De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)



Relaterede dokumenter
Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Tro & Job grupper. En hjælp til at være en god næste på min arbejdsplads

Fase 1: Direktiv. I Aarhus Valgmenighed har vi igennem mange år arbejdet med at oplære og udruste frivillige ledere til at tjene i Guds Rige.

Baggrund og Historie

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Efterår 2015 UDRUSTNINGSFOLDER

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Septuagesima 24. januar 2016

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission.

Pinsedag 4. juni 2017

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Hvem var Jesus? Lektion 8

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

Studie 12 Menigheden 68

Visions- og Værdigrundlag

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet år. Troy Fitzgerald. Unge

Frimodighed og mirakler

Bøn: Vor Gud og far Tak for den kærlighed, der kan favne os, på trods af det vi ikke magter. Amen

RG Grindsted Kirke 24/ kl

appendix Hvad er der i kassen?

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Pinsedag 24. maj 2015

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

SHAPED FOR THE FUTURE

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

I brevet til Korintherne siger Paulus følgende om kærligheden:

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

Kristen eller hvad? Linea

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

sider af et Fællesskab

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

VISION Vi bygger kirke for fremtiden

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Hvad skal jeg/vi gøre? Tjene Jesus ved at tjene andre Handle retfærdigt, vise kærlighed, vandre med Gud

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet).

Salmer: Rødding Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

I Jesu fodspor. Disciplene. q Andreas q Filip q Judas q Thomas q Simon

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

Udviddet note til Troens fundament - del 1

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Jeg bygger kirken -3

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Kolossenserbrevet del -1

Studie 12 Menigheden 67

Transkript:

LEDERMANUAL

Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1. princip: Missional vision 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) 13 4. princip: Ansvarlighedsrelation 14 5. princip: Lederteam Værktøjer 15 Hvordan formes en god vision for klyngen? 16 Ledelse, der skaber forandringer 17 Hvad skal vi lave, når vi samles? 18 At lede så enkelt som muligt 19 Hvordan skabes et godt klyngelederteam? 21 Personligt discipelskab i en stor klynge Copyright Aarhus Valgmenighed, 2013 aarhusvalgmenighed.dk Redaktør: Johannes Thomsen Foto: Jonas Franksen, jonasfrank.com Layout: Mathias Pedersen Mange af de modeller og discipliner, som er beskrevet i denne ledermanual, har vi selv lært af andre, som er gået foran os. For nærmere indblik i Lifeshapes henviser vi til bogen: Building a Discipling Culture af Mike Breen og Steve Cockram. Læs også mere om Lifeshapes på hjemmesiden: weare3dm.com Tak til alle klyngeledere i Aarhus Valgmenighed for at dele jeres gode erfaringer. Desuden tak til Heidi Graugaard Nielsen og Poul Kristensen for engagement i et godt produkt. 22 At lede gennem andre 23 Forskellige faser i en klynges liv Firkanten 25 Når vi bliver mange udplantninger fra klyngen 26 Når klyngen lukker Appendix 27 Appendix 1: Social adfærd i forskellige størrelser fællesskaber 29 Appendix 2: Konkrete ideer til klyngesamlinger 31 Appendix 3: Ressourcer omkring klynger 32 Appendix 4: Lederbogen

Introduktion Denne klyngeledermanual er til for at hjælpe dig til at lede din klynge, så både du, folk i klyngen og Guds rige vokser. Du vil få overblik over din opgave og inspiration til at disciple og lede mennesker. Er du ny klyngeleder, vil vi bede dig læse hele manualen grundigt igennem, så du kommer godt fra start i din tjeneste. Er du erfaren klyngeleder, kan du nøjes med en hurtigere gennemlæsning og i højere grad bruge manualen som et opslagsværk. Manualen kommer omkring de vigtigste principper for at lede en klynge godt. Den konkrete model for din klynge vil variere, men principperne er udledt både af måden, Jesus ledte sin klynge på, og den erfaring, vi i Aarhus Valgmenighed har, med klynger som lykkes. Rigtigt anvendt vil indholdet af ledermanualen gøre det mere spændende og mere frugtbart at være klyngeleder. Introduktion De 5 principper Værktøjer Appendiks Manualen er delt ind i forskellige sektioner: 1. Introduktion Hvorfor arbejde med klynger? 2. De 5 principper Hvad er rammerne for en klynge? 3. Værktøjer Hvordan ledes en klynge? 4. Appendiks At være klyngeleder er en vigtig tjeneste i Aarhus Valgmenighed. Vi elsker, når ledere som dig vil gå foran og vil være med til at skabe discipelskab og mission. Du skal derfor vide, at din tjeneste værdsættes højt, og at vi vil gøre, hvad vi kan, for at udruste dig til din opgave. Lovsynger Herren, hans værker i klynge, verdener alle! thi riget er hans. Grundtvig 1836 Introduktion Hvorfor arbejde med klynger? 2

Hvorfor har vi klynger i aarhus valgmenighed? Gennem 10 år har vi i Aarhus Valgmenighed (herefter forkortet ÅVM) arbejdet med klynger. Klyngerne er en central del af menighedens strategi om at arbejde for discipelskab i alt, hvad vi gør. Her er nogle perspektiver på det: Discipelskab, discipelskab, discipelskab I ÅVM taler vi konstant om discipelskab, fordi enhver kristen er en discipel (lærling) af Jesus. Han er vores mester, og vi følger efter ham for at lære at håndtere vores tilværelse så sundt og sandt som muligt. Af ham lærer vi helt konkrete ting som fx, hvordan det er at være barn af Faderen, hvordan vi tilgiver mennesker omkring os, hvordan vi lever for noget større end os selv osv. Alt væsentligt i livet kan vi lære af ham, som er vores frelser og herre. Jesus skærer i slutningen af Bjergprædikenen (Matt 7,24) ind til benet og definerer to afgørende praksisser for os som disciple: 1. At vi hører, hvad Gud siger til os. 2. At vi handler på det, Gud siger. Vi kan ikke nøjes med blot at høre, hvad Gud siger, uden at handle på det. Samtidigt duer det heller ikke, hvis vi handler uden først at have hørt, hvad Gud reelt siger. Kombinationen er vigtig og bringer Gudsrigets frugt i vores liv (jf. Joh 5,19). Vores klynger med tilhørende celler/huddles er ÅVM s svar på, hvordan vi i praksis lever sammen som disciple, der både hører og handler på det, Gud siger. Vi er dybt afhængige af hinanden i denne proces, da discipelskab aldrig fungerer som en solodisciplin. Jesus var klyngeleder Verdenshistoriens første klyngeleder i et discipelfællesskab var Jesus. I sit arbejde for at bringe frelse og genoprettelse til en såret og syndig verden, samlede han netop en klynge omkring sig. Vi hører særligt om de 3 (Peter, Jakob og Johannes), de 12 apostle og de 72. Gennem denne klynge spredte evangeliet sig ud til hele verden. Hvis det at starte en klynge var Jesus bud på, hvordan man skaber forandringer for Guds rige, gør vi selvfølgelig klogt i at lytte og lære også i forhold til hans strategiske arbejdsmetoder. Derfor er klynger en vigtig del af ÅVM s strategi for, hvordan vi håndterer vores kald som menighed. De sociale og discipelskabende dynamikker, som opstår i velfungerende klynger, har gennem kirkehistorien været afgørende for utallige gennembrud for Guds rige. Lige fra oldkirken til undergrundskirken i Kina har vækkelser udformet sig i klynger. Den historie vil vi gerne være en del af i ÅVM! Klynger = missionale fællesskaber Enhver discipel af Jesus er sendt for at bringe Guds rige til verden og for at være med til at disciple andre (Luk 20,29 + Matt 28,19). Vi er alle missionærer i Guds mission. Dette er en helt grundlæggende forståelse omkring discipelskab, og derfor har alle klynger i ÅVM et formål uden for sig selv i form af en vision for, hvem de gerne vil føre ind i discipelskab. Vores kirke og discipelfællesskaber dør nemlig, hvis vi lukker os om os selv og udelukkende har os og vores eget varme fællesskab som mål. ÅVM eksisterer ikke kun for medlemmernes skyld, men i høj grad også fordi Gud har sendt os til at være til velsignelse i Aarhus. Vi er hans lokale repræsentanter i byen, og derfor lyder vores formålsparagraf: ÅVM arbejder for at kalde til personlig tro og efterfølgelse af Jesus Kristus og til ansvarligt medlemskab af kirken. I klyngerne bliver vi opmuntret og holdt ansvarlige i en missional livsstil, sådan at flere og flere mennesker i vores by begynder at leve med Jesus. Den store vision for klyngerne i ÅVM er at se utallige discipelfællesskaber i Aarhus, hvor vi og 3 Klynger i Aarhus Valgmenighed

masser af andre aarhusianere lærer at elske Gud, hinanden og Aarhus. Klyngen er vores udvidede familie ÅVM er en stor kirke, og vores klynger er med til at fremme, at vi ikke drukner i massen, men oplever, at vi reelt hører til en familie af disciple. Alle har brug for et sted at høre til, og klyngers styrke er netop, at de skaber tilhørsforhold og identitet. I klyngen med tilhørende celler/huddles* bliver vi set, hørt og kan arbejde med vores liv og tro. Her møder vi kærlighed og får lov til at udfolde det, Gud har lagt ned i os hver især. Samtidig bliver vi en del af noget større, når vi tager del i klyngens missionale vision. Kort sagt: Essensen af en klynge er at være en udvidet familie på en fælles discipelvandring mod en fælles Gudsrigevision. Spørgsmål Er det tydeligt for folk i vores klynge, hvad formålet er? Hvordan udfordres vi af at være missionærer? Hvilke familieværdier kendetegner vores klynge? Introduktion De 5 principper Værktøjer Appendiks Celle / huddle Klynge / udvidet familie Menighed * En huddle er en gruppe af 4-10 ledere/kommende ledere, der mødes jævnligt for at arbejde med deres personlige discipelskab og lederskab. Gruppen ledes af en erfaren leder. Introduktion Hvorfor arbejde med klynger? 4

Klyngeleder leder i guds rige Et kendetegn for ÅVM er, at vi gerne taler om ledelse. Vi ønsker at udruste så mange ledere som muligt, fordi både Biblen og kirkehistorien taler sit tydelige sprog om, at der hvor Guds rige bryder frem, er der langt oftest god ledelse involveret. Derfor kalder vi frimodigt ÅVM ere til at bruge deres evner og nådegaver til at tage ledelse og disciple mennesker ind i den bevægelse af discipelskab, vi som menighed arbejder for i Aarhus og Danmark. Jesus viser vejen...også for ledere Jesus er den dygtigste (klynge)leder, verdenshistorien nogensinde har set. Fra ham lærer vi, hvad god ledelse er, fx: At gå vejen, så andre følger efter. Jesus havde en meget målrettet vision om at kalde mennesker i sin klynge ind i Guds rige og den livsstil, der naturligt springer derudaf. Men Jesus kaldte ikke sine disciple til noget, som han ikke også selv gjorde (Matt 16,24). Med eksemplets magt ledte han mennesker til at elske Gud og næsten. Selv når det kostede ham store afkald, blev han ved med at gå foran og opmuntre andre til at følge efter og efterligne sig selv. Paulus gjorde det samme (Fil 3,17). For os som ledere betyder det, at vi ikke kan lede mennesker derhen, hvor vi ikke selv vil gå. Hvis vi skal lede andre til at blive disciple af Jesus, må vi selv være på en ansvarlig vandring ind i et dybere discipelskab. klynge. Han kendte sin mission og bøjede ikke af, når nogle syntes, han var for radikal. Han kunne sætte foden ned og kalde en spade for en spade, når det var påkrævet (særligt over for farisæerne). Han vidste, at han kunne lede med autoritet, fordi Faderen havde givet ham den. Som ledere i Guds rige har vi også fået Faderens autoritet (Luk 22,29), og vi må turde anvende den sandheden tro i kærlighed. Vi bøjer ikke af, når der opstår modstand mod Guds rige, men står fast på det, der er vores kald. For os vil det betyde det samme som for Jesus, nemlig at ikke alle vil følge efter os. Og det er ok. At lede som tjener. Jesus demonstrerede med sit liv, at ledelse ikke handler om at forsøge at få magt over mennesker, men at essensen er i ydmyghed og kærlighed at tjene Gud og næsten (Luk 10,43). Gennem sin kærlighed og tjeneste til mennesker omkring sig, skabte han en kultur i sin klynge, hvor mennesker voksede i tro, frimodighed og kærlighed. En leders fornemmeste opgave er derfor ikke at herske, men at skabe et miljø, hvor andre vokser som disciple. Det sker, når vi tjener mennesker. At lede med autoritet. Jesus var ikke en føjelig leder, som undlod at udfordre disciplene. Han forhandlede heller ikke med dem om, hvad formålet var med deres 5 Klynger i Aarhus Valgmenighed

Tydelig ledelse, tak! Her i jantelovens hjemland er det udfordrende for mange af os at turde se os selv som ledere. I mange kirkelige kredse er dette en særlig stor udfordring. Mange er bange for at stikke hovedet frem og synes, det kan være vanskeligt at tage ledelse over for andre. Fristelsen bliver derfor ikke at have nogle tydelige ledere i fællesskabet og i stedet lade demokratiet herske. Problemet ved det er, at der altid er ledelse til stede i en kontekst af mennesker enten formelt eller uformelt. Og uformel ledelse fører sjældent noget godt sted hen. Derfor er det vores pligt som ledere at være tydelige i, hvad vi vil med vores klynge, og hvordan vi gør ting. Det skaber tryghed for alle i klyngen. Frugt og ledelse Vores klare erfaring i ÅVM er, at de klynger, der oplever frugt for Guds rige har tydelige ledere, som fastholder og opmuntrer fællesskabet til at kæmpe for visionen og insisterer på discipelskab. Derfor udfordrer vi dig som leder til at tage ledelsesansvar og frimodigt kalde folk til at følge efter. Det kalder naturligvis på stor ydmyghed og afhængighed af Gud og mennesker omkring dig, men hav tro for, at Gud udruster dig i din tjeneste (1. Thess 5,24) Spørgsmål Hvor er det vigtigt, at vi som ledere går tydeligt foran i klyngen? Hvordan tjener vi mennesker i klyngen? Hvordan er vi frimodige omkring at være ledere i klyngen? Introduktion De 5 principper Værktøjer Appendiks Forventninger til en klyngeleder ÅVM har følgende forventninger til dig som klyngeleder: At du er medlem af ÅVM (eller skynder dig at blive det) At du lever dit eget liv i de tre relationer: OP, IND og UD og discipler andre til at gøre det. At du har en lederrelation til en erfaren leder fra kirken. At du deltager i den månedlige ledertræning. At du frimodigt spørger om hjælp og opmuntring, når du har brug for det. At du tager medejerskab over ÅVM s vision og har loyalitet og integritet over for den retning, kirken går i. Som leder har du en repræsentantfunktion over for dem, som du leder. At du i din karakter er et forbillede for dem, du leder. At du er opmærksom på dit pastorale ansvar over for dem, du discipler i klyngen. Det betyder både at vise kærlighed, men også at formane, hvor det er nødvendigt i forhold til ÅVM s etiske ståsted. I vanskelige sager er du altid meget velkommen til at søge hjælp hos din leder. Introduktion Hvorfor arbejde med klynger? 6