OmSorgsplan for Hyldgård SFO For at tage del, kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig en anden tager over 1
2
Indhold Indholdsfortegnelse side 3 Definitioner på krise og sorg side 4 Dødsfald - et barn 1. Lige efter dødsfaldet. side 5 2. Ved begravelsen/bisættelsen side 5 3. Opfølgning. side 6 Et barn mister i sin nærmeste familie 1. Lige efter dødsfaldet. side 7 2. Ved begravelsen/bisættelsen side 7 3. Opfølgning side 8 Dødsfald- en medarbejder 1. Lige efter dødsfaldet. side 9 2. Ved begravelsen/bisættelsen side 9 3. Opfølgning. side 10 En medarbejder mister i sin nærmeste familie 1. Lige efter dødsfaldet. side 10 2. Ved begravelsen/bisættelsen side 10 3. Opfølgning side 10 Ulykker i SFO en 1. Forholdsregler på ulykkesstedet. side 11 2. Underretning. side 11 3. Opfølgning. side 11 Skilsmisse, alvorlig sygdom, krisesituationer o.lign. 1. Forholdsregler. side 11 Alvorlig sygdom blandt personalet side 12 Aktuelle telefonnumre side 12 Litteraturliste side 13 Den største sorg i verden her er dog at miste den, man har kær. " 3
Definitioner på krise og sorg Kriser er karakteriseret ved: En kriseramt føler sig ofte: overvældet, apatisk, forvirret, desperat eller følelsesløs. Krisereaktionen gør at man ikke kan tænke klart, ikke kan fokusere og orientere sig i verden og har svært ved at håndtere problemer. Man mister evnen til selv-forvaltning. Derfor er der brug for at hjælperne er initiativrige og beslutsomme og hjælper den ramte med at genvinde fatningen og erkende det skete. Sorg er karakteriseret ved: Den sørgende sørger fordi han eller hun har erkendt og forstået, at det skete, er sket. At der ikke kan ændres ved det skete. Derfor er der brug for at hjælperne er åbne, lyttende, nogen gange ikke-handlende og i stand til at lytte til det smertefulde, uden at trøste eller sige, at det nok skal gå. Sorgen er som en trekant i hjertet, der drejer rundt. Det gør forfærdeligt ondt indtil trekantens spidser er slidt af, og der blot er en kugle, som drejer nu uden smerte. Gammel kinesisk ordsprog 4
Dødsfald - et barn Lige efter dødsfaldet 1. Den der får kendskab til dødsfaldet underretter SFO lederen, hvis denne ikke træffes, kontaktes souschef/afd.leder. Skoleleder underrettes. 2. Det aftales, hvem der kontakter det personale der ikke kommer på arbejde den dag. 3. SFO/Skole flager på halv stang, hvis det er på en åbningsdag. 4. SFO'en flager på halv stang, uanset hvilket klassetrin barnet går på. 5. Der sættes seddel op i alle afdelinger. 6. Forslag til tekst: Vi flager på halv, fordi vi i dag har modtaget den triste besked, at... er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, der er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver yderligere brug for oplysninger eller hjælp er I velkomne til at kontakte os. 7. Det aftales, hvem i personalegruppen der står til rådighed for forældregruppen 8. De berørte børn bliver samlet med de direkte berørte medarbejdere og evt. andre personer, og får en kort redegørelse om det virkelige hændelsesforløb. a. Tal åbent og konkret om det, der er sket. b. Lad børnene tale om det, de tænker og føler. 9. Der synges evt. en salme/sang og tændes et lys 10. Der afleveres eller sendes en blomsterhilsen fra SFO/Skole 11. SFO lederen koordinerer med skolelederen om, hvem der tager kontakt til familien første eller anden dag efter dødsfaldet, afhængig af, hvor godt man kender familien. 12. Der indrykkes en dødsannonce i Ikast Avis og Herning Folkeblad fra SFO/Skole Ved begravelsen/bisættelsen 1. Er familien indforstået med det, deltager nogle medarbejdere. 2. SFO/Skole flager på halv stang på åbningsdage, eller efter aftale mellem skoleleder og SFO leder, hvis der er lukket. 3. Der sendes bårebuket fra SFO/Skole 5
Opfølgning 1. Det er meget vigtigt, at medarbejdere i barnets afdeling får meget støtte og hjælp af kollegerne. 2. Vær opmærksom på børnenes forskellige sorgreaktioner. 3. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. 4. Normale sorgreationer kan være i form af: a. At have skyldfølelse, selvbebrejdelser, søvnforstyrrelser, stærke minder, længsel og savn, spiseproblemer, fysiske gener, opmærksomheds krævende adfærd og skolevanskeligheder, at være fraværende, bange, ked af det og vred. b. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 5. Sorgens fire stadier: a. Chockfasen: Varer et øjeblik til nogle døgn. b. Reaktionsfasen: kan vare flere uger. c. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år. d. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Personen vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder. 6. Det kan have stor betydning for børnene, at: a. Det afdød barns garderobe/skuffe med navn på, står urørt i et stykke tid b. Bevare konkrete ting, der minder om den afdøde c. Det afdøde barns grav besøges 7. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og sognets præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår. Gammelt kinesisk ordsprog 6
Et barn mister i sin nærmeste familie eller i hjemmet (sin mor, far eller søskende) Lige efter dødsfaldet 1. Den der får kendskab til dødsfaldet underretter SFO- lederen, hvis SFO- lederen ikke kan træffes, kontaktes souschef/afd.leder. Skoleleder underrettes. Det aftales, hvem der kontakter det øvrige personale hurtigst muligt. 2. SFO/Skole flager på halv stang, hvis det er på en åbningsdag. Går barnet i en af SFO1 afdelingerne flager disse. Går barnet i SFO2 flager Klubben. 3. Der sættes opslag op i alle afdelinger. 4. Forslag til tekst: Vi flager på halv, fordi vi i dag har modtaget den triste besked, at... har mistet sin... Dette er naturligvis noget, som vi alle berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, der er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver yderligere brug for oplysninger eller hjælp er I velkomne til at kontakte os. 5. Alle børnene i barnets afdeling samles. Fortæl om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at barnet kan være mere sårbart end ellers, og at de derfor bør vises ekstra omtanke. 6. Vær opmærksom på børnegruppens reaktion, og evt. kontakte de forældre, hvor børnene er blevet sendt hjem. 7. Der afleveres/sendes en blomsterhilsen til de pårørende fra SFO/Skole. 8. Det aftales, hvem der tager kontakt til familien første eller anden dag efter dødsfaldet. Vi gør opmærksom på, at vi står til rådighed for familien. 9. De pårørende kan gøres opmærksom på vigtigheden, af at barnet ser den døde og deltager ved begravelsen/bisættelsen og på sigt bliver taget alvorlig i dets sorg Ved begravelsen/bisættelsen 1. SFO lederen orienterer om begravelsen 2. Er familien indforstået med det, deltager nogle medarbejdere. 3. Der sendes en bårebuket fra SFO/Skole 4. På åbningsdage flages på halv stang, hvis begravelsen/bisætttelsen foregår i lokalsamfundet 7
Opfølgning 1. Afdelingens personale aftaler, hvem der tager sig særligt af barnet, når han/hun kommer i SFO igen. a. RÅD: Spørg direkte om forløbet, barnet kan ikke blive mere ked af det end det er i forvejen 2. Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos børnene. 3. Normale sorgreaktioner kan være i form af: a. at have skyldfølelse, selvbebrejdelser, søvnforstyrrelser, stærke minder, længsel og savn, spiseproblemer, fysiske gener, opmærksomhedskrævende adfærd og skolevanskeligheder, at være fraværende, bange, ked af det og vred. b. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 4. Sorgens fire stadier: a. Chokfasen: Varer et øjeblik til nogle døgn. b. Reaktionsfasen: Kan vare flere uger. c. Bearbejdningsfasen: Kan vare i flere år. d. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Personen vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder helt. 5. Forslag til hvad man kan gøre, når hverdagen igen er begyndt; fortsat snakke med barnet om dødsfaldet, gerne når andre børn er tilstede, låne/købe bøger om emnet, besøge gravstedet og kirken, og evt. snakke med præsten. Når jeg synger min klagesang for dig, er det for at du skal høre min sorg, det er ikke en stil, du skal rette i. Benny Andersen. 8
Dødsfald - en medarbejder Lige efter dødsfaldet 1. Den der får kendskab til dødsfaldet underretter SFO lederen, hvis denne ikke træffes, kontaktes souschef/afd.leder. Skoleleder underrettes. 2. Det aftales, hvem der kontakter det øvrige personale hurtigst muligt 3. På et kort afdelingsledermøde drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet, bl.a. kontakterne til de pårørende. 4. SFO/Skole flager på halv stang, hvis det er på en åbningsdag. 5. Der sættes opslag op i alle afdelinger. 6. Forslag til tekst: Vi flager på halv, fordi vi i dag har modtaget den triste besked, at... er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, der er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver yderligere brug for oplysninger eller hjælp er I velkomne til at kontakte os. 7. Det aftales, hvem i personalegruppen der står til rådighed for forældregruppen 8. Børnene informeres. a. De berørte børn samles med de direkte berørte medarbejdere og evt. andre personer, og får en kort redegørelse om det virkelige hændelsesforløb. b. Tal konkret om det, der er sket. c. Lad børnene tale om deres tanker og følelser. d. Der synges evt. en salme/sang og tændes et lys 9. Der sættes dødsannonce i Ikast Avis og Herning Folkeblad fra SFO/Skole 10. Der afleveres/sendes en blomsterhilsen til de pårørende fra SFO/Skole 11. Ved tidligere kollegas død, vurderes det i det enkelte tilfælde, hvilke tiltag der tages. Ved begravelsen/bisættelsen 1. SFO lederen informerer personalet. a. Der tages stilling til børnenes eventuelle deltagelse. b. Mindehøjtidelighed for personalet forberedes. 2. Er familien indforstået med det, deltager nogle medarbejdere. 3. Der sendes en bårebuket fra SFO/Skole. 4. SFO/Skole flager på halv stang 9
Opfølgning 1) Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. 2) Vær opmærksom på forskellig sorgreaktioner hos børnene. Se yderligere under punktet: Dødsfald-barn, opfølgning pkt. 4-5. 3) Det aftales hvem der holder kontakt til de pårørende og afslutter forløbet. En medarbejder mister i sin nærmeste familie (ægtefælle/samboende eller barn) Lige efter dødsfald 1. Den der får kendskab til dødsfaldet underretter SFO lederen, hvis SFO lederen ikke kan træffes, kontaktes souschef/afd.leder. Skoleleder underrettes. Det aftales, hvem der kontakter det øvrige personale hurtigst muligt. 2. På et kort afdelingsledermøde drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet, bl.a. kontakterne til de pårørende. 3. SFO flager på halv stang, hvis det er på en åbningsdag. 4. Der sættes opslag op i alle afdelinger. 5. Børnene samles og orienteres om det skete 6. Blomsterhilsen afleveres til de efterladte Ved begravelsen/bisættelsen 1. Er familien indforstået med det, deltager nogle medarbejdere 2. Der sendes en bårebuket fra SFO 3. SFO flager på halv stang, hvis begravelsen/bisættelsen er på en åbningsdag og foregår i lokalområdet Opfølgning 1. Det aftales hvem der har nærmeste kontakt til kollegaen. 2. SFOleder/afdelingsleder holder opfølgningssamtale med henblik på genoptagelse af arbejde 10
Ulykker i SFO'en Forholdsregler på ulykkesstedet 1. Den/de medarbejdere, der er først til stede, sørger for at SFO lederen bliver underrettet og forsøger så godt som muligt at holde børnene væk fra ulykkesstedet. 2. Medarbejderne tager sig specielt af de børn, der har været vidner til ulykken. Hvis det skønnes nødvendigt kan PPR inddrages. Behov for en skriftlig meddelelse til de berørte børns hjem, vurderes i hvert enkelt tilfælde. 3. Enhver kontakt til pressen varetages af SFO- leder og/eller skoleleder Underretning 1. SFO- lederen underretter barnets/børnenes hjem om ulykken, men ikke om følgerne. Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus eller politi. 2. SFO- lederen informerer personalet og skolelederen. 3. SFO- lederen kontakter evt. PPR, som så kan indfinde sig i SFO en 4. Afdelingens børn samles og orienteres om ulykken. Tal åbent og konkret om det, der er sket. Lad børnene snakke om det, de tænker og føler. Opfølgning 1. Børnene skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket. 2. Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. Børn og personale, som har behov for det, skal have tilbudt hjælp. 3. Ved skader, der fører til længere sygehusophold, aftales hvem af medarbejderne der holder kontakt med hjemmet og sygehuset. Skilsmisse, alvorlig sygdom, krisesituationer o. lign. 1. Når ovenstående erfares, orienteres ledelse og afdelingens medarbejdere. Det aftales hvem der orienterer relevante personer omkring barnet og/eller familien. 2. En pædagog, og evt. i samarbejde med klasselæreren kontakter hjemmet for at finde ud af a. Hvad der skal gøres b. Hvem der skal orienteres. c. Hvilken rolle SFO'en/Skolen skal påtage sig. d. Aftalen skal indeholde anvisning på orientering af kammerater. 3. Aftalen forelægges lederen og andre relevante medarbejdere. 4. Pædagogen sørger for opfølgning. 11
Alvorlig sygdom blandt personalet 1. SFO lederen/afdelingslederen holder opfølgnings samtale med den pågældende efter gældende regler fra Ikast-Brande kommune. 2. Det aftales hvem der tager/holder kontakten med kollegaen eller de pårørende. 3. Der købes blomster eller gave efter et skøn. Aktuelle telefonnumre Tlf. Ikast Brande Kommune 99 60 40 00 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 99 60 55 60 Alarm ambulance brand politi 112 Herning Sygehus 99 27 27 27 Lægevagten 70 11 31 31 Skadestuen 70 11 31 31 Midt- og vestjyllands Politi 96 14 14 48 Fritidshjørnet 99 60 48 50 Klubben 99 60 48 40 Fritidshjemmet 99 60 48 30 Snurretoppen 99 60 48 54 Skolen 99 60 48 00 12
LITTERATURLISTE & WEB-ADRESSER Webadresser: www.cancer.dk wivw.dr.dk/undervisning www.folkeskolen.dk www.dlf.org www.vibamt.dk wiviv.matcen.dk iviviv.svanevejprivatskole.dk ivtvw.grejsdal-skole.dk iviviv.tylstrup-skole.dk www.koegekom.dk www.klaremaal.uvm.dk Kræftens bekæmpelse 1. Anneberg, Inger: Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn 98. 2. Cullberg, J. (1993) Krise og udvikling. København: Hans Reitzel. 3. Davidsen-Nielsen, M. & Leick, N (2001) Den nødvendige smerte. København: Socialpædagogisk Bibliotek. Nordisk Forlag A/S. 4. Dige, J. (1996): Det vedrører os alle. I Bøge, Per (1996) Om sorg. Når nogen man elsker dør. København: 5. Dyregrov, A. (1992) Sorg hos børn. København: Dansk psykologisk Forlag 6. Dyregrov, A. (1998) Børn og traumer. København: Hans Reitzels Forlag. 7- Edvardson, Gudrun: Barn i sorg, barn i krise. Oslo: Kolibri Forlag, 1987. 8. En mur af tavshed. Dokumentarfilm. Nordisk FilmTV. Danmark 1999. (42 min) 9. Erikson, E. (1992) Identitet, ungdom og kriser. København: Hans Reitzel. 10. Evang, Anders: Det vanskelige liv. Kbh.: Hans Reitzel. 11. Grønbeck, C. (1997) Ansvaret er også dit. I: Bøge, Per (1996) Om sorg. Når bånd brister. København: Kræftens Bekæmpelse 12. Hillgaard, Lis, Keiser, L & Ravn, L (1984) Sorg og krise. København: Munksgaard 13. Jakobsen, Anne (1988) Børn og sorg. København: Clausen bøger. 14. Jakobsen, Anne: Alting har sin tid. Hans Reitzel 95. 15. Jakobsen, Anne: Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom. Gyldendal. 16. Kamradt, Jette: Hvis nu mor taber håret- om børn og død. Dansk psykologisk Forlag 98 17. Kast, Verena: Den største sorg i verden her... Kbh.: Munksgaard, 1991. 18. Kræftens bekæmpelse: Når forældre dør. Pjece. 19. Kræftens bekæmpelse: OmSorg. Et undervisningsmateriale. 20. Miller, Alice (1982) Det selvudslettende barn. København: Munksgaard 21. Møller, Erik: Sommeren efter Anemone. Aschehough 99. 22. Når døden banker på hvad så? Dokumentarfilm. Herning. Amtscenteret for undervisning, 2000. (33 min). Beskrivelse vedlagt i bilag. 23. Olesen Peter: Min mor døde, min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far som barn. Kroghs Forlag- i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, 1999. 24. Turner, Mary; At tale med børn om døden og om at dø. Dansk psykologisk Forlag. 2001. 25. Ørum, Nina: Den forsømte sorg. Kronik i Politiken. Faglitteratur Bh. kl. - 2. klasse: Budda Leunbach, "Mor, hvor er de døde henne?" Guni Martin, "Det er OK at være ked af det" Guni Martin, "Glem ikke håbet" Donna O'Toole, "Marvi Myrebjørn" (med lærervejledning) Kræftens Bekæmpelse, "Om sorg" 3. 6. klasse: Kræftens Bekæmpelse, "Om sorg" Donna O'Toole, "Marvi Myrebjørn" (med lærervejledning) 13
Skønlitteratur Bh. kl. - 2. klasse: Tove Johansen, "Dør du mormor?" Tove Johansen, "Kan far se månen nu?" Jeanne Fløe og Henrik Bjerregrav, "Farvel, mormor" Inga-Lill Valfridson, "Morfar fra Dalgården" Astrid Lindgren, "Brødrene Løvehjerte" 3. - 6. klasse: Karin Lorenzen, "Under samme himmel" (fra 12 år) Karin Lorenzen, "Stine" Karin Lorenzen, "Stine og Morten" Doris B. Smith, "Husker du smagen af brombær" (fra 12 år) Gudrun Mebs, "Birgit" Elfie Donnely, "Farvel farfar, sagde jeg sagte" Bodil Cold Ravnkilde, "Olde og svanerne" Åse F. Abrahamsen, "Det var ikke min skyld" Astrid Lindgren, "Brødrene Løvehjerte" Klassebøger og lærereksemplarer: 1.-2. kl.: Per Bøge og Jes Dige: "Når hjertet gør ondt - om sorg" (Kræftens Bekæmpelse 2000) Fagbøger: 16.8 Palle Buus-Hansen: Ud af livet når nogen dør 16.8 Arne Jacobsen: Der var engang vi ikke var her. Skønlitteratur: Broeckhoven, Diane: På gensyn, lille fugl. Haller, Bent: I englens spor Hellberg, Hans-Eric: Martins Maria. Marx, Vibeke: Held og lykke, Robinson. Stolpe, Hans: Den gyldne fugl. Strandvad, Anne: Rejsen til Himmerige. Billed- og småbørnsbøger: Gydal, Monica: Sådan var det, da Oles farfar døde. Hattmann, Niels: Rohani må ikke dø. (5 ex.) Johansen, Tove: Dør du, mormor? Kaldhol, Marit: Farvel, Rune. 14