TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad



Relaterede dokumenter
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

TI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad

TI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde

Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse

Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer

HELLIGSØ TEGLSKALLER AFTRÆKSTEST

letter vinterstøbninger erstatter foranstaltnnger, så som isolering og opvarmning, dermed forhindres tidlig frysning

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer

Forskydningsstyrke. Vejteknisk Institut. pr. SV Provisorisk prøvningsmetode 31.7

Bestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur

Aftrækskanal med coating

BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C

Center for Grøn Beton

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

Temperatur og hærdning

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning

Kalkudfældningsforsøg. AMTech Aqua Miljø

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd

Byggeteknik TEKNOLOGISK INSTITUT

TI-B 1 (87) Prøvningsmetode Udtagning af borekerner

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: Ref.: 071

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

Kalkudfældning, parallelforsøg. AMTech Aqua Miljø

Hemmeligheden bag god maling!

Resultat: Kitten har en tilfredsstillende lille sætning.

Ordrenr. 0301/ Side 1 af 8 Bilag 1 Initialer. KlasifikationafprøveemnetihenholdtilEN , 4.4 og 4.5 og standardernenævntherunder:

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Nye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN i Danmark

Farvevariationer for nystøbt beton

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax

Center for Grøn Beton

Prøvning af samletanke, fabrikat Bokn Plast, type S og SL

Udførelse af betonkonstruktioner

Epoxy-lim med lang åbningstid

Polymer-Cement baseret system med utal af anvendelsesmuligheder til indendørs brug

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen

Udførelsesstandard for betonarbejder

Epoxy-lim med lang åbningstid

Samletanke fra Scanpipe A/S

Generelle VA-Godkendelsesbetingelser VA G-02

Møbeltype: Høj barnestol Længde 440 mm Bredde: 582 mm Højde: 951 mm Vægt: 14,65 kg Materialer: Bøg/krydsfiner

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Center for Grøn Beton

Side 2 af 7 Identifikation af kunstmaterialer ved IR prvi 40-16:1998 Provisorisk prøvningsmetode Marts 1998 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Sikagard-551 S Elastic Primer Sikagard-552 Aquaprimer Sikagard-545 W Elastofill som mellemcoat Sikagard-550 W Elastic som topcoat

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Kørestrømsanlæg. SAB Betonlod

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

DUKO tæthedsprøvning på mock-up metodebeskrivelse

Sagsansvarlig/Forskningschef

Godkendelse MK 6.10/1724

10 okt Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Materialevalg i en energimæssig strategi

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

PRODUKTDATABLAD FOR SYSTEMLØSNING Sikafloor MultiDur EB-27

10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

Analyserapport ITT-test ifølge ETAG 015:2002 Tredimensionelle sømbeslag

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

DS-HÅNDBOG :2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK

Transkript:

Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri

Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet af: ANB Godkendt: JHO 2

Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad 1. Anvendelsesområde Metoden anvendes til at bestemme et betonforseglingsmiddels virkningsgrad, dvs. evne til at tilbageholde fordampeligt vand fra en betonoverflade. Denne prøvningsmetode erstatter prøvningsmetoden TI-B 31 "Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad", dateret oktober 1986. 2. Referencer ASTM C 156-80A, "Standard Test Method for Water Rentention by Concrete Curing". Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner, Byggestyrelsen, marts 1987. DS 423.12: Betonprøvning, frisk beton, konsistens, sætmål, 2. udg. DS 423.15: Betonprøvning, frisk beton, luftindhold, 1. udg. DS 423.16: Betonprøvning, frisk beton, densitet, 1. udg. DS 423.21: Betonprøvning, fremstilling og lagring af støbte prøvelegemer til styrkebestemmelse, 2. udg. 3. Definitioner Betonforseglingsmiddel: Et middel, der påføres en nyudstøbt betons frie overflade for at hindre udtørring (fordampning). Virkningsgrad: Forskellen mellem behandlede og ubehandlede betonemners vægttab i forhold til de ubehandlede emners vægttab. Det vil sige, virkningsgraden er et udtryk for forseglingsmidlets evne til at hindre fordampning fra betonoverfladen. 4. Prøveemner Prøveemner skal fremstilles af en standardbeton, der opfylder følgende krav: PC(R/IS/MA/G): 295 ± 5 kg/m 3 v/c-forhold: 0,40 ± 0,03 Konsistens, sætmål: 40 ± 30 mm Luftindhold: 5-7% Største stenstørrelse: 16 mm Der skal anvendes luftindblandingsmiddel, men der må ikke anvendes plastificeringsmidler. 5. 5.1 Princip Den her beskrevne prøvningsmetode svarer i princip til ASTM C 156-80a, dog med følgende afvigelser: ASTM-metoden anvender prøver fremstillet af mørtel og ved afprøvningen påføres forseglingsmidlet en frisk, mattør mørteloverflade. Endvidere anvender ASTM-metoden et hærdeklima, hvor lufttemperaturen er 38 C, den relative luftfugtighed er 32%, og der stilles ingen krav til luftcirkulationen. Den her beskrevne metode anvender prøver fremstillet af beton, og ved afprøvningen påføres forseglingsmidlet en afformet betonoverflade med begyndende afbinding. Endvidere anvender den beskrevne metode et hærdeklima, hvor lufttemperaturen er 26 C, den relative luftfugtighed er 70%, og der stilles krav om, at prøveemnernes overflade skal belastes af en veldefineret og kendt luftstrøm med en given hastighed. Af hensyn til den senere vurdering af resultatet fremstilles mindst 6 prøveemner henholdsvis 3 med og 3 uden påført forseglingsmiddel. registreres hvert enkelt prøveemnes vægttab og ud fra disse bestemmes forseglingsmidlets virkningsgrad. 5.2 Apparatur Udstyr til udstøbning af beton og bestemmelse af den friske betons sætmål, luftindhold og densitet. Lukkede forme fremstilles af et ikke vandsugende materiale, som er diffu- 3

TI-B sionstæt og inaktivt over for cement. I formene skal der kunne udstøbes betonprøveemner med en tykkelse på 100 mm. Prøveemnernes sideflade (hvorfra fordampningen skal ske) skal have et overfladeareal på mindst 40.000 mm 2. Plade til bestemmelse af forseglingsmidlets fordampningsgrad. Pladen skal være fremstillet af et ikke vandsugende materiale og have et overfladeareal på mindst 120.000 mm 2. Vægt, der kan veje mindst 15 kg med en nøjagtighed på 1 g. Klimarum, der kan holde en temperatur på 26 ± 3 C og en relativ luftfugtighed på 70 ± 3%. Vindtunnel, hvor prøveemnernes frie overflade belastes af en veldefineret og kendt luftstrøm med en hastighed på 3,6 ± 0,1 m/s. Denne hastighed skal måles 30 mm over prøveemnernes frie overflade i vindhastighedsprofilets stabile område, se figur. Påføringssprøjte eller andet udstyr til påføring af forseglingsmiddel. Afdækningsplade til sikring af, at forseglingsmidlet kun påføres prøveemnernes overflade. formene ikke smøres med formolie eller lignende af hensyn til den senere påføring af forseglingsmiddel. Prøveemnerne udstøbes på højkant, således at den senere afformede betonoverflade, hvorfra fordampningen skal foregå, er en sideflade og ikke en top- eller bundflade. Den mulige sprække mellem formsiden og den senere afformede betonoverflade skal tætnes, således at der kun kan ske fordampning fra betonemnets afformede sideflade. Efter udstøbningen lukkes formene og placeres i klimarummet stadig stående på højkant. 5.4 Fremgangsmåde 5.4.1 Forseglingsmiddel på beton Påføring af forseglingsmidlet påbegyndes 4 timer efter endt blanding, og skal være afsluttet senest 20 minutter senere. Prøveemnernes lægges ned, og en formside på hvert prøveemne fjernes. På halvdelen af prøveemnerne (mindst 3) påføres forseglingsmidlet den frie overflade på en måde og med en mængde pr. arealenhed svarende til den af producenten foreskrevne. Umiddelbart efter påføring af forseglingsmidlet vejes alle prøveemner, hvorefter de placeres i en sådan højde, at den frie overflade er i niveau med bunden af vindtunnellen, således at luftmodstanden bliver mindst mulig. Efter placering af emnerne, startes vindtunnellen. vejes de enkelte prøveemner. 5.3 Prøvefremstilling Der fremstilles en betonblanding på mindst 40 liter, som opfylder kravene beskrevet i pkt. 4. På den friske beton bestemmes sætmål, luftindhold og densitet efter DS 423. Af blandingen fremstilles mindst 6 prøveemner i de under pkt. 5.2 nævnte forme. Udstøbningen skal foregå i henhold til DS 423.21 for vibrerbar beton, dog må 5.4.2 Forseglingsmidlets vægttab Vægttabet fra selve forseglingsmidlet bestemmes ved at måle vægttabet fra en plade med påført forseglingsmiddel. Pladen vejes, hvorefter forseglingsmidlet påføres på tilsvarende måde og med samme mængde pr. arealenhed som på betonemnerne. Herefter placeres pladen i vindtunnellen i klimarummet i en sådan højde, at over- 4

TI-B fladen er i niveau med vindtunnellens bund. Efter placeringen startes vindtunnellen. vejes pladen. 5.5 Beregninger 5.5.1 Forseglingsmidlets fordampningsgrad Fra prøven af forseglingsmidlets vægttab bestemmes fordampningsgraden p, idet V p = f Mf hvor: V f M f er vægttabet fra forseglingsmidlet efter 3 døgn er den påførte mængde forseglingsmiddel. 5.5.2 Forseglingsmidlets virkningsgrad Ud fra de registrerede vægttab på betonemnerne, bestemmes forseglingsmidlets virkningsgrad F, idet N F = F n n = 1 N hvor N er antal prøveemner med forseglingsmiddel og Vuden ( Vmed, n p vf, n Fn = Vuden hvor: V uden er middelvægttabet efter 3 døgn på prøveemnerne uden forseglingsmiddel V med, n er det registrerede vægttab efter 3 døgn på prøveemne nr. n med forseglingsmiddel P er forseglingsmidlets fordampningsgrad [%] V f, n er den påførte mængde forseglingsmiddel på prøveemne nr. n n er prøveemne nummer for emnerne med forseglingsmiddel. 5.6 Nøjagtighed Hvis variationskoefficienten (spredning/- middelværdi) for vægttabet på ens behandlede prøveemner overstiger 15%, skal prøvningsresultaterne kasseres, og en ny prøvning af forseglingsmidlets virkningsgrad skal foretage. En variationskoefficient større end 15% accepteres dog for prøveemnerne med forseglingsmiddel, hvis de beregnede virkningsgrader hver for sig er over den krævede værdi i Basisbetonbeskrivelsen eller tilsvarende. 5.7 Prøvningsrapport En prøvningsrapport skal indeholde mindst følgende informationer: a) Navn og adresse på prøvningslaboratoriet b) Dato og identifikation af rapporten c) Navn og adresse på rekvirent d) (nr. og titel) e) Evt. afvigelse fra metodebeskrivelse f) Identifikation af forseglingsmiddel (fremstillings- og modtagelsesdato samt opbevaringsmetode og evt. mærkning) g) Foreskrevet mængde forseglingsmiddel pr. arealenhed og anvendt påføringsmetode h) Hærdeklima (lufttemperatur, relativ luftfugtighed, vindbelastning) i) Betonens data (sammensætning, luftindhold, densitet og sætmål) j) Dato for prøvningen k) Prøvningsresultat: Den gennemsnitlige virkningsgrad bestemt efter 3 døgn samt den gennemsnitlige påførte mængde forseglingsmiddel l) Usikkerhed. Enkeltresultaterne for påført mængde forseglingsmiddel og virkningsgrad, samt de tilhørende spredninger. Variationskoefficienterne for prøveemnernes vægttab henholdsvis med og uden forseglingsmiddel m) Øvrige oplysninger af betydning for bedømmelse af resultatet n) Underskrift. 5