Dansk Byggeri Hovedstaden Dokumentnr.: 379726 Referat af generalforsamling i Dansk Byggeri Hovedstaden torsdag, den 30. oktober 2014 på KolleKolle i Værløse. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning om regionens virksomhed i det forløbne år 3. Indkomne forslag 4. Valg af formand til regionsbestyrelsen og/eller øvrige bestyrelsesmedlemmer 5. Valg af repræsentanter og suppleanter til Dansk Byggeris repræsentantskab 6. Eventuelt. Søren Tscherning, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden bød velkommen til generalforsamlingen, og gik over til dagsordenen. Ad pkt. 1. Valg af dirigent Formanden foreslog på regionsbestyrelsens vegne Lars Storr-Hansen som dirigent, og spurgte om der var andre kandidater. Lars Storr-Hansen blev valgt som dirigent og takkede for valget. Herefter gennemgik dirigenten sammenhængen mellem vedtægterne og facts i forhold til generalforsamlingens lovlighed, og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne. Ad pkt. 2. Beretning om regionens virksomhed i det forløbne år Dirigenten gav ordet til formanden, der aflagde følgende beretning: Den økonomiske situation viser svage tegn på, at dansk økonomi er på vej frem, men der kan ikke tales om et opsving i bygge- og anlægsbranchen. Det er generelt set især de store offentlige projekter og renoveringsopgaver, der kommer til at fylde i ordrebøgerne, selvom der også er meget boligbyggeri i- og omkring København. Det lykkedes ikke for Venstre i vækstplansforhandlingerne, at få Regeringen til at fortsætte BoligJob-ordningen. Nu er ordningen med i Venstres finanslovsudspil, men det ser ud til, at ordningen vil stoppe til nytår. Vi må derfor se i øjnene, at det vil udløse noget, der ligner 4.000 fyresedler i byggebranchen. Ordningen holder gang i beskæftigelsen og reducerer det sorte arbejde, den medvirker til at skabe praktikpladser og giver en mere grøn bygningsmasse. De private kunder efterspørger ordningen, og Dansk Byggeri arbejder hårdt på, at ordningen ikke går i glemmebogen på Christiansborg - gerne i en mere grøn udgave. Kreditsituationen er stadig problematisk for mange virksomheder. De offentlige bygherrer Nørre Voldgade 106 Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk 1358 København K Telefax 72 16 00 10 info@danskbyggeri.dk
pålægger i stigende grad virksomhederne krav om garantistillelse. Men i banken og i garantiselskaberne er det stadigvæk vanskeligt for rigtig mange små- og mellemstore virksomheder at få en garanti i hånden, og det afholder ellers sunde virksomheder fra at kunne byde på offentlige opgaver. De større virksomheder har ikke altid samme udfordring. Bedre bliver det ikke af, at over halvdelen af medlemsvirksomhederne på landsplan oplever, at deres offentlige kunder har udskudt betalingen til efter betalingsfristen. Dansk Byggeri er i dialog med Kommunernes Landsforening og nogle kommuner om, at det er helt urimeligt, at virksomhederne skal agere kassekredit for offentlige bygherrer. Dansk Byggeri Hovedstaden holdt sammen med region Nordsjælland et par gode og velbesøgte gå-hjemmøder i marts og april om finansiering, økonomiske forretningsgange og risikostyring. Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed viser, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne indretter sig i forhold til erhvervslivet. Analysen, der ligger på jeres borde, bygger på facts primært fra træk i offentlige registre, og I kan se, at mange kommuner i hovedstadsområdet ligger i den tunge ende. Men der er også lyspunkter som Høje-Taastrup, Brøndby og Vallensbæk. De kommunale erhvervsvilkår er også i fokus ved de årlige borgmestermøder. Vi drøfter med hver enkelt borgmester i de 17 kommuner i Hovedstaden, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen. Det er nok det største arbejdsområde i regionsbestyrelsen. Erhvervsanalysen er et godt udgangspunkt for borgmestermøderne, og et godt udgangspunkt for dialog. Mit indtryk er, at borgmestrene gerne vil erhvervslivet. Vi har meget ofte dækningsafgiften, byggesagsbehandlingen, de gebyrer kommunerne opkræver, arbejdsgarantier, udlicitering af Vej- og parkområdet og lærlingeklausuler og praktikpladspartnerskaber på dagsordenen. Regionsbestyrelsen har besluttet også at gå mere aktivt ind i udbudsprocesserne, og opfordrer kommunerne til at lægge vægt på andet end pris vi synes tid, kvalitet og arbejdsmiljø bør have prioritet i udbuddene. Mange kommuner har besluttet både arbejdsklausuler, kædeansvar og lærlingeklausuler, så det drøfter vi med borgmestrene, så vi kan få ensartede konkurrencevilkår på tværs af kommuner. Jeg vil gerne her give en kraftig opfordring til, at I skaber flest mulige praktikpladser til unge. Men på det område har vi et alternativ til lærlingeklausuler i form af frivillige praktikpladspartnerskaber. Der er indgået sådanne partnerskaber med 27 kommuner i landet heraf i 7 af vores 17 kommuner og et par mere viser interesse for den model. Regionsbestyrelsen har brugt en del tid i løbet af året på, at trykprøve Dansk Byggeris klausulpolitik, kædeansvar og forholdet til udenlandske virksomheder. Regionsbestyrelsen har gennem møder med Dansk Byggeris formand og direktion søgt baggrunden for Dansk Byggeris standpunkter og udmeldinger på de områder, og har drøftet, om der kan udvikles på standpunkterne. Det har på nogle punkter givet større gensidig forståelse, og ført til justerede udmeldinger både fra Dansk Byggeri og fra regionsbestyrelsen. Tidligere på året indgik Regeringen en aftale om, at alle medarbejdere på landets bygge- 2
pladser skal til at bære sikkerhedskort, der dokumenterer, at de er omfattet af social sikring og arbejdsskadeforsikring. Dansk Byggeri arbejder for, at udbredelsen af det nye sikkerhedskort bliver så ubureaukratisk og enkel for virksomhederne som muligt. Arbejdet med at få sikkerhedskortet klar til sommeren 2015 er i gang, og i Dansk Byggeri arbejdes der for, at sikkerhedskortet kan blive en del af det uddannelseskort, som blev introduceret sidste år. Regionsbestyrelsen har arbejdsmiljø højt på dagsordenen. Der sker fortsat for mange arbejdsulykker på de danske byggepladser. I den nye handleplan for, hvordan ulykkeskurven i bygge- og anlægsbranchen skal knækkes, handler det om at få ændret de ansattes adfærd på pladserne, og at få sikkerheden indtænkt allerede under projekteringen. Vi mener ikke, at virksomheder bør straffes i sager, hvor den ansatte bevidst har valgt at tilsidesætte arbejdsmiljøloven. Derfor har Dansk Byggeri lavet en pjece om, hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig, for at undgå den slags sager. Pjecen ligger på bordene. Jeg kan også nævne, at PCB og Bly er kommet højt på arbejdsmiljø-dagsordenen. Affaldsbekendtgørelsen nævner, at det er bygherres ansvar at undersøge, om der er forekomst af PCB eller bly i den bygning, der skal nedrives eller renoveres. Regionsbestyrelsen satte fokus på håndtering og værnemidler ved arbejdet med PCB og bly ved en række gå-hjemmøder både sidste vinter og her i september kurserne blev alle overtegnede, så heldigvis har det område interesse blandt jer. Regionsbestyrelsen støttede også op om Arbejdsmiljøafdelingens arrangement, der blev afholdt på Københavns Tekniske Skole i september især med fokus på arbejdsmiljøet i de mindre virksomheder. Vi har tidligere i dag talt meget om erhvervsuddannelserne, og at vi i branchen skal kunne tiltrække dygtige unge, der både kan bruge hovedet og hænderne. Den nye erhvervsskolereform er et skridt i den rigtige retning. Det ser ud til, at politikerne har forstået, at det er nødvendigt at gøre en indsats for, at erhvervsuddannelserne genvinder det gode image, de havde tidligere. Regionsbestyrelsen har sammen med de lokale uddannelsesudvalg det årlige møde på Københavns Tekniske Skole her sidst på året. Har I input til mødet, så sig frem. Dansk Byggeri og 3F blev i foråret enige om en ny treårig overenskomstaftale for bygge- og anlægsområdet. Dansk Byggeri gik til forhandlingerne med et ønske om øget fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, for bl.a. at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Lønmodtagersiden kom med ønsket om at udvide indsatsen mod social dumping. Dansk Byggeri er overordnet set tilfreds med overenskomstresultatet, men ikke forløbet efterfølgende. Vi kom kun et stykke ad vejen med hensyn til øget fleksibilitet, og lærlingelønningerne er blevet høje måske for høje. Dansk Byggeri holdt orienteringsmøde om overenskomsten i april måned. I midten af året gik en revision af aftaledokumenterne ABR 89, AB 92 og ABT 93 i gang. De trænger nok til fornyelse, og her forventer Dansk Byggeri at spille en 3
central rolle. Dansk Byggeris bestyrelse har vedtaget en ny strategi, der skal gennemføres frem mod 2017. Den handler om en række fyrtårne, der i samspil - og hver for sig, skal angiver retningen for både det interne og eksterne arbejde i organisationen. Internt skal sikres, at Dansk Byggeri bliver en endnu mere effektiv og professionel erhvervsorganisation, der formår at fastholde og tiltrække medlemmer. På den eksterne front sætter strategien mål for, hvordan Dansk Byggeri i endnu højere grad kan præge den politiske dagsorden og gøre det lønsomt at drive virksomhed. Dansk Byggeri har igen i 2014 kørt en landsdækkende kampagne for Byg Garanti, og I har forhåbentlig set den enten i tv, på internettet, i aviser eller hørt reklamespottet i radioen. Kampagnen har givet flotte resultater. Inden forårskampagnen gik i luften svarede 60 % af boligejerne, at de kender Byg Garanti. Det tal er nu steget til 66 %. Og 84 % siger, at de foretrækker en håndværker med Byg Garanti. Så der er fortsat god grund til at bruge Byg Garanti i sin markedsføring. Det giver både kunder og omsætning. Nu jeg er ved salg og markedsføring, så planlægger Regionsbestyrelsen et gå-hjemmøde den 2. december, der bl.a. handler om, hvordan de sociale medier kan anvendes i markedsføring af virksomheden. Det er både aktuelt og spændende, så jeg håber mange vil deltage. Dansk Byggeris medlemskalender erstattes af en app ved årsskiftet. Dansk Byggeri stopper udgivelsen af medlemskalenderen i papirform, fordi det ikke længere er muligt at sælge tilstrækkelig mange annoncer til at finansiere kalenderen. Men kun 25 % af Dansk Byggeris medlemmer har hidtil benyttet medlemskalenderen, så det går nok. Her til slut vil jeg opfordre jer til at komme med forslag til relevante medlemsaktiviteter, så vi kan arrangere endnu flere ting med jeres interesse. Og har I input til temaer, som I synes, regionsbestyrelsen skal arbejde med, hører jeg også gerne om det. Herfra skal lyde en stor tak til jer, der repræsenterer Dansk Byggeri Hovedstaden i råd, nævn og udvalg. I har alle stor betydning for Dansk Byggeri, og vores indflydelse her i regionen. Tak for den indsats. Afslutningsvist vil jeg sige tak for et godt samarbejde i Regionsbestyrelsen, hvor jeg synes, vi har nogle gode debatter, og som sagt er vi blevet klogere på baggrunden for Dansk Byggeris dagsordener. Sidst men ikke mindst vil jeg takke vores regionskonsulent Niels Tolstrup, der følger op på de ting, som vi arbejder med i bestyrelsen. Tak for stor hjælp i bestyrelsesarbejdet. Med de ord overgav formanden beretningen til forsamlingen og gav ordet til dirigenten. Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var bemærkninger til beretningen. Gitte Barfoed efterlyste, at Dansk Byggeris skriftlige materialer bliver oversat til engelsk og 4
helst også italiensk for at imødekomme hendes og andre udenlandske medlemsvirksomheder. Lars Storr-Hansen oplyste, at der er ca. 60 udenlandske virksomheder i Dansk Byggeri, og der er ikke økonomi til, at alt materiale oversættes, men en del er oversat til engelsk. I øvrigt har organisationen sprogkompetencer på engelsk, tysk og polsk. Flere i salen vurderede, at overenskomsten bør oversættes til engelsk, mens det fra andre deltagere lød, at de udenlandske virksomheder også selv må bidrage til oversættelser. Søren Lund Hansen mente, at andre organisationer oversætter deres overenskomster, og at det kunne få udenlandske virksomheder til at gå andre steder hen. Lars Storr-Hansen svarede, at Dansk Byggeri arbejder for at få udenlandske virksomheder med, og at det beror på en vurdering, hvornår der er økonomi i at dække flere sprog, men bemærkningerne tages med hjem. Dirigenten spurgte om der var andre bemærkninger til beretningen. Det var ikke tilfældet, og dirigenten konstaterede, at beretningen var taget til efterretning. Ad pkt. 3. Indkomne forslag Dirigenten oplyste, at forslag der kunne behandles under punktet, skulle være indsendt 14 dage før generalforsamlingen, og der var ikke kommet forslag til behandling under punktet. Ad pkt. 4. Valg af formand til regionsbestyrelsen og/eller øvrige bestyrelsesmedlemmer Dirigenten oplyste, at Søren Tscherning blev valgt som formand for regionsbestyrelsen ved sidste års generalforsamling, og var derfor ikke på valg. Dirigenten oplyste, som det fremgår af dagsordenen, at Christian Oversø, Gorm Larsen & Søn a/s, Geert Hansen, Malerfirmaet Geert Hansen og Co Aps og Ivan Stubbe, Murerfirmaet P. Winther Jespersen a/s er på valg, og alle tre er villige til genvalg, mens Jens-Jacob Paludan, Øens Murerfirma a/s ikke ønsker genvalg af personlige grunde. Regionsbestyrelsen foreslår nyvalg af Martin Palmquist, NCC Construction Danmark a/s, som det fremgår af dagsordenen. Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet andre navne, og Christian Oversø, Geert Hansen, Ivan Stubbe og Martin Palmquist alle var valgt for to år, hvilket udløste applaus. Ad pkt. 5. Valg af repræsentanter til Dansk Byggeris repræsentantskab Dirigenten oplyste, at repræsentanter til Dansk Byggeris repræsentantskab vælges på generalforsamlingen efter indstilling fra regionsbestyrelsen. Regionen kan på baggrund af en lønsumsberegning vælge 19 repræsentanter. Dirigenten henviste til den liste, der fremgår af dagsordenen, med 19 reperæsentanter og fire suppleanter. Dirigenten oplyste, at der ikke er indkommet alternative lister, og de repræsentanter og suppleanter, der fremgår af dagsordenen, er valgt, hvilket udløste applaus. Dirigenten oplyste, at Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde er den 29. april 2015. Ad pkt. 6. Eventuelt Dirigenten oplyste, at her kan alt drøftes, men intet besluttes, og spurgte om der var nogen, der ønskede ordet. 5
Da det ikke var tilfældet, takkede dirigenten for god ro og orden og gav ordet til formanden for de afsluttende bemærkninger. Formanden takkede dirigenten for god og veludført ledelse af generalforsamlingen og takkede forsamlingen for en god dag. Formanden bød afslutningsvis på en forfriskning.. Dato Lars Storr-Hansen, dirigent 6