Darum - Tjæreborg Digelag Sneum Sluse Fase 1 - Indledende undersøgelse COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg Telefon 79 18 17 77 Telefax 75 45 22 45 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Eksisterende forhold 2 3 Tilstandsregistrering 4 31 Slusegennemløb 4 4 Tilstandsvurdering - Slusegennemløb 14 5 Udbedringsforslag 16 51 Reparation af beton i slusegennemløb 16 52 Forstærkning af slusedæk 18 53 Andre Arbejder 19 6 Økonomisk overslag 20 61 Reparation af beton i slusegennemløb 20 62 Forstærkning af slusedæk 21 63 Vurdering 21 7 Bilag 1 23 1 Indledning Digelaget har i forbindelse med bla reparationsarbejder på sluseporte konstateret skader i form af revner og afskalninger på betonkonstruktioner i og udenfor slusegennemløbet Digelaget rettede derfor i marts måned 2010 henvendelse til COWI, og bad om overslag på udførelse af en tilstandsundersøgelse og bæreevnevurdering af slusen Dette blev fremsendt 12 marts, og arbejdet blev efterfølgende igangsat ved mail fra digelaget d 17 marts 2010 Af praktiske årsager er opgaven opdelt, således at de vanddækkede konstruktioner i slusen ikke er omfattet af den indledende undersøgelse, men afventer at slusen tørlægges i forbindelse med reparation Fase 0 Bæreevnevurdering er afsluttet med særskilt notat dateret 12 april 2010 Undersøgelsen viser ikke umiddelbart kritiske forhold forudsat, at der ikke er opstået store reduktioner i armeringsarealet i kritiske tværsnit i kon- Dokumentnr 54607-a-27-201 Version 01 Udgivelsesdato 04082010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt LITR SKN SKN
2 / 23 struktionen Rev 0 rapport blev fremsendt til Digelaget d 15 maj 2010 På møde d 28 maj med deltagelse af Digelaget, Esbjerg Kommune, Kystinspektoratet og COWI blev rapporten gennemgået og drøftet Digelaget har efterfølgende anmodet COWI om at revidere rapporten med et alternativt forslag omfattende forstærkning af det eksisterende dæk samt vurdering af stormskot 2 Eksisterende forhold Sneum sluse er beliggende ved udmundingen af Sneum Å i Vadehavet mellem Darum og Tjæreborg Figur 1: Oversigtskort Sneum sluse består af fire gennemløb støbt i beton På indløbssiden mod nord, krydser Bærmevejen slusekonstruktionen på bagsiden af diget Kantbjælker, frontmure og fløje er på indløbssiden udført i beton I 1995 er kantbjælker udskiftet og der er etableret ny fugtisolering type IVa på oversiden af det eksisterende dæk Stormskot er placeret umiddelbart syd for bærmevejen Styreskakte for stormskot er udført i beton og fungerer som støttemur mellem diget og bærmevejen Stormskot er udført som en stålkonstruktion med stålprofiler påsvejst en bagvedliggende stålplade Stormskot er monteret i styreskinner i betonskakte og er under normale forhold ophængt i oversiden af skaktene Op- og nedhejsning af skot foregår ved hjælp af flytbar skinnekran placeret på oversiden af betonskakte Dækkets udformning er forskellig mellem den del der er placeret under bærmevejen og den del der er placeret under selve diget, idet bjælkeafstanden er større under bærmevejen
3 / 23 Konstruktionen er udført som kontinuerte bjælker 400 x 900 mm, der spænder på tværs af alle fire slusegennemløb, understøttet af skille- og endevægge Mellem bjælkerne er udstøbt et 230-270 mm tykt armeret betondæk Ved skillevæggene er der udstøbt en betonplade ved bjælkeunderkant som kipningsafstivning Front- og fløjmure på udløbssiden er støbt i beton, og afsluttet med gule mursten I forbindelse med forstærkning af diget i 1992 er disse konstruktioner hævet svarende til det nye digeprofil På disse nyere konstruktioner er opsat rækværk af varmforzinkede stålrør Sluseporte er fastgjort til skille- og endevægge i gennemløbene Betontrapper fører op til slusehuset på toppen af diget Der er placeret rækværk af varmforzinkede/malede stålrør langs Sneum Slusevej og bærmevejen samt langs trapper og på frontmur Figur 2: Facade mod indløbssiden, nord
4 / 23 Figur 3:Facade mod udløbssiden, syd I Fase 0 Bæreevnevurdering blev dæk og bjælkers restbæreevne vurderet Forudsat at konstruktionen er opført iht tegningsmaterialet, blev det vurderet, at der i bjælkerne kan bortkorrodere ca 25 % af armeringen i nederste lag uden kritisk betydning for konstruktionens bæreevne samt, at der i dækket kan bortkorrodere ca 50 % af armeringen i undersiden inden bæreevnen mistes Ved normalt højvande vil vandspejlet være beliggende omkring bjælkeunderside Ved mere ekstreme vand- og vindpåvirkninger vil slusegennemløbene være fyldte til dækundersiden Digelaget har oplyst, at det generelle vandspejlsniveau igennem slusen er forhøjet betydeligt igennem de sidste 20 år på grund af et forhøjet bundniveau i afløbsområdet på udløbssiden, der medfører, at et lavt tidevand i Vadehavet ikke resulterer i tilsvarende lave vandspejl omkring slusen 3 Tilstandsregistrering Tilstandsregistreringen af slusen er gennemført onsdag d 28 april 2010, hvor der var solskin og 10-15 C 31 Slusegennemløb Der blev foretaget besigtigelse af alle fire sluseløb samt front- og fløjmure fra båd Registreringen blev foretaget ved lavvande, og der var en frihøjde mellem 0,4 m og 0,5 m afstand fra vandspejl til bjælkeunderside Tilstandsregistreringen i slusegennemløb omfattede:
5 / 23 Besigtigelse og registrering af skader Delamineringsundersøgelse med lægtehammer Karbonatiseringstest Stikprøvemålinger Dæklagsmålinger - Stikprøvemålinge 311 Dæk: Generelt er der mange afskalninger i varierende størrelse i dækket forårsaget af korroderet armering Omfanget varierer meget fra fag til fag, og skadernes placering og omfang formodes at være tilfældige fra gennemløb til gennemløb Mange afskalninger er sket over armeringsjern med ingen eller helt utilstrækkelig dæklag I disse områder er dæklaget ikke udført med den projekterede tykkelse Figur 4: Lokal større afskalning i dækundersiden
6 / 23 Figur 5: Større område med store afskalninger i dækundersiden Ligeledes ses gennemsivninger gennem dækket Der ses flere gennemsivninger igennem revner i dækket Figur 6: Gennemsivning gennem revner i slusedækket Gennemsivninger er karakteriseret ved hvide aflejringer og nogle steder drypstensformationer I de yderste fag på udløbssiden er der mange og omfattende gennemsivninger, der især på indvendig side af kantbjælker har medført omfattende misfarvninger fra aflejringer
7 / 23 Figur 7: Gennemsivning i yderste fag mod havsiden I de to yderste gennemløb er endevæggene (mod jord) også præget af store misfarvninger fra gennemsivninger I sluseløbet mod øst er der store rustudfældninger på væggen, der viser at der sker korrosion af armering i dækket over denne Der ses ligeledes rustudfældninger ved revner i dækket Figur 8: Gennemsivning og rustudfældning på endevæg i østligste gennemløb
8 / 23 312 Bjælker: Generelt er overfladestrukturen på bjælker og kipningsafstivninger meget grov, formentlig på grund af vanderosion De fleste bjælker er i større eller mindre grad behæftet med støbefejl Det vurderes, at der ved udstøbningen er hældt en beton i formen for at "fore" formen, hvorefter resten af bjælken er udstøbt Dermed er der opstået et støbeskel der er synligt i den nuværende konstruktion Støbeskellet ligger i varierende højde fra bjælkeunderkant med maksimum ved vægge på ca 10 mm over underkant og med minimum ved bjælkemidte, 0-10 mm over undersiden Figur 9: Støbeskel i bjælkeunderside I vestligste slusegennemløb er der i en af bjælkerne observeret et indstøbt træbræddestykke I mange af bjælkerne er der konstateret mellemfine til grove langsgående revner i bjælkens underside ca 50-100 mm over undersiden Revnerne er af varierende længde fra 0,7 m til hele bjælkelængden Revnerne er generelt centreret omkring midten af bjælken, og følger mange steder de føromtalte støbeskel Revner vurderes at være forårsaget af korroderet armering
9 / 23 Figur 10: Grov revne ca 50 mm over bjælkeunderside Enkelte steder er der større betonafskalninger på hjørnerne, forårsaget af korrosion i den bagvedliggende armering Figur 11: Afskalning af beton grundet korroderet armering 313 Vægge Generelt er vægge over vandspejl i rimelig god stand Endevæggene er dog præget af en del af gennemsivninger på det øverste stykke mellem dæk og kipningsafstivninger
10 / 23 Figur 12: Vægge over vandsspejlsniveau er i relativ god stand Der er observeret mellemfine til grove revner i væggene lokalt under stormskot Støbeskellet er beliggende ved bjælkernes underside, og der kan her være risiko for skader såfremt støbeskellet udgør et svagt punkt med hensyn til tæthed Der er dog ingen særlige tegn på at dette er tilfældet 314 Delamineringsundersøgelse Der blev udført stikprøvevis delamineringskontrol på dæk og bjælker i alle fire gennemløb Der er fundet lokale områder med delaminering i dækket omkring afskalninger Der er ligeledes fundet lokale områder med delaminering omkring grove revner ved bjælkeundersiden Der blev ikke registeret delaminering i områder uden synlige tegn på skader, feks revner eller løs beton 315 Karbonatiseringstest Der blev foretaget karbonatiseringsmålinger på bjælker i de to vestligste gennemløb Der blev foretaget tre målinger i det vestligste gennemløb og to i nabogennemløbet Alle målinger viste karbonatiseringsdybder på mindre end 5 mm
11 / 23 Hvor målinger blev udført over en synlig skade/revne kunne der registreres en ufarvet linje langs revnens kanter der indikerer, at betonen lokalt omkring revner er karbonatiseret i hele revnens dybde Figur 13: Karbonatisering i bjælkeunderside < 5 mm Det farvede område angiver, hvor betonen ikke er karbonatiseret 316 Dæklagsmålinger: Der er udført stikprøvevise dæklagsmålinger på dæk og bjælker i de to vestligste gennemløb (samme områder som karbonatiseringsmålinger er udført i) Dæklaget i dækket er meget varierende, fra 7-9 mm i et fag til 32-48 mm i et andet fag Dæklag på bjælkerne er målt både på siden og på undersiden På siden er det mindste dæklag målt til 17-20 mm, mens det største er målt til 53-55 mm På undersiden er det mindste dæklag målt til 20-24 mm, mens det største er målt til 50-54 mm 317 Front- og fløjmure På front- og fløjmure mod nord findes flere grove revner i betonen Det vurderes, at revnerne er opstået over støbeskel mellem de forskellige udstøbninger konstruktionen er opført med Der er ingen tegn på korrosion af armeringen, men revnerne vil forøge risikoen for fremtidig korrosion, såfremt konstruktionerne er armerede
12 / 23 Figur 14: Grov revne i frontmur mod nord 318 Murværk Murværkskonstruktionen på front- og fløjmure mod syd er udført i to omgange Den nederste del er udført ved opførelsen i 1927, mens den øverste del er udført i 1993, da front- og fløjmure blev forhøjet Generelt er murværket præget af forvitring og slid i fuger, og i den nederste del af murværket, den oprindelige del, findes flere områder med frostsprængte sten og manglende fuger Figur 15: Murværk i fløjmur mod syd Frontmuren er hårdest ramt af frostsprængte sten, og især er områderne over sluseportenes fastgørelser i dårlig stand
13 / 23 Figur 16: Murværk i frontmur mod syd 319 Øvrige konstruktioner Varmforzinket rækværk på begge sider af diget er i god stand Malet rækværk på begge sider af Sneum Slusevej er også generelt i god stand, dog er der enkelte steder, hvor rust slår igennem malingen Figur 17: Malet rækværk ved Sneum Slusevej Malet rækværk langs trappeløb er præget af korrosion ved samlinger og fastgørelse til trappe
14 / 23 Betontrapper langs frontmur mod nord er i dårlig stand med store revner og afskalninger Enkelte steder slår revnerne ned igennem frontmuren Figur 18: Trappeløb og malet rækværk i dårlig stand 3110 Stormskot Kun den nedre del af stormskot var synlige under besigtigelsen Digelaget har efterfølgende fremsendt fotos fra en tidligere besigtigelse Ud fra de forelagte fotos kan det konstateres, at skot fremstår i varierende tilstand, fra stærkt rustanløbne med begyndende tæring af stålet til områder med næsten intakt overfladebehandling I områder med intakt overfladebehandling ses dog fortsat mange og store områder med begyndende rustangreb i form af rustpletter i overfladebehandlingen Det antages, at der i løbet at en kort årrække vil ske en kraftig stigning i omfanget af tæringsskader, der på sigt vil medføre at stormskottenes funktion ikke længere kan påregnes opretholdt i fuldt omfang 4 Tilstandsvurdering - Slusegennemløb Det vurderes, at mange af de lokale og spredte afskalninger i dækket er opstået i områder med enten helt utilstrækkeligt dæklag eller defekter i form af feks stenreder, der ikke har ydet den indstøbte armering tilstrækkelig beskyttelse Gennemsivninger i dækket skyldes manglende eller defekt/nedslidt fugtisolering på oversiden af dækket Skaderne er især koncentreret omkring udløbssiden
15 / 23 Skader i bjælker kan for størstedelens vedkommende henføres til defekter opstået under udstøbningen, hvor støbemetoden har resulteret i grove defekter i det nederste område på bjælkerne Støbeskellet har medført en langt mindre tæt beton, og betonen er herudover ofte revnet over og igennem støbeskellet Herved har ilt og fugt haft uhindret adgang til i første omgang at karbonatisere betonen og efterfølgende udvikle armeringskorrosion Karbonatiseringsdybden i betonen er generelt lav, og vil ikke kunne udvikle korrosion på armeringen med de dæklag der blev målt på bjælkerne og på hovedparten af dækket De opståede skader kan dog henføres til defekter med lokalt forøget karbonatiseringsdybde samt manglende/utilsrækkeligt dæklag Det kan dog ikke udelukkes, at nogle skaderne er forårsaget af klorider Klorider kan tænkes tilført konstruktionen på en eller flere af følgende tre måder 1 Støbevand På baggrund af opførelsestidspunktet og den kystnære placering, kan det ikke udelukkes at der har været anvendt kloridholdig vand til støbning (saltvand) 2 Tilslag (sand/sten) Der kan have været anvendt tilslagsmaterialer fra kystnære indvendingssteder, der indeholder klorider 3 Havvand Den tredje mulighed er, at konstruktionen udsættes for påvirkning af havvand Principielt bør sluseporte lukke tæt, når strømmen vender, men på grund af sandaflejringer ved udløb, vil sluseportene ikke altid sikre mod tilbageløb af havvand Hvis der samtidig er høj vandstand, vil kloriderkunne aflejres på overfladerne og migrere ind i betonen, således at der over tid kan opbygges et kritisk kloridindhold i betondæklaget over armeringen Uagtet at kloridinitieret korrosion formentlig ikke er den primære skadesårsag i øjeblikket, vil dette dog være et forhold der på sigt kan medføre accelererende nedbrydning i takt med at kloridinholdet forøges For at fastlægge skadesårsagerne mere præcist, anbefales det, at der udtages 3-5 kloridprofiler i konstruktionen Herved vil det være muligt at få et godt indtryk af kloridniveauet og derved risikoen for mere udbredt korrosion som følge heraf Det bemærkes, at reparationsomfanget vil blive forøget betydeligt såfremt betonen indeholder kritiske mængder af klorider og det vil derfor være en fordel at skadesårsager er fastlagt entydigt inden igangsætning af arbejdet, da det giver et bedre billede af udgifterne til reparation
16 / 23 5 Udbedringsforslag 51 Reparation af beton i slusegennemløb I det følgende er det forudsat, at kun de under besigtigelsen synlige skader repareres 511 Slusegennemløb: Det forudsættes at slusegennemløb tørlægges (se afsnit 512) I forbindelse med tørlæggelsen efterses de nedre og normalt vanddækkede konstruktioner og der igangsættes de nødvendige reparationer Følgende arbejder påregnes udført i alle sluseløb: 1 Vægge, dæk og bundløb afrenses Aflejringer på vægge og dæk afrenses ved sandblæsning 2 Konstruktioner efterses og endeligt reparationsomfang aftales med tilsynet 3 Delamineret og skadet beton fjernes ved behugning Eventuel skadet armering udskiftes 4 Reparationer udføres overvejende med sprøjtebeton, eventuelt suppleret med almindelig kunststofmørtel i enkelte områder 5 Overflader afsluttes med nyt tyndt pudslag i sprøjtebeton, dels for at forsegle overflader, dels for at reparere de erosionsskader der ses i bjælkeoverflader, og som givetvis også optræder på vægge 6 Der er ikke forudsat udskiftning af hele fugtisoleringen på oversiden af dækket, men der bør udføres en lokal reparation over sluseportene, hvor der tydeligvis er defekter/skader, og hvor det vurderes muligt at frilægges dækoversiden relativt simpelt 512 Tørholdelse I udførelsesfasen skal sluseløbene tørlægges ét efter ét for udførelse af reparationsarbejder samt gennemgang af øvrige konstruktionsdele (vægge og bund) Det vurderes, at sluseportene suppleret med en tæt geotekstil/plastik og sandsække på ydersiden kan virke som en tilstrækkelig tæt væg på udløbssiden På indløbssiden mod nord etableres en stålrammekonstruktion med træskot ca 1,5 m fra slusekonstruktionen Stålrammen fungerer som adgangsvej for mandskab og materiel, der kan hejses ned fra Bærmevejen Stålrammen opbygges af U-profiler, der boltes på endevæggene og H-profiler med fastgjorte U-profiler, der danner den øvrige ramme Profilerne fungerer som styr for træskottene Der laves ligeledes en bund- og en topramme af U-profiler, der stabiliserer konstruktionen
17 / 23 Rammekonstruktionen tætnes med tgeotekstil/plastik og sandsække på ydersiden Etablering af rammekonstruktion samt øvrig tætning skal i stort omfang udføres af dykker Efter etablering af skot i begge ender, tørlægges gennemløbet ved pumpning Det antages, at der skal ske vandlænsning fra gennemløbet i hele tørlægningsperioden Der vurderes ikke muligt at anvende hulrummet til stormskottet som flugtvej, da der kun er en fribredde på 450 mm Det vil derfor være nødvendigt at sikre, at vandstanden ikke overstiger en bestemt højde når der arbejdes i gennemløbet Indledningsvist vurderes det, at der skal være ca 30 cm mellem vandspejl og underside bjælker, for at sikre mandskabet tilstrækkeligt, hvis der skulle ske et brud på rammekonstruktionen, og sluseløbet kan fyldes med vand Der kan enten etableres en vandstandsalarm, der ved den maksimale vandstand for arbejdets udførelse ved lyd og blink angiver, at gennemløbet skal rømmes Alternativt kan udføres et overløb i træskottet, så vandet kontrolleret begynder at løbe ind i gennemløbet, og dermed giver mandskab tilstrækkelig med tid til at rømme arbejdsområdet Denne løsning giver også mulighed for at styre vandtrykket på konstruktionen Under arbejdet skal sikkerheds- og redningsudstyr være placeret i gennemløbet
18 / 23 Når Fase 2 Detaljerede undersøgelser og prøvning" igangsættes skal sikkerhed omkring tørholdelsen afklares med Arbejdstilsynet, og en endelig løsning kan detailprojekteres 52 Forstærkning af slusedæk Forslaget omfatter forstærkning af det eksisterende dæk mellem stormskot og sluseudløbet ved udstøbning af nyt selvbærende dæk direkte ovenpå det eksisterende dæk, og er et alternativ til det i afsnit 51 beskrevne forslag til reparation af beton i slusegennemløb Ved etablering af et nyt selvbærende dæk kan det eksisterende dæk nedbrydes uden at der opstår risiko for kollaps af konstruktionen Ved at forankre det eksisterende dæk til det nye dæk sikres det, at der ikke pludseligt falder større stykker beton ned og spærrer gennemløbet Principsnit og detaljer vist i bilag 1 Dækket beregnes svarende til at kunne bære egenvægten og overliggende jord Eksisterende vægge bruges fortsat som understøtning for dækket, der føres ca 0,5 m ud over eksisterende endevægge for at sikre effektiv afledning af vand fra konstruktionen Dækket og omkringliggende konstruktioner frilægges og afrenses Jord deponeres på diget så tæt på arbejdsstedet som muligt Efter afslutning genudlægges materialer og der sås nyt græs Inden armering og udstøbning af det nye dæk afrenses den eksisterende overflade ved sandblæsning Der skabes forbindelse mellem det eksisterende og det nye dæk via iborede armeringsjern, der også bruges som bæringer til armeringen i den nye konstruktion Det nye dæk udføres med 25 0/00 fald mod endevægge og beskyttes med tynd isolering og geotextil Støbeskel strimles med bitumenmembran Eksisterende frilagte betonoverflader afrenses og beskyttes på samme måde Eventuelle betonskader repareres inden tilbagefyldning med jord Langs ydervægge ibores armeringsstænger der når ned igennem det eksisterende dæk til ydervæggene for at sikre, at jordtryk på væggen kan optages i det nye dæk Fløjmure og vægge til stormskot forankres ligeledes til det nye dæk via klæbeforankrede armeringsjern, således at disse konstruktioner er fuldt forankrede i det nye dæk Dækket udstøbes med 40 MPa beton Armeringsdæklaget vil være ca 40 mm Metoden kan også anvendes til sikring af den del af slusegennemløb der er beliggende under bærmevejen
19 / 23 53 Andre Arbejder På baggrund af den udførte tilstandsundersøgelse anbefales det, at der udføres følgende udbedringsarbejder på øvrige konstruktioner: 531 Front- og fløjmure Omfugning af murværk, herunder udskiftning af frostsprængte sten Lokale reparationer af revner i frontmuren mod nord ved bærmevejen Skaderne på front- og fløjmure vurderes at ikke at være kritiske, og vil kunne udføres indenfor en periode på 3-5 år 532 Stormskot Stormskot optages ved hjælp af kran, der løfter skot ud af styrene Af sikkerhedsmæssige årsager udføres reparationsarbejderne i umiddelbar nærhed af slusen, så skot kan genmonteres med kort varsel, såfremt dette vurderes nødvendigt under reparationsarbejdet Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende: Afrensning til SA 2,5 ved sandblæsning (helt rent stål) Reparation af eventuelle gennemtæringer ved indsvejsning af reparationsstål Grunding og maling af alle ståloverflader Malingsbeskyttelsen vil svare til klasse C4 Im2 eller klasse C5 Im2 i henhold til ISO 12944-2 Beskyttelsen svarer en placering i aggressivt miljø, i/ved hav- og brakvand 533 Øvrige konstruktioner Udskiftning af rækværk langs trapper Reparation af betontrapper Afrensning og maling af rækværk langs Sneum slusevej Der vurderes at rækværket langs trapperne er i så dårlig stand, at det er nødvendigt at udskifte disse indenfor 1-2 år Det vil være naturligt at udføre reparation af betontrapper og revner i frontmure i samme omgang Rækværk langs Sneum Slusevej er generelt i god stand, og der vurderes at afrensning og maling bør udføres indenfor 3-5 år
20 / 23 6 Økonomisk overslag På baggrund af de i afsnit 5 beskrevne arbejder er der udarbejdet overslag over de økonomiske udgifter Alle beløb er ekskl moms 61 Reparation af beton i slusegennemløb Arbejde Kr Slusegennemløb - Tørholdelse 500000 Slusegennemløb, reparationer 800000 Reparation af fugtisolering 200000 Front- og fløjmure, murværk 200000 Rækværker, maling og reparation 50000 Stormskot 300000 Diverse reparationsarbejder 100000 Byggeplads 150000 Entreprenørudgifter, i alt 2300000 Projektering og udbud 75000 Byggeledelse og tilsyn 125000 Uforudseelige, 15% 350000 Overslag, i alt 2850000
21 / 23 62 Forstærkning af slusedæk Arbejde Kr Jordarbejde 200000 Betonarbejder, nyt dæk 725000 Fugtisolering 50000 Front- og fløjmure, murværk 200000 Rækværker, maling og reparation 50000 Stormskot 300000 Diverse reparationsarbejder 100000 Byggeplads 150000 Entreprenørudgifter, i alt 1775000 Projektering og udbud 100000 Byggeledelse og tilsyn 125000 Uforudseelige, 15% 300000 Overslag, i alt 2300000 Såfremt det vælges at forstærke slusegennemløbet under bærmevejen, vurderes meromkostningen til ca kr 350000, og den samlede omkostning vil hermed være kr 2650000 63 Vurdering Forstærkning af slusedækket ved udstøbning af nyt betondæk er kr550000 billigere end en reparationsløsning, dog kun kr 200000 billigere såfremt forstærkning under bærmevejen også ønskes igangsat Skadesbilledet i undersiden af betondækket under bærmevejen er betydeligt mindre end på den øvrige konstruktion, og en eventuel forstærkning kan derfor udsættes, formentlig 10 15 år vurderet på konstruktionens tilstand og fugtisoleringens alder
22 / 23 Det vurdere, at forstærkningsløsningen vil medføre mindre vedligeholdsudgifter fremover samtidig med at sikkerheden for slusens funktion og stabilitet er betydeligt forøget
23 / 23 7 Bilag 1