TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.
|
|
- Augusta Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Teknologisk Institut, Byggeri
2 TI-B 102 (95) Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Deskriptorer: Beton, krybning, svind i tidlig alder Udgave: 2 Dato: November 1995 Sideantal: 5 / Bilag: 2 Godkendt: SOO 2
3 TI-B 102 (95) Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. 1. Emne og anvendelsesområde Denne prøvningsmetode anvendes til bestemmelse af betons krybetøjninger og/eller tøjninger hidrørende fra betons svind i tidlig alder. Metoden omfatter ikke bestemmelse af tøjninger pga. udtørringssvind. Desuden omfatter metoden ikke krybetøjninger hidrørende fra trækbelastninger. Tøjningerne bestemmes som funktion af betonens alder. Bestemmelsen sker over en periode på 28 døgn medmindre andet er krævet. 2. Referencer DS Betonprøvning. Frisk beton. Sætmål. DS Betonprøvning. Frisk beton. Luftindhold. DS Betonprøvning. Frisk beton. Densitet. DS Betonprøvning. Frisk beton. Afbinding. DS Betonprøvning. Fremstilling og lagring af støbte prøvelegemer til styrkebestemmelse. DS Hærdnet beton. Trykstyrke. ASTM - C1074. Standard Practice for Estimating Concrete Strength by the Maturity Method. TI-B 101 Prøvningsmetode. Beton. Temperaturudvidelseskoefficient TI-B 103 Prøvningsmetode. Beton. Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion. 3. Definitioner Følgende ord og betegnelser er gældende i denne metode: 3.1 Svind Deformationer forårsaget af betonens hærdeproces, bortset fra deformationer som følge af temperaturændringer og udveksling af fugt med omgivelserne. 3.2 Krybning Deformationer forårsaget af påvirkning fra en ydre last, bortset fra initiale elastiske deformationer. 4. Metodens princip 4.1 Svind Svindet bestemmes som de deformationer, der opstår i et ubelastet prøveemne efter at betonen begynder at hærde, idet der kompenseres for deformationer, der hidrører fra betonens temperaturbevægelser. Prøveemnet forhindres i at udveksle fugt med omgivelserne. Kompensationen for temperaturdeformationer forudsætter kendskab til betonens temperaturudvidelseskoefficient. Det forudsættes at temperaturudvidelseskoefficienten er uafhængig af betonens alder i den betragtede periode. Temperaturudvidelseskoefficienten kan evt. bestemmes efter TI-B 101. Bestemmelsen af svind sker ud fra målinger på mindst 3 prøveemner. Betontemperaturen skal måles i midten af mindst 1 emne. 4.2 Krybning Krybning bestemmes ved gentagne beog aflastninger af en række prøveemner. Prøveemnerne forhindres i at udveksle fugt med omgivelserne. De målte deformationer kompenseres for betonens svind og temperaturbevægelser som følge af hærdeprocessen vha. målinger på mindst et ubelastet referenceemne. Endvidere kompenseres for betonens initiale elastiske deformationer. Bestemmelsen af krybning sker ud fra målinger på mindst 3 emner. Derudover anvendes mindst 1 ubelastet referenceemne. Såfremt der foretages en samtidig bestemmelse af svind i tidlig alder, kan svindemnerne anvendes som reference. De 3 krybeemner skal ikke nødvendigvis påtrykkes samme lasthistorie. Betontemperaturen skal måles i midten af 3
4 TI-B 102 (95) mindst 1 belastet emne og 1 referenceemne. 5. Prøveemner Som prøveemner anvendes beton udstøbt således at udveksling af fugt med omgivelserne er forhindret fra udstøbningstidspunktet. Det skal sikres, at betonen ikke påvirkes af utilsigtede ydre kræfter (f.eks. i form af friktion mellem prøveemnet og formen.). Prøveemnerne skal være cylindriske med en diameter på ca. 130 mm og en højde på ca. 700 mm. De termiske randbetingelser skal afstemmes således, at der ikke fås større temperaturforskel indenfor tværsnittet end 1 C. 6. Apparatur 6.1 Generelt Diverse udstyr til udstøbning af beton og bestemmelse af den friske betons temperatur, sætmål, luftindhold og densitet. Forme fremstillet af et ikke vandsugende materiale, som er diffusionstæt og inaktivt overfor cement. Klimarum, der kan holde en temperatur på 20 ± 2 C. Temperaturmålere til bestemmelse af omgivelsernes temperatur samt temperaturen i midten af et prøveemne. Målenøjagtigheden skal være indenfor ± 1 C på det absolutte niveau. Temperaturændringer skal kunne måles indefor ± 0.5 C. Deformationsmålere til bestemmelse af længdeændringer. Ved krybningsbestemmelse skal længdeændringerne kunne bestemmes under belastning. Målelængden skal være mm. Måleren skal fæstnes midt på prøveemnet. Målingerne skal foretages på to modstående sider af prøveemnet. Målingerne skal kunne kompenseres for bidrag, der skyldes deformationsmålernes eventuelle temperaturfølsomhed. Tøjningen skal kunne måles med en nøjagtighed på ± Krybning Til krybningsbestemmelse kræves ydermere: Udstyr til påføring af last. Der skal kunne påføres en last svarende til mindst 40% af den forventede trykstyrke. Lasten skal kunne holdes konstant inden for ± 5 % i den ønskede måleperiode. Lastmålere til måling af den påførte last. Målenøjagtigheden skal være indenfor ± 3 %. Udstyr til bestemmelse af betonens trykstyrke efter DS Måleprocedure 7.1 Prøvefremstilling Prøveemnerne skal om muligt udstøbes af beton fra samme sats. Det er at foretrække, at betonens udstøbningstemperatur svarer til klimarummets temperatur på udstøbningstidspunktet (jf. afsnit 7.2.1). På den friske beton bestemmes sætmål, luftindhold og densitet efter DS 423. Desuden bestemmes betontemperaturen. Udstøbningen skal ske i henhold til DS for vibrerbar beton. Efter udstøbningen lukkes formene og placeres i klimarummet stående. 7.2 Procedure En måling består af sammenhørende værdier af tid, deformationer, temperaturer og evt. last Svind Målingerne skal påbegyndes så tidligt som muligt. Målingerne skal dog senest påbegyndes, når betonen begynder at udvikle varme. Såfremt betonens udstøbningstemperatur svarer til klimarummets, kan tidspunktet for begyndende varmeudvikling bestemmes som det tidspunkt, hvor stigningen i betontemperaturen overstiger stigningen i omgivelsernes temperatur med 1 C. 1) 1) Hvis det ikke har været muligt at udstøbe betonen med samme temperatur som klimarummet, vil det være vanskeligt at afgøre om betonens temperaturændring skyldes varmeudveksling med omgivelserne eller at betonen er begyndt at udvikle varme. I så fald kan starttidspunktet f.eks. bestemmes, som det tidspunkt hvor indtrængningsmodstanden bestemt efter DS overskrider 3,5 MPa. I dette tilfælde angives såvel starttiden som afbindingstiden bestemt efter DS i rapporten. 4
5 TI-B 102 (95) Der måles mindst hver 20. minut de første 72 timer, dernæst mindst hver time de næste 168 timer (1 uge) og mindst hver 6.time i resten af forsøgsperioden Krybning Målingerne startes senest ved 1. last påføring. Før hver påføring/øgning af lasten bestemmes trykstyrken efter DS på mindst 1 prøveemne med samme beton og hærdning som de prøveemner, der anvendes i krybeforsøget. Dette kan dog udelades såfremt betonens styrkeudvikling kendes. Under enhver be- og aflastning aflæses mindst 5 sammenhørende værdier af last og deformation. Der måles mindst hver 20. minut de første 72 timer efter hhv. be- og aflastning, dernæst mindst hver time de næste 168 timer (1 uge) og mindst hver 6. time i resten af perioden. Lasten skal påføres med en sådan lasthastighed at de initiale elastiske deformationer ikke indeholder væsentlige bidrag til krybning. Dette vil normalt være opfyldt, hvis lastpåførslen på et emne gennemføres inden for 5 min. Det skal tilstræbes, at lasten påføres centralt. Aflastningen skal ske med samme lasthastighed som ved lastpåførslen. Der må maksimalt påføres en last svarende til 40% af trykstyrken på belastningstidspunktet. 7.3 Prøveresultat Generelt Modenheden betemmes ud fra den målte betontemperatur vha. Arhenius funktion som angivet i ASTM - C1074 med aktiveringsenergi defineret som i TI-B 103. Betonens tøjning svarende til målingen på den ene side af et prøveemne bestemmes som: hvor: ε m (t) = målt tøjning til tiden t, positiv som kontraktion [m/m] l 0 = længde til tiden t 0 [μm] l t = længde til tiden t[μm] l D = målelængde [μm] ε T,G (t) = evt. tøjningsbidrag som følge af deformationsmålers temperaturføsomhed til tiden t, positiv som kontraktion [m/m] Den målte betontøjning ε m,n (t) i emne nr. n bestemmes som middel af målinger på to modstående sider af et prøveemne Svind Svindtøjningen i emne nr. n bestemmes som den målte betontøjning i emnet korrigeret for bidrag fra betonens temperaturdeformationer : ε s, n (t) = ε m,n (t) + α c(t c (t)t c(t 0 )) hvor: ε s,n (t) = svindtøjning i emne nr. n til tiden t, positiv som kontraktion [m/m] ε m,n (t) = betontøjning i emne nr. n til tiden t, positiv som kontraktion [m/m] α c = betonens temperaturudvidelseskoefficient T c (t) = betontemperatur til tiden t [m/m] T c (t 0 ) = betontemperatur til tiden t 0 [m/m] Betonens svindtøjning ε s (t) bestemmes som middel af svindtøjningerne bestemt på de enkelte emner P (t) (t)= n σ n 1 π 2 4 d Krybning Den påtrykte spænding på emne nr. n bestemmes som: l l (t) = ( t 0 ε m )+ εt, G(t) l D 5
6 TI-B 102 (95) hvor: σ n (t) = spænding i emne nr. n til tiden t [MPa] P n (t) = påført last på emne nr. n til tiden t [kn] d = diameter af prøveemne [mm] Betontøjning hidrørende fra ydre last i emne nr. n bestemmes som: ε l, n(t) = ε m,n (t) ε m, ref (t) hvor: ε l,n (t) = betontøjning pga. ydre last i emne nr. n til tiden t [m/m] ε m,n (t) = målt tøjning i emne nr. n til tiden t [m/m] ε m,ref (t) = målt tøjning i referenceemnet til tiden t[m/m]. Så fremt der anvendes mere end et reference emne benyttes middelværdien. Til hvert be- og aflastningstidspunkt bestemmes betonens E-modul ved lineær regression. De initiale elastiske deformationer til be- eller aflastningstidspunktet t bestemmes som: ε i (t )= σ (t ) E(t ) hvor: ε i (t ) = initial elastisk tøjning, positiv som kontraktion [m/m] Δσ(t ) = ændring af påtrykt spænding til tiden t, positiv som tryk [MPa] E(t ) = E-modul til tiden t bestemt ved lineær regression [MPa] Krybetøjningen ε c,n (t) i emne nr. n bestemmes som betontøjningen pga. ydre last minus de initiale elastiske tøjninger. 8. Angivelse af resultat For alle grafer gælder at nulpunktet for tiden skal svare til udstøbningstiden, medmindre andet angives på den enkelte graf. Der kan præsenteres flere grafer i samme figur. 8.1 Svind Resultatet angives i form af: Graf med sammenhørende værdier af modenhed og betonens svindtøjning, ε s (M). Desuden angives: Alder ved start af målinger angivet i såvel decimaltimer som modenhed afrundet til nærmeste 0,1 time. Den anvendte temperaturudvidelseskoefficient for beton, samt angivelse af hvorledes denne er fundet. Graf med sammenhørende værdier af tid, betontemperatur og modenhed. og målt betontøjning, ε m,n (t). og svind tøjning for hvert prøveemne, ε s,n (t). og betonens svindtøjning, ε s(t). 8.2 Krybning Resultatet angives i form af: og krybetøjning for hvert prøveemne, ε c,n (t). Desuden angives: Alder ved start af målinger angivet i såvel decimaltimer som modenhed afrundet til nærmeste 0,1 time. Graf med sammenhørende værdier af tid, betontemperatur og modenhed. og målt betontøjning, ε m,n (t). og påtrykt spænding for hvert emne, σ n (t). og betontøjning pga. ydre last for hvert prøveemne, ε l,n (t). og tøjning for referenceemnet, ε m,ref (t). Hvis der anvendes mere end ét referen- 6
7 TI-B 102 (95) ceemne, optegnes desuden sammenhørende værdier af tid og middeltøjning for alle referenceemnerne. Tabel med sammenhørende værdier af tid, modenhed og E-moduler bestemt under be- og aflastninger. Tabel med sammenhørende værdier af tid og trykstyrke. 9. Prøvningsrapport En prøvningsrapport skal mindst indeholde følgende informationer: a. Navn og adresse på prøvningslaboratoriet. b. Dato og identifikation af rapporten. c. Navn og adresse på rekvirent. d. Prøvningsmetode (nr. og titel) e. Evt. afvigelse fra metodebeskrivelsen. f. Identifikation af betonen. g. Frisk beton egenskaber (sætmål, luftindhold, temperatur, v/c-tal). h. Eventuelle overfladedefekter. i. Udstøbningsdato. j. Starttid for målingerne. k. Prøvningsresultat (jf. afsnit 8) l. Øvrige oplysninger af betydning for bedømmelse af resultatet. m. Bedømmelse af resultatet, såfremt dette indgår i opgaven. n. Underskrift. 7
8 TI-B 102 (95) - Anneks A Dette anneks er af vejledende karakter og udgør ikke en integreret del af metoden. 1. Anvendelsesområde Dette anneks beskriver hvorledes målte svindforløb af beton, under og efter hærdningen kan beskrives således at svindet kan indgå i en spændingsberegning af hærdnende beton. Annekset må forventes revideret efterhånden som et større erfaringsmateriale oparbejdes. De målte svinddeformationer kan observeres ved forsøg udført som beskrevet i TI-B 102 "Prøvningsmetode. Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder." I de beskrevne forsøg måles et betonemnes svind uden fordampning af vand, som funktion af modenheden. 2. Forsøgsomfang Svindforløbet måles på 3 emner som beskrevet i TI-B 102 "Prøvningsmetode. Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder." 3. Forsøgsresultater Figur 1 viser observationer fra et svindforsøg. Disse svindtøjninger er kompenserede for temperaturbevægelse, jf. TI-B 102, v.h.a. en konstant temperaturudvidelseskoefficient. Til brug i spændingsberegninger af hærdnende konstruktioner, kan de observerede deformationer som funktion af modenhed i princippet anvendes direkte. Kurven, der beskriver svindforløbet skal dog renses for støj hidrørende fra måletekniske årsager. Dette kan f.eks. ske ved udvælgelse af en række punkter på kurven, således at det målte forløb er tilstrækkeligt godt beskrevet (se figur 1). Starttidspunktet på kurven skal svare til starten på målingerne, jvf. TI-B 102. Deformationer, der optræder før denne tid, antages ikke at generere spændinger, idet E-modulet er næsten nul. Såfremt der er behov for ekstrapolation ud over måleperioden, kan dette ske på basis af de i afsnit 4 beskrevne teoretiske overvejelser. 1
9 TI-B 102 (95) - Anneks A Figur 1 Svindforløb 4. Teoretiske overvejelser De observerede deformationer kan opdeles i to dele: 1) For betoner med lavt v/c-tal, vil kapillarvandet blive opbrugt efterhånden som vandet reagerer med cementen. Der vil herved opstå et udtørringssvind, svarende til det svind som fås ved udtørring i ikke forseglede betoner. Ud fra beregninger baseret på v/c-tal og varmeudviklingskurverne kan vises, at svind hidrørende fra selvudtørring først optræder efter modenhedstimer, afhængigt af den aktuelle betonblanding. 2) I meget tidlig alder ses (figur 1) betonen at undergå deformationer, som ikke er relaterede til selvudtørringssvind. Denne type deformationer omtales flere steder i litteraturen, men der gives ingen anden forklaring, end at de kan stamme fra kemisk svind og/eller fra en temperaturudvidelseskoefficient, som varierer under hydratiseringen. 2
10 TI-B 102 (95) - Anneks A Selvudtørringen begynder, når kapillarvandet V k er forbrugt i reaktionen med cement. Fra Powers faseomsætning haves: V k = p ( 1 - p ) R hvor p er vandets volumenandel før reaktionen påbegyndes R er reaktionsgraden Reaktionsgraden R max som svarer til starten på selvudtørringen er da p Rmax = 1.4 ( 1 - p ) v/c-tallet indføres ved: p 1 - p = ρc v/c ρv _ Rmax = ρc v/c ρv 1.4 hvorρ c og ρ v er densiteten af h.h.v. cement og vand. Modenheden indføres via den adiabatiske varmeudvikling Rmax = Q Q τ = exp - e M α hvorq, τ e og α er parametre fra betonens varmeudviklings kurve. Modenheden svarende til begyndende selvudtørring er da Mmax = τ e (- ln ( 2.22 v/c )) 1/ α Det målte selvudtørringssvind kan tilnærmes med: ε sd = ( ε - ε 0 ) exp - τ M α hvor ε 0 = niveauet svarende til nulpunktet for selvudtørringssvindet. ε M τ,α = niveauet svarende til fuldstændig selvudtørring = modenheden = kurveparametre. Værdien af ε 0, ε, τ og α bestemmes ud fra de temperaturkompenserede svindtøjninger (figur 1) v.h.a. mindste kvadraters metode. På figur 1 er indtegnet det fundne kurveforløb. Betonens totale selvudtørringssvind bestemmes som ε - ε 0. 3
11 TI-B 102 (95) - Anneks B Dette anneks er af vejledende karakter og er ikke en integreret del af metoden. 1. Anvendelsesområde TI-B 102 beskriver de forsøgstekniske aspekter af en metode til bestemmelse af sammenhængende værdier af last, deformation og tid. Dette anneks beskriver, hvordan forsøgsplanlægning og databehandling på sådanne forsøg bør foretages, når formålet er at opstille en matematisk krybemodel til brug for spændingsberegning af hærdnende beton. Annekset må forventes revideret efterhånden som et større erfaringsmateriale oparbejdes. Det antages at betonens krybedeformationer kan beskrives med en rheologisk krybemodel som vist på figur 1. Når et forsøgsemne (se TI-B 102 ) udsættes for gentagne be- og aflastninger, kan egenskaberne af de viskose stempler og fjederen bestemmes, herunder deres variation i tiden. Figur 1 Rheologisk model for krybetøjninger. 2. Forsøgsomfang Forsøgsopstilling og -udførelse, jvf. TI-B 102 "Prøvningsmetode. Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder." Der udføres forsøg med 3 emner med hver sin lasthistorie. Lasthistorierne (belastningsterminer og lastniveauer) vælges, således at to af emnerne løbende be- og aflastes. Lasthistorierne for de to emner skal være i modtakt med forholdsvis korte lastperioder i begyndelsen og længere lastperioder jo ældre betonen bliver. Det tredje emne holdes konstant belastet, idet lasten dog øges undervejs i forsøget. Emnerne belastes til max. 40% af trykstyrken og første lastpåførsel sker så tidligt som muligt. Et eksempel på lasthistorier for de tre emner fremgår af figur 2. Herudover måles tøjninger på et ubelastet emne. Målingerne herfra anvendes til at kompensere målingerne på de belastede emner for svind- og temperaturdeformationer. 1
12 TI-B 102 (95) - Anneks B Figur 2. Eksempel på lasthistorier Lastniveau = max. 40 % af aktuel trykstyrke Tid = 0: blanding. Lasthistorie a) og b) giver primært information til bestemmelse af egenskaberne for de parallel-koblede komponenter, mens lasthistorie c) giver oplysninger om det ydre stempels egenskaber. 3. Behandling af forsøgsresultater Deformationsmålingerne som fkt. af tiden kompenseres i henhold til TI-B 102 for svindbevægelser og måleinstrumentets temperaturfølsomhed. Herudover isoleres krybedeformationerne fra de momentan-elastiske deformationer. 2
13 TI-B 102 (95) - Anneks B I den anvendte rheologiske model kan krybetøjnings-hastigheden bestemmes af: σ ε = η2 - E σ ε 2 + η2 η1 hvor έ er den totale krybetøjningshastighed ε 2 er krybetøjningen i parallelkoblingen (se figur 1) η 1 er viskositeten af stemplet P 1 η 2 er viskositeten af stemplet P 2 E er fjederkonstanten for fjederen S 2 Det antages, at udviklingen af viskositeterne og fjederkonstanten kan udtrykkes ved: egenskab = a exp ( b tid ) Konstanterne (a og b) i egenskabsudviklingerne bestemmes ved mindste kvadraters metode udført på alle forsøgene under ét. Ved hjælp af forløbet af betontemperaturen målt under krybeforsøget, omsættes krybegenskaberne til sidst til at være som funktion af modenhed i stedet for tid. 3
TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.
TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg TI-B 102 (15) Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereTI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereTI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion
TI-B 03 (94) Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion Teknologisk Institut, Byggeri TI-B 03 (94) Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion Deskriptorer: beton, egenskaber, modenhed,
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs merel L Figur 1. Forskellen mellem øjeblikkelig deformation og tidsafhængig deformation.
1.5 Krybning Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen L = Længde, initial A = Areal F = Kraft L 1 = Længde efter påføring af kraften F L 1 = Længdeændring Tøjning: l L 1 L 2 = Længde efter
Læs mereMaterialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Læs mere10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering Af Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Ved hydratiseringen reagerer cement med vand. Til venstre Rapid cement efter 5 minutters hydratisering og til
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Udførelse Hærdesimuleringer for Demobro Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Udførelse Hærdesimuleringer
Læs mereForspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
Læs merePraktisk hærdeteknologi
Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at
Læs mereCentralt belastede søjler med konstant tværsnit
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne
Læs mereTemperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Er der noget at optimere ift. beton i vores produktion?
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Arbejdskurver, spaltetrækstyrke og udmattelsesundersøgelse Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 22 Titel: Udført af: Arbejdskurver, spaltetrækstyrke
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mere10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.4 Svind Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Plastiske svindrevner. Volumenreduktion i beton kaldes svind. Svind kan medføre revnedannelse, hvis volumenformindskelsen ikke
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereStabilitet af kølet tankreaktor
Stabilitet af kølet tankreaktor Vi betragter en velomrørt tankreaktor, i hvilken den exoterme reaktion B skal gennemføres. Tankreaktorens volumen er V m 3 ), og reaktanten tilføres i en opløsning med den
Læs mereFORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mereBestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur
Dansk standard DS/EN 1352 2. udgave 2004-05-03 Bestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur Determination of static modulus
Læs mereTI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad
Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereForskydningsstyrke. Vejteknisk Institut. pr. SV Provisorisk prøvningsmetode 31.7
Forskydningsstyrke pr. SV 31.7-94 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 31.7 April 1994 2 Figur 1.Form til fremstikking af prøveemne til bestemmelse af forskydningsstyrke. (Alle mål er mm). 1
Læs mereEksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning
1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion
Læs mereRevner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2
Revner i betonkonstruktioner I henhold til EC2 EC2-dokumenter DS/EN 1992-1-1, Betonkonstruktioner Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1992-1-2, Betonkonstruktioner Generelle regler
Læs mereTI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde
Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Deskriptorer: Karbonatiseringsdybde Udgave: 1 Dato: 1987-05-21 Sideantal: 5 Udarbejdet af: TJ Hærdnet
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne
Læs mereNy metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Læs mereDet Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereProduktion af færdigblandet SCC
Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad
Læs mereKræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.
Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den
Læs mereKan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31
Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, oktober Byggeri Titel:
Læs mereSTÅLSØJLER Mads Bech Olesen
STÅLSØJLER Mads Bech Olesen 30.03.5 Centralt belastede søjler Ved aksial trykbelastning af et slankt konstruktionselement er der en tendens til at elementet slår ud til siden. Denne form for instabilitet
Læs mereBilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ
SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereKursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus anden del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår, 2010
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse
Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser
Læs mereAnvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton
Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig beton 31. januar 2017 Titel: Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereAnvendelsestilstanden. Per Goltermann
Anvendelsestilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. Grundlæggende krav 2. Holdbarhed 3. Deformationer 4. Materialemodeller 5. Urevnede tværsnit 6. Revnede tværsnit 7. Revner i beton Betonkonstruktioner
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereDS/EN DK NA:2011
DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
Læs mereBYGNINGSBÆRELEJER KRÆFTER I BEVÆGELSE FASTE UARMEREDE OG ARMEREDE LEJER
BYGNINGSBÆRELEJER BÆRELEJER Dette datablad omhandler neoprene anvendt som uarmeret bygningsbærelejer. Glidefolie, glidelejer og armerede bærelejer omtales på egne datablade. ANVENDELSE Neoprenelejer anvendes
Læs mereBetonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereSensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer
Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer December 2001 Udarbejdet af Lis Winther Funch 238 1 5200/50 Træteknik Indholdsfortegnelse 1. Rekvirent... 2 2. Prøvningens formål... 2 2.1 materiale...
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mere5.2 Luftindhold i frisk beton
5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og
Læs mereHorisontalbelastet pæl
Horisontalbelastet pæl Anvendelsesområde Programmet beregner bæreevnen for enkeltpæle i lagdelt jord. Både vertikal og horisontal belastning af pælen er tilladt. Desuden kan en eventuel overbygnings stivhed
Læs mere10.2 Betons trækstyrke
10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs mereTagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax
MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...
Læs mereBETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C
BEMIX ANTIFROST BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C ANVENDELSESOMRÅDE anvendes i mørtel og beton ned til -15 o C og er forebyggende ved risiko for frostskader i stedet for isolering
Læs mereAnalysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17
nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse
Læs mereHastighedsprofiler og forskydningsspænding
Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,
Læs mereTema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.
Tema Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Model og modelkontrol Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. konfidensintervaller Vi tager udgangspunkt i Ex. 3.1 i
Læs mere1 Brandforsøg med beton
C115 15. aj 2006 1 BRANDFORSØG MED BETON 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 MATERIALER 1 1. FORSØGSBESKRIVELSE 1 1.4 RESULTATER 6 1.5 MIDDELTEMPERATUR AF BETONCYLINDER 9 1.6 FEJLKILDER 1 1 REFERENCELISTE FEJL! BOGMÆRKE
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mere1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *
Produkt datablad Version: 06.11.2013 Sikadur -33 Sikadur -33 2-komponent thixotropisk epoxy klæber Produktbeskrivelse Anvendelse Sikadur-33 er en thixotropisk 2-komponent klæber baseret på epoxy, leveret
Læs mereLandmålingens fejlteori - Repetition - Fordeling af slutfejl - Lektion 8
Landmålingens fejlteori Repetition - Fordeling af slutfejl Lektion 8 - tvede@math.aau.dk http://www.math.aau.dk/ tvede/teaching/l4 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 15. maj 2008 1/13 Fordeling
Læs mereReferenceblad for trækprøvning af jordankre
Referenceblad for trækprøvning af jordankre Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision 3, marts 2006, FORELØBIG UDGAVE. INDLEDNING. Formål Formålet med referencebladet er at beskrive proceduren for
Læs mereDS/EN DK NA:2012
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-5: Generelle laster Termiske laster Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1991-1-5 DK NA:2007 med Tillæg 2010
Læs mereBrandmodstandsevne & Brandbeskyttelse
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereOPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereAnalyse af måledata II
Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6
Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 Aarhus Universitet Eva B. Vedel Jensen 25. februar 2008 UGESEDDEL 6 Forelæsningerne torsdag den 21. februar og tirsdag den 26. februar. Jeg har gennemgået
Læs mereYdeevneprøvning af præfabrikerede armerede elementer af autoklaveret porebeton uden tilslag eller letbeton med porøse tilslag ved tværbelastning
Dansk standard DS/EN 1356 2. udgave 2004-04-27 Ydeevneprøvning af præfabrikerede armerede elementer af autoklaveret porebeton uden tilslag eller letbeton med porøse tilslag ved tværbelastning Performance
Læs mereAmmoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mere11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger
Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Udførelse Varmeudvikling og plastisk svind Udført af: Anette Berrig Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, september 22 Titel: Udført af: Udførelse Varmeudvikling og
Læs mereA Calfem-kommandoer... 3. B Forsøg... 9. B.1 Trykforsøg med aluminiumsblok... 9. B.1.1 Formål... 9. B.1.2 Forsøgsbeskrivelse... 10
Indhold A Calfem-kommandoer... 3 B Forsøg... 9 B.1 Trykforsøg med aluminiumsblok... 9 B.1.1 Formål... 9 B.1.2 Forsøgsbeskrivelse... 10 B.1.3 Forsøgsresultater... 14 B.1.4 Resultatbehandling... 16 B.1.5
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereProcedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter
Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...
Læs mere