Foreløbig konklusion:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreløbig konklusion:"

Transkript

1 Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i vandløbene typisk var i størrelsesordenen 1 mg/l. SEGES ii har på LandbrugInfo redegjort for, at kvælstofkoncentrationen i vandløbsvand i gennemsnit lå på ca. 2 3 mg kvælstof pr. liter og ikke 1 mg, som er angivet i DCE s papir. DCE bygger sit skøn på beregninger foretaget med en tyske model, MONERIS, der overhovedet ikke er valideret under danske jordbunds- og klimaforhold. Man henviser også til et Canadisk studie, som angav en kvælstofkoncentration mellem 0,87 og 1,2 mg total N pr. l. Dette studie kan naturligvis ikke overføres til danske forhold. Man har så også sammenholdt modelberegningerne med de relativt få måleresultater, der er fra det pågældende tidspunkt. - Dels målinger fra de dele af Themsen, der ligger opstrøms London, og derfor relativt upåvirket af spildevand. Disse målinger viste et total-n indhold på 2 3 mg kvælstof pr l. (se nedenstående figur). Altså det indhold, SEGES har skønnet var gældende også i Danmark. Figur gengivet fra DCE s notat 1. Kvælstofkoncentrationen i de dele af Themsen opstrøms London. Bemærk, at koncentrationen omkring år 1900 var 2 3 gange større, end den DCE har angivet som den daværende koncentration i danske vandløb. - Endelig har man refereret en dansk undersøgelse offentliggjort af professor Westermann i Den viste et indhold af nitrat-kvælstof på mellem 0,1 og 1 mg/l. Men den viser et total-nindhold på helt op til knapt 4 mg pr. l. DCE har imidlertid vurderet, at det kun er nitratmålingerne, der er pålidelige. Derfor har man undladt at tage hensyn til

2 indholdet af ammonium- og organisk bundet kvælstof, hvilket naturligvis ikke kan bruges til at legitimere de koncentrationer, DCE af beregnet sig frem til med den tyske model. Foreløbig konklusion: Efter SEGES vurdering er det populært sagt, en ommer. Den referencetilstand, man stiler efter, når man beregner indsatsbehovet i vandområdeplanerene, er mindre end halvt så stor, som den man har haft til hensigt at anvende. Naturstyrelsens reaktion på den rejste kritik: 1. Naturstyrelsen skulle efter sigende have besluttet ikke at ændre skønnet, bl.a. fordi nettonedbøren er steget 100 mm (mellem 20 og 30 procent), og fordi man finder, at det det er udledningen af kvælstof i kg, der er interessant, ikke koncentrationen. 2. Derudover mener man angiveligt, at det foretagne skøn er kvælstofkoncentrationen ved vandløbskanten, hvorfor referencekoncentrationen er større, end det skulle have været. Det begrundes med, at der også sker en kvælstoffjernelse i vandløbene. Seges kvantitative vurdering af Naturstyrelsens argumenter: Naturstyrelsens første argument: Den stigende nedbør retfærdiggør, at man regner med en referencekoncentration på 1 mg N/l og ikke 2,5 mg N/l. I henhold til en analyse iii af udviklingen i Skjern Å over 150 år har nedbøren og afstrømningen ændret sig således: 2 / 5

3 Skjern Å afvander det mest nedbørsrige område i Danmark, og hér er nedbøren steget medmere end 200 mm i løbet af 100 år, men afstrømningen synes kun at være steget med omkring det halve, eller med 25 procent. Hvis man antager, at udledningen af kvælstof er vandafstrømningen multipliceret med koncentrationen af total-kvælstof, medfører det, at den afstrømmende kvælstofmængde er steget med 25 procent, fra ca. 400 mm til ca. 500 mm. Hvis referecekoncentrationen var 1 mg N/l, som DCE har angivet, betyder det, at udledningen pr ha opland skulle være steget fra 4 kg til 5 kg/ha, eller med 1 kg N/ha. Hvis referencekoncentrationen i stedet var 2,5 mg N/l, som Seges har sandsynliggjort, skulle udledningen være steget fra 10 til 12,5 kg N/ha, eller med 2,5 kg N/ha Den stigende nedbør kan derfor kun forklare mellem 1 og 2,5 kg N/ha, eller væsentligt mindre den forskel på 6-7,5 kg /ha, der er mellem DCE s og SEGES redegørelser. Delkonklusion: Den stigende nedbør kan maksimalt forklare en femtedel af forskellen mellem DCE s og Seges skøn for udledningen omkring år Naturstyrelsens andet argument: DCE har beregnet referencekoncentrationen ved vandløbskant, og ikke indregnet den retention, der er i vandløb og søer. Dette argument gælder næppe det notat, der er strid om, men må gælde et andet notat fra DCE (Baggrundsbelastning med total N og Nitrat-N) iv, som er brugt til at fastsætte de konkrete referencekoncentrationer i de enkelte vandområder. 3 / 5

4 Det er i dette notat anført, at den anførte baggrundskoncentration er ved vandløbskanten før retention i søerne. Dette notat lider imidlertid af præcis den mangel, Seges har påpeget ved det andet notat også. Nemlig det forhold, at man har brugt nutidens naturvandløb til at anslå udledningen omkring år Men som anført af Seges blev hele 47 procent af arealet brugt til etårige afgrøder i 1888, hvilket er en af grundene til, at udledningen var væsentligt større, end angivet af DCE. Og med hensyn til notatet, som skulle beskrive næringsstofbelastningen til vandområder omkring år har man jo netop anvendt datidens målinger i vandløbene. Ikke målinger ved vandløbskanten. Delkonklusion: Det er i et andet notat, man har angivet en koncentration ved vandløbskanten. I det notat, der har været drøftet, er det koncentrationen i vandløbet, der er i fokus. Noget andet er så, at det notat, de ligger til grund for fastsættelsen af indsatsbehovet i vandområdeplanerne lider af de samme skavanker, som det notat, der skulle beskrive næringsstofbelastningen i år Endelig konklusion: Kvælstofudledningen i år 1900 var væsentligt større end angivet af DCE. På trods af, at landbruget den gang stort set beslaglagde lige så stort et areal som i dag, har man angivet målkoncentrationer svarende til indholdet i naturvandløb. Selv om man korrigerer for, at nedbøren er væsentligt større i dag end dengang, er den målkoncentration, DCE har angivet, mere end dobbelt så stor, som den, det var intention skulle angives. Den angivne referencekoncentration for kvælstof gælder for naturvandløb, ikke generelt for danske vandløb omkring år I den forbindelse er det af mindre betydning, at man i modelberegningerne principielt kun har angivet den teoretiske koncentration ved vandløbskanten, før retention i søerne. 4 / 5

5 Carl Åge Pedersen Chefkonsulent Planter & Miljø D M E cap@seges.dk i ii iii Hvid, S.K. (2010) Store klimaændringer i de seneste 150 år. LandbrugsInfo, SEGES, Aarhus. iv T:\2015\21-Planter-og- Miljoe\3076_Rådgivning_om_miljø_natur_og_arealforvaltning\8_Eksterne_bilag\cap _referencetilstand_kystvande_kritik_DCE.d ocx 5 / 5

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Nye lønsatser i kommuner og regioner

Nye lønsatser i kommuner og regioner NOTAT 15-0635 - POUL - 02.06.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Nye lønsatser i kommuner og regioner Efter at Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsstatistikkerne for lønudviklingen

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Naturstyrelsen december 2013

Naturstyrelsen december 2013 Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

24. februar 2016. Projekt nr. 222931. Dokument nr. 1218827378 Version 1. Kontrolleret af: MAC Godkendt af: NIRAS A/S. CVR-nr.

24. februar 2016. Projekt nr. 222931. Dokument nr. 1218827378 Version 1. Kontrolleret af: MAC Godkendt af: NIRAS A/S. CVR-nr. 24. februar 216 Projekt nr. 222931. Dokument nr. 1218827378 Version 1 Udarbejdet af: MLJ Kontrolleret af: MAC Godkendt af: Anmeldelse i henhold til VVM-bekendtgørelsens 1 2, stk. 1 af anlæg af nyt afløb

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi Notat SEGES P/S Erhvervsøkonomi Behov for strategi hos en landmand Ansvarlig KGOU Oprettet 23-12-2015 Projekt: 7482 Fra nøgletal til strategiimplementering Side 1 af 5 Behov for strategi hos en landmand

Læs mere

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse

Læs mere

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 9DQG Vand er biologisk set en meget vigtig abiotisk faktor. Det udgør en meget stor del af de fleste organismers vægt og tjener samtidig som bl.a. opløsnings- og transportmiddel.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre

Læs mere

Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse

Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse ) %* Til adm. direktør Hjalte Aaberg Teknik- og Miljøforvaltningen 24. september 2012 Vibeke Iversen

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Notat. A. Salg skal ske til markedsprisen B. Kommunen skal handle økonomisk ansvarligt. Ad A: Salg skal ske til markedsprisen

Notat. A. Salg skal ske til markedsprisen B. Kommunen skal handle økonomisk ansvarligt. Ad A: Salg skal ske til markedsprisen Notat Forvaltning: Erhverv og Udvikling/ Miljø & Teknik, Fast Ejendom Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. maj 2010 10/003766 1 Udfærdiget af: Poul Krogsgaard Nielsen, Mona Andersen & Alex Weinreich Vedrørende: Lovlig

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere