Læringsmateriale Dyst med dyrene

Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale Dyst med dyrene Ishøj Kommune

Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3. Aktivitetsbeskrivelse for Dyst med Dyrene............... 5 4. Øvelser i forbindelse med besøg før og efter.............. 8 4.1 Flere måder at dyste med dyrene................. 9 4.2 Gæt og grimasser...................... 11 4.3 Dyrenes matematik..................... 11 4.4 Prøv quizzen om gårdens dyr.................. 12 4.5 Refleksionsøvelse...................... 12 5. Viden om dyrene du dyster med.................. 13 6. Gå på opdagelse og oplev naturen................. 20 7. Gode links til viden....................... 21 8. Quiz om dyrene........................ 22 2

1. Kort introduktion til læringsmaterialet og formidlingsbaserne Bredekærgårds Formidlingsbaser er et projekt, der løber i perioden 2015-2017 og du vil undervejs opleve udviklingen med nye aktiviteter. Bredekærgårds formidlingsbaser indeholder 4 baser med forskellige aktiviteter i hver. Hver base har sit tema og har en let, lærende og legende tilgang til formidling af naturen i forskellige vinkler. Målet er at lære gennem leg og åbne fleres øjne for de fantastiske gratis natur- og friluftsmuligheder, vi har omkring os. Til hver aktivitet er udarbejdet et læringsmateriale, der er tænkt som et inspirationskatalog for særligt lærere og pædagoger, men alle kan anvende det. Formålet med læringsmaterialet er at give et indblik i, hvordan formidlingsbaserne kan bruges i hverdagens læringssammenhænge. Forhåbentlig vil oplevelserne, legen og læringen give inspiration til at bevæge sig ud i den omgivne natur og se både dyr og planter på nært hold. Hver aktivitet er udarbejdet af en projektgruppe, der også har udarbejdet det tilhørende læringsmateriale. Derudover har en gruppe bestående af repræsentanter fra Ishøj Naturcenter, Ishøj Kultur og Fritidscentret, Gildbro SFO, Ådalens Privatskole og Strandgårdsskolen kvalitetssikret læringsmaterialerne således, at det bedst muligt henvender sig til brugeren. God fornøjelse! 3

2. Sådan anvender du læringsmaterialet Hver aktivitetsbeskrivelse vil indledningsvist fortælle om, hvilke pædagogiske læreplaner eller faglige fælles mål aktiviteten beskæftiger sig med. Formidlingen er inddelt i 3 faser: Et forberedende forløb med øvelser Besøget og aktiviteten på Bredekærgård Et opfølgende forløb med øvelser HHer i læringsmaterialet finder du en konkret beskrivelse af den pågældende aktivitet, så du er forberedt på, hvordan den bruges når du kommer til Bredekærgård. Efterfølgende finder du en lang række øvelser, der både kan bruges som forberedelse og som afslutning. Det er ikke tænkt, at man skal igennem alle øvelser, men der er udarbejdet forskellige typer, så formidlingen kan tilpasses tid og børnegruppe/ elevgruppe. Aktiviteterne på Bredekærgård er særligt velegnet til mindre grupper på 5-6 personer. Ved større grupper anbefales det at gøre brug af enten de tilhørende øvelser eller anvende flere af aktiviteterne i samme formidlingsbase. Fx kan du både forberede børnene/ eleverne på et besøg i Dyrebasen med aktiviteterne haren, flagermusen og muldvarpen og så kan de prøve holdvis. Nedenfor kan du læse, hvilke fag og temaer der anvendes i aktiviteterne. Vil du læse mere om hvordan, så skal du læse i folderen Besøg Bredekærgård. Læs folderen Besøg Bredekærgård Følg QR koden 4

3. Aktivitetsbeskrivelse for Dyst med Dyrene Her finder du beskrivelsen for aktiviteten på Bredekærgård. Aktiviteten Dyst med dyrene er bygget omkring en række forskellige læringselementer, hvor det bl.a. er bevægelse og sociale kompetencer, der indgår som bærende elementer. Aktiviteten og de tilhørende øvelser udgør tilsammen et helstøbt formidlingsforløb. Formidlingsforløbet om Dyst med Dyrene understøtter nedenstående mål: Fælles trinmål - Natur/ teknologi - Matematik - Bevægelse og leg - Sociale kompetencer og fællesskab - Idræt Pædagogiske læreplaner - Naturen og naturfænomener - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Krop og bevægelse Sådan gør du: Kan du løbe lige så hurtigt som en snegl, hoppe lige så langt som et egern eller gætte hvor langt du selv kan løbe på 10 sekunder? Der er stor forskel på, hvor hurtigt dyr kan bevæge sig og hvor langt de kan hoppe. Det afhænger bl.a. af, hvordan de fanger deres føde om de er et jaget dyr eller selv jager andre dyr. I den her aktivitet lærer vi om dyrene. Sammen leger vi os til viden og bliver klogere på dyrene. Du kan dyste mod dyrene i 2 discipliner: længdespring og løb. 5

Dyst 1 Længdespring Stil dig ved startlinjen. Stå med samlede ben og hop så langt du kan. Du kan også prøve at tage tilløb og se om du kommer lidt længere. Hvilket dyr kommer du tættest på? DYR Skrubtudse LÆNGDE 0,2 m Ko 0,5 m Får 0,7 m Ged 1,5 m Kanin og Hare 2,0 m. Hest 2,2 m Ræv 3,0 m Egern 4,0 m 6

Dyst 2 Løb Stil dig ved startlinjen. Lad en ven tage tid, og se hvor langt du kommer på 10 sekunder. Hvilket dyr kommer du tættest på? I skemaet kan du se, hvor hurtigt dyrene løber - og hvor langt dyrene kan komme på 10 sek. DYR HASTIGHED AFSTAND PÅ 10 SEK. Havesnegl 0,08 km/t 0,22 m Skrubtudse 3 km/t 8 m Snog 5 km/t 14 m Pindsvin 10 km/t 28 m Skovmus 15 km/t 42 m Får 15 km/t 42 m Ged 20 km/t 55 m Egern 22 km/t 61 m And 23 km/t 64 m Ko (skotsk højlandsko) 25 km/t 69 m Menneske 37 km/t 103 m 7

4. Øvelser i forbindelse med besøg før og efter Der er udarbejdet en række øvelser, som kan bruges både som forberedelse og som opfølgning på den besøgte aktivitet på Bredekærgård. Hvis I planlægger et længere besøg, hvor I skal beskæftige Jer med et bestemt tema, så anbefales I at anvende den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling for at få et helstøbt formidlingsforløb. Det er vigtigt at understrege, at formidlingsforløbene ikke er udviklet sådan, at I skal igennem alle øvelser, men derimod er øvelsesforslagene tænkt som inspiration til, hvordan I får mere ud af besøget på Bredekærgård. Hvis I har behov for et lokale eller et samlingssted i forbindelse med aktiviteterne, så kontakt daglig leder Peter Bredahl e-mail: bredekærgaard@ishoj.dk Nedenstående er forslag til forberedende og opfølgende øvelser for Dyst med Dyrenes formidlingsforløb. Øvelsesforslag: - Flere måder at dyste med dyrene - Leg - Gæt og grimasser - Leg træk en dyrelyd - Lav et memoryspil med dyrebilleder - Dyrenes matematik - Quiz om gårdens dyr - Refleksionsøvelse VIDSTE DU At snegle er meget muskuløse dyr? En snegl kan trække 10 gange sin egen vægt, mens den kravler lodret og 50 gange vægten, når den bevæger sig vandret. 8

4.1 Flere måder at dyste med dyrene Forberedelse: Forbered dig på at dyste i 5 discipliner Materialer: Se under hver enkelt dyst Sådan gør du: 1. LUGTESANS Hunde kan med lugtesansen holde et spor flere hundrede kilometer. Mennesket har ca. 5 millioner lugte-sanseceller, mens en hund typisk har mellem 100 og 200 millioner. Hunde kan lugte menneskers fodspor, idet den kan lugte de få molekyler smørsyre, der udskilles fra fodsålen og trænger ned gennem skosålen. Forskellige hunderacer har forskelligt antal af lugte-sanseceller. Fx har gravhunde 125 mill., foxterriere 147 mill. og schæfere 220 mill. Dyst - Har du næse som en sporhund? Lav en rute af kaffegrums og se om en anden vil kunne finde vejen med bind for øjnene? Hunde kan finde vejen - endda uden kaffegrumset. Regn ud hvad forholdstallet mellem menneskets antal af lugte-sanseceller og de forskellige hunderacers er. Eksempel: En gravhund lugter 25 gange bedre end et menneske, da mennesket har 5 mio. lugteceller og en gravhund 125 mio. Regnestykket er (125.000.000/5.000.000 = 25 gange bedre lugtesans) 2. HOLD VEJRET Sæler kan dykke ned og være under vandet i 30 minutter, flere arter sover endog under vandet Dyst - Kan du holde vejret lige så længe som sælen? Prøv at holde vejret oppe på land og tag tid med et stopur. Sælerne svømmer rundt og er aktive under vandet, mens de holder vejret - prøv at se, om det gør nogen forskel på menneskers evne til at holde vejret om man sidder stille eller vandrer rundt imens. VIDSTE DU At snogen er en dygtig svømmer, og kan holde sig neddykket i op til 20 min.? 9

3. LÆNGDE- OG PRÆCISIONSSPYT En lama kan spytte 5 meter. Skyttefisk kan spytte vand 2-5 meter og rammer et insekt præcist indenfor 1-2 meter. Dyst - Kan du spytte længere end lamaen eller præcist som skyttefisken? Tegn en start streg, rul målebåndet ud langs banen. Sæt en streg ved 5 meter, så man kan se, hvor lamaen spytter hen. Prøv efterfølgende at præcisionsspytte. Læg paptallerkener hhv. 1,5 og 2 m. væk fra startlinien. Tyg en piratos eller et stykke papir og se om du kan ramme paptallerkenerne i første hug. 4. BALANCE En flamingo kan stå på ét ben en hel dag uden at blive træt eller vælte. Dyst - Kan du stå på ét ben som flamingoen? Prøv at se hvor længe du kan stå på ét ben? 5. STYRKE En myre kan løfte 30-50 gange sin egen vægt. For arbejdermyren er det f.eks. føden, grannåle eller pupper i boet. En skovmyre vejer ca. 10 mg. Havemyre vejer typisk 1-2 mg. Hvis én myre kan løfte sin egen vægt 50 gange og vi regner med, at hver myre vejer 1 g. betyder det, at 20 myrer kan løfte 1 kg. og at 1200 myrer kan flytte en mand på 60 kg, hvis myrerne altså kan samarbejde. Dyst - Er du stærk som en myre? Et menneske kan ikke løfte sin egen vægt 30-50 gange ligesom myren, men hvor meget kan du løfte/ slæbe? Prøv at løfte en af de dine kammerater. Kan du løfte mere? Regn forholdstallet ud mellem dig og en myre. Eksempel: Peter vejer 30 kg. og hvis han var lige så stærk som en myre, skulle han kunne løfte (30 kg. x 50 = 1500 kg (1,5 ton) 10

4.2 Gæt og grimasser Forberedelse: Skriv sedler med forskellige dyr. Du kan også lade børnene/eleverne skrive 2 sedler hver, stopur. Materialer: Sedler med dyr, skål/hat Sådan gør du: Har I tænkt over, hvordan de forskellige dyr bevæger sig? Kan man kende dem på deres holdning eller hvordan de går på jagt efter føde? Del deltagerne i 2 grupper. En person går på scenen, trækker en seddel og imiterer et dyr. Ens eget hold skal nu gætte, hvilket dyr man imiterer. Gættes dyret, trækkes en ny seddel. Sæt tid af fx 30 sek. per. person. Herefter stiller det modsatte hold med en person, der trækker ny seddel. Hvis sedlen ikke gættes, lægges den tilbage i skålen. Det hold, der har flest sedler, når skålen er tom har vundet. Udvidelse: I kan køre flere runder. 1 runde er alle sedler til skålen er tom. Første runde må man bruge alle de lyde og ord man kan finde på. Man må sige alt undtagen dyrets lyd eller navn. Anden runde må man kun sige et ord, som ikke er dyrelyden eller navnet. Tredje runde må man kun mime. 4.3 Dyrenes matematik Forberedelse: ingen Materialer: stopur til tidtagning, målebånd Sådan gør du: Verdens hurtigste menneske kan løbe 37 km/t. Prøv at regne ud hvor mange km/t I kan løbe. Tag udgangspunkt i, hvor langt I løber på 10 sekunder og regn om til km/t. Ex. Hvis du løber 65 m. på 10 sekunder: 65 x 3600: 10.000 = 23,4 km/t 11

4.4 Prøv quizzen om gårdens dyr Forberedelse: Du finder quizzen ved laden på Bredekærgård Materialer: ingen Sådan gør du: På siden af den store lade kan du finde silhuetterne af nogle af dyrene her på gården. På hvert dyr er nogle spørgsmål om dyret, kender du svarene? 4.5 Refleksionsøvelse Forberedelse: Forbered dig på en god dialog med børnene/eleverne, så I får samtalt om det oplevede. Du kan evt. forberede en række samtalespørgsmål, hvis dialogen ikke glider så nemt eller hvis børnene er små. Materialer: Find et godt sted at sidde, så i sidder uforstyrret og i læ. Sådan gør du: Tag en snak om, hvilke dyr i oftest møder i naturen? Er der forskel på, hvilken natur i færdes? Måske er der nogen dyr, som er nemmere at se om natten end om dagen? Kan I finde nogen spor efter dyrene? Fodspor, lorte, sovesteder, spisesteder eller andet? Og hvad skal i kigge efter, hvis I skal finde de forskellige dyr? 12

5. Viden om dyrene du dyster med FAKTA OM HAVESNEGLEN FAKTA OM SNOGEN Levesteder: Havesneglen lever trods sit navn ikke blot i haver men især i løvskove. Den er almindelig udbredt i hele landet, bortset fra områder med meget lidt kalk i jorden, fx på heder og i nåleskove. Havesneglen kan kun bygge sit hus, hvis den lever på kalkholdig jord. Antal unger: Sneglen lægger op mod 500 kuglerunde æg. Føde: Havesneglen er udelukkende planteæder. Den spiser både grønne plantedele og halvrådne planter. Levealder: 3 år Kendetegn: Havesneglens hus varierer meget i farven fra brunt til rødt og gult. Huset kan være ensfarvet, eller det kan have 5 mørke bånd, som snor sig rundt om sneglehuset. VIDSTE DU At havesneglen går i dvale sent på efteråret? Den graver sig ned i en bunke løv og lukker sig inde i sit hus med flere lag af størknet slim. Levested: Snogen er almindelig og udbredt i hele Danmark. Den lever ved vandområder, hvor der er rigeligt af dens foretrukne føde: frøer og salamandre. Hvis du vil se en snog er chancen størst ved mosehuller omkranset af træer. Vinteren tilbringer snogen i dvale under jorden. Antal unger: Snogen lægger omkring 13 æg. Føde: Snogeunger tager regnorme, snegle uden hus, insekter, fiskeyngel og haletudser. Større snoge jager især frøer og tudser. Snogen svømmer elegant i vandet på jagt efter frøer, men ses også jage langs søbredden. Alder: Op til 23 år gammel Kendetegn: Snogen er en slange, men er ikke giftig. I Danmark er de fleste snoge som regel helt sorte med lidt lysere underside. De to gule nakkepletter er det vigtigste kendetegn, men pletterne kan mangle i meget sjældne tilfælde. Snogen kendes på, at hovedet går ret jævnt over i kroppen og på, at pupillen er rund. 13

FAKTA OM SKRUBTUDSEN FAKTA OM PINDSVINET Levested: Den yngler mest i søer eller større vandhuller, hvor der er fisk. Gerne søer med tagrør, som hunnen bruger til at vikle sin lange ægstreng omkring. Antal unger: Den lægger mellem 1.200 og 6.800 æg alt efter hunnens størrelse. Føde: Afhængig af skrubtudsernes størrelse spiser de myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle, bænkebidere og tusindben. Alder: 8-10 år Kendetegn: Skrubtudsen kendes på sin vortede hud og de ret korte bagben. Den er ofte ensfarvet brun med hvid bug med små mørke pletter. Den kravler mere, end den hopper. Øjnene har rødlig eller kobberfarvet iris i modsætning til de andre tudsers gullige eller grønlige iris, og den har oval, vandret pupil. Skrubtudsen bliver fra 5 til 12 cm. Hunnerne bliver ofte dobbelt så store som hannerne. Levested: Pindsvin lever i skovbryn, hegn og krat og også meget gerne i haver omkring gårde og huse. Der skal være et rigt liv af insekter og gode redemuligheder. Der er tit flere pindsvin i parcelhus-kvarterer, end der er i skoven. Antal unger: 5-8 unger Føde: Pindsvin spiser små dyr som regnorm, nøgne snegle, biller, ørentviste, myrer, bier, tusindben og insektlarver. De kan også spise frøer, hugorme, mus og andre lidt større dyr men er ofte for langsomme til at fange dem. Pindsvin spiser også gerne ådsler altså døde dyr de finder. Alder: 10 år men kan blive op til 14-15 år gammel Kendetegn: Pindsvinet er et lille, tykt, brunt dyr. Det ser ret sødt ud med sorte øjne og en spids snude, der godt kan ligne en lille tryne. Hvis et pindsvin føler sig truet, ruller det sig sammen til en kugle af strittende pigge. 14

FAKTA OM RÅDYRET Levested: Rådyr lever i skove og skovbryn - gerne på steder, hvor der er tæt krat de kan gemme sig i. Der skal også være marker i nærheden, hvor rådyret kan søge føde. Rådyrene laver stier - eller veksler som man kalder dem - mellem de marker, hvor de søger føde, og de krat, hvor de hviler og sover. Både om sommeren og om vinteren kan du se rådyr gå og spise på markerne. Antal unger: Oftest 2 lam - men der kan også være 1, 3 eller 4. Føde: Rådyret er planteæder som alle andre hjorte. Om sommeren lever det først og fremmest af græs og urter, men det kan også godt lide blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastanje - og så spiser det lav og svampe. På markerne æder rådyret korn og roer. Om vinteren er det meget sværere at finde føde. Da gnaver rådyrene bark og skud af unge træer og buske - til skovmandens store ærgelse. Derfor vil du tit støde på indhegninger omkring nyplantede træer i skoven Alder: Oftest 5-7 år, men kan blive op til 15 år gamle Kendetegn: Rådyret ser mægtig sødt ud. Det har en lang buet hals med et lille hoved på. Ørerne er store, snudespidsen sort - og øjnene er kulsorte. Om sommeren er pelsen rødbrun - om vinteren er den grålig. 15

FAKTA OM EGERNET FAKTA OM RÆVEN Levested: Egernet lever i skove men også i parker og haver hvor mennesker kommer. Den bor i trætoppene, og med sine stærke ben og lange kløer kan det kravle op og ned ad træernes stammer. Det kan springe et par meter fra et træ til et andet. Det spreder benene, så det næsten svæver. Halen bruges til at styre med. Antal unger: 3 til 7 Føde: Egernet spiser mest planter: Frø fra træer som kogler, nødder, bog og agern. Det spiser også knopper fra træer og svampe og frugter og bær. Af og til napper egernet sig et lille dyr - en larve eller et voksent insekt. Egernet en garvet æggetyv, der stjæler æg fra småfugle, skovduer og fasaner. Alder: 7 år. Sjov viden: Egernet er et lille rødt dyr med hvid mave og en lang busket hale. Det har et sødt lille trekantet hoved med store øjne og smalle ører, der har lange hårduske om vinteren. Det er en typisk gnaver med store kraftige fortænder. De røde egern er mest almindelige i Danmark, men der findes også brune og sorte. Levested: Ræven bor i en rævegrav. Det er et netværk af gange og huler, som ræven graver i jorden. Rævegraven findes tit et sted, hvor der er en skrænt eller en bakke. Rævegraven kan være stor eller lille. De store rævegrave er gravet af flere generationer af ræve. Antal unger: Oftest 4-7 unger, men kan få op til 12 Føde: Ræven er et effektivt rovdyr, der spiser alle de dyr den kan fange. Byttet er forskelligt alt efter årstid og område. Ræven spiser først og fremmest mus, rotter og egern, hvor mus er det foretrukne bytte. Om efteråret vil ræven også spise bær og frugter. Alder: Ræven kan blive 10-12 år gammel. Kendetegn: Ræven ligner en lille rød hund. Den har et spidst hoved med store trekantede ører. Pelsen er ofte rustrød, men kan variere til næsten sort. Typisk for ræven er dens lange buskede hale med den hvide halespids 16

FAKTA OM HVIDHOVEDET MARSKFÅR Levested: Fra slutningen af april til slutningen af december lever fårene I Ishøj i de mange folde, der er placeret rundt om i Ishøjs natur. De hjælper med at pleje naturen og bekæmper bl.a. bjørneklo på den mest miljøvenlige måde. Fra januar til april er fårene samlet i Dyreparken ved Tranegilde Antal unger: Igennemsnit 2 lam pr. lemning, men kan få helt op til 4 lam Føde: Græs og urter, gerne som friske skud. Kendetegn: Det hvidhovedet marskfår er et stort får, med hvidt hoved og hvid uld. Fåret har uld på både hoved og ben samt et tykt lag uld på bugen. Fåret vejer mellem 75 og 85 kg og vædderen vejer 85-110 kg. Marskfåret er 75-80 cm høje. FAKTA OM HØJLANDSKVÆG Levested: I midten af maj bliver køerne sat ud på forskellige folde i Ishøj Kommune. Her skal de hjælpe med naturplejen, de sørger for at holde græsset nede og hjælper på den måde til, at andre urter også kan vokse og på den måde forbedre biodiversiteten. Omkring oktober samles alle køerne på foldene i Tranegilde, hvor de står vinteren over. Antal unger: Der kælves 1-2 kalve om året. Føde: Græs og urter. Det er hårdføre dyr, der både kan finde føde på våde og tørre arealer. Kendetegn: Skotsk Højlandskvæg er en gammel kødkvægrace, der er efterkommere af den europæiske urokse. De kan fås i mange farver gul, rød, sort og hvid og er let genkendelige på deres store horn og meget pels. 17

FAKTA OM DANSK LANDRACE GED Levested: Lige som får og kvæg så bruges gederne som naturplejere i Ishøj. I sommerhalvåret kan du bl.a. møde dem på foldene i Strandparken og på Bredekærgård i Tranegilde. Om vinteren er de i Dyreparken i Tranegilde og i foldene omkring Bredekærgård. Antal unger: Geden får 2-4 kid pr. kuld Føde: Græs, hø og grene. Geden er en rigtig god kratrydder. Geden spiser gerne små træer og buske, som andre græsningsdyr ikke vil røre, og er på den måde et godt supplement i naturplejen. Kendetegn: Den danske landrace ged stammer helt tilbage fra de første geder, der kom til Danmark. Den findes i mange farvevarianter og hårlaget er halvlangt. Geden er middelstor, dvs. ca 75 cm høj og 50-70 kg. Den har horn, der er bagoverbuede og fipskæg på hagen. FAKTA OM HESTEN Levested: Der bor ingen heste på Bredekærgård eller i Dyreparken, men på ridebanen, i ridehuset og på foldene omkring gården, kan du ofte møde hestene. De er privatejet og mange af rytterne er medlemmer af Ishøj Sportsrideklub og har derfor deres faste gang på Bredekærgård. Antal unger: En hest foler 1 føl pr kuld, i enkelt tilfælde kan der forekomme tvillinger. Føde: Græs og hø. Kendetegn: Der er utrolig mange forskellige hesteracer. Den mindste hest er Fallabela og er kun ca. 70 cm høj. Den største hesterace er Shire og kan blive 180 cm høj. Et af kendetegnene for alle heste er, at de har hove, modsat får, geder og køer der har klove. VIDSTE DU At pindsvinet kan rulle sig sammen til en levende nålepude? At et pindsvin har cirka 6000 pigge? At pindsvinet sover 5 6 måneder om vinteren uden at spise!? 18

FAKTA OM TAM-KANINEN FAKTA OM GRÅANDEN Levested: Kaninen lever i kolonier, hvor hver kanin i parringssæsonen har sit eget territorium i form af en hule. I perioden udenfor parringssæsonen (juni til januar afhængig af klima) lever kaninerne tæt sammen og sover i en stor fælles hule i kolonien. På Bredekærgård bor kaninerne i en stor kaningård, hvor de kan bevæge sig frit og grave gange. Antal unger: En kanin får i gennemsnit 5 unger pr. kuld. Den kan få unger 3-4 gange om året, så der kan hurtigt blive mange kaniner. Føde: Tam-kaninerne spiser kraftfoder, græs, hø og diverse grøntsager. Kendetegn: Kaninen er det tredje mest populære kældedyr i Danmark. Der er i dag seks forskellige størrelser kaniner, hvor de største primært bliver brugt til kødproduktion og de små til kæl. Kaninen har lange ører, som den kan vende i mange retninger, hvilket giver den en fantastisk hørelse. Desuden har den nogle meget stærke bagben, som gør den til en rigtig hurtig løber (hopper). Levested: Gråanden er den mest almindelige and i Danmark. På Bredekrægård kan man næsten altid se dem på besøg i gårsegården, hvor de nyder godt af gåsefoderet. Antal unger: Gråanden får 10-12 ællinger pr kuld. Føde: Gråanden æder både planter og smådyr. Næbbet er forsynet med lameller og tungen er trævlet, hvilket hjælper til at si vandet for føde, idet næbbet føres langs vandoverfladen, den såkaldte snadren. Kendetegn: Som hos mange andre fugle, så er hannen kraftigere i farverne end hunnen. Han skal være flot, så han kan score damer, mens det er vigtigere for hunnen at kunne camouflere sig mens hun ligger på rede. Ændernes fjer består af mange små hår (stråler) som sidder sammen med små kroge. Så længe ænderne holder orden i fjerene, og alle krogene hægter, er fjerdragten fuldstændig vandtæt og forhindre, at de varme inderdun bliver våde. VIDSTE DU At egern kan være både røde, brune og sorte? At egernet er det eneste pattedyr i Danmark, der kan løbe ned ad en træstamme med hovedet forrest? 19

6. Gå på opdagelse og oplev naturen I porten til gårdspladsen på Bredekærgård, finder du en lang række foldere, der hver især formidler natur- og friluftsmuligheder i Ishøj og på Vestegnen. Her kan du nemt blive inspireret til flere gratis oplevelser i naturen. Nedenfor finder du en række andre forslag: Syntes I det er rigtig spændende, at måle hvor hurtigt I bevæger jer? Så kan I med fordel downloade en app, der hele tiden måler jeres hastighed. App en hedder GPSpeedkm Besøg Dyreparken. Her kan I møde får, geder og højlandskvæg. Der er også en rigtig sjov legeplads, med en forhindringsbane, hvor I kan øve jer i at klatre lige så godt som egernet. Gå en tur i Tranegildemose. Kan I få øje på nogen seje fugle? Der er garanteret nogle der står på ét ben. Flamingoen er nemlig ikke den eneste, der er god til det. Hvor mange forskellige fugle, der står på ét ben kan I finde? Følg Naturstien ved Tranegilde og læs mere om stedets natur- og kulturhistorie Følg den sorte Kløversti, der går gennem Tranegilde landsby, og opleve nye sider af Ishøj som du aldrig har set før. 20

7. Gode links til viden Her finder du en række links, som er nyttige i søgen efter mere viden og flere oplevelser. Naturstyrelsen: http://naturstyrelsen.dk Danske Dyr: http://danske-dyr.dk Skoven i skolen: http://www.skoven-i-skolen.dk/ EMU Danmarks læringsportal: www.emu.dk Friluftsrådet: www.groennespirer.dk Danmarks Naturfredningsforening: www.naturkatapulten.dk Gratis Skole: www.gratisskole.dk Kroppedal Museum: http://kroppedal.dk/ Arkibas: http://www.arkibas.dk/arkivvejviser/ Naturporten: www.naturporten.dk Danmarks fugle og natur: www.fugleognatur.dk Naturstien ved Tranegilde http://www.ishoj.dk/indhold/natursti-ved-tranegilde 21

8. Quiz om dyrene Spørgsmål A B C 1 Hvem har de længste ører? Hest Ko Får 2 3 4 Hvad kan man lave af egernets halehår? Hvad har man brugt sneglehuse til? Hvad er pindsvinets nåle lavet af? Kunstigt skæg Børster Parykker Fløjter Glas Opbevaring Knogler Skæl Hår 5 Hvilket dyr er fredet? Snogen Egernet Skrubtudsen 6 7 Hvilket dyr er ikke en drøvtrygger? Hvilket dyr har man tidligere troet var i led med djævlen? Pindsvinet Ko Hare Hesten Sneglen Skrubtudsen 8 Hvilket dyr er vegetar? Pindsvinet Egernet Snogen 9 Hvilket dyr er ikke gået kraftigt tilbage de seneste 100 år? Skrubtudsen Sneglen Snogen 10 Hvilket dyr laver mest lort? Hesten Geden Koen 11 Hvilket dyr er i familie med hugormen? Geden Snogen Sneglen 12 Hvilket dyr er ikke en insektæder Pindsvinet Muldvarpen Egernet 13 14 Hvilket dyr kan spise både plastic og metal? Hvem har den bedste lugtesans? Hesten Geden Pindsvinet Snogen Sneglen Skrubtudsen 15 Hvordan holder anden sig varm? Holder fjerene rene Ruller sig i olie Bygger en varm rede 22

23

I Dyrebasen finder du også aktiviteterne: Haren Flagermusen Muldvarpen Dyrequizzen 24 Bredekærgårds Formidlingsbaser er udviklet i samarbejde med en lang række aktører herunder Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forenings børneudvalg Aktiviteter for Børn, Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, Kroppedal Museum, Ishøj Teater, Ishøj Dyrepark, Ishøj Naturcenter og Bredekærgårds mange frivillige foreninger. Projektet er støttet af Ishøj Kommune og Friluftsrådet. Ishøj Kommune