Brug af brintperoxid i opdrætsanlæg

Relaterede dokumenter
Ammoniumproblemer på danske vandværker

Undersøgelse af miljøvenlige dambrugshjælpestoffer

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

Chr. Graver cand. scient. biologi

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

DW BIOFILTERS: Hvordan fungerer de mikrobiologiske processer i sandfiltre i drikkevandsbehandling?

Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding


Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1

INTER AQUA ADVANCE. Fremtidens Smolt Produktion Sunndalsøra Oktober 2014

Renseteknologi- et eksempel

Vandressourcen. Hvordan produceres det sikre drikkevand? Fra grundvand til drikkevand. Drikkevandsbehandling

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Omsætning af formalin i danske dambrug

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Helbredseffekter af calcium og magnesium i drikkevandet. Erik Arvin

Dagens program. Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning. Samspil mellem metoder biologisk balance og vandrensning

Dambrugsteknologi. Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien

Erfaringer med volumenpumpning i poreluft

Renseteknologi- et eksempel

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Rensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud

IN Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl,

Erfaringer med Biocovers i Danmark

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Lægemiddelrester i spildevand og deres skæbne gennem renseanlæg

Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

Økonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

Verifikation af vandteknologier

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Det ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Plasmabaseret denox. Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Nyt PSO projekt:

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Ja! Grundvand Drikkevand. Kan vi rense os ud af problemerne? Kan vi rense os ud af problemerne? Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient.

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling

Mermiss. Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende. Stoffer i Særligt belastet industrispildevand. Christina Sund Krüger A/S

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Lugtreducerende tiltag

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

Praktiske værktøjer til vurdering af filtres driftstilstand

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion

Et MBBR og ozon baseret pilotrenseanlæg til behandling af hospitalsspildevand i Skejby

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Produktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet

Indholdsfortegnelse. Anvendelse af reduktionsrater for hjælpestoffer og lægemidler ved vurdering af udledning fra dambrugsvirksomheder.

Opsamling på nedsivningstilladelser

Foreløbig konklusion:

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Demonstration af teknologier

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

ELISA. ELISA (enzyme-linked immunosorbent assay) forsøg bruges til at detektere og kvantificere stoffer såsom proteiner, peptider, antistoffer o.lig.

Geosmin i RAS. Sån t foregår det hos os. Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur

RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg

Tilbudspris Analyseprogram NPO

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg

Tanken og dieselpest. Rør for påfyldning og pejling

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

Haveaffaldsprojektet

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi

BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København

Har I overskridelser af ammonium og nitrit?

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Produktion i plantelaguner

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Petersværft Renseanlæg

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Erfaring med RAS og Modeldambrug

Transkript:

Brug af brintperoxid i opdrætsanlæg Erik Arvin, Professor Martin Møller, Cand.Scient.Techn. Lars-Flemming Pedersen, PhD stud. H 2 O 2

Baggrund Brintperoxid (BP) er et lovende desinfektionsmiddel til brug i aquakulturanlæg bl.a. mod fiskedræber (Ich) Dokumentation af virkning i: Optimering af behandlingseffekter i akvakultur. DMU Rap. 659. 2008 Klar desinfektionseffekt med 10 mg BP/l i 4 timer Effekt afhængig af dosis: tid*koncentration Behov for mere viden om BP henfald og negativ virkning på biofiltre

Formål Bestemme kinetik (koncentration vs. tid) for brintperoxid (BP) i fiskekar og biofiltre Bestemme effekt af BP i biofiltre på ammonium- og nitritomsætningen

forsøgsanlæg DTU-A Biofilter: BIO-BLOK Total volumen: 0,36 m 3 DTU-B: BIOBLOK filter BioMedia filter Total volumen: 2 m 3

forsøgsanlæg

pilot plant

Totalvolumen: 35 m 3 Udstyret med: Biofilter UV enhed Tromlefilter BIOMAR pilotanlæg

BP påvirkning af biofiltre Batchforsøg med tilsætning af BP i: Enkeltdosis Gentagen dosis Varierende initialkonc. Måling af NH 4+, NO 2-, og COD

H 2 O 2 henfald i vand fra DTU-A anlæg

H 2 O 2 henfald i vand fra DTU-A anlæg H 2 O 2 nedbrydningshastighed (mg/l/min) H 2 O 2 Degrad. rate (mg l -1 h -1 ) 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 y = 0,1623x R² = 0,9601 0 20 40 60 80 100 120 COD (mg O 2 l -1 )

H 2 O 2 henfald i vand fra BIOMAR pilot anlæg

COD og mikroorganismer i DTU-A og BIOMAR anlæg COD conc. (mg O 2 l -1 ) CFU l -1 CFU mg -1 COD DTU-A 85 7.8 10 7 9.1 10 5 BioMar 30 1.5 10 7 4.9 10 5 Ratio DTU-A: BioMar ~3 ~5 ~ 1,9

H 2 O 2 henfald i biofilter fra DTU-A og DTU-B anlæg 25,00 DTU-A DTU-B Enkeltdosis exp. 20,00 H2O2 (mg l-1) 15,00 10,00 5,00 0,00 0 50 100 150 200 250 300 Time (minutes)

H 2 O 2 henfald i biofilter fra DTU-A og DTU-B anlæg DTU-A DTU-B unit Exp. regression 22.06e -4.38 h 21.55e -0.86 h R 2 value 1.0 0.98 t 1/2 (ln(2)/k e ) 9.5 48.4 min SSR 95 45 mg m -2 h -1 Biomass dw 272 33 mg Biomass dw/m 2 1090 100 mg m -2

NH 4 henfald i biofilter fra DTU-A anlæg 3000 2500 Hydrogen Peroxide Baseline H 2 O 2 dosis: 15 mg/l NH4-N (µg l-1) 2000 1500 1000 500 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Time (minutes)

NO 2 konc. i biofilter fra DTU-A anlæg 500 Hydrogen Peroxide Baseline 400 NO2-N (µg l-1) 300 200 100 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Time (minutes)

Multibel dosis af H 2 O 2 i biofilter fra DTU-A anlæg 25,0 20,0 H2O2 (mg l-1) 15,0 10,0 5,0 0,0 0 50 100 150 200 250 300 Time (minutes)

NH 4 henfald i biofilter fra DTU-A anlæg 3000 Multiple H2O2 doses Baseline 2500 NH4-N (µg l-1) 2000 1500 1000 500 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Time (minutes)

NO 2 konc. i biofilter fra DTU-A anlæg Multiple H2O2 doses Baseline 600,0 500,0 NO2-N (µg l-1) 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 0 50 100 150 200 Time (minutes)

forsøgsanlæg (DTU-B)

BP s effekt på nitrifikations-effektivitet ved gentagen dosering Efficiency (%) 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Biomedia BioBlok 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 Time (minutes) DTU-B anlæg. 10-20 mg BP/l i ca. 4 timer

Konklusioner H 2 O 2 henfalder eksponentielt i både fiskevand og i biofiltre Henfaldshastigheden stiger med stigende COD i fiskevandet og stigende biomasse i biofiltre Ammonium- og nitritomsætningen ændres kun lidt ved moderat enkeldosering af H 2 O 2 (15 mg/l) Ammonium- og nitritomsætningen påvirkes betydeligt af gentagen dosis af H 2 O 2 (10-15 mg/l i 4 timer), især ved lave COD og tynd biofilm i biofilter Behov for resultater fra kommercielle anlæg