Center for Grøn Beton

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Grøn Beton"

Transkript

1 Center for Grøn Beton Udførelse Varmeudvikling og plastisk svind Udført af: Anette Berrig Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, september 22

2 Titel: Udført af: Udførelse Varmeudvikling og plastisk svind Anette Berrig Marianne Tange Hasholt Dato: September 22 ISBN: Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives. Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BETONRECEPTER VARMEUDVIKLING FORMÅL METODEBESKRIVELSE RESULTATER VURDERING MÅLING AF POREUNDERTRYK PLASTISK SVIND FORMÅL METODEBESKRIVELSE Måleprincip Udstyr Dataopsamling Udførelse RESULTATER Revnedannelse Beregning af fordampning VURDERING Revnedannelse Beregning af fordampning DS 482S KRAV TIL UDTØRRINGSBESKYTTELSE KONKLUSION REFERENCER...26 Appendiks A: Recepter Appendiks B: Måledata fra måling af varmeudvikling Appendiks C: Måledata fra måling af udtørring Side 3

4 1. Indledning I centerkontrakten Ressourcebesparende Betonkonstruktioner (kaldet "Grøn Beton") er der gennemført fire faglige aktiviteter: BK1: Mekaniske egenskaber BK2: Brand BK3: Udførelsesmæssige egenskaber BK4: Holdbarhed Det overordnede mål med BK3 er oprindeligt formuleret i Centerkontrakten som: at undersøge frisk og hærdende betons egenskaber. Den friske betons egenskaber (eksempelvis konsistensændring og mulighed for pæn finish) er tidligere undersøgt i prøvningsfasen stor pakke. Denne rapport indeholder resultater fra prøvning udført i den faglige aktivitet BK3 i prøvningsfasen udvidet pakke, hvor vægten er lagt på den hærdende betons egenskaber. Der er således udført følgende undersøgelser: Måling af varmeudvikling Måling af poreundertryk Måling af hærdeegenskaber Hensigten med de to førstnævnte undersøgelser er dels at vurdere om de grønne betoners hærdeforløb afviger fra hærdeforløbet for traditionel beton, dels at få en indikation af deres følsomhed overfor plastisk svind og dermed behov for udtørringsbeskyttelse. Hærdeegenskaberne er bestemt for en enkelt betontype (A1). De målte hærdeegenskaber er benyttet til at simulere temperatur- og spændingsudviklingen i en brokonstruktion. Såvel bestemmelse af hærdeegenskaber som simulering er beskrevet i særskilte rapporter og indgår derfor ikke i nærværende rapport. Side 4

5 2. Betonrecepter Centerkontraktledelsen har på baggrund af resultater opnået i de tidligere prøvningsfaser udvalgt et antal betoner til udvidet pakke. Disse betoner og deres grønne karakteristika er angivet i Tabel 1. Tabel 1: Betoner udvalgt til udvidet pakke. Beton Cement "Grønt" tiltag Støbes hos Pref NRC - Unicon i Horsens P3 NRC slamaske Unicon i Horsens P5 NRC betonslam Unicon i Horsens P7 Bygg C flyveaske fra Sydsten i Malmö biobrændsel Aref SAC - Unicon i Horsens A NRC (cementen) Unicon i Horsens A1 NRC højt flyveaskeindhold Unicon i Horsens A3 NRC slamaske Unicon i Horsens A6 ANL stenmel Sydsten i Malmö Betonerne til de øvrige faglige aktiviteter, BK1, BK2 og BK4, er støbt på fabrik. Da undersøgelserne i BK3 imidlertid er afhængige af, at den friske beton umiddelbart efter blanding kan placeres i forsøgsopstillinger på Teknologisk Institut, er betonerne til BK3s forsøg blandet i Teknologisk Instituts Betonlaboratorium. BK3s forsøg er alle udført, efter betonerne er blevet blandet på fabrikkerne. Det er tilstræbt, at BK3s blandinger skal ligne de blandinger, der blev blandet på fabrikken, så meget som muligt. Derfor er bør-recepterne i BK3s forsøg identisk med er-recepterne fra fabrikken, dvs. med recepterne for de faktisk blandede betoner. Recepter til BK3s forsøg fremgår af appendiks A. Side 5

6 3. Varmeudvikling 3.1 Formål Måling af varmeudvikling er en måde at registrere det tidsmæssige forløb af betonens hærdning på. Formålet med denne del af BK3s undersøgelse er at måle varmeudviklingen for forskellige grønne betoner og derefter at sammenligne med varmeudviklingen for referencebetonerne. På den baggrund er det muligt at vurdere, om de grønne betoners hærdeforløb afviger væsentligt fra det tilsvarende forløb for referencebetonerne. På baggrund af varmeudviklingen beregnes en parameter, τ, der omtrentligt svarer til betonens afbindingstid, se afsnit 3.3. Denne parameter benyttes i kapitel 4, idet plastisk svind er kritisk frem til afbindingstidspunktet. 3.2 Metodebeskrivelse Bestemmelse af varmeudvikling er foretaget i henhold til standarden NT BUILD 388. Den friske beton placeres i en såkaldt høkasse, der fungerer som et semi-adiabatisk kalorimeter. Herefter måles betonens temperatur og varmetabet fra høkassen løbende, så varmeudviklingen kan beregnes. 3.3 Resultater Et typisk varmeudviklingsforløb ser ud som Pref s varmeudvikling, der er vist i Figur 1. 4 varmeudvikling [kj/kg] Q 1 τ modenhed [mh] Figur 1: Varmeudvikling for Pref (angivet pr. kg pulver). Fed kurve: målte værdier. Tynd kurve: tilnærmet eksponentialfunktion. Stiplede linier: se forklaring i teksten nedenfor. Varmeudviklingskurven kan tilnærmes med en eksponentialfunktion som angivet i nedenstående formel: ( ) Q M = Q τ e exp M α Side 6

7 hvor M er betonens modenhed Q er den akkumulerede varme som funktion af betonens modenhed M Q,,er den akkumulerede varme efter uendelig lang tids hærdning. I Tabel 2 og Tabel 3 angives Q både pr. kg cement og pr. kg. pulver. τ e er en karakteristisk tidskonstant α er en dimensionsløs krumningsparameter Parametrene Q, τ e og α bestemmes på baggrund af den målte varmeudvikling. Desuden bestemmes en parameter, τ, der er skæringen mellem den vandrette akse og den beregnede kurves tangent i punktet med den største hældning, dvs. i punktet, der skiller den konvekse del af kurven fra den konkave del. På den S-formede eksponentialkurve svarer det til punktet, hvor Q er lig 5% af Q. Som det imidlertid også ses af Figur 1, er den matematiske eksponentialfunktion kun en forholdsvis grov tilnærmelse. Mange af kurverne har et knæk på S ets midterstykke. Det betyder, at beregningen af τ bliver noget misvisende, fordi den indlagte tangents hældning bliver for lille. Den bestemte τ er således en nedreværdi. Hvis der i stedet tegnes en tangent i punktet med størst tangenthældning, uanset at dette punkt ikke er sammenfaldende med 5%-fraktilen, fås et mere retvisende billede. Dette svarer til at antage, at det kun er den første del af kurven indtil et eventuelt knæk, der er skal lægges til grund for beregningerne af τ. Afbindingstiden fundet ved denne fremgangsmåde er en øvreværdi. Samtlige varmeudviklingskurver er vist i appendiks A. De bestemte parametre er vist for henholdsvis P- og A-betoner i Tabel 2 og Tabel 3. Tabel 2: Parametre bestemt ved måling af varmeudvikling for P-betoner. cement Q Q (pulver) τ e α τ, 5% fraktil τ, tangent [kg/m 3 ] [kj/m 3 beton] [kj/kg pulver] [mh] [-] [mh] [mh] Pref ,6,89 5,7 8,9 P ,9,99 1,2 12,5 P ,6,58 3,2 6,8 P ,1 1,34 5,7 6,8 Side 7

8 Tabel 3: Parametre bestemt ved måling af varmeudvikling for A-betoner. cement Q Q τ e α τ, 5% fraktil τ, tangent [kg/m 3 ] [kj/m 3 beton] [kj/kg pulver] [mh] [-] [mh] [mh] Aref ,4,82 6,3 7,5 A ,2 1,1 5,3 7,4 A ,2,98 8, 11,6 A ,2 1,34 8,1 9,7 A ,6,98 6,7 7,8 3.4 Vurdering P-betoner Varmeudvikling Q målt pr. m 3 beton varierer. Variationen følger de enkelte betoners cementindhold. Således har P3 en lavere varmeudvikling pga. lavere cementindhold, mens P7 har en større varmeudvikling. P7 er støbt med en anden type cement end de øvrige betoner, men resultaterne tyder på, at cementtyperne mht. varmeudvikling ligner hinanden. Den totale varmeudvikling pr. kg pulver er næsten ens. Cementen i alle P-betoner udgør ca. 7% af pulveret, mens resten er en eller anden form for flyveaske og eventuelt mikrosilica. Når varmeudviklingen pr. kg pulver er næsten ens, tyder det således på, at de forskellige puzzolaner bidrager lige meget til varmeudviklingen. P5s varmeudvikling pr. kg pulver er dog en anelse højere. Dette skyldes måske, at betonslamet indeholder en rest uhydratiseret cement, som reagerer i betonen, men som ikke er regnet med i pulvermængden. Der er imidlertid stor forskel på afbindingstiden (udtrykt ved τ ). Således er afbindingstiden for P3 signifikant længere end referencebetonens afbindingstid. Dette kan skyldes slamasken, men det er dog mere sandsynligt, at det skyldes de store mængder tilsætningsstoffer (plastificerende og superplastificerende midler), der er tilsat P3 for at opnå den ønskelige bearbejdelighed. P5s afbindingstid er til gengæld noget kortere end referencebetonens, hvilket givetvis skyldes, at de hydratiserede cementkorn i betonslammen virker som kimdannere, så cementhydratiseringen kommer hurtigere i gang. P7 er fremstillet med en svensk rapidcement, hvorfor dens afbindingstid ikke umiddelbart kan sammenlignes med referencebetonen. A-betoner A1-betonen har en markant lavere varmeudvikling (Q målt pr. m 3 beton) end de øvrige betoner, hvilket er forventeligt med den høje mængde flyveaske. A3s varmeudvikling er ligeledes lavere end referencebetonens varmeudvikling. A6s varmeudvikling er på niveau med Aref og As varmeudvikling, til trods for at A6 indeholder ca. 4 kg mere cement pr m 3 beton. Der er således markant forskel på varmeudviklingen for på den ene side den svenske og på den anden side de to danske cementtyper. Den svenske Anläggningscement har da også betegnelsen lav-varmecement. Mht. afbindingstid (igen udtrykt ved τ ) viser resultaterne, at A binder en anelse hurtigere af end Aref, men ikke meget. Det har således ikke særlig stor betydning for Side 8

9 afbindingstidspunktet, om cementtypen er lavalkali-, sulfatbestandig cement (Aref) eller rapid-cement (A). De store mængder flyveaske i A1 har forlænget afbindingstiden markant i forhold til A. Afbindingstiden er også forlænget for A3, men dog ikke nær så meget som for P-beton med slamaske. Forlængelsen af afbindingstiden kan tilskrives pulverkombinationerne i A1 og A3, men det er påfaldende, at alle de tre betoner, der har forlænget afbindingstid (P3, A1, og A3) indeholder superplastificeringsstoffet Strukturo BA1, hvilket ingen af de andre betoner gør. Den forlængede afbindingstid skyldes derfor formentligt primært de store mængder plastificerende og superplastificerende tilsætningsstoffer, der er anvendt. Side 9

10 4. Måling af poreundertryk plastisk svind 4.1 Formål Formålet med forsøget er at undersøge dels hvor følsomme betonerne er overfor dannelse af plastiske svindrevner, dels at vurdere en gængs beregningsmodels rigtighed. 4.2 Metodebeskrivelse Metoden til undersøgelse af plastisk svind er udviklet på Teknologisk Institut, og beskrives i det følgende Måleprincip Når frisk beton er i direkte kontakt med luft, hvor den relative fugtighed er lavere end 1%, vil der ske en udtørring af betonen. Det betyder, at den relative fugtighed falder i betonens kapillarporer, og der dannes væskemeniskener. Frem til afbindingstidspunktet har den friske beton praktisk taget ingen styrke, og derfor vil selv svage kræfter forårsaget af overfladespænding i meniskenerne i kapillarporerne kunne føre til revnedannelse. Det valgte måleprincip går ud på at udstøbe den friske beton i en vindtunnel i et klimarum, hvor det er muligt at styre de parametre, der har størst betydning for udtørringen: Temperaturen, den relative fugtighed og vindhastigheden omkring betonen. I betonen monteres et antal kunstige kapillarporer, hvor det er muligt at måle trykket. I begyndelsen af udtørringsforløbet vil trykket i disse porer falde (dvs. der dannes undertryk) som følge af overfladespændingens indvirkning. Hvis der sker revnedannelse omkring kapillarrøret, udlignes undertrykket. Revnedannelsen vil således kunne detekteres som pludselige spring på en kurve, hvor trykket er afbilledet som funktion af tiden. Foruden klimaparametrene og trykket i de kunstige kapillarporer registreres også betonens vægttab (fordampning) og temperatur. Betonens temperatur benyttes til at beregne størrelsen af fordampning, der så kan sammenlignes med den målte værdi. Desuden registreres eventuelle plastiske svindrevner visuelt (evt. ved hjælp af lup) Udstyr Forsøget udføres parallelt med to prøver anbragt i hver sin vindtunnel. Klimarum Ved forsøgene i dette projekt er der styret efter en lufttemperatur på 2 C og en relativ luftfugtighed på 5%. Disse værdier er valgt som et i praksis forekommende klima ved støbning af gulve i større bygninger. Vindtunnel Vindtunnelerne er opbygget af plexiglas, således at der dannes en 1,5 m lang spalte med tværsnittet 7 x 52 mm, hvorigennem luften suges af en ventilator. Ventilatorens Side 1

11 omdrejningshastighed kan varieres, så vindhastigheden kan styres fra til ca.1 m/s. Vindhastigheden måles 3 mm over betonfladen med et vingehjulsanemometer. Vægt Den friske beton anbringes i en form (se nedenfor) på en vægt i vindtunellen. De anvendte vægte er Mettler ID5, KC 12 med signaludtag. Vægtene kan veje op til 12 kg med udtareringsmulighed og opløsning på 3 decimaler dvs. 1 gram nøjagtighed. Den samlede opstilling med form anbragt på vægt i en (endnu ikke lukket) vindtunnel ses på Figur 2. Figur 2: Vindtunnel, hvori den støbeklare form er placeret. For at undgå betonspild omkring vægten, er området tildækket med plast. Til højre for tunnellen ses tryktransducerne monteret i stativ. Form Formen er sammensat af en bundplade af 19 mm Plywood en ydre kvadratisk stålramme 3 x 3 mm med tykkelse 9 mm en indre stålring med diameteren 17 mm og tykkelsen 26 mm. Det fri beton areal er således.67 m 2. Stålramme og stålring passer ned i en not i bundpladen, så højden af formen bliver 4 mm. Side 11

12 For at fremprovokere en eventuel revnedannelse til at ske omkring de kunstige kapillarporer, er der ud for disse anbragt en revneanviser vinkelret midt på den ene sideflade på det sted, hvor betontværsnittet er mindst. Revneanviseren er en 1 mm tynd stålskive, som har højden 29 mm. Skiven rager 22 mm ind fra formens yderside. Kunstige kapillarporer med tryktransducere I forlængelse af revneanviserne er der anbragt to kapillarrør med afstanden 3 mm og 23 mm fra revneanviseren. Der er anvendt to rør for at observere, hvornår en revne udbreder sig fra anviseren og ud i betonen. Kapillarrørene monteres gennem bundpladen, så de sidder lodret med mundingen ca. 3 mm under betonoverfladen. Kapillarrørene er af kobber med udvendig diameter 2,1 mm og indvendig diameter,6 mm. Kapillarrørene er forbundet til tryktransducere med klare plastslanger, så det er muligt at observere evt. luftbobler i systemet. Tryktransducerne er af typen Transinstruments BHL område - 1 bar. 3 stk. Og 1 stk. Bell&Howell BHL MO område - 1 bar. Figur 3 viser form med revneanvisere og kobberrør til måling af poretryk. Revneanviser Kobberrør Figur 3: Form til registrering af plastiske svindrevner - klar til udstøbning. Nederst i billedet ses revneanviseren og ud for den ses de to kobberrør til måling af poreundertryk. Det er væsentligt at udføre trykmålingerne ved konstant temperatur for at undgå at skulle kompensere for temperaturudvidelse i rør og slanger Dataopsamling Følgende data registreres automatisk ved hjælp af Dataloggeren CR1 og Teknologisk Institut, Betons program TMS (Temperaturmålesystem) også kaldet Guardian: Side 12

13 Tid Lufttemperatur og relativ luftfugtighed i kammeret Vindhastighed Temperatur i beton Vægtændring - under vejning standses og startes ventilatorer automatisk Poreundertryk De nævnte parametre registreres hvert 5. minut med undtagelse af vægten, der kun registreres hvert 2. minut for ikke at påvirke klimaet for meget Udførelse Formene anbringes på vægtene og kapillarrør forbindes til tryktransducere. Via en slange over transducerkammeret kan vand trykkes gennem systemet, så luftbobler undgås. Der fyldes så meget vand i systemet, at der dannes en konveks vandflade ved rørmundingen, så der her kan skabes forbindelse til vandet i betonens porer. Betonen udstøbes ved vibrering med stavvibrator (diameter 2 mm), så beton flyder fra hver sin side ind over kapillarrørene. Derefter afrettes overfladen, og termoelementet til måling af betontemperaturen anbringes i modsatte side i forhold til revneanviseren. Vægtene nulstilles, og vindpåvirkning startes, hvorefter dataopsamlingen begynder. Visuel overvågning af evt. revnedannelse sker, når der er nået et vist vægttab, eller hvis der sker bratte ændringer i forløbet af poreundertrykket. Hvis der dannes en revne over kapillarrørene, vil trykket udlignes til atmosfæretrykket. Observationen af revner sker visuelt. Der er tale om plastiske svindrevner, når revnerne breder sig ud fra revnelederen eller evt. opstår andre steder ude i betonoverfladen. Poreundertryksmålingen er kun effektiv som revnedetektor, hvis revnedannelsen forløber stort set lige hen over kapillarrørene, og åbner sig helt ned til deres munding. For nogle betontyper er det muligt at observere revner direkte, for andre betontyper er det kun muligt at observere revner ved anvendelse af en lup. 4.3 Resultater Revnedannelse Revnedannelsen registreres som tidligere nævnt som knæk på kurverne for poreundertryk. Poreundertryksmålingerne for P-betonerne er vist i Figur 4-Figur 7. Signaturforklaringen læses således: (1) 3 referer til poreundertryk målt i prøveemne nr. 1, 3 mm fra revneanviseren. Bemærk! I de enkelte figurer er τ markeret, hvor τ den afbindingstid, der er fundet ved at indlægge tangenten med størst hældning på den pågældende betons varmeudviklingskurve. Dette giver en indikation af, hvornår betonen binder af og efterfølgende ikke er følsom for dannelse af plastiske svindrevner. τ er imidlertid målt i modenhedstimer, mens den vandrette Side 13

14 akse på graferne måler tiden i klokketimer. Betontemperaturen er ca. 15 C de første 4-6 timer efter forsøgets start. I figurene er τ omregnet til klokketimer ved hjælp af kendskab til den aktuelle betontemperatur. Således fremgår det af Tabel 2, at Prefs afbindingstid er 8,9 modenhedstimer, mens afbindingstiden i Figur 4 er markeret ved 1, timer, fordi den er korrigeret for det aktuelle temperaturforløb. Tryk [Pa] revne Tid [h] τ (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Figur 4: Poreundertryksmåling for Pref. Tryk [Pa] revne Figur 5: Poreundertryksmåling for P3. Tid [h] τ (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Tryk [Pa] revne måske revne τ Tid [h] (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Figur 6: Poreundertryksmåling for P5. Side 14

15 Tryk [Pa] revne revne τ Tid [h] (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Figur 7: Poreundertryksmåling for P7. Poreundertryksmålingerne for A-betonerne er vist i Figur 8-Figur 12 Tryk [Pa] måske revne revne revne Figur 8: Poreundertryksmåling for Aref. τ Tid [h] (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Tryk [Pa] revner τ Tid [h] (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Figur 9: Poreundertryksmåling for A. Side 15

16 Tryk [Pa] ingen revner! Tid [h] τ (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Figur 1: Poreundertryksmåling for A1. Tryk [Pa] måske revne revne Tid [h] τ (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Figur 11: Poreundertryksmåling for A3. Tryk [Pa] måske revne revne revne Tid [h] τ (1) 3 (1) 23 (2) 23 (2) 3 Figur 12: Poreundertryksmåling for A6. Side 16

17 De aktuelle tidspunkter for revnedannelse fremgår af Tabel 4 og Tabel 5. Tabel 4: Tidspunkt for revnedannelse efter vindbelastningens start for P-betoner. Resultater i parentes angiver, at betonen kun er måske revnet. Emne nr. 1 nr 2 Afstand fra PR P3 P5 P7 revneanviser [mm] (3,) 6,5 3 5,2 1,1 3,5 3, Tabel 5: Tidspunkt for revnedannelse efter vindbelastningens start for A-betoner. Resultater i parentes angiver, at betonen kun er måske revnet. Emne nr. 1 nr 2 Afstand fra AR A A1 A3 A6 revneanviser [mm] 3 3,1 1,3 - (2,4) (4,) 23 (1,7) 2, ,9 3 3,2 1,2-3,4 5,4 23-1, Beregning af fordampning Figur 13 viser et typisk fordampningsforløb. Registreringen af fordampning starter samtidigt med vindbelastningen. De første timer er fordampningen nogenlunde konstant, hvorefter den gradvist klinger af. Vægtændring [kg/m²] målt (1) målt (2) Tid [h] Figur 13: Fordampning målt for Aref. Side 17

18 Det er muligt at beregne fordampningen som funktion af vindhastigheden og damptryksforskellen mellem luft og beton. Hansen og Pedersen [2] har angivet følgende udtryk for fordampningshastigheden: hvor: (,15 +,11 v) P, hvor P er målt i 4 = ( 1,13 +,83 v) 1 P, hvor P er målt i Pa w = w er fordampningshastigheden [kg/m 2 h] v er vindhastigheden [m/s] P er damptryksforskellen [mmhg eller Pa] Et tilsvarende udtryk af ældre dato findes i Beton-Bogen [3]: w = (,8 +,7 v) P mmhg hvor symbolerne er de samme som ovenfor, og hvor P er angivet i enheden Pa. Det ses, at principperne i beregningsudtrykkene er de samme, men at koefficienterne varierer lidt. Det vælges i det følgende at benytte Hansen og Pedersens udtryk, der er det nyeste. Ved beregning antages luftens relative fugtighed at variere svarende til det, der er målt. Den relative fugtighed i betonen er ukendt, men det antages, at den er 1%, svarende til at fordampningen sker fra våd overflade. Dette begrænser dog beregningsudtrykkets gyldighed, så det kun gælder, når denne betingelse er opfyldt. Når temperaturen måles løbende i både beton og luft, kan de absolutte damptryk i luft og beton herefter bestemmes vha. en tabel for mætningsdamptryk.. I dette projekt er der benyttet mætningsdamptryktabellen i [4]. For at kunne foretage beregningerne i et regneark, er tabelværdierne i temperaturintervallet -4 C tilnærmet med et andengradspolynomium. Damptrykkene bestemmes hvert 5. minut svarende til måleintervallerne, og herefter kan P bestemmes. Den samlede fordampning til et givet tidspunkt findes ved at summere fordampningen i alle de forudgående intervaller. Resultatet, ved brug af Hansen og Pedersens beregningsudtryk for fordampningshastighed, er vist i Figur 14. Side 18

19 Vægtændring [kg/m²] Tid [h] målt (1) målt (2) beregnet (1) beregnet (2) Figur 14: Målt og beregnet fordampning fra Aref. Beregningsforudsætning: Betontemperaturen er som målt. Det ses, at der er en meget dålig overensstemmelse mellem målte og beregnede værdier. Dette skyldes muligvis, at beregningsudtrykkene for fordampningshastighed er udviklet i 196 erne og 197 erne, hvor automatisk dataopsamling ikke var mulig, og hvor det derfor blev antaget, at betonen havde konstant temperatur lig temperaturen umiddelbart efter blanding. Med denne antagelse ser de beregnede værdier noget anderledes ud, se Figur Vægtændring [kg/m²] Tid [h] målt (1) målt (2) beregnet (1) beregnet (2) Figur 15: Målt og beregnet fordampning for Aref. Beregningsforudsætning: Konstant betontemperatur. Det ses, at når der regnes med konstant betontemperatur, passer beregningerne nogenlunde de første ca. 4 timer, indtil fordampningen begynder at klinge af. Fremgangsmåden, hvor betontemperaturen regnes konstant, tager imidlertid ikke højde for, at selve fordampningen fjerner energi fra betonen og dermed sænker betontemperaturen. Med den anvendte klimabelastning sker der en sænkning af betontemperaturen på ca. 5 C i forhold til lufttemperaturen. Side 19

20 Et andet alternativ er at korrigere konstanterne i beregningsudtrykket, så den målte og beregnede kurve får samme hældning i fordampningens tidlige fase, hvor forudsætningen om våd overflade er opfyldt. I det følgende er det valgt at korrigere begge konstanter med samme proportionalitetsfaktor. Korrektionerne er foretaget vha. målinger i intervallet ½-2½ time efter vindbelastningens start, for at eventuelle uregelmæssigheder i forsøgets start ikke påvirker korrektionen. For Aref ses resultatet i Figur 16. Den beregnede fordampningshastighed er nu ikke længere konstant som i Figur 15, men følger den aktuelle betontemperatur. 5 Vægtændring [kg/m²] Tid [h] målt (1) målt (2) beregnet (1) beregnet (2) Figur 16: Målt og beregnet fordampning for Aref. Beregningsforudsætning: Den beregnede fordampning er korrigeret, så den målte og beregnede fordampningshastighed er ens ½-2½ efter vindbelastningens start. I Pedersen og Hansens beregningsudtryk antages det, at fordampning er den samme for alle betontyper, da der ikke indgår parametre, der afhænger af den aktuelle betontype. Når beregningsudtrykket korrigeres, ses det imidlertid, at der ikke kan benyttes samme proportionalitetsfaktor for alle betoner, svarende til at deres fordampningshastighed er forskellig. Det ses også, at kurverne for henholdsvis målt og beregnet fordampning slipper hinanden efter et stykke tid. Dette tidspunkt svarer formodentligt til, at forudsætningen om våd overflade ikke længere er opfyldt, hvorfor den faktiske fordampning bliver mindre end den beregnede. I Figur 16 indtræffer dette tidspunkt ca. 3 timer efter vindbelastningens start. Proportionalitetsfaktorer og deraf afledte fordampningshastigheder samt tidspunkterne for hvornår overfladerne ophører med at være våde fremgår af Tabel 6 og Tabel 7 Tabel 6: P-betonernes fordampningshastighed samt observeret tidsrum, hvor overfladen forbliver våd. PR P3 P5 P7 Proportionalitetsfaktor 2,1 2,2 2,3 1,7 Fordampningshastighed 1 [kg/(m 2 h)],6,6,6,5 Ophør af våd overflade [h] Beregnet når luftens temperatur er 2 C, luftens relative fugtighed er 5% vindhastigheden er 5 m/s og betonens temperatur er 15 C. Side 2

21 Tabel 7: A-betonernes fordampningshastighed samt observeret tidsrum, hvor overfladen forbliver våd. AR A A1 A3 A6 Proportionalitetsfaktor 2,9 2, 3,2 2 1,5 2,5 Fordampningshastighed 1 [kg/(m 2 h)],8,6,9 2,4,7 Ophør af våd overflade [h] Beregnet når luftens temperatur er 2 C, luftens relative fugtighed er 5% vindhastigheden er 5 m/s og betonens temperatur er 15 C. 2. Usikkerheden er stor pga. fejlbehæftede målinger af vægtændringer. 4.4 Vurdering Revnedannelse Bestemmelsen af revnedannelsestidspunktet er meget usikker. Således er der flere betoner, hvor der kun registreres revner i det ene prøveemne. En anden indikation af usikkerheden er tidsrummet mellem at første og anden revne registreres. Det mest iøjnefaldende eksempel er A6, hvor der er 3½ times forskel på de to tidspunkter, hvor de to revner opstår. Desuden har der ved flere af forsøgene været problemer med at opretholde konstante forsøgsbetingelser (lufttemperatur og relativ fugtighed). Dette gør direkte sammenligning af revnedannelsestidspunkter problematisk. De betoner, hvor dette gør sig gældende er Pref, P5, P7, A1 og A6. Med de nævnte usikkerhedsmomenter in mente, ser det ud til, at P-betonernes tendens til dannelse af plastiske svindrevner er på samme niveau. For P3 dannes den første revne dog ca. 1½ time efter vindbelastningens start. Det kan således ikke afvises, at P3 er mere følsom, men det kan også være et udslag af uheldige omstændigheder. Med hensyn til A-betonerne ser det ud til, at A er mere følsom overfor plastisk svind end Aref, til trods for at fordampningshastigheden var mindre. A1 er tilsyneladende mindre følsom overfor plastisk svind end Aref. Således blev der slet ikke registreret revner i A1, men denne beton var også udsat for et mindre udtørrende klima, idet den relative fugtighed ved forsøgets start var ca. 65%. Herefter faldt den relative fugtighed, men 4 timer efter forsøgets start var den stadigvæk over de tilstræbte 5% Beregning af fordampning Principperne i det benyttede beregningsudtryk opstillet af Pedersen og Hansen er brugbare, men når fordampningen beregnes løbende for den aktuelle betontemperatur, bliver resultatet signifikant mindre end den virkelige fordampning. Når den friske betons temperatur er ca. 2 C, og klimabelastningen svarer til den, der er anvendt i nærværende forsøg (luftens temperatur er 2 C, fugtigheden 5% og vindhastigheden 5 m/s), opnås rimelige resultater ved at gennemføre beregningerne med en konstant betontemperatur svarende til betonens begyndelsestemperatur, selvom betontemperaturen reelt falder ca. 5 C. Denne Side 21

22 fremgangsmåde er dog ikke generelt anvendelig, fx hvis der udstøbes varm beton en vinterdag, da betontemperaturen da vil falde langt mere, men det er en udmærket håndregel. Ved beregning forudsættes det, at betonoverfladen er våd. Med den benyttede vindhastighed på 5 m/s, der ikke er urealistisk høj for fx en indendørs gulvstøbning, er denne forudsætning typisk kun opfyldt 3-5 timer efter vindbelastningens start. P-betonernes overflade er våd længere end A-betonernes. Det er dog på den sikre side at fortsætte beregningerne med denne forudsætning, også efter betonens overflade er ophørt med at være våd, da der i givet fald beregnes en for stor fordampning, jf. Figur 15 og Figur 16. Desuden forudsættes det, at fordampningen ikke afhænger af betontypen. Forsøgene i dette projekt har imidlertid vist, at fordampningen er endog særdeles afhængig af betontypen. Således er det for identiske klimabetingelser beregnet, at fordampningshastigheden for eksempelvis Aref er,8 kg/(m 2 h), mens den kun er det halve, dvs.,4 kg/(m 2 h), for A DS 482s krav til udtørringsbeskyttelse DS 482 [5] stiller følgende krav til seneste tidspunkt for etablering af udtørringsbeskyttelse, se Tabel 8: Tabel 8: Maksimal tilladelig vandfordampning før etablering af udtørringsbeskyttelse, jf. tabel a i DS 482. Betonens samlede indhold af flyveaske og mikrosilica FA + MS X = C + FA + MS Betonens indhold af mikrosilica MS Y = C + FA + MS X > 15% Y > 5% 1,5 kg/m 2 15% X > 5% 5% Y > % 3, kg/m 2 5% X Y = % 6, kg/m 2 Maks. fordampet vandmængde fra overflade Bemærk! Kravene i Tabel 8 gælder for konstruktionsdele med en tykkelse på,2 m eller mere. Ved mindre tykkelser skal fordampningsmængderne reduceres proportionalt. I de udførte forsøg er formens højde 4 mm. De maksimalt tilladelige fordampningsmængder er således henholdsvis,3 kg/m 2,,6 kg/m 2 og 1,2 kg/m 2 i de tre klasser. Det er dog næppe helt realistisk at reducere proportionalt ned til så små tykkelser som 4 mm. De registrerede fordampede vandmængder ved første sikre tegn på revnedannelse fremgår af Tabel 9 og Tabel 1 for henholdsvis P- og A-betoner: Tabel 9: Fordampning ved første tegn på revnedannelse i P-betoner. Fordampningen er angivet i [kg/m 2 ]. Pref P3 P5 P7 2,3,65 1,74 1,73 Side 22

23 Alle P-betonerne har flyveaskeindhold på ca. 3% af pulvervægten og skal således beskyttes mod udtørring inden fordampningen overstiger 1,5 kg/m 2 (krav for,2 m tykke konstruktioner). Det ses, at hvis afdækning var etableret i overensstemmelse med DS 482, ville hverken Pref, P5 eller P7 have fået plastiske svindrevner. P3 ville muligvis have fået plastiske svindrevner, selvom afdækningen var etableret korrekt. Dette er dog svært at vurdere, da det som allerede nævnt er uklart om fordampningen skal sammenlignes med et krav på,3 kg/m 2 eller 1,5 kg/m 2. Tabel 1: Fordampning ved første tegn på revnedannelse i A-betoner. Fordampningen er angivet i [kg/m 2 ]. Aref A A1 A3 A6 1,46,72 ingen tegn på 1,44,82 revnedannelse Aref, A og A3 har puzzolanindhold (indhold af mikrosilica, flyveaske og slamaske) på ca. 14% og mikrosilicaindholdet lidt under 5%, og derfor skal betonerne udtørringsbeskyttes i henhold til det kravet om maksimal fordampning på 3, kg/m 2 (svarende til,6 kg/m 2 for en 4 mm tyk konstruktion). Det er vanskeligt at vurdere, om disse betoner med mere realistiske konstruktionstykkelser ville være revnet, da fordampningen ved første revnedannelse for alle tre betoner ligger i intervallet,6-3, kg/m 2. A1 skal på grund af det høje flyveaskeindhold på ca. 4% af pulvermængden opfylde det skrappeste krav på 1,5 kg/m 2. Der stilles således skrappere krav til denne betons beskyttelse end til nogle af de andre A-betoner. Dette til trods for, at denne beton som den eneste ikke viste tegn på revnedannelse. A6 er den eneste beton uden flyveaske og mikrosilica. Derfor foreskriver DS 482, at A6 først udtørringsbeskyttes, når fordampningen når 6, kg/m 2 (1,2 kg/m 2 for den 4 mm tykke konstruktion). Det ses, at selvom kravet til den tynde konstruktion var anvendt, ville det ikke være nok til at undgå plastiske svindrevner, da første revne indtraf efter en fordampning på,82 kg/m 2. Dette skyldes muligvis, at stenmel indeholder mere finstof end traditionelt betonsand. A6 indeholder ca. 785 kg filler (dvs. partikler mindre end,25 mm) pr. m 3 mørtel, hvor de øvrige A-betoner indeholder kg filler pr. m 3 mørtel (beregningsforudsætning: fillerindhold i stenmel: 19%, filleringhold i sand: 3%). Resultaterne peger således på, at kravene til udtørringsbeskyttelse af beton med stenmel bør skærpes, evt. ved at sidestille stenmelets fillerindhold med puzzolanske tilsætninger. DS 482s krav tager højde for, at flyveaske øger risikoen for plastiske svindrevner. Nærværende forsøg understøtter ikke denne tendens, idet A1 med det højeste flyveaskeindhold ikke viser tegn på revner, og A6 uden flyveaske revner ved en lavere fordampning end Aref med et moderat indhold af flyveaske. Side 23

24 5. Konklusion Der er opnået følgende resultater, se Tabel 11 og Tabel 12. Tabel 11: Sammendrag af resultater for P-betoner. PR P3 P5 P7 Afbindingstid, nedre-/øvre værdi [modenhedstimer] 5,7 /8,9 1,2 /12,5 3,2 /6,8 5,7 6,8 Fordampningshastighed 1 [kg/(m 2 h)],6,6,6,5 Fordampning ved første tegn på revnedannelse [kg/m 2 ] 2,,7 1,7 1,7 Ophør af våd overflade [h] Beregnet når luftens temperatur er 2 C, luftens relative fugtighed er 5% vindhastigheden er 5 m/s og betonens temperatur er 15 C. Tabel 12: Sammendrag af resultater for A-betoner. AR A A1 A3 A6 Afbindingstid, nedre-/øvre værdi [modenhedstimer] 6,3 /7,5 5,3 /7,4 8, /11,6 8,1 /9,7 6,7 /7,8 Fordampningshastighed 1 [kg/(m 2 h)],8,6,9,4,7 Fordampning ved første tegn på revnedannelse [kg/m 2 ] 1,5,7-2 1,4,8 Ophør af våd overflade [h] Beregnet når luftens temperatur er 2 C, luftens relative fugtighed er 5% vindhastigheden er 5 m/s og betonens temperatur er 15 C. 2. Ingen tegn på revner. 3. Vægtmåling fejlbehæftet, så tidspunkt for ophør af våd overflade kan ikke bestemmes. Det kan kort konkluderes at afbindingstiden for nogle af de grønne betoner afviger fra referencebetonernes afbindingstid. Således har beton med betonslam en kortere afbindingstid end referencen, mens beton med højt flyveaskeindhold samt begge betoner med slamaske har længere afbindingstid end de respektive referencer. Den forlængede afbindingstid skyldes sandsynligvis at netop disse tre betoner er blandet med store mængder plastificerings- og superplastificeringsmidler, der retarderer afbindingen. de grønne betoners følsomhed overfor dannelsen af plastiske svindrevner er på niveau med referencebetonerne. Grundet stor forsøgsusikkerhed er det svært at differentiere betonerne. Der er en tendens til, at P-beton med slamaske (P3) er mere følsom end P- referencen. Der ses imidlertid ikke samme forhold mellem A-beton med slamaske (A3) og A-referencen. Desuden ser beton med rapidcement ud til at være mere følsom end beton med lavalkali-, sulfatbestandig cement (A i forhold til AR) og beton med stenmel (A6) har også en forøget risiko for dannelse af plastiske svindrevner. Til gengæld ser beton med højt flyveaskeindhold (A1) ud til at være mindre sårbar overfor plastisk svind. det er muligt at beregne fordampningen fra en betonoverflade, men med de gængse beregningsformler vil den beregnede fordampning blive for lille, hvis der regnes med det faktiske temperaturforløb i betonen. Side 24

25 at ved gængs praksis, hvor betonen regnes våd, er beregningsforudsætningen kun opfyldt få timer efter udstøbning. I nærværende forsøg med en vindhastighed på ca. 5 m/s ophørte betonoverfladen med at være våd 3-5 timer efter vindbelastningens start. Det er dog på den sikre side at regne med en våd overflade frem for at prøve at estimere den faktiske relative fugtighed i betonoverfladen. DS 482s krav tager højde for, at flyveaske øger risikoen for plastiske svindrevner. Forsøg i forbindelse med dette projekt tyder ikke på, at risikoen for plastiske svindrevner stiger, når cement erstattes af flyveaske, snarere tværtimod, da beton med højt flyveaskeindhold som den eneste beton ikke viste tegn på revnedannelse. DS 482 stiller ikke tilstrækkeligt restriktive krav til udtørringsbeskyttelse af beton med stenmel. Side 25

26 6. Referencer [1] NT Build 388: Heat Development. Haybox calorimeter. [2] Pedersen, Erik Jørgen, og Hansen, Per Freiesleben: Udtørring af frisk beton. Fordampning fra våd overflade (nomogram), BKI, bestillingsnummer B6 (1978). [3] Beton-Bogen, redigeret af Aage D. Herholdt et al., 2. udgave, CtO (1985). [4] Hansen, Per Freiesleben: Materialefysik for bygningsingeniører. Beregningsgrundlaget, Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet (1993). [5] DS 482: Udførelse af betonkonstruktioner, Dansk Standard (1999). Side 26

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, oktober Byggeri Titel:

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Udførelse Hovedrapport Udført af: Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Udførelse Hovedrapport Marianne Tange Hasholt Anette

Læs mere

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,

Læs mere

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton 10.4 Svind Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Plastiske svindrevner. Volumenreduktion i beton kaldes svind. Svind kan medføre revnedannelse, hvis volumenformindskelsen ikke

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med betonslam Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med betonslam Marianne Tange Hasholt Dorthe

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER

OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for

Læs mere

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?

Læs mere

Ældning af synlige betonoverflader

Ældning af synlige betonoverflader Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse

Læs mere

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse 1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Praktisk hærdeteknologi

Praktisk hærdeteknologi Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Materialer beton og stål. Per Goltermann

Materialer beton og stål. Per Goltermann Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve

Læs mere

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN

DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN JØRN A. KRISTENSEN PROJEKTCHEF JKR@RAMBOLL.DK HISTORIK Limfjordstunnelen er udført i perioden 1965-1969 Reparationer i 1990 erne herunder sammenspænding

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk

Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk Eksakte løsninger: fuldstændig løsning og partikulær løsning Mange differentialligninger kan løses eksakt. Fx kan differentialligningen

Læs mere

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom

Læs mere

Opsætning af MIKE 3 model

Opsætning af MIKE 3 model 11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid

Læs mere

GRØN BETON GRØN BETON

GRØN BETON GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende

Læs mere

BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C

BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C BEMIX ANTIFROST BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C ANVENDELSESOMRÅDE anvendes i mørtel og beton ned til -15 o C og er forebyggende ved risiko for frostskader i stedet for isolering

Læs mere

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. 10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Tine Aarre, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark Jens Ole Frederiksen, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008 Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................

Læs mere

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.

Læs mere

Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner

Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Titel Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Udarbejdet af Teknologisk Institut

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med reducerede CO 2 emissioner Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med reducerede CO 2 emissioner

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

3X ]S^_ LO^YX x 1YN^ R XN` \U Z ]^ONO^ FABRIKSBETONGRUPPEN

3X ]S^_ LO^YX x 1YN^ R XN` \U Z ]^ONO^ FABRIKSBETONGRUPPEN FABRIKSBETONGRUPPEN Klargøring til støbning Planlægning af støbning Pafor formolie i et tyndt Rengor formen med og jaevnt lag. magnet og vand. Planlægning af støbning Fjern eventuelt affald fra formarbejdet.

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Reestimation af importrelationer

Reestimation af importrelationer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret

Læs mere

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand. Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Håndbog for sammensætning af SCC

Håndbog for sammensætning af SCC Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC... 2.1 Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC... 4 6 6 7 4 Sammensætning

Læs mere

Selvudtørrende beton

Selvudtørrende beton Selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet Anvendelse, specifikation, udførelse og baggrund FABRIKSBETONGRUPPEN 1 Et byggemateriale med store perspektiver Det sker tit, at der støbes betongulve/terrændæk,

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger Anvendelse af matematik til konkrete beregninger ved J.B. Sand, Datalogisk Institut, KU Praktisk/teoretisk PROBLEM BEREGNINGSPROBLEM og INDDATA LØSNINGSMETODE EVT. LØSNING REGNEMASKINE Når man vil regne

Læs mere

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. Tilhørende: Robert Nielsen, 8b Geometribog Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. 1 Polygoner. 1.1 Generelt om polygoner. Et polygon er en figur bestående af mere end

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton

Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,

Læs mere

HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD

HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD 1.1 PARADIGME UDBUD August 2017 / 1. Entrepriseaftale (SB) Projekt gennemgang Projektgennemgangsmøde Byggemøde ved Godkendt referat Mødereferat Hele entreprisens opstart entrepriseaftalen 2. / 2.5 Kapitel

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

OPTÿNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBR4NDER

OPTÿNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBR4NDER 2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTÿNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBR4NDER 1. Indledning Teknologisk Institut, MurvÊrk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udf rt dette projekt vedr rende

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere