Retsmedicinsk Institut

Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet Årsberetning 2003 Retspatologisk Afdeling Retskemisk Afdeling Peter Sabroes Gade 15 Skovagervej 2 8000 Aarhus C 8240 Risskov Tlf. 86 12 56 77 Tlf. 86 17 53 22 Fax. 86 12 59 95 Fax. 86 17 50 03 email: ri@retsmedicin.au.dk email: rka@retskemisk.au.dk Instituttets hjemmeside: www.retsmedicin.au.dk 1

2

Indholdsfortegnelse Forord... 5 Ledelse... 6 Personale... 8 Bygningsmæssige forhold... 10 Undervisning... 11 Forskning... 13 Publikationer... 14 Kongresser og møder... 16 Kurser... 20 Forskningsområder og igangværende projekter... 22 Forskning i Aterosklerose ved Retsmedicinsk Institut i samarbejde med Hjertemedicinsk Forskningsafdeling, Skejby Sygehus... 25 Skader på halshvirvelsøjlens facetled et trafikmedicinsk forskningsprojekt... 27 Børnedødsfald... 29 Udvalgsarbejde og anden virksomhed... 31 Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde... 34 Retspatologisk Afdeling Retslægelige obduktioner... 35 Obduktioner begæret af statsadvokater... 37 Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen og forsikringsselskaber... 37 Dødsmåder... 38 Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl... 43 Identifikationer... 43 Findestedsundersøgelser... 43 Retslægelige ligsyn... 43 Andre undersøgelser... 44 Klinisk retsmedicin... 44 Kolposkopiske undersøgelser... 46 Retspatologiske effektundersøgelser... 47 Øvrige undersøgelser... 47 Udtalelsessager... 47 Fremmøde i retten... 47 Embedslægemøde... 47 Retskemisk Afdeling Retstoksikologiske undersøgelser... 49 3

Narkotikaundersøgelser.... 52 Udsendelsesliste... 55 4

Forord Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, varetager som andre universitetsinstitutter undervisning og forskning, men indtager en særstilling ved at Statsobducenturet for Jylland er tilknyttet instituttet. Instituttets årsberetning vedrørende forskning og undervisning offentliggøres i Aarhus Universitets årsberetning. Denne afspejler ikke de mange andre aktiviteter, der finder sted ved et retsmedicinsk institut. Især savnes en mere detaljeret beretning om Statsobducenturets forhold, som udgør en væsentlig del af instituttets virksomhed. Der vil i denne årsberetning blive redegjort for instituttets undervisning, forskning og statsobducentur-virksomhed. Året har været præget af en budgetanalyse, iværksat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Årsberetningen indeholder tillige indlæg vedrørende tre forskningsprojekter, nemlig Forskning i Aterosklerose ved Retsmedicinsk Institut af Søren Dalager-Pedersen og Ingrid Bayer Kristensen (s. 25), Skader på halshvirvelsøjlens facetled, et trafikmedicinsk forskningsprojekt af Lars Uhrenholt (s. 27) og Børnedødsfald af Jytte Banner Lundemose og Marianne Rohde (s. 29). M. Gregersen 5

Ledelse Retsmedicinsk Institut er et universitetsinstitut og er derfor omfattet af Universitetsloven. Loven af 1993 medførte betydelige ændringer i universitetets, fakulteternes og institutternes ledelsesform. For Retsmedicinsk Institut gælder endvidere Bekendtgørelse om de retsmedicinske institutter i København, Odense og Aarhus af 21.03.94. Ifølge denne er professoren i retsmedicin også statsobducent og institutleder, medens vicestatsobducenterne er stedfortrædere. Instituttet har valgt indtil videre ikke at have nogen bestyrelse. Ledelsen af undervisning og forskning foregår i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og dekanen. Med hensyn til det rekvirerede arbejde og den økonomiske ledelse arbejder lederen tæt sammen med vicestatsobducenterne Annie Vesterby og Peter Leth, Retspatologisk Afdeling, lektor Elisabet Kaa vedrørende ledelsen af Retskemisk Afdeling, og med Aarhus Universitets Budgetkontor ved kontorchef Kirsten Skjødt. Instituttets sagsbehandler var i 2003 fuldmægtig Anders Moestrup. Instituttets regnskaber varetages af overassistent Vivi Vendebæk i samarbejde med Aarhus Universitets Regnskabsafdeling ved regnskabschef Torben Jensen. Ved instituttet findes følgende udvalg: Samarbejdsudvalg: Fra ledelsens side: Markil Gregersen (formand), Annie Vesterby, Peter Leth og Elisabet Kaa. Fra medarbejdersiden: Rasmus Telving (næstformand) og Carsten Hansen fra Retskemisk Afdeling, Jytte Banner Lundemose og Eva Olesen fra Retspatologisk Afdeling. Sikkerhedsudvalg: Peter Leth (formand), Elisabet Kaa, Inge Korup, Lone Støvring Rattenborg, Karsten Mildahl Nielsen. Byggeudvalg: Ingrid Bayer Kristensen (formand), Carsten Hansen, Allan Laursen, Inge Korup. EDB-udvalg: Markil Gregersen, Peter Leth, Kirsten Lønskov, Ole Lundskov, Carsten Hansen, Rasmus Telving. Kodeudvalg: Kodeudvalget er et fælles udvalg i samarbejde med de øvrige retspatologiske afdelinger. Aarhus-udvalget består af: Markil Gregersen, Peter Leth, Ole Lundskov, Ina Eltang og Kirsten Lønskov. Odense er repræsenteret ved Jørgen Thomsen og Solveig Wandorf, København ved Hans Petter Hougen, Niels Lynnerup, Anette Teller og Steen Lærke. Undervisningsudvalg: Markil Gregersen, Annie Vesterby, Peter Leth, Ingrid Bayer Kristensen, Jytte Banner Lundemose, Carsten Hansen, Mogens Johannsen og Ina Eltang. 6

Medarbejdermøder: Instituttet tilstræber at afholde et møde to-tre gange årligt, hvor samtlige medarbejdere deltager. I februar afholdtes et møde, hvor Markil Gregersen fortalte om diverse forhold omkring instituttet, bl.a. om budgetanalysen, som på daværende tidspunkt lige var blevet offentliggjort. Instituttets ph.d.-studerende, Lars Uhrenholt, fortalte dernæst om de foreløbige resultater af sit igangværende ph.d.-projekt om pato-anatomiske forhold i halshvirvelsøjlens nederste facetled, forskningsårsstuderende Asser Hedegård Thomsen fortalte om en sag med kulilte forgiftning på et skib, lektor Ida Holm holdt et spændende foredrag om retsmedicin i USA og om sit 2-årige ophold i Seattle. Mødet blev afsluttet med et sjovt og spændende foredrag af Ove Nedergaard, som er professor emeritus fra Syddansk Universitet, omhandlende rusmidler fra naturen, specielt kokain og efedrin. I maj måned afholdt instituttet et før-fyraftensmøde, hvor instituttets nedskrevne personalepolitik blev præsenteret af arbejdsgruppen. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS): Der afvikles årligt MUS-samtaler, disse foretages af Elisabet Kaa på Retskemisk Afdeling og af Annie Vesterby på Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin. 7

Personale Institutleder: Professor, statsobducent, dr.med. Markil Gregersen Stedfortrædere: Vicestatsobducent, dr.med. Annie Vesterby Charles Vicestatsobducent, ph.d. Peter Leth Afdelingsleder: Lektor, lic.pharm. Elisabet Kaa. Personaleforbrug: Ordinært aflønnet personale Videnskabeligt personale: 2,8 årsværk. Teknisk-administrativt personale: 4,7 årsværk, heraf 0,7 akademisk TAP-årsværk. Personale, aflønnet af rekvireret arbejde Videnskabeligt personale: 5,2 årsværk. Teknisk-administrativt personale: 23,8 årsværk, heraf 5,6 akademisk TAP-årsværk. Videnskabeligt personale Retspatologisk afdeling: Læge June Anita Ejlersen (til 28.02.), læge Mikkel Eld (fra 01.10.), professor, dr.med., statsobducent Markil Gregersen, læge Lene Hjelle (10.09.-31.10.), lektor, dr.med. Ida Elisabeth Holm, lektor, speciallæge i patologisk anatomi Ingrid Bayer Kristensen, vicestatsobducent, speciallæge i patologisk anatomi, ph.d. Peter Mygind Leth, lektor, speciallæge i patologisk anatomi, ph.d. Jytte Banner Lundemose, læge Søren Johan Mikkelsen (01.03.-30.04.), læge Lene Aagaard Nielsen (fra 01.11.), læge Marianne Cathrine Rohde, læge Jan Christensen Vork (01.02.-31.07.), vicestatsobducent, dr.med. Annie Vesterby. Speciallæger ved Retsmedicinsk Instituts Regionalafsnit Aalborg/Herning: Marja den Engelsman, Niels Holm-Nielsen, John Jakobsen, Steen Bo Kalms, Kim Mølenberg og Erik Damberg (konsulent). 8

Videnskabeligt personale Retskemisk afdeling: Cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, lektor, speciallæge i klinisk kemi Axel Carsten Hansen, afdelingsleder, lektor, lic.pharm. Elisabet Kaa, kvalitetsleder, kemiingeniør Grith Kastorp (fra 01.02.), cand.scient. Anette Panduro Falcher Petersen. Teknisk-administrativt personale Retspatologisk afdeling: Kontorpersonale: Overassistent Lis Dupont Birkler, kontorfuldmægtig Ina Eltang, kontorfuldmægtig Kirsten Lønskov, overassistent Birgitte Skovgaard Outzen, overassistent Alice Tonsgaard, overassistent Vivi Melgaard Vendebæk. Laboratoriepersonale: Bioanalytiker-underviser Jytte Dreyer Jakobsen, bioanalytiker-underviser Eva Olesen. Institutbetjente: Institutbetjent Arne Ernst, institutbetjent Allan Laursen, ledende institutbetjent Karsten Mildahl Nielsen. EDB-medarbejder: Ole Lundskov. Teknisk-administrativt personale Retskemisk afdeling: Kontorpersonale: Overassistent Laila Kearney, overassistent Vivi Melgaard Vendebæk. Laboratoriepersonale: Laboratoriefunktionær Peter Nyborg Andersen (til 31.07.), laboratorietekniker Brian Sonne Jensen (fra 01.10.), laboratoriefuldmægtig Ulla Mejlvang Jensen (til 31.07.), laboratoriefuldmægtig Inge Korup, laboratoriefunktionær Brian Nielsen, laboratoriefunktionær Eva Lysdahl Paulsen (fra 01.09.), laboratoriefunktionær Dorthe Lyhne Pedersen, laboratorietekniker Lone Støvring Rattenborg, laboratoriefunktionær Susanne Lysdahl Røberg, laboratoriefunktionær Janni Ankerstjerne Sørensen, laboratorieoverassistent Rasmus Telving, afdelingslaborant Marianne Vogel. EDB-medarbejder: Ole Lundskov. Ph.d.-studerende: Kiropraktor Lars Uhrenholt. Forskningsårs-studerende: Asser Hedegård Thomsen (til 31.08.). 9

Bygningsmæssige forhold Instituttets retspatologiske afdeling har til huse i Aarhus Kommunehospitals gamle patologiskanatomiske institut, hvor der findes kontorer, personundersøgelsesrum og histologiske laboratorier samt værksted. Obduktionerne finder sted i den lille sektionsstue på Aarhus Kommunehospitals Patologiske Institut, ligesom man anvender dette instituts store sektionsstue, morgue og genkendelsesrum. På grund af dårlige pladsforhold benytter instituttet stadig to "skurvogne" til kontorer og spise/mødefaciliteter. Den retskemiske afdeling har til huse i en laboratoriebygning på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Der er således en afstand på ca. 3 km mellem de to afdelinger. De bygningsmæssige forhold for den retspatologiske afdeling er fortsat stærkt kritisable. Bygningerne er alt for små og opfylder langtfra de krav, der stilles til arbejdssikkerhed, retssikkerhed og en fornuftig arbejdsgang for personalet. Det bør tilføjes, at også den retskemiske afdeling mangler plads. Instituttet har gennem mange år påpeget de dårlige bygningsmæssige forhold over for Det sundhedsvidenskabelige Fakultet og Rektor samt Undervisningsministerium og Justitsministerium. Instituttet og Teknisk Forvaltning, Aarhus Universitet, udarbejdede i 1994 en dimensioneringsanalyse. På trods af, at et nyt retsmedicinsk institut var Aarhus Universitets højest prioriterede bygningsønske i 1982, er det først lykkedes at få ydet en bevilling til bygning af et nyt institut på Skejby Sygehus medio 1998. Af administrative grunde blev konkurrenceprogrammet for byggeriet først udbudt i EU-licitation i efteråret 2000. Valg af arkitekt og rådgivende ingeniørfirma fandt sted medio 2001, men byggesagen har derefter været præget af stor usikkerhed. Den oprindelige plan med et statsligt byggeri på Skejby Sygehus har måttet opgives, og der har i stedet været arbejdet med en leje-løsning med amtet som bygherre og ejer af et kommende retsmedicinsk institut. I 2003 er de nødvendige godkendelser bragt på plads, og det er besluttet, at amtet nu bygger det nye retsmedicinske institut på Skejby Sygehus med arkitektfirmaet C.F. Møller og rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen. Planlægningen af byggeriet er igangsat, og man forventer at kunne flytte ind i det nye institut ultimo 2006 eller primo 2007. 10

Undervisning Prægraduat undervisning: De medicinske studerende modtager undervisning i retsmedicin på 2. del. Ved indførelse af ny studieordning i 2003 er forelæsningerne reduceret fra 40 til 30. Der afholdes tillige demonstrationer. Endvidere fungerer instituttet som vejleder for forskningsmetodologistuderende. Formålet med undervisningen i retsmedicin er at bibringe de studerende kendskab til medicinallovgivning, klinisk retsmedicin og dødsmåder, dødsårsager, dødsmekanismer m.m., således at de kan forholde sig til retsmedicinske problemstillinger i hverdagen. Gæsteforelæsere: Afdelingsleder, dr.med. Niels Morling, Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, København. Eksamen i retsmedicin: Eksamen er i sommeren 2003 ændret fra mundtlig til skriftlig eksamen. Ved vintereksamen 2002/-03 er eksamineret 133 studerende, ved sommereksamen 2003 er eksamineret 132 studerende. Der afholdes endvidere skriftlig eksamen i medicinallovgivning for udenlandske læger, der søger autorisation i Danmark. Postgraduat undervisning: M. Gregersen har undervist i almen medicin, otolaryngologi og patologisk anatomi. I. Bayer Kristensen har undervist ved Sundhedsstyrelsens A-kursus i kardiovaskulær patologi: Hjertets impuls- og ledningssystem. Aorta. Instituttets medarbejdere har deltaget i undervisningen ved Dansk Selskab for Retsmedicin's efteruddannelseskurser i klinisk retsmedicin samt i postgraduat kursus for personale ved Center for Voldtægtsofre og for læger ved Retsmedicinsk Instituts regionalafsnit i Aalborg og Herning. Forskeruddannelse: Instituttet har haft 1 ph.d-studerende: Kiropraktor Lars Uhrenholt med emnet: Morfologi og patoanatomi af halscolumnas facetled hos trafikdræbte, specielt med henblik på whiplashtraumet et patoanatomisk og billeddiagnostisk studie. Vejledere: Professor, dr.med. Flemming Melsen, Patologisk Institut, Aarhus Amtssygehus, overlæge Edith Nielsen, Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Kommunehospital, Markil Gregersen og Annie Vesterby. - samt 1 forskningsårsstuderende: 11

Lægestuderende Asser Hedegård Thomsen med emnet: Kuliltedødsfald i Danmark i en 5-årig periode i 1990 erne. Vejleder: Markil Gregersen. Gæstestuderende/gæsteforskere: Instituttet har ikke haft gæstestuderende eller gæsteforskere i 2003. 12

Forskning Indledning Et vigtigt grundlag for instituttets forskning er de sager eller det materiale, som undersøges under rekvireret arbejde (statsobducenturet). På grund af instituttets størrelse og særlige materiale må denne forskning drives i samarbejde med andre institutter eller afdelinger i ind- og udland. I den retskemiske afdeling er forskningen især baseret på materiale vedrørende forgiftninger samt undersøgelse af narkotika. I den retspatologiske afdeling har forskningen koncentreret sig om ulykkesanalyse, herunder børnedødsfald, brande, epidemiologiske og metodologiske undersøgelser vedrørende pludselig uventet spædbarnsdød (SIDS), udviklingen i vold, patologiskanatomiske og retspatologiske emner, herunder åreforkalkningsbetingede lidelser, karforandringer og knogler. Tre af de nævnte forskningsprojekter, der udføres ved instituttet, omtales nøjere på side 25, 27 og 29. Forsknings- og undervisningsmidler (forbrug) Ordinær virksomhed (løn og drift):... 3.744.913 Fondsfinansieret virksomhed... 30.583 EU generelt: Profiling of amphetamine (Elisabet Kaa)... 18.027 EU generelt: CHEDDAR (Elisabet Kaa)... 817 Lion s Club: Center for voldtægtsofre (Annie Vesterby)... 8.319 Sundhedsstyrelsen: Elisabet Kaa (Elisabet Kaa)... 2.799 Sundhedsstyrelsen: Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau (Elisabet Kaa)... 621 13

Publikationer Banner, J.; Kristensen, I.B.: Arrhytmogenic Right Ventricular Dysplasia (ARVD). A difficult Diagnosis. Nordisk Rettsmedisin; suppl.: 19, 2003. Brink, O.: Vold på arbejdspladsen. ISBN 87-88789-586. In: En håndbog om forebyggelse. Det kriminalpræventive Råd, 2003. Dalager-Pedersen, S.; Tigaran, S.; Vesterby, A.; Baandrup, U.; Mølgaard. H.: Epilepsy patients who suffer sudden unexpected death show signs of increased myocardial fibrosis, a potential substrate for malignant arrhythmias. European Heart Journal; 24 Suppl: 37, 2003. Elklit, A.; Brink, O.: Acute stress disorder in physical assault victims visiting a Danish emergency ward. Violence and Victims; 18: 461-472, 2003. Johansen, S.S.; Hansen, A.C.; Muller, I.B.; Lundemose, J.B.; Franzmann, M-B.: Three fatal cases of PMA and PMMA poisoning in Denmark. J Anal Toxicol; 27(4): 253-256, 2003. Kaa, E.; Breum Müller, I.; Rollmann, D.; Findal Andreasen, M.; Johannsen, M.; Nielsen, E: Narkotika på gadeplan 2002. Rapport til Sundhedsstyrelsen. http://www.sundhedsstyrelsen.dk. Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus: 1-22 pages, 2003. Kaa, E.; Breum Müller, I.; Rollmann, D.: Narkotika på gadeplan og ecstasy. Orientering vedrørende igangværende overvågningsprojekter. Ugeskr Læger: 165(38): 3633-3634, 2003. Kaa, E.; Findal Andreasen, M.; Johannsen, M.: Ecstasy i Danmark 2002. Rapport til Sundhedsstyrelsen. http://www.sundhedsstyrelsen.dk. Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus: 1-13 pages, 2003. Kanstrup, M.H.; Petersen, A.P.F.: Dødsfald med Letigen. Ugeskr Læger; 165(3): 239-240, 2003. Kristensen, I.B.; Abrahamsen, H.N.: Pludselig uventet død forårsaget af trombe fra uerkendt endocarditis 2 cases refereres. Nordisk Rettsmedisin; 9(3/4): 60-61, 2003. Leth, P.M.; Gregersen, M.: Pludselige dødsfald i forbindelse med anholdelse og tvangsfiksering af voldsomt ophidsede personer. Nordisk Rettsmedisin: 9(1/2): 14-17, 2003. Lundgaard, P.; Leth, P.M.; Gregersen, M.: Traumatisk basal subaraknoidal blødning. Ugeskr Læger; 165(18): 1855-1859, 2003. 14

Nielsen, H.; Thomsen, J.L.; Kristensen, I.B.; Ottosen, P.D.: Accumulation of triglycerides in the proximal tubule of the kidney in diabetic coma. Pathology; 35(4): 305-310, 2003. Rognum, T.O.; Arnestad, M.; Bajanowski, T.; Banner, J.; Blair, P.; Borthne, A.; Byard, R.W.; Gaustad, P.; Gregersen, M.; Grøgaard, J.; Holter, E.; Isaksen, C.V.; Jørgensen, J.V.; Krous, H.F.; de Lange, C.; Moore, I.; Mørland, J.; Opdal, S.H.; Råsten-Almqvist, P.; Schlaud, M.; Sidebotham, P.; Skullerud, K.; Stoltenburg-Didinger, G.; Stray-Pedersen, A.; Sveum, L.; Vege, Å.: Consensus on diagnostic criteria for the exclusion of SIDS. Nordisk Rettsmedisin; 9(3/4): 62-73, 2003. Simonsen, K.W.; Kaa, E.; Nielsen, E.; Rollmann, D.: Narcotics at street level in Denmark. A prospective investigation from 1995 to 2000. Forensic Science International; 131. 162-170- 2003. Uhrenholt, L.: Hvorfor obduceres så få trafikdræbte? Dansk Politi; (5): 30-31, 2003. Vesterby, A.; Dalager-Petersen, S.; Tigaran, S.; Baandrup, U.: Epilepsy A major but disregarded health problem. In: Proceedings 55th Annual Meeting of the American Academy of Forensic Sciences. 55th Annual Meeting of the American Academy: pp. 191, 2003. Vork, J.C.; Kristensen, I.B.: Meckel s diverticulum and intestinal obstruction report of a fatal case. Forensic Science International: 138: 114-115, 2003. 15

Kongresser og møder Instituttets medarbejdere har i 2003 ydet bidrag til og deltaget i følgende kongresser, symposier m.v.: Børne- og Ungepsykiatrisk Afdeling, Risskov, Aarhus: Temadag om seksuelt misbrug af børn og unge. Deltager: J. Banner Lundemose, L. Aagaard Nielsen, M. Rohde Dansk Selskab for Retsmedicin. Odense: Erhvervssygdomme. Deltagere: M. Gregersen, I. Bayer Kristensen, J. Banner Lundemose Foredrag: M. Gregersen: Erhvervssygdomme, retsmedicinske aspekter. Dansk Selskab for Retsmedicin. København. Forgiftninger i retsmedicin. Deltagere: M. Findal Andreasen, M. Eld, M. Johannsen, E. Kaa, J. Banner Lundemose, A.P.F. Petersen, M. Rohde, A. Vesterby Foredrag: M. Gregersen: Forgiftninger. Obduktionsfund. Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse. Forårsmøde. Odense. Deltagere: M. Gregersen, I. Bayer Kristensen, L. Uhrenholt, A. Vesterby Foredrag: I. Bayer Kristensen: Retsmedicinerens rolle i forebyggelse af trafikulykker. Foredrag: L. Uhrenholt: Piskesmæld traumemekanismer og læsionstyper. Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse. Efterårsmøde. Aarhus. Deltagere: O. Brink, J. Ejlersen, M. Gregersen, O. Ingemann Hansen, I. Bayer Kristensen, L. Uhrenholt, A. Vesterby Foredrag: J. Ejlersen: Vold mod danske og udenlandske kvinder. Foredrag: O. Ingemann Hansen: City vold. Dansk Standard: Konference om europæiske og internationale standarders praktiske betydning for de medicinske laboratorier. Charlottenlund. Deltager: G. Kastorp DTU: ERFA ledelsesgruppemøde. København. Deltager: E. Kaa ESPID and SIDSNORD: Workshop on diagnostic criteria for SIDS. Soria Moria, Oslo, Norge. 16

Deltagere: M. Gregersen, J. Banner Lundemose, M. Rohde Foredrag: J. Banner Lundemose: Post mortem screening in all cases of SUDI? How to interpret post mortem findings. Foredrag: M. Gregersen: Diagnostic criteria for exclusion of SIDS in the respiratory system. Foredrag: M. Gregersen: Münchausen by Proxy: Does it still exist? Expert Seminar CASE-project. Linköping, Sverige. Deltager: E. Kaa Expert Seminar CASE-project. Haag, Holland. Deltager: E. Kaa Expert Seminar CHEDDAR-projekt (Amphetamine profiling). Haag, Holland. Deltagere: M. Johannsen, E. Kaa EU-møde. Bruxelles, Belgien. Deltager: M. Johannsen European Society of Cardiology. Konference. Wien, Østrig. Deltager: S. Dalager-Petersen Poster: A. Vesterby, S. Dalager-Petersen, S. Tigaran, U. Baandrup: Epilepsy A major but disregarded health problem. Fynsk Rygforskningsmøde. Odense. Deltager: L. Uhrenholt Foredrag: L. Uhrenholt: Morfologi og patoanatomi af halscolumnas facetled. Nordisk Identifikationsmøde. Stockholm, Sverige. Deltager: M. Gregersen Foredrag: M. Gregersen: Trafikulykke med 9 omkomne. International Research Council on Biomechanics of Impact (IRCOBI): Annual Conference on the Biomechanics of Impact. Lissabon, Portugal. Deltager: L. Uhrenholt Konference om seksuelle overgreb mod mennesker med handicap. Socialt Udviklingscenter (SUS). Odense. Deltager: A. Vesterby Nordisk møde med politi og toldvæsen (PTN). Sandbjerg Kursuscenter. Sønderborg. 17

Deltagere: M. Findal Andreasen, M. Johannsen, E. Kaa SKL: Kvalitetssikring. Linköping, Sverige. Deltager: M. Findal Andreasen, G. Kastorp, I. Korup The European Academy of Forensic Science. Third Triennial Meeting. Istanbul, Tyrkiet. Deltagere: M. Findal Andreasen, M. Johannsen, P. Leth Foredrag: P. Leth: Tortur. Poster: M. Johannsen: Isolation and Characterization of simple phycotropic substances as 2C-I and 2C-T-2. 2nd European IOFOS Congress. Athen, Grækenland. Deltager: A. Richards Poster: A. Richards: Use of palatal rugae for identification a case report. 10th Congress of the European Society for the Study and Prevention of Infant Death. Oslo, Norge. Deltager: M. Gregersen, J. Banner Lundemose Poster: J. Banner Lundemose, M. Bojsen-Møller, M. Gregersen: Is subdural hygroma a controversial lesion? 15th Meeting of Standing Commitee on Disaster Victim Identification, Interpol. Lyon, Frankrig. Deltager: M. Gregersen 55th Annual Meeting of the American Academy of Forensic Sciences. Chicago, USA. Deltager: A. Vesterby Poster: A. Vesterby, S. Dalager-Petersen, S. Tigaran, U. Baandrup: Epilepsy A major but disregarded health problem. 75-års Symposium: Arv, miljø, sundhed. Aarhus University. Aarhus. Deltagere: P. Leth, J. Banner Lundemose, I. Bayer Kristensen, A. Vesterby (i organisationskomitéen) 18

XV Nordiske Kongres i Retsmedicin. Umeå, Sverige. Deltagere: M. Gregersen, P. Leth, J. Banner Lundemose, A. Hedegård Thomsen Foredrag: J. Banner, I. Bayer Kristensen: Arrhytmogenic Right Ventricular Dysplasia (ARVD): En vanskelig klinisk diagnose. Foredrag: P. Leth, J. Banner, S.H. Hansen, H.P. Hougen, P. Thiis Knudsen: Ny uddannelse i retspatologi og klinisk retsmedicin i Danmark. Foredrag: M. Gregersen, N. Lynnerup: Imaging the (very) dead. Poster: A. Hedegård Thomsen, I. Bayer Kristensen: Dobbelt-dødsfald på coaster. XIX Nordic Congress of Cardiology. Odense. Deltager: S. Dalager-Petersen Foredrag: S. Dalager-Petersen: Epilepsy patients who suffer sudden unexpected death show signs of increased myocardial fibrosis; a potential substrate for malignant arrhythmias. Flere af instituttets medarbejdere har tillige afholdt foredrag i foreninger m.m. 19

Kurser Analytical Instruments:GC/MS seminar. Aarhus. Deltager: A. P.F. Petersen DANAK: Laboratoriedage 2003. Ferskvandscentret, Silkeborg. Deltager: G. Kastorp DANAK: Metrologisk Sporbarhed og usikkerhed af målinger. København. Deltager: G. Kastorp Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi. Efteruddannelseskursus. Århus. Deltager: I. Bayer Kristensen, A. Vesterby Foredrag: I. Bayer Kristensen: Vasculitis & Glomerulonephritis. Ét sjældent tilfælde. Foredrag: A. Vesterby, M. Gregersen: Takayasu s arteriitis. ESPID: Precourse SIDS Forensic and Pediatric Pathology. Oslo. Deltager: M. Gregersen Århus Kommunehospital, Uddannelsesenheden: Fremmede på hospitalet. Deltager: J. Banner Lundemose Aarhus Universitet: Biostatistik for ph.d.-studerende. Deltager: L. Uhrenholt Aarhus Universitet: Epidemiologisk design og datanalyse. Deltager: L. Uhrenholt Aarhus Universitet: Introduktionskursus til sundhedsvidenskabelig forskning. Deltager: L. Uhrenholt Aarhus Universitet: Kursus i knoglebiologi. Deltager: L. Uhrenholt Aarhus Universitet: Præsentation af forskningsdata med PowerPoint. Deltager: G. Kastorp, A. P.F. Petersen, L. Uhrenholt Aarhus Universitet: Seminar for universitetsledere. Moesgaard. Deltager: A. Vesterby Aarhus Universitet: Seniorkursus. 20

Deltager: E. Kaa Aarhus Universitet: SPSS. Temadag om kvalitetssikring og forskning. Deltager: M. Rohde Det Teknisk-Administrative Personale på det retspatologiske afsnit har deltaget i følgende kurser og møder: Seniorkursus (Aarhus Universitet). Engelsk 2 Effektivt brush-up i mundtligt og skriftligt engelsk (Aarhus Universitet/Aarhus Købmandsskole). Tabeller og skemaer i Word (Aarhus Universitet/Aarhus Købmandsskole). Studietur til München (Aarhus Universitet, Dansk Metal). Tekstbehandling, niveau I og II (Aarhus Universitet). Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (Dansk Lægesekretærforening/HK). Disponentkursus for decentrale indkøbere (Industrial Dialogue, Aarhus Universitet).Grundkursus i førstehjælp (Aarhus Universitet/Aarhus Købmandsskole). Det Teknisk-Administrative Personale på det retskemiske afsnit har deltaget i følgende kurser og møder: Disponentkursus for decentrale indkøbere (Industrial Dialogue, Aarhus Universitet). Kvalificering af udstyr og validering af analysemetoder (AMU, København). Kvalitetssikring (SKL, Linköping, Sverige). HPCL Operatør (AMU). Arbejdsmiljøkurset 9 (1. og 2. kursusdel. BST). HPCL Operatør (MS Consult). HPCL Metodeudvikling/optimering (AMU). Laboranten (Teknologisk Institut, Taastrup). Lægemidler (Laborantskolen, København). Grundkursus i førstehjælp (Aarhus Universitet/Aarhus Købmandsskole). Fraværsregistrering/Systemunderstøttelse (Aarhus Universitet). Sprogmedarbejderens kørekort til internettet (Sprogcentret, Viby). Den store sekretærdag (Teknologisk Institut, Vejle). 21

Forskningsområder og igangværende projekter Retspatologisk forskning Anvendelse af penisskrab i voldtægtssager. K. Kårstad, M. Rohde, N. Morling, B. Eriksen Betydningen af knoglestruktur og geometri for brudstyrken i proximale femur Autopsistudie af alkoholikere og normale. N. Nissen, E. Hauge, J-E.B.Jensen, F. Melsen, A. Vesterby, K. Brixen City-vold. O. Hansen, O. Brink Drabskriminaliteten i Danmark. P. Leth Epilepsi og pludselig uventet naturlig død; en pato-anatomisk studie. S. Tigaran, U. Baandrup, S. Dalager-Pedersen, A. Vesterby Kuliltedødsfald i Danmark 1995-1999. A. Hedegård Thomsen Leve med eller dø af koronar atherosklerose. S. Dalager-Pedersen, E. Falk, I. Bayer Kristensen, W. Paaske Påvisning af fedt i nyretubuli (Armanni-Ebstein forandringer) hos patienter, der dør i diabetisk coma. J.L. Thomsen, I. Bayer Kristensen, H. Nielsen Seksuelle overgreb mod børn: Omfang, karakter, (rets-)lægelige og psykologiske aspekter. L. Aagaard, A. Vesterby, E. Nathan, M. Thastum, S. Mikkelsen, S. Sabroe Trafikmedicinsk studie til belysning af de normale pato-anatomiske forhold i halshvirvelsøjlens nederste facetled hos trafikdræbte. L. Uhrenholt, M. Gregersen, A. Vesterby, E. Nielsen, F. Melsen Undersøgelse af moselig. 22

M. Gregersen Vold mod danske og udenlandske kvinder i Århus. J. Ejlersen, O. Brink, A. Vesterby Voldtagne kvinder og risikoen for seksuelt overførte sygdomme. S. Mikkelsen, O. Brink, A. Vesterby Voldtægt og voldtægtsforsøg i Århus Amt. M. Rohde, A. Vesterby, J. Banner Børnedødsfald Genetiske variationer i cellulært stressrespons som årsag til spæd- og småbørnsdød. M. Rohde, J. Banner, S.Kølvraa, N. Gregersen Inflammatoriske mekanismer som stress faktor ved pludselig uventet spæd- og småbørnsdød. J. Banner Epidemiologisk opgørelse af børnedødsfald (0-10 år) obduceret på Retsmedicinsk Institut i Aarhus i perioden 1989-2003. J. Banner, M. Rohde Retskemisk forskning Det illegale stofmarked i Århus. E. Kaa, M.Findal Andreasen, M. Johannsen Ecstasy in Denmark. E. Kaa, M.Findal Andreasen, M. Johannsen Metodeudvikling. A.C. Hansen, A.P.F. Petersen, M. Findal Andreasen, M. Johannsen Narkotika på gadeplan. E. Kaa, M.Findal Andreasen, M. Johannsen Metodeudvikling af profilering af narkotika. M. Johannsen, E. Kaa, M. Findal Andreasen 23

Retstoksikologisk undersøgelse af patienter, som har været impliceret i ulykkestilfælde. A.C. Hansen, C. Dragsholt, I. Bayer Kristensen, K. Hougaard 24

Forskning i Aterosklerose ved Retsmedicinsk Institut i samarbejde med Hjertemedicinsk Forskningsafdeling, Skejby Sygehus af Søren Dalager-Pedersen 1,2,3 og Ingrid Bayer Kristensen 3 1) Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus 2) Hjertemedicinsk afd. B, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus 3) Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet Baggrund Åreforkalkning, eller aterosklerose, er en væsentlig årsag til død og lidelse i vores del af verden. Aterosklerosen sidder som fortykkelser i den inderste del af pulsårernes væg som såkaldte plaques. Man ved i dag, at aterosklerose er en kronisk inflammatorisk sygdom (en slags betændelsessygdom i lighed med eksempelvis leddegigt), og altså ikke blot et aldringsfænomen med kolesterol-ophobning og forkalkning i karvæggen. Sygdommen starter tidligt i livet, men manifesterer sig kun, hvis plaques bliver så store, at blodforsyningen bliver utilstrækkelig (hvilket kan give smerter i bryst og ben i form af hhv. angina pectoris og claudicatio intermittens). De mest alvorlige og potentielt dødelige manifestationer er dog de akutte komplikationer i form af blodpropper, specielt i hjertet og hjernen. Blodpropper betinget af aterosklerose skyldes hyppigst, at det aterosklerotiske plaque brister, hvorved dets indre fedtkerne kommer i kontakt med blodet. Når dette sker, størkner blodet og danner en blodprop, som lukker pulsåren lokalt eller sender fragmenter med blodstrømmen ud i vævene, hvilket forårsager vævsdød. Generelle og lokalisationsafhængige forhold ved åreforkalkning Aterosklerose opstår i pulsårer i hele kroppen. Imidlertid synes der at være forskelle i hastigheden, hvormed sygdommen udvikler sig i de forskellige kargebeter, og sammensætningen af plaques er muligvis også forskellig. Derudover synes de forskellige risikofaktorer for hjertekarsygdom også at have forskellig betydning i de enkelte kargebeter. Til at belyse dette har vi indsamlet et stort materiale fra 100 retslægelige obduktioner, hvor der fra hvert individ systematisk er indsamlet 6 veldefinerede segmenter af krans-, hals- og lårbenspulsårer, og disse segmenter er igen blevet opdelt i 48 snit (totalt 4800 snit). Alle snittene undersøges lysmikroskopisk med konventionelle og immunhistokemiske farvemetoder. Der foretages opmålinger, og relevante variable graderes og kvantificeres med henblik på sam- 25

menligning mellem kargebeter og undersøgelser af sammenhænge med køn, alder, dødsårsag og risikofaktorer. Projektet vil forhåbentlig bidrage til bedre forståelse af ligheder og forskelle mellem aterosklerose i forskellige kargebeter og sammenhængen med køn, alder, dødsårsag og risikofaktorer. At leve med eller dø af koronar aterosklerose Dannelse af blodprop i områder med aterosklerose i hjertets kranspulsårer er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Meget tyder på, at øget betændelse (inflammation) i selve det aterosklerotiske plaque øger risikoen betragteligt for, at dette brister. Dette skyldes, at betændelsesprocessen svækker plaquevævet. Derudover er endnu ukendte stoffer i blodstrømmen og/eller generelt øget betændelse i kroppen muligvis også ansvarlig for svækkelsen af de aterosklerotiske plaques og tendensen til blodpropper. I Danmark udvikler vi praktisk taget alle aterosklerose med alderen, men heldigvis er det ikke alle, der udvikler blodpropper, idet mange lever med aterosklerosen uden symptomer. Spørgsmålet er altså ikke, om man udvikler aterosklerose, men i stedet om man udvikler komplikationer i form af blodpropper. Derfor er vi begyndt at indsamle kranspulsårer og blod fra individer, der er døde af blodpropper i hjertet og sammenligne disse væv med vævene fra jævnaldrende individer, som også har aterosklerose, men er døde af andre årsager. Målsætningen er indsamling af kranspulsårer og blod fra 60 individer. Håbet er, at vi ved at sammenholde disse fund med oplysninger om køn, alder, dødsårsag og risikofaktorer kan identificere forskelle, der kan forklare, hvorfor nogle mennesker udvikler blodpropper, mens andre lever med sygdommen uden symptomer. 26

Skader på halshvirvelsøjlens facetled et trafikmedicinsk forskningsprojekt af Lars Uhrenholt Historisk set har trafikmedicinsk forskning været en central del af det forskningsarbejde, der udføres på Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet. Inden for de seneste år har der generelt været en stigende interesse i at undersøge trafiksikkerheden i Danmark, hvor data og informationer fra det retsmedicinske arbejde indgår fælles med andre relevante data. Instituttet deltager i flere nationale projekter, f.eks. i samarbejde med Havarikommisionen for Vejtrafikulykker, ligesom instituttet udfører selvstændige trafikmedicinske forskningsprojekter. Gennem det retslægelige arbejde forsøger instituttet at sætte fokus på indikationen for flere obduktioner af trafikdræbte. Instituttet har tidligere publiceret herom, hvor det fremgår, at ca. 1/4 af de trafikdræbte obduceres i Danmark i modsætning til vores nabolande, såsom Norge og Sverige, hvor så godt som samtlige trafikdræbte undersøges. Der er mange gode grunde til at revurdere den nuværende praksis indenfor dette område, hvor det aktuelt er op til den enkelte politiinstans at begære obduktion jf. Ligsynslovens bestemmelser herom. Politiets indikation for retslægelig obduktion er ikke kun i tilfælde, hvor der kan gøres ansvar gældende overfor anden person, herunder uagtsomt manddrab, men også hvor der er tvivl om dødsmåden, især i forhold til betydningen af forud bestående sygdom Den retsmedicinske undersøgelse kan afsløre, hvorvidt den trafikdræbte var påvirket af alkohol eller narkotika, hvilke læsioner den dræbte har pådraget sig, og hvorvidt disse er dødelige. Ligeledes kan den retsmedicinske undersøgelse identificere forud bestående sygdomme, der kan have haft betydning for ulykkesårsagen eller medvirkende dødsårsag. Den præcise dødsårsag kan i mange tilfælde først endeligt bestemmes ved den detaljerede retslægelige obduktion. Gennem de seneste årtier har man på verdensplan observeret en stigning i antallet af lettere tilskadekomne efter trafikulykker i takt med et fald i antallet af trafikdræbte. De lettere tilskadekomne er ofte kategoriseret som AIS1 (Abbreviated Injury Scale), ICD-9 847.0,S13.4 eller piskesmæld, jf. deres respektive koder. Hos denne gruppe af patienter vil man oftest ikke finde signifikante somatiske læsioner, hvorfor nogle betegner diagnosen piskesmæld som en eksklusionsdiagnose. Aktuelt findes der ingen patognomonisk læsion for piskesmældspatienter, og billeddannende undersøgelser i form af konventionel radiologisk undersøgelse, CT- og MR-skanning er ikke i stand til at påvise samtlige diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen. Specialiserede obduktionsteknikker og post-mortem analyser kan identificere betydeligt flere læsioner end de billeddannende undersøgelser og kan således give mulighed for at belyse en del af personskadeproblema- 27

tikken fra trafikulykker. Kliniske forsøg, crashtesting af frivillige og afdøde, og post-mortem undersøgelser af trafikdræbte har påvist en overvejende sandsynlighed for, at der kan opstå diskrete skader på halshvirvelsøjlens anatomiske strukturer, herunder facetleddene, ved en traumatisk piskesmældspåvirkning. Halshvirvelsøjlens facetled menes at være særligt udsatte, når de udsættes for en s-form i forbindelse med en påkørsel bagfra. På Retsmedicinsk Institut foretages for tiden et ph.d.-forskningsprojekt i samarbejde med Århus Universitetshospital og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Odense. Projektets hovedformål er at undersøge halshvirvelsøjlens nederste facetled for skader hos trafikdræbte passagerer eller førere af personbiler ved brug af avanceret obduktionsteknik, histologisk metode og billeddiagnostisk undersøgelse (konventionel radiologi, CT- og MR-skanning) under kontrollerede forhold. Dette gøres ved at sammenligne resultaterne med forholdene i et tilsvarende referencemateriale bestående af døde af ikke-traume relaterede årsager. Det forventes, at man vil være i stand til at identificere eventuelle beskadigelser af halshvirvelsøjlens nederste facetled samt at blive i stand til at sammenligne de to morfologiske undersøgelsesteknikker. Sideløbende foretages en analyse af obduktionsfundene i forhold til den fra politiet rapporterede traumemekanisme. 28

Børnedødsfald af Jytte Banner Lundemose og Marianne Rohde Genetiske variationer i cellulært stressrespons som årsag til spæd- og småbørnsdød. M. Rohde, J. Banner, S. Kølvraa, N. Gregersen Stress faktorer, herunder inflammatoriske mekanismer ved pludselig uventet spæd- og småbørnsdød. J. Banner Epidemiologisk opgørelse af børnedødsfald (0-10 år) obduceret på Retsmedicinsk Institut i Århus i perioden 1989-2003. J. Banner, M. Rohde Der foretages en undersøgelse af børnedødsfald (0-10 år), obduceret på Retsmedicinsk Institut i Århus i årrækken 1989-2003. Studiet vil primært lægge vægt på de pludselig uventede spædbørnsdødsfald (alder 1 uge - 1 år), hvor der ikke ved de følgende undersøgelser kunne fastlægges en dødsårsag - det man normalt forstår ved vuggedød (Sudden Infant Death Syndrome, SIDS). Hovedformålet med undersøgelsen er at forsøge at afklare årsagen til pludselig uventet død hos børn, ud fra det signifikante fald, der sås i antallet af tilfælde i begyndelsen af -90 erne, efter at der fra Sundhedsstyrelsens side var udgivet nye retningslinier vedrørende spædbørns liggestilling (fra mave til ryg), eksposition for tobaksrøg og soverumstemperaturer. Materialet der ønskes undersøgt stammer således fra perioden før, under og efter de nye retningslinjer, hvor ikke mindst ændringen af liggestillingen medførte et markant fald i incidensen af vuggedød. Den overordnede hypotese i projektet er, at stress på cellulært niveau kan være årsagen til pludselig død, og om gruppen af vuggedøde børn har en øget vulnerabilitet overfor stressfaktorer. Der vil blive undersøgt for mulige genetiske variationer i det cellulære stress respons - i form af ekspressionsprofiler af primært chaperoner, inklusive heat shock proteiner (hsp) samt antioxidantsystemkomponenter. Der vil yderligere blive undersøgt for kendte stressfaktorer, som for eksempel overophedning (hypertermi) og nedsat ilttilførsel (hypoxi), nedarvede enzymdefekter i fedtsyreoxidationen og infektioner, idet infektioner i sig selv - samt ved en ledsagende febertilstand - vil kunne udgøre en stresspåvirkning. De infektioner, der ønskes undersøgt for, er de mest repræsentative for aldersgruppen. Der kan i materialet gemme sig uerkendte tilfælde med nedarvede enzymdefekter i fedtsyreoxidationen, hvorfor der også ønskes foretaget en screening for et bredt spektrum af disse ved tandem massespektrometri. Undersøgelsen for fedtsyreoxidationsdefekter er en opfølgning på en tidligere undersøgelse foretaget på instituttet. 29

Til brug for den statistiske bearbejdning af resultaterne vil der blive lavet en omfattende epidemiologisk analyse af alle børnedødsfald mellem 0-10 år i undersøgelsesperioden (1989-2003). 30

Udvalgsarbejde og anden virksomhed M. Gregersen, A. Vesterby, E. Kaa og A.C. Hansen er sagkyndige i Retslægerådet. M. Gregersen og E. Kaa er medlemmer af Justitsministeriets Samarbejdsudvalg og Det faglige Underudvalg vedrørende retsmedicinske ydelser. M. Gregersen har været medlem af Styregruppen vedrørende Budgetanalyse af det retsmedicinske område. M. Gregersen og A. Vesterby er medlemmer af Aarhus Amts Rådgivningsgruppe vedrørende Børnemishandling. M. Gregersen, P. Leth, J. Banner Lundemose, I. Bayer Kristensen og A. Vesterby er medlemmer af Rigspolitichefens ID-gruppe. M. Gregersen, I. Bayer Kristensen og A. Vesterby er medlemmer af Dansk Selskab for Ulykkesog Skadeforebyggelse. M. Gregersen, A. Vesterby, P. Leth, J. Banner Lundemose og I. Bayer Kristensen er medlemmer af Norsk Rettsmedisinsk Forening. M. Gregersen, A. Vesterby, E. Kaa, A.C. Hansen, I. Bayer Kristensen, P. Leth, J. Banner Lundemose og L. Uhrenholt er medlemmer af Dansk Selskab for Retsmedicin. M. Gregersen, A. Vesterby, I. Bayer Kristensen, P. Leth og J. Banner Lundemose er medlemmer af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi. M. Gregersen, J. Banner Lundemose og P. Leth er medlemmer af Dansk Kriminalistforening. M. Gregersen er vejleder for en ph.d.-studerende samt for en forskningsårs-studerende; har tillige været medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende to professorater og en disputats. M. Gregersen er Sundhedsstyrelsens repræsentant i Det rådgivende Gasudvalg under By- og Boligministeriet samt medlem af Rigspolitiets Centrale Identifikationsgruppe. M. Gregersen er formand for Uddannelsesudvalget for Dansk Selskab for Retsmedicin, medlem af European Council of Legal Medicine, medlem af The Forensic Science Society og medlem af International Academy of Legal Medicine. Endvidere medlem af redaktionsgruppen for tidsskriftet Nordisk Rettsmedisin. 31

I. Bayer Kristensen har været sekretær i Dansk Selskab for Retsmedicin indtil 01.05.03, og er medlem af Nordisk Forening mot Barnmishandling og Omsorgssvikt. A. Vesterby er vejleder for en ph.d.-studerende; tillige lægelig supervisor og samarbejdspartner i Center for Voldtægtsofre, Århus Amt. A. Vesterby er medlem af Dansk Selskab for Knogle- og Tandforskning samt bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadeforebyggelse; endvidere i arbejdsgruppe med Børneafdelingen, Skejby Sygehus, vedrørende udarbejdelse af retningslinier for diagnosticering og behandling af børn udsat for omsorgssvigt/overgreb samt med i Faglig Forum - Nasjonalt Ressurssenter for seksuelt misbrukte barn, Oslo. A. Vesterby er medlem af American Society for Bone and Mineral Research, International Society of Stereology, British Academy of Forensic Sciences, American Academy of Forensic Sciences (fellow), Nordisk Forening mot Barnmishandling og Omsorgssvikt samt af DASPCAN (Dansk Selskab til forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt) og ISPCAN (International Society for Prevention of Child Abuse and Neglect). Sidder i Regional Videnskabsetisk Komité for Århus Amt og er suppleant i Central Videnskabsetisk Komité (CVK). P. Leth er medlem af Udvalg til forebyggelse af dødsbrande under Beredskabsstyrelsen. P. Leth og J. Banner Lundemose er medlemmer af Målbeskrivelsesudvalget under Dansk Selskab for Retsmedicin. J. Banner Lundemose er medlem af Uddannelsesudvalget under Dansk Selskab for Retsmedicin (kursusleder). L. Uhrenholt er sekretær i Dansk Selskab for Ulykkes- og Skadesforebyggelse og medlem af Dansk Knoglemedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Retsmedicin samt Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. E. Kaa er medlem af arbejdsgruppen Joint Action nedsat af Sundhedsstyrelsen. E. Kaa og M. Johannsen er konsulenter for EU projekt vedrørende standards, measurement and testing programme for Profiling of Amphetamines. E. Kaa er medlem af Working Group on Drugs under European network of Forensic Science Institutes (ENFSI). E. Kaa er medlem af Nordisk arbejdsgruppe for Politi og Toldvæsen (PTN) vedrørende syntetiske illegale stoffer. E. Kaa er medlem af projektgruppen vedrørende CASE (Comprehensive Action against Synthetic Drugs in Europe). E. Kaa er koordinator og over for Sundhedsstyrelsen ansvarlig for projekterne Narkotika på gadeplan og Ecstasyovervågning. 32

A.C. Hansen er medlem af politiets arbejdsgruppe vedrørende narkomandødsfald. A.C. Hansen, E. Kaa, M. Findal Andreasen, M. Johannsen, A. Panduro Falcher Petersen og G. Kastorp er medlemmer af TIAFT (The International Association of Forensic Toxicologists). 33

Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde Instituttet er delt i to afdelinger, Retspatologisk og Retskemisk Afdeling. Instituttets område (Statsobducenturet for Nørrejylland) varetager obduktioner og findestedsundersøgelser for politikredsene 32-54 (Jylland excl. Sønderjylland) med et befolkningsgrundlag på 2.2 mill. indbyggere (Politiets Årstabel 2003). Instituttet foretager personundersøgelser for alle politikredse i Nordjyllands, Viborg, Aarhus og Ringkøbing amter, samt Horsens og Vejle politikreds. Der er oprettet lokalcentre for klinisk retsmedicin i Herning og Aalborg (se side 44). Retsmedicinsk Institut afholder retslægelige ligsyn i forbindelse med findestedsundersøgelser. Retskemisk Afdeling foretager retskemiske undersøgelser i forbindelse med instituttets obduktioner, alkoholanalyse på døde fra Jylland og undersøgelse af beslaglagte effekter for indhold af narkotika. Financiering Instituttets rekvirerede arbejde er underlagt universitetet, men drives for midler fra Justitsvæsenet og Arbejdsskadestyrelsen samt enkelte andre rekvirenter. Priserne for obduktion, findestedsundersøgelse, personundersøgelse, retskemisk undersøgelse og narkotika-undersøgelse samt alkoholanalyse fastsættes af Justitsministeriet, ligesom ministeriet godkender regnskabet. Personalet er ansat af universitetet, men aflønnes af midler fra det rekvirerede arbejde. I 2003 var omsætningen på 19.683.181 kr. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Justitsministeriet påbegyndte i 2002 en budgetanalyse af det retsmedicinske område, forestået af KPMG Consulting, og med nedsættelse af en referencegruppe, bestående af repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi og Politimesterforeningen samt de retsmedicinske universitetsinstitutter. Markil Gregersen og Anders Moestrup har været Aarhus Universitets repræsentanter i gruppen. Analysen blev afsluttet med en rapport den 28. marts 2003. Administration Statsobducenten er ansvarlig for det rekvirerede arbejde ved instituttet. Administrationen sker i samarbejde med Aarhus Universitets Budgetafdeling ved kontorchef Kirsten Skjødt og fuldmægtig Anders Moestrup. 34

Retspatologisk Afdeling Retslægelige obduktioner I 2003 udførte Retsmedicinsk Institut 459 obduktioner, hvoraf de 445 var begæret af politiet og 1 af statsadvokaterne, 7 af Arbejdsskadestyrelsen og 3 af militærets auditører, samt 3 af forsikringsselskaberne. Obduktionerne fordeler sig på 310 mænd og 149 kvinder. Obduktionerne for Arbejdsskadestyrelsen vedrører overvejende ældre personer, medens de øvrige har en overvægt af yngre, således var der i aldersgruppen 0-14 år 29, heraf 12 under 1 år. Det samlede antal obduktioner har været faldende fra 1989 til 1993, væsentligst på grund af et færre antal politibegærede obduktioner; i 1994, -95 og -96 er der igen indtrådt en stigning, men man må konstatere, at der siden 1996 er sket et væsentligt fald. Obduktioner begæret af politiet synes nu at have stabiliseret sig på et niveau på omkring 430-450/år. Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen "toppede" i perioden 1986-91, hvor der var mange undersøgelser for asbestbetingede skader. Antallet af disse obduktioner synes nu at være 10-20 pr. år, dog var der i 2003 kun 7, det laveste antal nogensinde. Obduktioner pr. år 700 600 500 400 300 DO LO I ALT 200 100 0 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 DO = Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, militærets auditører eller forsikringsselskab LO = Obduktioner begæret af politi eller statsadvokat 35

Antallet af de politibegærede obduktioner og obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen og andre i de enkelte politikredse. Politikreds Obd. begæret af politi og statsadvokatur Obd. beg. af Arb.skadest., forsikr.selskab, militær auditør Obduktioner i alt Aalborg 39 4 43 Esbjerg 18 0 18 Fredericia 10 1 11 Frederikshavn 16 0 16 Grenå 11 0 11 Herning 15 1 16 Hjørring 19 0 19 Hobro 12 0 12 Holstebro 18 0 18 Horsens 24 0 24 Kolding 6 0 6 Løgstør 11 0 11 Odder 7 0 7 Randers 30 0 30 Ribe 8 0 8 Ringkøbing 9 0 9 Silkeborg 16 0 16 Skive 7 0 7 Thisted 22 1 23 Varde 5 0 5 Vejle 19 0 19 Viborg 47 1 48 Århus 77 2 79 Andre 0 3 3 36

Obduktionsfrekvensen for de politibegærede obduktioner varierer fra 6,5 per 100.000 indbyggere til 43,2 per 100.000 indbyggere i politikredsene, med et gennemsnit på 19,1. Obduktionsfrekvensen er således stadig meget varierende, tydende på at ligsynslovens bestemmelser om retslægelig obduktion tolkes forskelligt. Obduktioner begæret af Statsadvokater Med nugældende regler om klager over politiets virksomhed kan politiet ikke mere undersøge sager vedrørende dødsfald i detentioner, under anholdelser m.v., og disse sager udforskes nu af statsadvokaterne, ofte bistået af Rigspolitiets Rejseafdeling. Sagerne er karakteriserede ved, at der ikke primært foreligger politirapporter, men at afhøringen af de implicerede politifolk foretages af Statsadvokaten, ligesom Statsadvokaten også afholder det retslægelige ligsyn sammen med embedslægen. I 2003 blev 1 obduktion begæret af statsadvokaturen. Obduktioner begæret af Arbejsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og andre I 2003 udførtes 7 obduktioner på begæring af Arbejdsskadestyrelsen, 3 for auditøren og 3 for forsikringsselskaber. Antallet af obduktioner, begæret af Arbejdsskadestyrelsen, har været faldende gennem de sidste år, det største antal forekom i midten af firserne med mere end 100 per år. Hovedparten af obduktionerne er begrundet i mistanke om erhvervssygdomme, nogle med pludselig uventet død på arbejdspladsen, og kun enkelte vedrører ulykker. Tidligere optrådte i Jylland en del tilfælde af silikose, men disse er nu sjældne. Obduktioner rekvireret på mistanke om opløsningsmiddelsyndrom ("malersyndrom") er forsvundet. Hovedparten af obduktionerne kan henføres til mistanke om følge af asbesteksposition. Jylland indtager en særstilling, hvor en stor virksomhed i Aalborg har anvendt asbest i produktionen, men også værftsarbejdere, mekanikere, tømrere og arbejdere beskæftiget med reparation af togvogne og lokomotiver har været udsat. Obduktionerne er vigtige bevismidler i denne type sager, og der udføres omfattende mikroskopiske undersøgelser for at påvise eller afvise tilstedeværelsen af asbestholdigt materiale i lungerne. Faldet i obduktionstallet skyldes formentlig, at forbudet mod anvendelse af asbest har medført færre asbestbetingede lidelser. Obduktioner af denne type tjener også til at påvise faremomenter ved nye industrielle påvirkninger. 37