Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget fuldstændig som Albert og Maries egne børn. De er altid blevet betragtet som deres rigtige søskende. De havde bare et andet efternavn. Der var en søster mere, som hed Gudrun, men hun døde i 1929, kun 3 år gammel af en infektion, efter et uheld med en petroleumsbrænder. Inger blev konfirmeret i 1939 i en katolsk kirke, fordi hendes mor var katolik, og kom derefter ud at tjene. Det var almindeligt dengang. Hun startede med at være ung pige på en af gårdene i Boltinge, og var senere ansat andre steder, hvor hun på en af gårdene var, som hun med lidt stolthed sagde, kokke-ene-pige. I 1948 tog Inger til Norge i et år, hvor hun arbejdede som ung pige i huset. Det har nok været en stor oplevelse på det tidspunkt, da det ikke var så almindeligt at rejse dengang. Ingers konfirmation 1939 Da Inger kom tilbage, boede hun hjemme i Boltinge, imens hun arbejdede på Boltinge Stolefabrik. Her lærte hun noget, som hun senere kunne bruge, for da Thorsten og Ingers spisestuestole skulle ombetrækkes, vidste hun lige, hvordan det skulle gøres, og de klarede det selv.
Boltingevej 10, Boltinge pr. 5750 Ringe Inger og Thorsten mødtes, mens Inger arbejdede på stolefabrikken. En dag var Inger på besøg hos sin søster Else, der boede i Trunderup på hjørnet af Rokkergyden, som dengang stødte op til Kristiansens hus. Der må Amor også have været på besøg samme dag. Thorsten var lige kommet hjem fra Sverige, hvor han havde boet i en periode. Huset Nyborgvej 66, Trunderup, 5772 Kværndrup - malet af Thorstens far i 1949. Thorsten er født i 1920, og opvokset i en stor familie med 10 søskende i et hus på Nyborgvej 66 i Trunderup nær Kværndrup på Fyn. Skolegangen foregik i Trunderup Friskole, som er en af landets ældste friskoler, og består endnu i dag.
Efter konfirmationen kom Thorsten ud at tjene forskellige steder, bl.a. på gården Højmark og Egeskov på Fyn. Det var noget med at være Karl på gårdene, passe dyr og andet arbejde. Hans store ønske var at blive skolelærer, men der var vist ikke råd til den uddannelse. Derfor kom han i lære som maler, og har derefter været autolakerer i hele sit arbejdsliv. Han har også på et tidspunkt arbejdet i Tyskland. Da krigen kom, og Danmark var besat, var det tid til, at Thorsten skulle ind og være soldat. På sessionen blev han opfordret (med regeringens velsignelse) til, at tage til Tyskland og aftjene værnepligten der. Han mente, at han derved bekæmpede kommunismen. I november 1941 blev han hvervet i Kiel til "Frikorps Danmark". Her gjorde han tjeneste indtil 17. juni 1943, hvor det blev lavet om til 24. S.S. Pansergrenader-regiment Danmark, hvilket ikke passede danskerne, men man kunne ikke bare komme ud af det igen. Først kom han i militæruddannelse på kasernen i Posen-Treskau i Polen og derefter til Østfronten og kæmpede ved Demjansk-kedlen nær Leningrad. Thorsten var med til slutningen og tilbagetoget, indtil han d. 20. april 1945 blev såret og kom på lazaret. Han blev udskrevet 14 dage efter kapitulationen. Da krigen sluttede og Tyskland tabte, skulle landsforræderne straffes. Nogle blev dødsdømt, men de fleste fik en fængselsdom og fratagelse af borgerlige rettigheder i en årrække. Thorsten blev idømt 2 år i fængsel og fratagelse af borgerrettigheder i 5 år. Det har altid ligget som en skygge over vores familie. Det var ikke noget vi talte om, men engang imellem kom der lidt frem.
Efter afsoningen fik Thorsten arbejde på et autolakereri i Ringe, og senere tog han til Värnamo i Sverige, hvor hans søster Else boede. Her arbejdede han bl.a. på et ostemejeri, har han fortalt. Thorsten og Inger giftede sig d. 12. august 1949, da de havde kendt hinanden i et års tid, og min mor blev hjemmegående husmor. I starten boede parret ovenpå malerværkstedet i Middelfart, hvor Thorsten arbejdede på det tidspunkt, indtil de fik råd til at købe et lille hus på Uldalsvej 7 i Middelfart, som dog blev for lille, da der kom 2 børn til, nemlig min søster Bente og jeg. Derfor flyttede de til Uldalsvej 26, i et lidt større hus. Uldalsvej hedder i dag Myntevænget. Uldalsvej 7, 5500 Middelfart Uldalsvej 26, 5500 Middelfart
Thorsten med Jytte 1½ og Bente 3½ år. De første år af ægteskabet havde de en schæferhund, og det var deres et og alt. De gik meget op i hundetræning og konkurrencer, og hunden, som hed Lady, har vundet mange præmier. Samtidig havde de nogle rigtig gode venner, som også havde en schæferhund, og de havde derfor mange gode timer sammen. Det var slet ikke planen, at nogle af dem skulle have børn, men det var man ikke altid selv herre over. Først var det vennerne, og derefter også Thorsten og Inger. Men selvfølgelig var de alle sammen glade for deres børn, da de først var der. Men desværre ødelagde det lidt af venskabet, for vi børn enedes ikke særlig godt. Da min mor var hjemmegående, har vi aldrig gået i børnehave eller fritidshjem. Det var mere almindeligt dengang, end det er nu. Derfor var der altid masser af børn at lege med hjemme. Huset i Gurre, pr. 3490 Kvistgård på Volmerhusvej. Thorsten og Ingers første bil. I dag hedder vejen Volmersvej, og huset eksisterer ikke mere. I 1959 flyttede vi til Gurre på Sjælland, fordi Thorsten fik et godt arbejde som værkfører i værkstedet Timmermanns Autolakering på Mads Holmsvej i Helsingør.
H. C. Andersenvej 18, 3000 Helsingør 1961 1968 Et par år efter i 1961 flyttede vi til H.C. Andersensvej 18 i Helsingør, fordi det var nærmere til skole for os børn, når den tid kom. Der boede de begge resten af deres liv. Huset eksisterer ikke mere. Inger og Thorsten 1988. Thorsten led hele sit liv af Kronisk Bronchitis og havde ofte lungebetændelse. Derfor var det nok ikke det mest sunde arbejde, han havde, men de sidste år, han arbejdede, var han hos Volvo på Kongevejen i Helsingør som autolakerer, og kunne tage det lidt mere roligt. Alligevel fik han til sidst invalidepension, så heldigvis fik han nogle gode år, hvor han kunne slappe af derhjemme i sit eget tempo. Efter julen 1988 fik Thorsten en slem influenza, og han blev bare svagere og svagere indtil han døde d. 19. februar 1989. Inger og Thorsten 1988. Omkring 1978 fik Inger leddegigt og fik invalidepension, og hun var meget plaget i lange perioder. Men der var også gode perioder, hvor gigten ligesom var i hvile, og hun havde det rimelig godt. Efter Thorstens død ville hun finde en lille lejlighed, da hun ikke magtede at passe hus og have selv. Hun havde netop fået en lejlighed i Nøjsomhed i Helsingør til indflytning d. 1. april 1990, og havde pakket alle ting ned. Dagen før, kom hun på sygehuset med en hjerneblødning, og samme dag, hun skulle være flyttet, blev respiratoren slukket. Skrevet af Jytte Olesen.