af samdriften med banken. Banken har i kraft af pensionskassen udviklet et investeringskoncept, der rummer kunder med et investeringsbehov lige fra ganske få tusinde kroner helt op til 3 mia. kr. Ham med de 3 mia. kr. er vist nok ikke læge. Disse kunder har også i 2012 fået pæne afkast og vel at mærke til konkurrencedygtige priser. Flere investeringskunder giver volumen og dermed både nye indtægter og lavere omkostninger. Derfor vil jeg her til sidst i min omtale af banken komme med en opfordring. Mange af jer har kontakter til foreninger, fonde eller organisationer, der med fordel kunne bruge bankens produkter til formueforvaltning. Jeg ved, at bankdirektøren meget gerne vil tale med jer, hvis mine bemærkninger giver jer anledning til overvejelser i den retning. Det er blot at ringe eller skrive til ham eller kontakte ham personligt. OVERVEJELSER OM NY PENSIONSORDNING Vender vi os mod pensionskassen igen, har bestyrelsen haft lejlighed til at gennemgå pensionsordningen på basis af en rapport kaldet Basispension. Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne fra det såkaldte Penge- og Pensionspanel, der hører under Erhvervs- og Vækstministeriet. Vores nye bestyrelsesmedlem, Peter Melchior, var i øvrigt medlem af dette udvalg. Udvalgets opgave var at finde ud af, hvordan et generisk pensions- og livsforsikringsprodukt skal se ud, hvis, (som det udtrykkes), det på bedst mulig vis skal bevare medlemmernes købekraft; sikre medlemmerne relevante forsikringsdækninger i forskellige livssituationer samt egne sig til medlemmer, som ikke vil bruge væsentlig tid på pensionsvalg, men vil have et produkt med gennemskuelige egenskaber, som på en betryggende måde passer sig selv. Side 7 / 27
Udvalget fremkom med en række principper og anbefalinger, som bestyrelsen har gennemgået. Bestyrelsen inklusive Peter Melchior har konstateret, at vores pensionskasse lever op til det hele. Vores pensionsordning er god og tidssvarende. Ser vi på, hvor udviklingen bevæger sig hen, viser de sidste årtier, at alle efterhånden opbygger en rimelig pensionsdækning gennem deres arbejdsmarkedspensionsordning eller andre pensionsordninger. Det gælder også medlemmernes ægtefæller. Bestyrelsen overvejer derfor at indføre en 10-årig ægtefælle-/samleverpension, som medlemmerne kan vælge enten i stedet for eller som et supplement til den livsvarige ægtefællepension. Når et medlem dør, har ægtefællen ofte brug for en ægtefællepension i en overgangsperiode på fx 10 år mens behovet på langt sigt for mange efterlevende ægtefæller er begrænset. Den model er også i tråd med det, der sker i andre pensionskasser. Vi undersøger blandt andet på medlemsmøder, hvordan stemningen er for det. Bestyrelsen vender tilbage med et oplæg på næste års generalforsamling. Bestyrelsen vil selvfølgelig i den forbindelse være opmærksom på, om der kan findes en model, som i et vist omfang kan tage højde for de ønsker, som de medlemmer, der ikke har omtegnet, har til deres ordning. LØNFORHOLD Det er et lovkrav, at jeg i min mundtlige beretning omtaler, hvordan virksomhedens bestyrelse og direktion aflønnes. Aflønningen fremgår af note 10 til regnskabet og er ikke suppleret med nogen form for incitamentsaflønninger, optioner eller lignende. Bestyrelsens aflønning svarer til det, der er godkendt på generalforsamlingen i 2012. Direktørens løn, som fremover ligeledes forventes løbende reguleret i takt med den almindelige lønudvikling, afspejler, at direktøren i pensionskassen også har ansvaret for Lægernes Pensionsbank og Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering, LPI professionel forening samt en række associerede selskaber. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jeg vil nu sige lidt om bestyrelsens sammensætning og om de tiltag og overvejelser, vi har gjort os for at sikre en professionelt arbejdende bestyrelse, der kan leve op til jeres forventninger og myndighedernes krav. Bestyrelsen skal i henhold til vedtægten bestå af syv medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Fire bestyrelsesmedlemmer skal være medlemmer af pensionskassen. Lægeforeningens bestyrelse indstiller til pensionskassens generalforsamling, hvilke af pen- Side 8 / 27
sionskassens medlemmer Lægeforeningen ønsker valgt til bestyrelsen. Generalforsamlingen er ikke bundet af denne indstilling. De øvrige tre bestyrelsesmedlemmer må ikke være læger og skal tilsammen have kendskab til forsikring, jura, regnskab, økonomi samt den finansielle sektor. Ét af bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængig af pensionskassen og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. Pensionskassens bestyrelse indstiller til generalforsamlingen, hvem bestyrelsen ønsker valgt som eksterne bestyrelsesmedlemmer. Generalforsamlingen er ikke bundet heraf. I efteråret 2012 udtrådte Jens Erik Christensen et af de eksterne bestyrelsesmedlemmer af bestyrelsen, fordi det var uforeneligt med hans øvrige bestyrelsesposter at forblive bestyrelsesmedlem i vores pensionskasse og bank. Der blev derfor på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 2012 valgt et nyt bestyrelsesmedlem, Peter Melchior, til afløsning af Jens Erik Christensen. Når vi ikke valgte at vente med at indvælge et nyt medlem til i dag, skyldtes det, at Finanstilsynet stiller krav til den samlede bestyrelses kvalifikationer, som vi naturligvis til enhver tid ønsker at leve op til. Bestyrelsen skulle rent faktisk i efteråret som alle andre finansielle virksomheder for første gang afgive en redegørelse til Finanstilsynet om bestyrelsens vurdering af den samlede bestyrelses kvalifikationer set i forhold til de krav, som følger af at være bestyrelse for en pensionskasse. Finanstilsynet var tilfreds med bestyrelsens redegørelse, men jeg vil gerne her understrege, at uden de tre eksterne bestyrelsesmedlemmer, som pensionskassen i dag har, ville vores bestyrelse ikke blive godkendt af Finanstilsynet. Vi har gennem flere år været foran andre pensionskasser med hensyn til professionalisering af bestyrelsesarbejdet, men i løbet af kort tid vil andre pensionskasser blive tvunget op på vores niveau. Og jeg er ikke sikker på, at det sidste ord er sagt i den sag. Udviklingen går mod stadig større professionalisering af bestyrelserne for at imødekomme de krav og det ansvar, den stigende kompleksitet stiller. Det er også baggrunden for, at bestyrelsen har set med en vis bekymring på den situation, der ville opstå, hvis jeg skulle fratræde som bestyrelsesmedlem i år, hvor der også skal vælges to nye læger til bestyrelsen. I så fald ville bestyrelsen bestå af 3 bestyrelsesmedlemmer med 0 års anciennitet, 1 medlem med 1/2 år, 1 medlem med 1 år, 1 medlem med 2 år og 1 medlem med 4 års anciennitet. Bestyrelsen har ønsket, at der oparbejdes mere anciennitet, inden der sættes en ny formand ind uden anciennitet. Det vil ikke stride mod nogen regler om god selskabs- Side 9 / 27
ledelse, at jeg forlænges med et år, og jeg har derfor accepteret bestyrelsens opfordring om at stille mig til rådighed i yderligere 1 år. Samtidig har det som meddelt på sidste års generalforsamling været planen, at Niels Lihn Jørgensen skulle pensioneres næste år. Dette ville efter bestyrelsens opfattelse heller ikke være ønskeligt i den nuværende situation. Derfor har vi aftalt med Niels Lihn Jørgensen, at han først går på pension i 2015. Der er mange kilometer i ham endnu. Begge dele sker altså for at sikre større kontinuitet og erfaring i pensionskassens ledelse. Bestyrelsen har endelig foreslået Lægeforeningen, at ét af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer højst skal sidde i 5 år i stedet for 6 år, som vedtægten muliggør. Det vil bidrage til en mere jævn udskiftning og dermed større kontinuitet i bestyrelsesarbejdet i fremtiden. Men det kan vi eller rettere I se på til den tid. Jeg vil her nævne, at det nu er et lovkrav, at pensionskassen fra og med 2014 skal have en politik for bestyrelsens kønssammensætning. Bestyrelsen vil i efteråret 2013 tage det spørgsmål op med Lægeforeningen. Vi har lavet måltal, og vi har lavet en politik for kønssammensætningen i bestyrelsen. Sammenfattende vil jeg sige til generalforsamlingen, at kravene til bestyrelsens sammensætning i retning af professionalisering og kravene til arbejdsindsats er stærkt stigende i disse år. Det er ikke noget, vi selv vælger det dikteres af Finanstilsynet men det er noget, som vi er meget enige i, og som vi mener, at vi er på forkant med. Denne udvikling er også baggrunden for, at bestyrelsen senere på dagsordenen foreslår en regulering af bestyrelseshonorarerne. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Tilbage er blot at sige tak til mine bestyrelseskolleger for et godt samarbejde i det forløbne år. Og så har jeg også en tak til vores administration, som betjener både pensionskasse og bank. Det har som altid været en stor fornøjelse på så kvalificeret og omhyggelig måde at blive hjulpet til at forstå de indviklede ordninger, som vi har, og de komplicerede problemstillinger, som vi skal tage stilling til. Det er en forudsætning for alt godt bestyrelsesarbejde. DEBAT OM BERETNINGEN Niels Jacob Bang Nielsen (Omtegningslisten af 2012): Jeg er medlem af pensionskassen og er her som medlem af Omtegningslisten. Men det er nu ikke derfor, jeg tager ordet. Jeg vil bare stille et spørgsmål til bestyrelsen vedrørende beretningen. Har pensionskassen nogen investeringer i den branche, som beskæftiger sig med fossil energi? Jeg tænker på kul og olie osv. Hvis den ikke har det, så er resten af mit indlæg ligegyldig. Findes der sådan nogle investeringer? (Tilråb: Ja.). Det gør der. Side 10 / 27
Så vil jeg bare nævne, at der er kommet en tendens som er startet i USA, og som ser ud til at brede sig ud over verden med at man sørger for at skille sig af med aktier i selskaber, der producerer fossile brændsler. Fordi der er en risiko for, hvis der i de kommende år kommer nogle skrappere miljøtiltag, at indtægterne fra sådanne selskaber går væsentligt ned. Ifølge en længere artikel, som jeg har læst i dagbladet Information, vil disse selskaber kunne risikere at miste mellem 40 og 60 pct. af deres interne værdi. Det vil sige, at pensionskassen vil kunne lide et tab i den anledning. Jeg vil hermed opfordre Lægernes Pensionskasse til at kigge på dette punkt og overveje at skille sig af med de aktier i fossil energi, som findes. Jeg kan nævne, at det i den artikel bliver oplyst, at hele byen Seattle i USA har skilt sig af med sine fossile aktier. Jeg synes, vi bør følge den tendens. Morten Andresen (Lægeforeningen): Mit spørgsmål falder egentlig lidt i tråd med det tidligere stillede spørgsmål. Det udspringer egentlig af, at jeg gerne vil have en pension, når jeg engang når dertil om ganske mange år. Derfor bekymrer det mig, hver gang vi snakker om nye ting, vi heller ikke må investere i. Det plejer at være områder, der er ret lukrative. Derfor stillede jeg også et spørgsmål sidste år, hvor jeg spurgte, hvilke udgifter der egentlig var forbundet med de fravalg, vi har foretaget af forskellige investeringer. Nu har jeg forstået, at dette med udvælgelse af socialt ansvarlige investeringer efterhånden var sat ret meget i system altså hvad der ikke må investeres i. Har man noget indblik i, hvad det egentlig koster at få sat alt dette i system, når man skal fravælge investeringsområder? Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen: Med hensyn til fossil energi kan jeg sige, at vi har ikke direkte investeringer i råvarer, men vi investerer indirekte gennem investeringsforeninger, der har porteføljeforvaltere, som udvælger virksomhederne. Det er klart, at der er virksomheder i porteføljen, som har noget med dette at gøre. Vi lægger til grund, at vores porteføljeforvaltere inddrager alle de hensyn, som bliver fremført her, i deres valg af aktiesammensætning. Det er ikke noget, vi selv følger internt i pensionskassen. Jeg kan sige generelt med hensyn til miljøområdet, at vi selvfølgelig overvåger, om virksomhederne løber ind i forskellige former for miljømæssige problemer, og har mulighed for at gribe ind, hvis det er tilfældet. Det er den rolle, vi har på det område. Men vi tager selvfølgelig altid imod gode råd. Med hensyn til spørgsmålet om etiske investeringer eller SRI kan jeg sige, at når formanden siger, det er sat i system, så betyder det, at vi i vores interne administration og i forbindelse med vores kontrakter har sat det i system, så vi har de redskaber, som skal til for at forfølge de mål, vi har beskrevet i bilaget om socialt ansvarlige investeringer. Det er selvfølgelig forbundet med nogle administrative omkostninger at sætte dette i system og drive det, men det er ikke noget stort tal. Det er faktisk et meget lille tal. Men der er selvfølgelig forbundet nogle omkostninger med det. Side 11 / 27
Med hensyn til om vi taber penge ved at forfølge denne strategi, har vi tidligere redegjort for, at vi har haft nogle tab som følge af, at vi ikke måtte investere i tobak. Det har vi tal på. Resten har vi ikke tal på, men vi har en klar formodning om, at det ikke er ret store penge, vi taler om her. Vi mener ikke, at investeringspolitikken er underlagt begrænsninger, som man kan argumentere for går ud over formueafkastet. Vi kan også sige, at da vores porteføljeforvaltere blev pålagt disse restriktioner, gav det ikke anledning til at revurdere benchmarks og målsætninger for afkastet af porteføljerne. Jeg tror, jeg kan sige, at vi har en formodning om, at det ikke er noget, der påfører os et nævneværdigt tab. Men det trækker selvfølgelig altid lidt ned. Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning. PUNKT D. FREMLÆGGELSE AF DET AF REVISION, BESTYRELSE OG DIREKTION UNDERSKREVNE ÅRSREGNSKAB TIL GODKENDELSE Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen præsenterede hovedresultaterne fra Årsrapport 2012 og illustrerede sin gennemgang med plancher. Han sagde bl.a.: I min gennemgang af årsrapporten vil jeg lægge vægt på fire forhold, som har stor betydning for pensionskassens økonomi. Det drejer sig om formueafkast, omkostninger, solvens og så vores bank. Jeg kommer til at gentage noget af det, formanden sagde, idet mit mål er at skyde mig ind på en eller anden form for sammenligning med andre pensionskasser, så I kan se, hvor vi ligger. Afkast Først vil jeg sige lidt om afkastet i 2012. Afkastet før skat af de børsnoterede investeringsaktiver blev på 14 pct., som det blev nævnt. Det er især på grund af høje afkast af aktier og kreditobligationer. Dette afkast er sammenligneligt med de afkast, man kan opnå ved at investere frit i fx kapital- og ratepensioner. Hvis vi sammenligner afkastet med et tilsvarende markedsindeks, har vi et merafkast på 2,4 pct. I hele perioden fra 2000 til 2012 har vi haft et merafkast af de børsnoterede investeringsaktiver på 1,7 pct.point årligt. I alle de tal, jeg nævner, er samtlige omkostninger trukket fra. Det er et flot resultat, som det også blev nævnt. Det afspejler en kompetence, som vi har i pensionskassen. Vi har altid gennem årene haft megen fokus på at have medarbejdere med netop de kompetencer. Dette tal er i virkeligheden nok på grund af talmangel den eneste måde, hvorpå man på en relativt objektiv måde kan måle investeringsfunktionens dygtighed sammenlignet med andre. Jeg kommer senere lidt tilbage til, hvorfor det er så svært i dag at drage sammenligninger med andre pensionskasser. Side 12 / 27
Hvis vi tager det samlede afkast af investeringsaktiverne, der indeholder både børsnoterede og ikke-børsnoterede aktiver, har vi i 2012 et afkast på 12,5 pct. Vi har nogle afdækningsaktiver ved siden af, som skal sikre garantierne. Medregner man dem, kommer vi frem til et samlet afkast i 2012 på 8,4 pct. Det skal vi selvfølgelig sammenholde med resten af branchen for at give det fulde billede af, hvordan pensionskassen klarer sig. Men sammenligningerne er meget vanskelige, bl.a. fordi typen af garantierne er meget afgørende for selskabernes investeringer og dermed for afkastet. Det er i dag næsten umuligt at lave retvisende sammenligninger af pensionskassernes afkast. Det er derfor meget svært at afgøre, om et godt afkast hos de andre eller for den sags skyld hos os selv skyldes investeringsmæssig dygtighed eller er et resultat af renteafdækning. Derfor vender jeg tilbage til det tal, jeg nævnte før. Det er faktisk det vigtigste mål, når vi skal vurdere, om vi gør det godt eller mindre godt. Med denne lille advarsel i baghovedet, hvor står pensionskassen så? I 2012 ligger pensionskassen relativt lavt. Det, der vises nede i bunden for Lægernes Pensionskasse, er en blanding af investeringsaktiver og renteafdækningsaktiver. Det er altså det samlede formueafkast. Pensionskasser i toppen af listen har typisk haft en meget stor grad af renteafdækning. Da renten siden omtegningen i maj fortsatte med at falde, gav det dem selvfølgelig store formuegevinster. Afkastet på kreditobligationer og aktier har også været højt, og ser man på afkastet af investeringsaktiverne alene, bliver pensionskassen placeret betydeligt højere oppe på listen. Som jeg startede med at sige vedrørende de børsnoterede aktier hvor vi kan måle performance har vi et afkast på 14 pct. Her ligger vi rigtigt flot på listen. Så har I en fornemmelse af, hvor vi lå i 2012. Jeg vil lige bore lidt i det. 2012 er nemlig for os et meget atypisk år. Frem til omtegningen var cirka halvdelen af formuen placeret i investeringsaktiver og halvdelen i afdækningsaktiver. Det var stort set 50:50. Den ene halvdel, nemlig investeringsaktiverne, gav høje afkast i første halvdel af året. Den anden halvdel, renteafdækningerne, gav et lavt afkast i første halvdel af året. Hvis vi ser på perioden efter omtegningen, ser det anderledes ud. Det er værd at bemærke, at den 1. januar traf vi beslutning om, at omtegningen skulle ske den 1. maj. Tidspunktet for omlægningen blev således besluttet flere måneder før. Vi var nødt til at låse tidspunktet fast, og vi var nødt til at lave samtlige formuetransaktioner den 1. maj for ikke at løbe unødige risici for pensionskassen. Afdækningsaktiverne gav så et højt afkast lige efter omtegningen i den efterfølgende måned fordi renterne fortsatte med at falde. Efter omtegningen klarede vi os derfor dårligere end pensionskasser med mange afdækningsaktiver. Så både pensionskasser, der perioden igennem har haft mange investeringsaktiver, og pensionskasser, der perioden igennem har haft først og fremmest renteafdækningsaktiver, har tenderet mod at klare sig bedre end os. Vi har haft lidt af det, der giver meget afkast i starten af året, og vi har haft meget af de aktiver, der gi- Side 13 / 27
ver lavt afkast i resten af året. Det er bare en uheldig timing. Men vi var nødt til at låse os fast på tidspunktet. Hvis vi ser på den lange historiske periode, som vi har tal for, fra 1991 til 2012, ligger vi på en tredjeplads. Vi har meget stabilt ligget på en 1., 2. eller 3. plads. Det er den lange bane, der er helt afgørende, når vi måler vores performance i forhold til branchen. Omkostninger Jeg vil herefter vende mig til omkostningerne og se på udviklingen gennem tiden. Administrationsomkostningerne i 2012 ligger på 598 kr. pr. medlem. Det er lidt højere end sidste år. De har ligget relativt stabilt gennem årene. Det er udtryk for en kraftig løbende produktivitetsstigning i administrationen, fordi vi ligesom bestyrelsen nu dynges til af nye myndighedskrav. En stærkt stigende del af den samlede aktivitet i pensionskassen går med at administrere nye regler. Ved siden af det har vi vækst i den almindelige medlemsorienterede drift. For at vurdere niveauet for omkostningerne er vi selvfølgelig nødt til at sammenligne med resten af branchen. Der er tre officielle nøgletal, som vi bruger i branchen. Når vi ser på omkostningerne i procent af indbetalte bidrag, ligger vi lavest i branchen. Hvis vi ser på omkostningerne i procent af hensættelserne det vil sige i forhold til jeres opsparing ligger vi lavest i branchen. Vi ligger ikke bare lavest, vi ligger rigtigt lavt. Vi ligger på det halve af nr. 2 fra bunden. Det tredje omkostningsnøgletal, som er omkostningerne pr. medlem, ligger på 598 kr. og placerer sig i nederste halvdel af feltet. Det er det omkostningstal, der er mest ugunstigt for en gammel pensionskasse, som administrerer gamle, komplicerede ordninger. Solvens Med hensyn til solvens vil jeg nævne, at pensionskassen i 2012 har fortsat Solvens II-forberedelserne. Der er kommet nye regler på dette område. De træder i kraft på et senere tidspunkt. Det er indtil videre udskudt til 2016. Det danske Finanstilsyn har et ønske om, at Danmark skal være frontløber her, og det har varslet, at det vil komme med nye ensartede kapitalkrav i løbet af i år. Vi har regnet rigtigt meget på det, og vi mener, at pensionskassen er rigtigt godt rustet til at tage imod de nye regler. Egenkapitalen er ved udgangen af 2012 på 7,7 mia. kr. Det er næsten 1/3 mere end lige efter finanskrisen, men stadigvæk 1/5 mindre end da egenkapitalen toppede lige før finanskrisen. Vi har i dag gennemført så mange beregninger, at vi med sikkerhed kan konstatere, at pensionskassen kan klare de fremtidige solvenskrav. Situationen er faktisk rimeligt komfortabel. Side 14 / 27
Banken Til sidst vil jeg vende mig mod banken. Den blev også nævnt i formandens beretning. Vi har et afkast på 6,6 pct. i 2012. Vi har synergieffekter oveni. Det vil sige, at vi i virkeligheden har et afkast, som ligger 2-3 pct.point højere. Det er et meget tilfredsstillende resultat. Også for pensionskassen som investor i banken. Det er et helt markedskonformt afkast, vi får af Lægernes Pensionsbank. Banken har i 2012 tilbagebetalt næsten 1 mia. kr. af sit kapitalgrundlag til pensionskassen. Det var muligt på grund af nye regler, som betød, at vi skulle binde mindre kapital i banken end før. Med de nye kapitalregler, der gælder for banken, forventer vi, at vi uden problemer kan forrente pensionskassens investering med over 10 pct. årligt i fremtiden. Det er rigtigt fint sammenlignet med investeringer i andre banker. Der er altså ikke tale om, at pensionskassen understøtter banken. Der er tale om, som formanden var inde på, at det giver stordriftsfordele, at vi driver begge dele samtidig til fælles fordel. Dirigenten: Tak for en grundig gennemgang. Det fantastiske er, at i nogle af plancherne ligger man i top. Det er godt. I andre ligger man i bunden. Det er også godt. Jeg håber, alle forstod, hvorfor det var sådan. Jeg skal sige til jer, at den uafhængige revisor på side 34-35 har givet en blank påtegning. Jeg kan endvidere meddele, at den lægelige revisors påtegning på side 36 i regnskabet også er blank. Herefter blev årsregnskabet enstemmigt godkendt. PUNKT E. FASTSÆTTELSE AF MEDLEMSBIDRAG Dirigenten henviste til det udsendte materiale og gennemgik forslaget. Bestyrelsens forslag til medlemsbidrag blev enstemmigt godkendt. PUNKT F. FORSLAG FRA BESTYRELSEN, DELEGEREDE ELLER MED- LEMMER Dirigenten henviste til det udsendte materiale og gennemgik forslagene. Forslag 1 fra bestyrelsen om ændring i vedtægtens bestemmelser om pensionskassens hjemsted og afholdelse af generalforsamling. Ingen bad om ordet til forslag 1, som blev enstemmigt vedtaget. Forslag 2 fra bestyrelsen om dispensation fra reglerne om bestyrelsesmedlemmers valgperiode. Dirigenten gennemgik forslaget og henviste til den begrundelse, formanden var kommet med under beretningen. Side 15 / 27
Morten Andresen (Lægeforeningen): Generelt må det anses for at være et sundt princip, at man har funktionstidsbegrænsninger, som vi kender det fra den øvrige del af vores forening og også har det i mange andre sammenhænge. Jeg tænker, at med 10 år for de eksterne bestyrelsesmedlemmer og med 6 år for de lægelige medlemmer burde der være mulighed for inden 2013 at have overvejet de behov, der er for generationsskifte. Når man ser på de andre aktiviteter, vi bliver præsenteret for her, virker det generelt, som om der er vældig meget styr på tingene i denne pensionskasse. Man skulle tro, at vi var robuste nok til at kunne håndtere, at der var et bestyrelsesmedlem, der var nødt til at blive udskiftet udenfor normal planlægning. Jeg synes, det gør, at man får svært ved at bakke op om en ad hoc løsning som den foreliggende. Den virker i modsætning til det andet, vi ser, ikke så gennemtænkt. Det er svært at følge. Joachim Hoffmann-Petersen (næstformand): Det var bestemt ikke meningen, at vi skulle have Mikael Rosenmejer et ekstra år, men vi sætter nu pris på, at han alligevel vil stille op til det. Vi anser det for at være rettidig omhu, at vi ikke efterlader pensionskassen med en bestyrelse, hvor der faktisk kun er ét medlem, som har mere end et par års erfaring. Det var ikke planen, men vi mener, det er rettidig omhu at gøre det på denne måde. Forslaget blev sat til afstemning ved oprækning af stemmekort. Dirigenten oplyste, at der var 86 delegerede, som deltog i afstemningen, og at forslaget var vedtaget med mere end 2/3 flertal. Forslag 3 fra bestyrelsen om ændring i betingelserne for at opnå børnepension. Ingen bad om ordet til forslag 3, som blev enstemmigt vedtaget. Forslag 4 fra bestyrelsen om ændring af pensionsregulativets bestemmelser om indbetaling til kønsopdelte beregningsgrundlag og fælleskønsgrundlag. Ingen bad om ordet til forslag 4, som blev enstemmigt vedtaget. Forslag 5 fra Annette Frölich, Sven Gade, Torsten Sørensen, Ole Hein- Sørensen og Jørgen Lindskov (delegerede) om, at pensionerede medlemmer ved en udvidelse af bestyrelsen repræsenteres i pensionskassens best y- relse ved en pensionist. Sven Gade (Lægeforeningen): Jeg er delegeret, og jeg repræsenterer Foreningen af Pensionerede Læger. Vi betragter Foreningen af Pensionerede Læger som den fjerde delforening i Lægeforeningen. Vi føler, at det nu er på tide, at vi bliver repræsenterede. Pensionister har tidligere været repræsenteret i pensionskassens bestyrelse, og det ønsker vi genetableret. Side 16 / 27
Foreningen af Pensionerede Læger har 3.700 medlemmer godt og vel. Det vil sige, at vi i størrelse svarer nogenlunde til PLO. Vi betaler kontingent til Lægeforeningen, og vi betragter os som ligeværdige medlemmer. Når vi snakker med vores medlemmer, føler de det meget ejendommeligt, at man som pensionist ikke er repræsenteret i sin egen pensionskasses bestyrelse. I pensionskassen repræsenterer vi cirka en tredjedel af kapitalen. Det taler jo for, at vi burde være repræsenteret. I forbindelse med forslaget om udvidelsen af pensionskassens bestyrelse med ét medlem har det været drøftet, om Finanstilsynet ville protestere mod det. Vi har haft en kontakt og kan sige, at det ikke er et problem, at vi går fra 7 til 8. Vi har jo stadig væk den professionelle del af bestyrelsen. Den er uændret. Når man kigger tilbage på omtegningen i foråret, så fik vi utroligt mange mails fra vores medlemmer, som var mildest talt frustrerede over den kaotiske kommunikation. Man kunne godt forestille sig, hvis vi havde været repræsenteret i bestyrelsen, at vi kunne have hjulpet kommunikationen lidt på vej. Som I kan se af det udsendte, har vi en kandidat, som er meget velkvalificeret, og som er kendt i Lægeforeningen. Han har arbejdet i Lægeforeningen i mange år. Det er, som I ved, Mogens S. Hüttel. Mogens kan ikke være her i dag, men vi er helt trygge ved, at en stor del af forsamlingen vil stemme på ham og ikke være bundet af deres delforeningers gode råd. Så tænk på Mogens og sæt det rigtige kryds. Dirigenten gjorde opmærksom på, at man kommer til afstemningen under et senere punkt på dagsordenen. Under dette punkt på dagsordenen drejer det sig om at udvide bestyrelsen fra 7 til 8 medlemmer, og at det ottende medlem skal være pensionist. Bjarne Worm (Lægeforeningen): Jeg er yngre læge, og jeg er delegeret. Jeg vil som en måske kommende pensionist lidt afhængig af hvordan tingene udvikler sig, og hvor gammel jeg bliver sige, at det virker en lille smule forunderligt, når pensionisterne ønsker en fast plads i bestyrelsen. Vi har alle lige vilkår for at træde ind i bestyrelsen. En særordning for en subgruppe af pensionskassens medlemmer anser jeg for at være uhensigtsmæssig. Der er også andre subgrupper, som man i givet fald kunne komme til at afsætte faste pladser til. Personligt har jeg stor tiltro til den bestyrelse, som sidder, og til den bestyrelse, som vi i dag vælger ind til at repræsentere vores medlemmers interesser. Jeg er helt overbevist om, at de varetager samtlige medlemmers interesser. Der bliver bragt op her, at pensionisterne jo også er medlemmer og betaler medlemsbidrag. Jeg vil minde om, at dette forum og Lægeforeningens forum er to sepa- Side 17 / 27
rate grupper. Dem kan man ikke blande sammen. Men hvis man blander dem sammen, kan man måske også begynde at diskutere beløbsstørrelse og lignende. Alt i alt synes jeg, det er et rigtigt dårligt forslag, at vi begynder at sikre pladser for subgrupper. Jeg vil anbefale, at man stemmer imod det og tænker over konsekvenserne af at stemme for det. Kasper Kjær Gasbjerg (FADL): Jeg er fra FADL og delegeret. Jeg vil også stemme imod dette forslag. Jeg synes, bestyrelsen så vidt muligt skal repræsentere den brede aldersfordeling, der er blandt medlemmerne. Hvis Foreningen af Pensionerede Læger får en fast plads i bestyrelsen, så skal jeg gerne komme med et forslag næste år om, at FADL også skal have én. Vores pension er ikke så stor endnu, men forhåbentlig bliver den større. Jeg er sikker på, at bestyrelsen nok skal varetage vores interesser uden en fast repræsentant for Foreningen af Pensionerede Læger. Forslag 5 blev forkastet. Forslag 6 fra Omtegningslisten af 2012 (de delegerede Olaf Berg, Gorm Pallesen og Niels Jacob Bang Nielsen) om, at generalforsamlingen opfo r- drer bestyrelsen til at skabe grundlag i vedtægt / pensionsregulativ for et fremtidigt tilbud om omtegning fra pensionsordning med garanti til ordning med betinget garanti på en sådan måde, at det i tilknytning til omtegningen bliver muligt at opnå ægtefællepension i en pensionsordning med betinget garanti også for de medlemmer, der i 1993 valgte at lade fremtidige indbetalinger indgå på en pensionsordning uden ægtefællepension, mens de b i- beholdt den allerede opsparede ægtefællepension. Det fornødne grundlag bør senest forelægges til vedtagelse på den ordinære generalforsamling 2014. Dirigenten: Bestyrelsen har givet udtryk for, at denne opfordring vil man faktisk bestræbe sig for at leve op til. Den falder godt i tråd med de overvejelser, som bestyrelsen i forvejen gør sig, og som der redegøres nærmere for i det udsendte. Niels Jakob Bang Nielsen (Omtegningslisten af 2012): Jeg er nu ikke helt sikker på, at bestyrelsen og vi fra Omtegningslisten er helt enige. Initiativtageren til dette forslag, Olaf Berg, skulle have været her i dag. Jeg vil læse en e-mail fra ham op, som indeholder en kort formulering af, hvad forslaget går ud på. Olaf Berg har ikke kunnet være til stede her i dag på grund af et dødsfald i allernærmeste familie. Han siger: Pensionskassen har for tiden opdelt vores pensioner i to principielle ordninger, én med og én uden ægtefællepension. Pensionskassen tager hermed ikke højde for det faktum, at der i virkelighedens verden eksisterer en tredje ordning, nemlig en ordning med ægtefællepension opsparet alene før 1993. Ved tilbud om omtegning fra garanteret til betinget pensionsordning skal der naturligvis være mulighed for bevarelse af Side 18 / 27
optjent ægtefællepension for alle tre ordninger. Og det uanset hvornår og hvor længe, der har været indbetalt til denne rettighed. Af historiske grunde har vedtægterne og pensionsregulativet muligvis ikke taget højde for tidens ugunst og disse forhold. Det er for at råde bod på det seneste omtegningstilbuds manglende hensyn til pensionsordninger med ægtefællepension med indbetalinger alene før 1993, vi beder om tilslutning til vores forslag. Anstændigvis bør et nyt tilbud omfatte alle medlemmer, der før omtegningstilbuddet i 2012 havde pensionsordning med ægtefællepension optjent alene før 1993. Vi mener, vi er blevet forskelsbehandlet, fordi vi ikke har fået en mulighed for at gå ind i en betinget pensionsordning med bevarelse af vor ægtefællepension. Nu er det selvfølgelig sådan, at mange af de medlemmer, som havde den gamle ordning fra før 1993, ikke har nogen særlig stor opsparing til enkepension, men jeg og andre i min aldersklasse har mere end 20 års opsparing jeg har 23 års opsparing. Vi kom under et stærkt pres for at tegne om, synes jeg, idet det var således, at hvis vi ikke tegnede om, men beholdt ordningen, mistede vi vores pensionisttillæg, og vi skulle forblive i en ordning uden mulighed for pensionsregulering, samtidig med at vi mistede andel i provenuet ved omtegning til betinget ordning. Det har både medført et tab af det provenu og medført en betydelig nedgang i den udbetalte pension for mit og andres vedkommende. Jeg synes, vi blev stillet rigtigt dårligt ved den omtegning. Det bliver anført, at det kun drejer sig om 330 medlemmer med den gamle pensionsordning fra 1993, som ikke har omtegnet. Det er rigtigt, men dette forslag omfatter alle, som ved de to omtegninger både den i 2009 og i 2012 var stillet sådan, som vi var stillet, nemlig at man havde en vis mængde opsparet enkepension, som man måske eller måske ikke følte, man havde behov for. Jeg personligt har stort behov for at kunne tilbyde min langvarige samlever en enkepension, hvis jeg dør før hende. Og det er jo mere sandsynligt, at mænd dør før kvinder, desværre. Pensionskassen anfører, at der er mange, der har været tilfredse med at kunne omtegne på denne måde. Det er da også rigtigt. Hvis jeg ikke havde haft en samlever, jeg skulle forsørge, havde jeg også med stor gælde omtegnet. Men bestyrelsen nævner ikke, at der har været meget stor vrede blandt medlemmerne over, at man blev underlagt dette økonomiske pres for at tegne om. Det betyder, at der er mange, som har følt det sådan med et udtryk fra et af disse medlemmer at de har fået armen vredet om af bestyrelsen for at tegne om. Det bliver også fremført, at det vil være meget kompliceret og dyrt at gennemføre en ny omtegning. Jeg kan ikke rigtigt forstå, at en stor og stærk bestyrelse, som er vant til at behandle store og komplicerede tal, ikke skulle få dette klaret på en relativt nem måde. Det er og bliver trods alt kun et engangsfænomen. Side 19 / 27
Vi sidder her i vinter- og forårssalen. Jeg synes, vi har været udsat for en vinterlig behandling. Vi vil gerne bede om lidt forårsvarme. Så jeg opfordrer til, at I vedtager vort forslag. Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen: Jeg skal ikke gentage kommentarerne fra bestyrelsen. Jeg synes, det var en meget præcis og fair fremstilling, vi fik af problemstillingen. Den har jeg ikke nogen kommentarer til. Men jeg vil vende mig mod løsningsmulighederne. Som du var inde på, har vi været dikteret af vedtægten, som bestemmer, hvilke pensionsordninger pensionskassen har. Hvis problemet skal løses, er der to veje at gå. Den ene vej er at lave en helt separat pensionsordning for den gruppe af medlemmer, dette vedrører. Det anser jeg for at være administrativt urealistisk. Det er en overgangsordning, som langsomt kommer til at dø ud igen, som tiden går. Det er efter min bedste vurdering en alt for kostbar vej at gå. Jeg vil godt nævne i den sammenhæng det glemmer man tit, tror jeg at det hænger sammen med nøgletallet for omkostningerne pr. medlem. Det er i forvejen en ekstremt kompliceret pensionskasse. Der er en hel historik tilbage fra 1946, som gør, at det er et kludetæppe af gamle ordninger på kryds og tværs. Vi har i dag 19 kontorentegrupper, som investerer hver for sig. Vi har 8 risikogrupper. Vi har 4 omkostningsgrupper. Og vi har et enormt kompliceret regulativ. Samtidig skal vi fastholde en omkostningseffektiv pensionskasse. Som formanden er inde på, overvejer vi af andre grunde at lave en anden pensionsordning, som indeholder en anden form for ægtefællepension. I den sammenhæng prøver vi at løse det problem, som I har. Hvis den vej ikke er farbar jeg går gerne i dialog med jer herom vil vi selvfølgelig se på, om vi ikke kan finde en eller anden måde at håndtere problemet på. Men der er altså nogle tungtvejende både regulativmæssige og administrative grunde, som gør, at vi skal tænke os rigtigt godt om, så vi ikke påfører andre grupper for store omkostninger. Vi har en klar vilje til at løse problemet. Det er bare svært. Dirigenten: Der ligger en opfordring til bestyrelsen, og bestyrelsen har markeret, at den vil man følge, idet man vil forsøge at finde en løsning. På trods af at der er forskelle på de ord, der er faldet, opfatter jeg det sådan, at bestyrelsen følger opfordringen og forsøger at finde en løsning. Forslag 7 fra Erik Holst (delegeret) om, at generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til snarest at indføre adgang for medlemmerne til at begære al individuel kommunikation med Pensionskassen fremsendt som e-mail eller bilag til e-mail inklusive leveattestanmodninger. Samtidig opfordres bestyrelsen til at lade producere en elektronisk udgave af Pensionsnyt, som også kan begæres udsendt via e-mail enten som bilag eller som henvisning til en online-udgave. Side 20 / 27