Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik
Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi Grøn vækst Livskvalitet Klimadagsordenen Bæredygtig udvikling Ressourceeffektivitet FN (RIO +20, Post 2015) EU - beyond GDP Stiglitz kommissionen OECD Verdensbanken FAO Nordisk Ministerråd Det traditionelle nationalregnskab og BNP kan ikke stå alene Der er behov for at belyse udviklingen bedre og bredere Det grønne nationalregnskab er et vigtigt redskab 2
Internationale retningslinjer for grønne nationalregnskaber SEEA-Central Framework International statistisk standard for grønne nationalregnskaber (miljøøkonomiske regnskaber) Internationalt anerkendt og accepteret (bl.a. global høring) Udgivet af FN, EU, OECD, Verdensbanken, IMF og FAO SEEA- Central Framework er det værktøj, der bliver anvendt internationalt, bl.a. af de internationale institutioner 3
Det grønne nationalregnskab belyser samspillet mellem økonomi og miljø Sociale forhold Sociale indikatorer Subjektiv lykke Beskæftigelse/arbejdsløshed Økonomi Velfærdsindikatorer Økologisk fodaftryk Human Development Index Grønt Grønt BNP nationalregnskab Nationalregnskab BNP Miljøstatistik Miljøindikatorer Miljø 4
Det grønne nationalregnskab Udvider det traditionelle nationalregnskab 1) Økonomiens miljøpåvirkning fx CO 2 og affald fra brancher og husholdninger 2) Økonomiens brug af naturressourcer fx brug af energi, vand og råstoffer 3) Hvilke økonomiske aktiviteter er især knyttet til miljøet? fx miljøbeskyttelse, grøn produktion, grønne afgifter, miljøskadelige subsidier 5
Det grønne nationalregnskab (Miljøøkonomisk regnskab) Informationssystem med oplysninger om miljø og naturressourcer knyttet til det traditionelle nationalregnskab Eksport Produktion Grønne afgifter Grøn produktion Energiforbrug Beskæftigelse Værditilvækst Miljøbeskyttelse Vandforbrug Materialeforbrug Olie naturgas En række delregnskaber opgjort i de naturlige enheder Udslip til luft Affald Spildevand Fisk Skov Arealer Indeholder normalt ikke - et grønt BNP kr liter ha tons kubikmeter... 6
Det grønne nationalregnskab og eksisterende miljøinformation/statistik Det grønne nationalregnskab er en omkostningseffektiv udvidelse af eksisterende økonomisk og miljømæssig statistik, men erstatter eller overflødiggør ikke eksisterende miljøstatistik Sigter mod at belyse sammenhænge Del af informationspyramiden 7
Nogle principper i grønne nationalregnskaber/seea Samme klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab: Miljøpåvirkninger opgøres for hvert erhverv og husholdningerne Fuldstændig opgørelse og samme definitioner Er en aktivitet med i nationalregnskabet, medtages den også i det grønne nationalregnskab (fx international transport) Sammenlignelighed over tid og mellem lande 8
Nogle anvendelser af det grønne nationalregnskab De økonomiske aktiviteters miljøpåvirkning Miljø- og økonomiprofiler for brancher/sektorer Afkobling Ressourceforbrug og ressourceproduktivitet Produktionens og forbrugets globale ressource- og miljøpåvirkning Nationalformue værdien af naturressourcerne Grøn økonomi - grøn vækst - konkurrenceevne Miljøbeskyttelse og ressourcepleje Økonomiske virkemidler - afgifter/subsidier og PPP 9
Afkobling mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning Dansk territorium 140 Indeks 1990=100 120 100 80 60 40 CO2 ton pr. mio.kr. BNP SO2 ton pr. mio.kr. BNP Økonomien inkl. international transport Indeks 140 1990=100 120 100 80 60 40 20 0 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 20 0 CO2 ton pr. mio.kr. BNP SO2 ton pr. mio.kr. BNP 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 10
Erhvervenes økonomi og miljøpåvirkning CO 2 inkl. international transport CO 2 ekskl. international transport Mio. tons. Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, Erhvervsservice Boliger Ejendomshandel og udlejning af Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri 0 10 20 30 40 50 Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, Erhvervsservice Boliger Ejendomshandel og udlejning af Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri Mio. tons. 0 10 20 30 40 50 2011 2010 2005 2000 1995 1990 Værditilvækst Eksport Beskæftigelse Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, undervisning Erhvervsservice Boliger Ejendomshandel og udlejning af Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri Mia. kr. Mia. Kr. 1.000 personer 2013 2010 2005 2000 1995 1990 0 50 100 150 200 250 300 350 0 50 100 150 200 250 300 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 11
Beregning af CO2 fodaftryk CO 2 -udslip i Danmark skabt af privat forbrug og eksport mv. CO 2 -udslip i udlandet skabt af import af varer til Danmark Mio. tons 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport 8 000 7 000 6 000 5 000 4 000 3 000 2 000 1 000 0 1.000 tons 12
Danmarks materialeforbrug Danmarks materialeforbrug Danmarks materialeforbrug og BNP 30 Tons per capita Indeks 1993 = 100 150 140 BNP DMC 25 130 120 20 110 15 100 90 10 80 5 70 60 0 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 50 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 Andre produkter Fossil energi Ikke-metalliske mineraler Metalliske mineraler Biomasse 13
Miljørelaterede skatter Andele af CO 2 -afgifter og CO 2 -udslip International sammenligning af miljøafgifter Procent Øvrige erhverv Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og Husholdninger 0 20 40 60 Andel af CO2 afgifter Andel af CO2 udslip Kilde: Eurostat. 14
EU og det grønne nationalregnskab Forordning 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber Danmarks Statistik indberetter nu 3 moduler til Eurostat Udslip til luft Materialestrømsregnskaber Miljørelaterede skatter Nye moduler på vej (fra 2017) Miljøbeskyttelsesomkostninger Grøn produktion Energiregnskaber Der er ikke planlagt yderligere udvidelse af forordningen 15
Et bredt dækkende grønt nationalregnskab for Danmark Igangværende og på vej: Udslip til luft Materialestrømsregnskab Miljørelaterede skatter Energiregnskab Miljøbekyttelsesomkostninger Grøn produktion Områder der mangler: Vand og spildevand Affald Arealanvendelse/arealdække Miljørelaterede subsidier Omfattet af forordning nr. 691/2011 Forventet udvidelse af forordning Yderligere regnskaber Ressourcer (olie og naturgas, skov, fisk, jord) 1. Udslip af drivhusgasser og luftforurenende stoffer (1990-) 2. Miljøskatter (1995- ) 2) 3a. Vare- og materialestrømme (1993- ) 4. Energi (1966-) 5. Miljøbeskyttelsesomkostninger (2005-) 6. Grønne varer og tjenester (EGSS) (2012 - ) 3b. Vare- og materialestrømme, udvidelse af 3a. 7. Vand (1995- ) 8. Olie og naturgas (1990- ) 9. Affald (2009- ) 10. Arealanvendelse og arealdække 11. Spildevand 12. Miljørelaterede subsidier (1995- ) 13. Skov 14. Fisk 15. Land/jord År 1 År 2 År 3 År 4 Regnskab i løbende drift Regnskab udvides/forbedres Nyt regnskab etableres Et grønt nationalregnskab for Danmark i henhold til de internationale retningslinjer er ikke baseret på at alt skal værdisættes (grønt BNP) 16
Grønt BNP Et enkelt eller nogle få tal, fremkommet ved fratrække nogle værdier knyttet til miljø- og naturressourceforhold fra et af de traditionelle nationalregnskabsmål (nationalprodukt, indkomst, opsparing) Et økonomisk mål, hvor miljøforhold er underkastet en økonomisk vurdering baseret på en række antagelser og skøn samt udvalg af forhold (partiel indikator) Baseret på svag bæredygtighed det ene tal fortæller ikke nødvendigvis noget om hvordan det er gået med miljøet Grønt BNP = BNP minus forbrug af fast realkapital minus værdi af udtømning af naturressourcer minus omkostninger ved forurening Værdisætning af ikkemarkedsomsatte forhold 17
Grønt BNP Værdisætningen er oftest problematisk for ikke markedsomsatte goder (men mulig for mange naturressourcer) Fortolkningsmæssige problemer Ikke entydigt eller veldefineret begreb Ingen statistisk standard eller bred konsensus Grønt BNP = BNP minus forbrug af fast realkapital minus værdi af udtømning af naturressourcer minus omkostninger ved forurening Modsat grønt nationalregnskab er Grønt BNP ikke udbredt i praksis Kan pt. ikke indgå i den officielle statistik, men er forskningsmæssigt interessant 18