Olieefterforskning i Grønland 2009

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2009 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2009

Forsidefoto: Atlantic Explorer vil i 2009 gennemføre den første 3D-seismik i Grønland nogensinde Pjece: Status over de gennemførte, igangværende og planlagte olieefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2009 ved redaktionens afslutning Færdigredigeret ultimo juli 2009 Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet bmp@gh.gl Imaneq 29 Postboks 930 DK-3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Tlf. +299 34 68 00 Fax +299 32 43 02 2

Indholdsfortegnelse Indledning 4 Seismiske undersøgelser 4 2D-seismik 5 Shallow 2D-seismik 5 3D-seismik 6 Manøvrering af et seismisk fartøj 7 Miljøpåvirkningen fra et seismisk fartøj 7 CSEM survey 7 Site survey 8 Aeromagnetiske og -gravimetriske målinger 9 Geologisk feltarbejde 9 Oversigt over efterforskningsaktiviteterne i 2009 10 Kort over efterforskningsaktiviteterne i 2009 11 Baffin Bay, 2D-seismik 12 Disko Vest, Blok 1, shallow 2D-seismik 13 Disko Vest blok 1 og 3, site survey 13 Disko Vest, blok 1, CSEM survey 14 Nuussuaq-halvøen, geologisk feltekskursion 14 Disko Vest, Blok 5 og 7, 3D-seismik 15 Disko Vest, aero-gravimetriske og -magnetiske målinger 16 Sydgrønland, aero-gravimetriske og -magnetiske målinger 16 Sydgrønland, 2D-seismik 17 Østgrønland, 2D-seismik 18 Nordøstgrønland, 2D-seismik (GXT) 19 Nordøstgrønland, 2D-seismik (TGS) 20 Færdsel i havområder med efterforskningsaktiviteter 21 Efterforskningsaktiviteter 21 Krav til de seismiske fartøjer 21 Koordinering 22 Lige adgang til havet 23 Kontaktinformation 24 3

Indledning Der er en stor interesse for olieefterforskning i Grønland, især offshore men også på land. Denne sommer og hen på efteråret indsamler fem licenshavere og syv forskellige operatører data om undergrunden. Efterforskningen foregår på mange forskellige måder, bl.a. ved seismisk dataindsamling på havet, fra fly til indsamling af magnetiske og gravimetriske data, og gennem detaljeret kortlægning af havbunden. I forhold til efterforskningen sidste år dækker aktiviteterne i år et mindre areal, der til gengæld vil blive undersøgt mere detaljeret, f.eks. ved benyttelse af 3D-seismisk dataindsamling med henblik på at identificere mulige borelokaliteter inden for de nærmeste år. I det følgende beskrives de undersøgelsesmetoder, der anvendes i Grønland i år. Seismiske undersøgelser Seismisk dataindsamling er en meget udbredt metode til at kortlægge områders geologiske struktur. Metoden baserer sig på, at de forskellige geologiske lag i undergrunden tilbagekaster lydbølger på hver sin måde. Seismiske undersøgelser på havet foregår ved at et skib slæber et sæt luftkanoner efter sig og derefter et langt kabel med hydrofoner, kaldet en streamer. Billedet herunder skitserer metoden. seismisk skib hydrofoner slutbøje luftkanoner et seismisk profil Med nogle sekunders mellemrum udsendes fra luftkanonerne en samlet lydimpuls ned mod havbunden. Lyden er ofte så kraftig at den trænger mange kilometer ned i undergrunden. Undervejs reflekteres lydbølgerne af de forskellige geologiske lag. De reflekterede lydbølger opfanges af streamerens hydrofoner i havoverfladen. Resultatet er et seismisk profil af undergrundens lagdeling. Der findes to gængse former for seismisk dataindsamling; henholdsvis 2- og 3-dimensionel seismik (2D-seismik og 3D-seismik), som beskrives i det følgende. 4

2D-seismik Ved 2D-seismik slæber det seismiske skib kun en enkelt streamer efter sig. Der opnås således et tværsnit over lagdelingen ned gennem havbunden. Dataindsamlingen foregår ved sejlads i et net af rette linjer, hvis indbyrdes afstand afhænger af den detaljeringsgrad man ønsker. I Grønland er afstanden flere kilometer. 2D-seismik anvendes ofte i den indledende fase af olieefterforskningen til at give en grovkornet karakteristik af store områder. På denne baggrund kan der udvælges mindre områder, der er interessante til en nærmere undersøgelse med mere detaljerede teknikker såsom 3D seismik. Shallow 2D-seismik I år vil der i Disko Vest-området desuden blive indsamlet shallow 2D-seismik, som er en teknik der giver mere detaljeret information om de øverste lag under havbunden. I forhold til almindelig 2D-seismik er streameren ved shallow 2D-seismik kortere (ofte 1-2 km) mens lydkilden udsender lyd med en højere frekvens. Luftkanoner En luftkanon består af en kompressionscylinder. Luften i cylinderen sammenpresses og frigives derefter i løbet af en brøkdel af et sekund. Den resulterende kortvarige lydimpuls er typisk kraftig (ca. 250 db) og lavfrekvent (<100 Hz). Streamer Streameren er en kabelslange, hvori der er placeret en række hydrofoner i forlængelse af hinanden. Billedet viser en streamer, hvor de blå områder markerer placeringen af hydrofoner. Normalt benyttes et sæt bestående af mange luftkanoner, som affyres samtidig. Det samlede volumen af luftkanonerne varierer fra survey til survey. Som eksempel kan nævnes det 3Dseismiske survey i år, hvor den samlede volumen er 4.130 inch 3 eller omkring 68 liter. Omkring hvert 10. sekund affyres der ét samlet skud. Skemaet herunder viser sættet af luftkanoner ved 3D-surveyet. Hydrofonerne er en slags mikrofoner, som er bygget til at opfange lyde i vand. Streameren kan være fyldt med en flydende væske eller en geláagtig masse. Streameren Manøvrering holdes omkring af 10 det meter seismiske under fartøj havoverfladen. For enden af streameren er 3D-seismik der en normalt en stor lysbøje. 5

Ved 3D-seismik slæber det seismiske fartøj flere streamere efter sig. Disse streamere er ofte kortere end ved 2D-seismik. De seismiske undersøgelser gennemføres også her i et net af rette linier, hvis indbyrdes afstand er omkring hundrede meter. Der opnås et tredimensionelt billede over de forskellige lag i undergrunden. 3D-seismik er væsentlig dyrere end 2D-seismik og benyttes normalt over mindre områder, der er udvalgt som efterforskningsmål. Billedet herover til venstre viser et skib, der indsamler 3D-seismiske data. Tegningen til højre for billedet viser kablerne og streamerne der trækkes af det seismiske fartøj, der skal udføre 3D seismisk dataindsamling i Grønland i år. Det har 6 streamere med en indbyrdes afstand på 100 meter og en længde på ca. 6 km. Skitsen til højre viser rækken af luftkanoner nærmest skibet og derefter streamerne ved et 3Dsurvey med 8 streamere. 6

Manøvrering af et seismisk fartøj Den totale længde af skib med lydkilder og streamer er stor, - op til 15 km. Af hensyn til dataindsamlingen sejler fartøjet efter nogle på forhånd fastlagte ruter, som normalt er rette linjer der indgår i et net af seismiske linier. Afstanden mellem linierne er fra få hundrede meter til flere kilometer. Samtidig er det ønskeligt at der holdes en konstant lav fart under dataindsamlingen, 4-5 knob eller ca. 8 km/t. Det seismiske fartøj er så vidt muligt i drift døgnet rundt. Streameren ligger nogle få meter under havoverfladen og kan ikke tåle at blive oversejlet. Derfor vil det seismiske fartøj ofte ledsages af et følgeskib, som overvåger området og holder kontakt med andre skibe i nærheden. Skibet har en besætning på typisk 40-50 personer. Udover det søkyndige personale og servicepersonalet, er der teknikerne der står for dataindsamling og -behandling. Desuden er det et krav fra Råstofdirektoratet at der er to sygeplejer/redder-uddannede personer, samt to havpattedyr/havfugle-observatører og eventuelt en fiskeriobservatør ombord. Miljøpåvirkningen fra et seismisk fartøj De væsentlige miljøpåvirkninger fra seismisk undersøgelser er lydpåvirkningerne. De kraftige og lavfrekvente lydimpulser kan virke forstyrrende på havpattedyr på lang afstand. Men da de seismiske undersøgelser i Grønland normalt foregår uden for migrations- og yngleperioderne, er de fleste negative miljøpåvirkninger på forhånd begrænset. For at mindske den lokale og midlertidige påvirkning af fisk og havpattedyr er det et krav, at de seismiske fartøjer benytter en ramp up -metode, hvor man over 20 minutter gradvist øger lydstyrken af de anvendte luftkanoner. Dermed får fisk og havpattedyr mulighed for at fjerne sig fra området. Tilstedeværelse af Marine Mammal and Seabird Observers ombord på det seismiske fartøj skal bl.a. sikre, at sikkerhedsafstanden til havpattedyr overholdes både ved opstart og undervejs. Nærmere beskrivelse heraf findes på side 20 og 21. Råstofdirektoratet stiller en række miljøkrav til selskaber, der ønsker at foretage seismiske undersøgelser i Grønland. Disse krav er bl.a. beskrevet i Seismic Survey Standards for Offshore West Greenland og i Råstofdirektoratets retningslinier for miljøvurdering af de seismiske aktiviteter, der baserer sig på studier udført af DMU (NERI Technical Report no. 723, 2009). Begge dokumenter kan findes på Råstofdirektoratets hjemmeside www.bmp.gl CSEM survey CSEM (Controlled Source Electromagnetic) dataindsamling er blevet kaldt den mest betydningsfulde teknologi indenfor olieefterforskning siden udviklingen af 3D seismik. Selve metoden går ud på at måle variationer i bjergarternes elektriske modstand ned igennem havbunden. Der er nemlig en udtalt modstandskontrast mellem olieholdige bjergarter og de bjergarter der har et betydeligt vandindhold. Typisk vil et potentielt reservoir blive identificeret ud fra seismiske data. CSEM vil derpå kunne give oplysninger om reservoirets fluid(væske)-egenskaber, og sammenholdt med øvrige data vil man kunne opstille en geologisk model over det undersøgte område. Inden CSEM-dataindsamlingen kan begynde, nedsænkes rækker af elektromagnetiske modtagere på havbunden. (de såkaldte electric and magnetic field recorders på oversigtstegningen næste side). 7

Modtagerne placeres umiddelbart over det reservoir hvis fluid-egenskaber man ønsker at undersøge nærmere. Dataindsamlingen foregår ved, at et skib trækker en elektromagnetisk kilde (CSEM-transmitter) efter sig i et kabel på op til en kilometers længde. CSEM-transmitteren holdes omkring 50 meter over havbunden, mens den udsender et lavfrekvent elektromagnetisk signal, som udbreder sig både ud i vandsøjlen og ned i havbunden. Det lav-frekvente elektromagnetiske signal genererer et elektromagnetisk felt, hvis styrke registreres af modtageren på havbunden. Det elektromagnetiske felt er påvirket af modstanden i de målte bjergarter. Når dataindsamlingen er afsluttet, frigøres modtagerne fra deres anker på havbunden (en betonplade) og flyder op til havoverfladen hvor de opsamles. Der efterlades således en betonplade på 100-150 kg på havbunden som er bionedbrydelig og opløses i løbet af et par år. DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) vurderer at metoden ikke har væsentlig negativ indvirkning på miljøet. CSEM-kilden trækkes ved langsom fart (3-4 km/t), hvilket betyder at fisk og havpattedyr kan nå at fjerne sig. Site survey Ved det site survey, der vil blive foretaget i Disko Vest-området i år, undersøges et mindre område grundigt med henblik på at finde egnede borelokaliteter. Følgende skal undersøges: havbundsforhold (jordtype og -stabilitet) tilstedeværelse af vragdele, store sten eller andet på havbunden havbundens hældning risiko for shallow gas (gaslommer lige under havbunden) strømforhold miljøfølsomme områder som kunne blive påvirket af eventuel boreaktivitet basisliniedata for nuværende vandkvalitet og omfang af små bentiske organismer (smådyr i havet, herunder plankton) Principtegning over en CSEMundersøgelse. 8

Derudover vil der blive foretaget multibeam (flerstrålet ekkolod) og chirp profiler (højfrekvent seismisk instrument) surveys primært for at kortlægge tilstedeværelsen og placeringen af de olieudsivninger, som er observeret på havoverfladen i området. Udvalgte boreområder vil blive undersøgt ved at tage fotos af havbunden samt ved indsamling af 5 meter dybe havbundsprøver. Samtidig med multibeam-surveyet vil der blive indsamlet gravimetriske og magnetiske data i høj opløsning, bl.a. med et magnetometer der trækkes gennem vandet. Aerogravimetriske og -magnetiske målinger Ved gravimetriske og magnetiske opmålinger fra luften måles den magnetiske feltstyrke, der udgår fra bjergarterne i et givet område. Fra kendskabet til forskellige bjergarternes magnetiske egenskaber kan man ud fra målingerne tolke, hvilke bjergartstyper der forekommer i området. Indsamlingen af data sker ved flyvning i lav højde efter forudbestemte lige linjer. Der flyves dagligt over mange uger. Miljøeffekterne er minimale med denne type opmålinger fra luften, og primært knyttet til støjen fra flyet. Da dataindsamlingen sker over havområder langt fra kysterne, er påvirkningen af fuglelivet, såsom ynglende fugle ved kysterne, dog meget begrænset. Ved flyvning hen over fuglekolonier skal flyvehøjden være minimum 500 meter. Geologisk feltarbejde Geologisk feltarbejde i Grønland foregår i de snefrie sommermåneder. Normalt er der tale om små grupper af geologer og forskere. Der foretages beskrivelser og analyser af landskabets geologiske formationer, undersøgelser af klippe- og sedimentprøver mv. Ved feltarbejdet på bl.a. Nuussuaq-halvøen analyseres de geologiske aflejringer på land bl.a. med henblik på at etablere en model der kan bruges til at karakterisere de geologiske enheder i havområderne og kortlægge eventuelle geografiske forskelle. 9

Oversigt over efterforskningsaktiviteterne i 2009 På de følgende sider er de enkelte efterforskningsaktiviteter nærmere beskrevet med detailkort, tidsangivelse og kontaktoplysninger. Vejrforhold og andet kan medføre ændringer hertil. Råstofdirektoratet er gerne behjælpelig med at fremskaffe yderligere informationer såsom mere nøjagtigt kortmateriale og tidsangivelser. Herunder er listen af efterforskningsaktiviteter i Grønland 2009. De enkelte aktiviteter kan genfindes på oversigtskortet på næste side vha. det tildelte nummer. 1. Baffin Bay, 2D-seismik 2. Disko Vest, Blok 1, shallow 2D-seismik 3. Disko Vest, Blok 1 og 3, site survey 4. Disko Vest, Blok 1, CSEM survey 5. Nuussuaq-halvøen, geologisk feltekskursion 6. Disko Vest, Blok 5 og 7, 3D seismik 7. Disko Vest, aero-gravimetriske og -magnetiske målinger 8. Sydgrønland, aero-gravimetriske og -magnetiske målinger 9. Øst- og Sydgrønland, 2D-seismik 10. Østgrønland, geologisk feltarbejde 11. Nordøstgrønland, 2D-seismik (GXT) 12. Nordøstgrønland, 2D-seismik (TGS) 10

Kort over efterforskningsaktiviteter i 2009 Eneretslicenser & olieefterforskningsområder 2009 11 12 1 2 3 4 5 10 Illoqqortoormiut 6 7 9 8 Aktiviteter udført af følgende licenshavere: TGS-NOPEC Cairn Energy Husky Energy CASP GXT samt Eneretslicenser 11

1) Baffin Bay, 2D-seismik 18. juli ultimo september Licenshaver (forundersøgelse): TGS-NOPEC Geophysical Company ASA, www.tgsnopec.com kjell.aubert@tgsnopec.com Operatør: CGG Veritas steinar.heimtun@cggveritas.com Databehandling: Wavefield Inseis Seismisk fartøj: M/V Bergen Surveyor. Kaldesignal: LACS5. Flag: Norge. Følgebåde: M/V Sigma. Kaldesignal: LAKT6. Flag: Norge Verona, Kaldesignal: HO. Registreringshavn: Panama city. Flag: Panama Basehavne: Nuuk og Ilulissat Formål: indsamling af ca. 10.000 km 2D-seismik, op til 12 km streamer M/V Sigma Verona M/V Bergen Surveyor 12

Olieefterforskning i Grønland 2009 2) Disko Vest blok 1, shallow 2D-seismik 15. august - 15. september Licenshaver (eneret): Cairn Energy PLC www.cairn-energy.plc.uk Operatør: McGregor Geoscience Limited rhunter@mcgregor-geoscience.com Plan: 545 km shallow 2D seismiske data samt digital seismik. 1,2 km streamer Seismisk fartøj: MV Strait Explorer. Kaldesignal: VOFG. Registreringshavn: Newfoundland. MV Strait Explorer 3) Disko Vest, blok 1 og 3, site survey 24. juli 15. september Licenshaver (eneret): Cairn Energy PLC www.cairn-energy.plc.uk Operatør: McGregor Geoscience Limited www.mcgregor-geoscience.com Formål: Site survey: 1 km mellem survey-linier, hvor der indsamles flg. data: Singlebeam echo sounder, multibeam echo sounder, chirp sub buttom profiler, magnetometer, FTG. Skib: MV Strait Signet. Kaldesignal: VOTR. Registreringshavn: Halifax. MV Strait Signet 13

4) Disko Vest, blok 1, CSEM survey 22. august 22. september Licenshaver (eneret): Cairn Energy PLC www.cairn-energy.plc.uk ian.watt@cairn-energy.plc.uk Operatør/Geophysical contractor: EMGS ASA Plan: ca. 150 km 2 CSEM-data. 2,5 km mellem survey-linier, 132 data-modtagere på havbunden placeret 3 km fra hinanden Skib: M/V Boa Galatea. Kaldesignal: ZCXX7. Registreringshavn: George Town, C.I. M/V Boa Galatea 5) Nuussuaq-halvøen, geologisk feltekskursion 16. juli til 30. juli Licenshaver (forundersøgelse): TGS-NOPEC Geophysical Company ASA www.tgsnopec.com jenschristian.olsen@tgsnopec.no Basehavne: Ilulissat og Uummannaq Båd: MS Kisaq. Tlf: +8816 21 44 1710. 14

6) Disko Vest, blok 5 og 7, 3D-seismik 3. august til november Licenshaver (eneret): Husky Oil Operations Limited www.huskyenergy.com september november Operatør: Petroleum Geo-Services ASA (PGS) www.pgs.com chuck.saulter@pgs.com Plan: Først indsamles 1.129 km 2 3D seismik i blok 7 (ca. 1½ måned) og derefter 1.026 km 2 3D seismik i blok 5 (ca. 1½ måned). Det seismiske fartøj slæber 6 streamere af 6 km længde. Afstand mellem streamerne og dermed også survey-linierne er 100 meter. 3. august september Seismisk fartøj: M/V Atlantic Explorer. Kaldesignal: C6TU2. Registreringshavn: Nassau. Flag: Bahamas Følgebåde: M/V Vesturland. Kaldesignal: XPUU. Registreringshavn: Hósvík, Færøerne. M/V Tórsvik M/V Tórsvik. Kaldesignal: OZ2029. Registreringshavn: Hósvík, Færøerne Basehavn: Nuuk M/V Vesturland M/V Atlantic Explorer 15

7) Disko Vest, aero-gravimetriske og magnetiske målinger 7. marts - 9. juni Licenshaver (eneret & forundersøgelse): Husky Oil Operations Limited www.huskyenergy.com Operatør: Sanders Geophysics Ltd. (SGL) sglgreenland@sgl.com Lufthavn: Sisimiut Plan: 55.000 km i alt siden 2007. Sidste sydligste tredjedel af datamængden blev indsamlet i år 8) Sydgrønland, aero-gravimetriske og magnetiske målinger 6. juli ultimo september Licenshaver (forundersøgelse): TGS-NOPEC Geophysical Company ASA www.tgsnopec.com kjell.aubert@tgsnopec.no Operatør: Terraquest Ltd. sb@terraquest.ca Fly: Beechcraft King Air 90 med registreringsnr. N41J Plan: op til 50.000 km tyngdekraft- og magnetismemålinger fra luften 16

9) Øst- og sydgrønland, 2D-seismik 24. juli 30. oktober Østgrønland, 24. juli 30. august Licenshaver (eneret): Cairn Energy PLC www.cairn-energy.plc.uk ian.watt@cairn-energy.plc.uk Operatør: Petroleum Geo-Services ASA (PGS) www.pgs.com chuck.saulter@pgs.com Plan: ca. 3.500 km 2D-seismiske og gravimetriske data med 7 km streamer. Seismisk fartøj: M/V Nordic Explorer. Kaldesignal: C6TU3. Registreringshavn: Nassau. Flag: Bahamas. Sydgrønland, 1. september 30. oktober Følgebåd: MV Valberg. Kaldesignal: TFJB. Registreringshavn: Island. Flag: Panama. MV Romulus. Kaldesignal: 3ERQ5. Flag: Panama. M/V Nordic Explorer M/V Valberg M/V Romulus 17

10) Østgrønland, geologisk feltarbejde 7. juli til 31. august Licenshaver (forundersøgelse): Cambridge Arctic Shelf Programme (CASP), Cambridge, England kort 1 Kontaktinformation: enquiries@casp.cam.ac.uk kort 2 kort 3 kort 4 kort 1 kort 3 kort 2 kort 4 18

11) Nordøstgrønland, 2D-seismik (GXT) 8. august 15. oktober Licenshaver (forundersøgelse): GX Technology (GXT) Operatør: GXT www.iongeo.com info@iongeo.com Plan: ca. 9.700 km 2D-seismiske, og gravimetriske og magnetiske data med 8 km streamer. Seismisk fartøj: M/V Geo Explorer. Kaldesignal: LAFT7. Registreringshavn: Bergen. Isbryder: M/V Vladimir Ignatyuk. Kaldesignal: UGTP. Registreringshavn: Murmansk. Flag: Rusland. Følgeskib: M/T Hanne Theresa. Kaldesignal: OUJQ2. Registreringshavn: Struer. Flag: Danmark. M/V Vladimir Ignatyuk M/V Geo Explorer M/T Hanne Theresa 19

12) Nordøstgrønland, 2D-seismik (TGS) 1. september - medio oktober Licenshaver (forundersøgelse): TGS-NOPEC Geophysical Company ASA www.tgsnopec.com Operatør: SeaBird Exploration www.seabird.no corporatedubai@sbexp.com Seismisk fartøj: R/V Munin Explorer. Kaldesignal: C4XX2 Registreringshavn: Limmasol. Flag: Cypern. Følgebåde: F/F Meredian. Kaldesignal: JXNI. Flag: Norge. Basehavne: Nuuk og Ilulissat Formål: indsamling af ca. 6.000 km 2D-seismik med 12 km streamer. Man forventer at kunne foretage dataindsamlingen uden brug af isbryder. R/V Munin Explorer F/F Meredian 20

Færdsel i havområder med efterforskningsaktivitet De omtalte efterforskningsaktiviteter er alle godkendte aktiviteter på linie med fiskeri og andre erhvervsaktiviteter. Det er vigtigt at udvise de fornødne hensyn til de andre interessenter i området. Efterforskningsaktiviter Ved seismiske undersøgelser følger det seismiske fartøj forud planlagte lige linjer og skal så vidt muligt holde en konstant hastighed på 4-5 knob eller omkring 8 km/t. Ved 2D-seismik vil der være 5-10 km mellem de enkelte seismik-linier. Ved 3D seismik er der kun 100 meter mellem seismiklinierne. Seismiske undersøgelser kan have en midlertidig effekt på fiskene, som kan forsvinde i nogle få dage fra nærområdet. Men ved fornuftig planlægning og hensyn vil der både kunne foretages seismisk dataindsamling og fiskes inden for samme område. Det seismiske fartøj slæber et flere km langt kabel (streamer) efter sig lige under vandoverfladen. Denne streamer holdes op af bøjer og ender i en stor slutbøje. Streameren kan ikke tåle at blive oversejlet, og derfor må der ikke sejles ind mellem det seismiske skib og slutbøjen. Det anbefales derfor at holde sig på god afstand. Det seismiske fartøj ledsages ofte af et eller flere følgeskibe, som bl.a. sørger for at holde kontakt med andre skibe i nærområdet. Generelt bør der udvises øget opmærksomhed i områder hvor der foregår seismiske undersøgelse. Det bør undgås at have afmærkninger eller flydende fangstredskaber liggende i sejlruterne for de seismiske skibe. Udsættes net, markeringer eller lignende i undersøgelsesområderne i de pågældende perioder, bør dette ske i samråd med Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Krav til de seismiske fartøjer Råstofdirektoratet stiller en række krav til den seismiske dataindsamling, der bl.a. baserer sig på anbefalinger fra DMU omkring anvendelse af luftkanoner: Luftkanoner må ikke være større end nødvendigt for det pågældende survey Luftkanonerne startes én efter én, og styrken øges gradvist (ramp up / blød start) Denne ramp up procedure foregår over ca. 20 minutter, evt. mens skibet er i fart Ramp up må ikke igangsættes hvis der er havpattedyr inden for 200 meter fra luftkanonerne Pauser må ikke vare mere end 5 minutter, ellers skal ramp up proceduren følges på ny Hvis transittiden mellem seismik-linier er mindre end 20 minutter, kan luftkanonerne benyttes undervejs, men helst ved reduceret kraft. Hvis transittiden er længere skal luftkanonerne stoppes undervejs og en ny ramp up skal være gennemført før ankomsten til den nye seismik-linie En Marine Mammal and Seabird Observer (MMSO) skal til stadighed holde udkig efter hvaler når luftkanoner er i drift. Observation af havpattedyr inden for 500 meter fra luftkanonerne kan føre til at luftkanonerne stoppes. Visuel monitorering skal fortsættes og en ny ramp up må ikke igangsættes før havpattedyret eller dyrene er udenfor sikkerhedszonen, eller der er gået mere end 30 minutter, siden dyrene sidst er observeret i området Der skal føres logbog over observationerne, som skal rapporteres sammen med cruiserapporten Luftkanoner må ikke benyttes uden for seismik-linierne, undtagen i de tilfælde der er nævnt ovenfor eller hvis udstyret skal testes. Hvis testen omfatter alle kanonerne, skal ovennænvte ramp up procedure benyttes 21

Råstofdirektoratet betinger sig desuden, at der på alle større seismiske surveys permanent er to MMSO er ombord til at sikre hensynet til havpattedyr og fugle. Ofte vil der også være en FLO er ombord, som står for kontakten med fiskerifartøjer. MMSO er MMSO er en forkortelse af Marine Mammal and Seabird Observer eller Havpattedyr- og Havfugleobservatør. MMSO er holder systematisk udkig efter havpattedyr i nærheden af luftkanonerne for at kunne mindske de negative effekter af seismik-indsamlingen, og sikre at sikkerhedsafstande til hvaler og sæler overholdes. Udover denne opgave registrerer MMSO en forekomsten af havfugle og havpattedyr. Det er et krav fra Råstofdirektoratets side, at der som minimum skal være 2 MMSO er ombord på det seismiske fartøj, for at der kan holdes konstant udkig, når luftkanonerne er i drift. FLO er FLO er en forkortelse af Fishery Liaison Officer eller Fiskeri-forbindelsesofficer. FLO en skal være grønlandsk- og dansk/engelsk-talende. Det er Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), der for hver efterforskningsaktivitet vurderer, om der skal være en FLO er ombord, men det anbefales generelt fra Råstofdirektoratets side for at sikre en god dialog mellem olieefterforskere og fiskere til havs. Målet for FLO en at sikre så gnidningsfri en afvikling af seismiske aktiviteter og fiskeri som muligt ved at tage og holde kontakt til andre fartøjer i området. FLO en opholder sig normalt på følgebåden, der er tilknyttet det seismiske fartøj. Koordinering Nærværende informationsfolder, samt hørings- og informationsmøder afholdt tidligere i år, er tænkt som en informationsmulighed for primært fiskere og andre aktører på havet, samt offentlige myndigheder i tilknytning hertil. Henover sommeren og efteråret vil der dagligt udsendes Navigation Warnings for de områder hvor der skydes seismik eller foretages anden større efterforskningsaktivitet. Dette formidles i Efterretninger for Søfarende og dagligt via Aasiaat Radio. Alle fartøjer der befinder sig i grønlandsk farvand skal hver time indsende positionsoplysninger til GREENPOS, som er en database, der administreres af Grønlands Kommando. Derudover skal seismikfartøjerne være tilkoblet Vessel Monitoring System (VMS) og hver 6. time indsende oplysninger hertil. VMS administreres af Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK). Derudover skal de seismiske fartøjer og andre olieefterforskningsskibe dagligt indberette deres aktuelle position, hastighed og retning samt sejlplaner 3 dage frem. Disse daglige rapporter og løbende opdaterede 3-dagsplaner samles af Råstofdirektoratet i en pdf-fil, som sendes pr. e-mail til alle interesserede. I områder med stor fiskeriaktivitet og evt. andre aktiviteter vil de daglige rapporter og 3 dags sejlplaner desuden formidles via Aasiaat Radio. Ønsker man at modtage de daglige rapporter og 3-dags sejlplaner, kan man kontakte ftma@gh.gl 22

Lige adgang til havet Fiskeri og seismiske undersøgelser er begge lovlige aktiviteter i det grønlandske farvand, og der må derfor tages gensidige hensyn. Det er vigtigt at holde sig orienteret om hinandens position og planlagte ruter, og venligst iagttage følgende; Benyt de 3-dages sejlplaner som de seismiske fartøjer er forpligtet til at opdatere hver dag Hvis et fiskefartøj ligger med net ude og er i gang med en fangst, har dette ret til at færdiggøre arbejdet Hold radio åben samt lyttevagt på de internationale nød- og kaldefrekvenser Hold kontakt med det seismiske fartøj eller dets følgebåd Sejl ikke ind mellem det seismiske skib og slutbøjen for enden af kablet Nedsænk ikke fiske- og fangstredskaber hvis det seismiske fartøj allerede trækker et kabel i nærheden Vis hensyn og vær ekstra opmærksom i nærheden af seismiske fartøjer Hvis der er spørgsmål vedrørende fiskerirettigheder, kan der rettes henvendelse til Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug på apna@gh.gl Hvis der er generelle spørgsmål eller kommentarer til dataindsamlingen, kan der rettes henvendelse til Råstofdirektoratet på bmp@gh.gl eller telefon +299 34 68 00. 23

Kontaktinformation Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks 930 3900 Nuuk E-mail: bmp@gh.gl Tel: +299 34 68 00 Fax: +299 32 43 02 Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) Postboks 501 3900 Nuuk E-mail: gflk@gh.gl Tel: +299 34 50 00 Fax: +299 32 32 35 Grønlands Kommando Grønnedal 3930 Kangilinnguit E-mail: dagvo@glk.dk Tel: +299 69 19 11 Fax: +299 69 19 49 24