HUSORDEN FOR FARUMGADE 7-9 - 11 Indledning!... 1 IKRAFTTRÆDEN AF HUSORDEN!... 2 Affald!... 2 Altaner og altankasser!... 2 Ansvar og forsikring!... 2 Antenner og paraboler!... 2 Bad og toilet!... 3 Døre og vinduer!... 3 El!... 3 Fester!... 3 Fællesarealer!... 3 Grill!... 3 Grønne anlæg!... 3 Husdyr!... 3 Lofts- og kælderrum!... 4 Musik!... 4 Navneskilte og dørtelefoner!... 4 Parkering!... 4 Postkasser!... 4 Skadedyr!... 4 Støj!... 4 Trappe-, gang- og kælderlys!... 5 Trapperengøring!... 5 Tøjtørring!... 5 Vaskemaskine og opvaskemaskine!... 5 Vaskeri!... 5 Ødelæggelse, hærværk og lignende!... 5 1. Indledning 1.1. Et godt miljø og et godt naboskab er meget værd. I en ejendom med mange beboere bliver man fælles om mange ting og derfor er det naturligt at opstille visse almindelige regler en husorden for at medvirke til at skabe et godt klima blandt beboerne. Denne husorden er udarbejdet af bestyrelsen og godkendt af beboerne på generalforsamlingen, og er dermed et udtryk for, hvordan beboerne gerne vil leve sammen. 1.2. Reglerne er samtidig råd og anvisninger. Vi beder dig huske, at disse regler er fastsat for at beskytte både dig og ejendommen. Reglerne skulle samtidig være et led i bestræbelserne på at skabe ro og orden for beboerne, holde bebyggelsen og fællesarealerne i pæn stand og dermed holde vedligeholdelsesomkostningerne lavest muligt.
1.3. Er du i tvivl om forhold, som ikke er beskrevet i denne husorden, så ret venligst henvendelse til ejendommens bestyrelse. 2. IKRAFTTRÆDEN AF HUSORDEN 2.1. Husordenen er vedtaget med stemmeflertal på Generalforsamlingen den 17. marts 2011. 3. Affald 3.1. Affald skal afleveres i de dertil indrettede containere. Bolig, have, altan og fællesarealer må ikke benyttes til opmagasinering af affald. 3.2. Af hygiejniske grunde skal alt affald pakkes ned i lukkede affaldsposer, inden du smider det ud. Husk altid at lukke låget til affaldscontainerne af hensyn til lugt og skadedyr. 3.3. Skarpe/spidse genstande skal pakkes forsvarligt ind i f.eks. aviser. 3.4. Papir, aviser, pap og miljøaffald skal sorteres i de opstillede containere. Venligst ikke overfyld containerne. Flaskecontainer findes på hjørnet af Hillerødgade og Nordbanegade. 3.5. Storskrald kan stilles ved siden af containerskuret. Byggeaffald må ikke efterlades i gården eller skuret, men skal bortskaffes på egen hånd. Hvis du er i tvivl så kontakt gårdlauget. 3.6. Såfremt reglerne omkring affald ikke bliver overholdt, vil du få en skriftlig henvendelse fra bestyrelsen, og du skal inden for en frist bringe forholdene i orden. Ved gentagelse vil affaldet uden yderligere varsel blive fjernet for din regning. 4. Altaner og altankasser 4.1. Det er tilladt at anbringe forsvarligt monterede altankasser til beplantning. 5. Ansvar og forsikring 5.1. Ejerforeningen har for ejendommen tegnet brandforsikring og bygningsforsikring, der alene dækker skader på bygninger og fast inventar. Vær derfor opmærksom på, at skader på dit eget indbo i lejligheden og i kælderrum, uanset årsag, ikke er dækket af ejendommens forsikringer. 5.2. Det anbefales, at indbo i kælderrum ikke placeres direkte på underlaget, men klodses ca. 10 cm op af hensyn til fugt og evt. opstemning af grundvand/kloakvand. 6. Antenner og paraboler 6.1. Der findes forskellige tilslutninger til TV-nettet. Det er individuelt for de forskellige beboere. Der må ikke opsættes nogen form for antenne/parabol på altan, tag eller andre steder.
7. Bad og toilet 7.1. For at undgå tilstopning af vandlåse og afløbsrør, bør man være varsom med, hvad der skylles ud gennem vask og toilet. 7.2. Er vvs-installationerne i stykker og/eller utætte, skal du så hurtigt som muligt melde det til bestyrelsen. 8. Døre og vinduer 8.1. Døre, der er forsynet med dørpumpe, skal være lukkede og må ikke holdes åbne ved anbringelse af sten, træstykker eller lignende. Alle aflåselige døre skal låses efter brugen. 9. El 9.1. Beboerne må ikke foretage indgreb i ejendommens el-installationer på fællesarealer. Fejl i el-installationer på trapper og kældre m.v. meddeles til bestyrelsen. 10. Fester 10.1. Det er god skik, at man varsler private fester på opgangens opslagstavler og gerne f.eks. en uge i forvejen. 11. Fællesarealer 11.1. På fælles arealer som f.eks. kælderrum, loftsrum, gangarealer m.v. må du ikke opbevare eller bruge ting, som ved lugt, støj, brandfare m.v. er til gene eller fare for bygninger, ting og de andre beboere i ejendommen. 11.2. Det er ikke tilladt at ryge på indendørs fællesarealer, hverken i kælderrum, på loftsrum, fællesvaskerier eller trappearealer. 12. Grill 12.1. Det er kun tilladt at bruge grill i gården. 13. Grønne anlæg 13.1. Alle vil gerne bo i et pænt kvarter. Ejerforeningen og gårdlauget har gjort deres til at skabe en god bebyggelse, og det må henstilles til beboerne, at man passer på træer, buske og anden beplantning, så udgifterne vedr. vedligeholdelse af de grønne arealer kan blive så lave som muligt. 14. Husdyr 14.1. Det er kun tilladt at holde husdyr, hvis de ikke er til gene for ejendommens beboere. Der henvises til 7.5 i Ejerforeningens vedtægter.
15. Lofts- og kælderrum 15.1. Du må opbevare indbo eller effekter i lofts- og kælderrum, der er stillet til rådighed for boligen, men der må ikke efterlades genstande og affald uden for disse. 15.2. Tildelte lofts- og kælderrum skal vedligeholdes af ejer eller lejer. 15.3. Lofts- og kælderrum må aldrig benyttes som opholds- og soverum. 15.4. I det til lejligheden hørende lofts- eller kælderrum, må der ikke foretages aktiviteter, der er til gene for ejendommens beboere. I kælderrum må der ikke foretages installationer, der er særligt elforbrugende på bekostning af ejendommens betaling. 16. Musik 16.1. Benyttelse af radio, fjernsyn, musikanlæg og musikinstrumenter o. lign. skal ske med fornøden hensyntagen til naboer/øvrige beboere. 16.2. Specielt om aftenen og natten skal der vises særligt hensyn, så de andre beboeres ønske om nattero bliver respekteret. 17. Navneskilte og dørtelefoner 17.1. Bestyrelsen er ansvarlig for opdatering af navneskilte på postkasser og dørtelefoner. Giv derfor bestyrelsen besked, hvis der ønskes ændringer i navnene. 18. Parkering 18.1. Parkering må ikke finde sted i gården. Af- og pålæsning er tilladt. 19. Postkasser 19.1. Du har pligt til at tømme din postkasse og fjerne reklame- og papiraffald til papircontaineren. 20. Skadedyr 20.1. Observerer du skadedyr af enhver art (f.eks. mus eller rotter) bedes dette omgående meddelt bestyrelsen. Af hensyn til rottefaren må der ikke henkastes madrester på ejendommens områder. 21. Støj 21.1. Undgå støjende adfærd, som kan virke generende for andre. 21.2. Boremaskiner og andet støjende værktøj må kun benyttes i dagtimerne, når det ikke er til gene for andre beboere. 21.3. Det samme gælder vaskemaskiner og tørretumblere, hvis deres støjniveau generer din nabo.
22. Trappe-, gang- og kælderlys 22.1. Lyskontakter må ikke blokeres. Fejl på lysinstallationen bedes omgående meddelt til bestyrelsen. 23. Trapperengøring 23.1. Renholdelse af trapper og gange foretages af et rengøringsfirma. 23.2. Der må ikke henstilles nogen form for private ejendele på trappegangene. Det er både af hensyn til trappevask og evt. brand. 24. Tøjtørring 24.1. Af hensyn til alle beboere, der anvender tørrerummene, henstilles der til, at tøj fjernes, så snart det er tørt, således at tøjsnorene så vidt muligt holdes ledige til øvrige beboeres vasketøj. 25. Vaskemaskine og opvaskemaskine 25.1. Ved overtagelse af en lejlighed må der ikke fortsat være tilslutning af vaskemaskine til køkkenfaldstammerne. Kun til faldstammer i badeværelse. 25.2. Opvaskemaskine må godt være tilsluttet køkkenfaldstammen. Der henvises til 6.3 i Ejerforeningens vedtægter. 26. Vaskeri 26.1. Der forefindes et fælles vaskeri i kælderen til Farumgade 7. Man kan blive medlem af vaskelauget ved at kontakte bestyrelsen. 27. Ødelæggelse, hærværk og lignende 27.1. Det er naturligvis ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens træ- eller murværk eller på anden måde beskadige ejendommen eller dens haveanlæg. 27.2. Hærværk og ødelæggelser af ejendom og anlæg, som du eller dine gæster er ansvarlig for, skal du erstatte. Du vil derfor fra bestyrelsen modtage et erstatningskrav.