ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

Relaterede dokumenter
ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 1 DG B 4A LIMITE DA

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 27 Offentligt

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 12, 18, 40, 44 og 52,

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

UDKAST TIL UDTALELSE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Forslag til forordning (COM(2019)0053 C8-0039/ /0019(COD)) EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Forslag. Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale

ophold 7107/15 KHO/gj DGD 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2015 (OR. en) 7107/15 Interinstitutionel sag: 2015/0049 (NLE)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0373 Offentligt

Ønsker du at arbejde i et andet EU-land? Hvad er dine rettigheder! Ajourført version 2007

UDKAST TIL BETÆNKNING

Retten til frit at færdes og opholde sig i EU's medlemslande for unionsborgere og deres familie

Europaudvalget EUU alm. del E 23 Offentligt

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

(Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0505 Offentligt

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. oktober 2017 (OR. en)

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

9949/16 hsm/ams/hsm 1 DG B 3A

RÅDETS DIREKTIV 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 21. februar 2013 *

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

*** UDKAST TIL HENSTILLING

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

L 283/36 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Ref. Ares(2014) /07/2014

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2016 (OR. en)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

Retten til at færdes. og opholde sig frit i Europa. En vejledning om dine rettigheder som unionsborger. Europa-Kommissionen

Procedure for samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse ***I

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012

DIREKTIVER. (EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk.

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0645 Offentligt

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

ÆNDRINGSFORSLAG

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som farmaceut eller farmakonom på apoteker i Danmark for statsborgere fra EU- og EØS-lande m.v.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. september 2016 (OR. en)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Forslag. til. Europæiske Union uden en aftale. Kapitel 1. Formål, definitioner og anvendelsesområde

Forslag. Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Transkript:

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED En af EU-borgernes fire frihedsrettigheder er arbejdskraftens frie bevægelighed. Den omfatter arbejdstagernes ret til bevægelighed og ophold, ret til indrejse og ophold for familiemedlemmer og ret til at arbejde i en anden medlemsstat og blive behandlet på lige fod med statsborgere i denne medlemsstat. Der gælder i nogle lande begrænsninger for borgere, som kommer fra nye medlemsstater. Reglerne om adgang til sociale ydelser udformes i dag primært gennem Domstolens retspraksis. RETSGRUNDLAG Artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 20, 26 og 45-48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område; forordning (EU) nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen; forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og dens gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/2009. EU-Domstolens retspraksis. MÅL Arbejdskraftens frie bevægelighed er et af EU's grundlæggende principper. Den er fastsat i artikel 45 i TEUF og er dermed en grundlæggende rettighed for arbejdstagere. Den forudsætter afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. RESULTATER Ifølge oplysninger fra Eurostat var 3 % af EU's borgere (15,3 mio. mennesker) i slutningen af 2014 bosat i en anden medlemsstat end den, hvori de er statsborgere. I en Eurobarometerundersøgelse fra 2010 havde 10 % af de adspurgte i EU tidligere boet og arbejdet i et andet land, mens 17 % agtede at benytte retten til fri bevægelighed engang i fremtiden. A. De nuværende almindelige bestemmelser om fri bevægelighed Enhver statsborger fra en medlemsstat har ret til at søge arbejde i en anden medlemsstat på samme betingelser som de indenlandske arbejdstagere. Vedkommende har ret til at modtage samme bistand fra de nationale arbejdsformidlinger som statsborgere i værtsmedlemsstaten uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, ligesom vedkommende har ret til at opholde sig i værtslandet i en periode, som er tilstrækkelig lang til at lede efter arbejde, søge en stilling og blive ansat. Denne ret gælder for alle arbejdstagere fra andre medlemsstater, uanset om de er fastansatte, sæsonarbejdere, grænsependlere eller leverer tjenesteydelser. Arbejdstagere må Emneblade om Den Europæiske Union - 2017 1

ikke udsættes for forskelsbehandling, for eksempel hvad angår sprogkrav, som ikke må gå ud over, hvad der er rimeligt og nødvendigt for det pågældende job. Disse bestemmelser gælder ikke for udstationerede arbejdstagere, som ikke benytter sig at deres ret til fri bevægelighed. I stedet er det arbejdsgiverne, der benytter sig af deres frihed til at tilbyde tjenesteydelser ved at sende deres arbejdstagere midlertidigt til udlandet. Udstationerede arbejdstagere er kun beskyttet i henhold til direktivet om udstationering af arbejdstagere (direktiv 96/71/EF), som fastsætter minimumsbestemmelser og -vilkår for beskæftigelse i værtslandet, og det dertil knyttede håndhævelsesdirektiv (direktiv 2014/67/EU), som skal forhindre underbydning af lokale tjenesteudbydere. I lyset af de betragtelige forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår udstationering af arbejdstagere har Kommissionen foreslået en revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere i marts 2016, herunder det ændrede perspektiv med, at det samme arbejde på samme sted burde give samme løn. Inden maj 2016 havde elleve nationale parlamenter iværksat proceduren med gult kort på grund af tvivl om overholdelse af nærhedsprincippet. I juli 2016 tog Kommissionen de spørgsmål, der var blevet rejst, op til fornyet overvejelse, men besluttede sig til at fastholde det oprindelige forslag. Forslaget er i øjeblikket under behandling i Parlamentet. 1. Arbejdstagernes ret til bevægelighed og ophold Med direktiv 2004/38/EF indførtes unionsborgerskab som den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere, når de udøver deres ret til at bevæge og opholde sig frit i EU. I de første tre måneder har enhver EU-borger ret til at opholde sig i andet EU-land uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om, at de skal have et gyldigt identitetskort eller pas. For længere perioder kan værtsmedlemsstaten kræve, at en borger anmelder sin tilstedeværelse i et land inden for en rimelig tidsfrist, der ikke er udtryk for forskelsbehandling. Vandrende arbejdstageres ret til tage ophold i mere end tre måneder er stadig underlagt visse betingelser, som varierer alt afhængig af den pågældende borgers status: For EU-borgere, der ikke er arbejdstagere eller selvstændige, afhænger retten til ophold af, om de har tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for værtsmedlemsstatens socialhjælpssystem, og om de har sygesikring. EU-borgere opnår permanent opholdsret i værtsmedlemsstaten efter fem års uafbrudt lovligt ophold. Ved direktiv 2004/38/EF ændredes forordning (EØF) nr. 1612/68 med hensyn til familiesammenføring og udvidede definitionen af»familiemedlemmer«, som tidligere var begrænset til ægtefæller, slægtninge i lige linje under 21 år eller børn eller slægtninge i opadgående linje, for hvem man har forsørgerpligt, således at den også omfatter registrerede partnere, såfremt registreret partnerskab i henhold til værtsmedlemsstatens lovgivning sidestilles med ægteskab. Disse familiemedlemmer har uanset deres nationalitet ret til at opholde sig i samme land som arbejdstageren. 2. Beskæftigelse Arbejdstagere, som er statsborgere i en anden medlemsstat, må ikke på grundlag af deres nationalitet behandles anderledes end indenlandske arbejdstagere på værtsmedlemsstatens område hvad angår arbejds- og beskæftigelsesvilkår. Dette gælder især i spørgsmål vedrørende ansættelse, afskedigelse og aflønning samt faglig uddannelse og omskoling. Statsborgere fra én medlemsstat, som arbejder i en anden medlemsstat, har de samme sociale og skattemæssige fordele samt adgang til boliger som arbejdstagerne i den pågældende medlemsstat og har ret til ligebehandling i forbindelse med udøvelse af fagforeningsrettigheder. Retten til at opholde sig i værtslandet efter at være holdt op med at arbejde er nu fastlagt i direktiv 2004/38/EF. Jobsøgende har ret til at opholde sig i en medlemsstat i over seks måneder Emneblade om Den Europæiske Union - 2017 2

(EU-Domstolen, sag C-292/89, Antonissen) uden at skulle opfylde yderligere betingelser, hvis de fortsætter med at søge beskæftigelse i værtsmedlemsstaten og har en "reel chance" for at finde arbejde. I løbet af denne periode kan de ikke udvises. Efter erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten er EU-borgere ikke længere underlagt nogen betingelser (såsom tilstrækkelige finansielle midler), men kan, hvis det er nødvendigt, regne med social bistand i værtslandet, ligesom dets egne statsborgere kan det. Efter at EU-borgerskabet er indført, har Domstolen udvidet adgangen til sociale ydelser til EU-borgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat (sag C-184/99, Grzelczyk, sag C-224/98, D Hoop). Førstegangsjobsøgendes status er for øjeblikket genstand for intens drøftelse, eftersom disse personer ikke har nogen status af arbejdstager, som skal bevares. I sagerne C-138/02, Collins, og C-22/08, Vatsouras, fandt Domstolen, at sådanne EU-borgere har ret til lige adgang til finansielle ydelser med henblik på at lette adgangen til arbejdsmarkedet for jobsøgende. En sådan ydelse kan følgelig ikke betragtes som nogen»social ydelse«, som direktiv 2004/38/EF udelukker adgang til. Medlemsstaterne kan dog kræve, at der er reel forbindelse mellem den jobsøgende og arbejdsmarkedet i den pågældende medlemsstat. Domstolen har skabt yderligere klarhed omkring tidligere ansatte arbejdstagere i Alimanovicdommen (C-67/14). De pågældende havde været i arbejde og havde derefter bevaret deres status som arbejdstagere i yderligere seks måneder, efter at de havde mistet deres arbejde (direktivets artikel 7, stk. 3, litra c)). Domstolen fastslog imidlertid, at EU-borgere efter udløbet af dette tidsrum kun kan kræve samme behandling som statsborgere i landet og dermed få adgang til socialsikring, hvis deres ophold i den pågældende medlemsstat opfylder betingelserne i direktivet. Selv om direktivets artikel 14, stk. 4, litra b), forbyder udsendelse af arbejdsløse EUborgere, så længe de fortsat søger arbejde, giver artikel 24, stk. 2, udtrykkeligt en medlemsstat ret til at nægte at udbetale sociale ydelser til EU-borgere, hvis opholdsret udelukkende bygger på denne ikke-udsendelsesbestemmelse. Domstolen fastslog endvidere, at det i modsætning til en udsendelsesafgørelse, hvor der skal tages hensyn til EU-borgerens personlige forhold, ikke er nødvendigt at foretage en individuel vurdering, når der er tale om social bistand. Omvendt kan ikke-erhvervsaktive EU-borgeres ret til ydelser gøres afhængig af deres lovlige ophold hvilket i sig selv forudsætter, at de råder over tilstrækkelige finansielle midler. Domstolen fastslog dog i Brey-dommen (C-140/12), at selve det faktum, at en person ansøger om en ydelse, ikke er tilstrækkeligt til at dokumentere, at denne person ikke kan forsørge sig selv, og der skal tages hensyn til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i de enkelte tilfælde, i forbindelse med vurdering af den byrde, som udbetalingen af en ydelse ville pålægge den nationale sociale sikringsordning. I Brey-sagen fulgte Domstolen sin retspraksis fra Trojanisagen (C-456/02), hvorefter en ikke-erhvervsaktiv borger fortsat har ret til ligebehandling hvad angår sociale ydelser, så længe vedkommende ikke er blevet udsendt. Domstolen har dog for nylig i betragtelig grad fraveget denne retspraksis ved at nægte ret til ydelser for en ikke-erhvervsaktiv EU-borger, der udelukkende var rejst ind i værtsmedlemsstaten for at ansøge om ydelser (sag C-333/13, Dano): Den fastslog, at retten til ligebehandling, som ville omfatte adgang til ydelser, forudsætter lovligt ophold i henhold til direktiv 2004/38/EF, hvilket sagsøgeren ikke havde på grund af utilstrækkelige finansielle midler. Domstolen bekræftede sin tidligere retspraksis i 2016 (sag C-308/14, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige), idet den fastslog, at der intet er til hinder for, at udbetaling af sociale ydelser til unionsborgere, der ikke er erhvervsmæssigt aktive, gøres betinget af, at disse opfylder de nødvendige krav for at have lovlig opholdsret i værtsmedlemsstaten. Ved denne afgørelse ser det ud til, at Domstolen tillader medlemsstaterne at nægte lige adgang til sociale ydelser, uden at de behøver at ophæve den ikke-erhvervsaktive borgers opholdstilladelse. Denne nye tilgang kan true den sociale samhørighed i værtsmedlemsstaterne, da det skaber en Emneblade om Den Europæiske Union - 2017 3

underklasse af EU-borgere, som ikke kan udsendes, men som må klare sig uden den sociale bistand, som statsborgere i det pågældende land i samme situation modtager. I lyset af den retstilstand, der på denne måde bliver skabt af Domstolen, foreslår Kommissionen i sit forslag til ændring af reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger en præcisering af rettighederne for ikke-erhvervsaktive EU-borgere, der flytter til udlandet (5.10.4). Endelig giver artikel 35 i direktivet udtrykkeligt medlemsstaterne ret til at tilbagekalde rettigheder i henhold til direktivet, når der er tale om misbrug af disse rettigheder eller svig. B. Begrænsninger af den frie bevægelighed I henhold til traktaten kan medlemsstaterne nægte en EU-borger ret til indrejse eller ophold på deres område under henvisning til hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed. Sådanne foranstaltninger skal være begrundet i den pågældendes personlige adfærd, som skal udgøre en tilstrækkelig alvorlig og konkret trussel, som berører statens grundlæggende interesser. I direktiv 2004/38/EF fastsættes der i denne forbindelse en række proceduremæssige garantier. I henhold til artikel 45, stk. 4, i TEUF gælder arbejdskraftens frie bevægelighed ikke for ansættelse i den offentlige sektor, selvom EU-Domstolen dog har fortolket denne undtagelse meget restriktivt, idet den siger, at kun stillinger, hvor der er tale om udøvelse af offentlig myndighed og ansvar for beskyttelse af statens almene interesser (f.eks. landets interne og eksterne sikkerhed), kan begrænses til landets egne statsborgere. I en overgangsperiode efter nye medlemsstaters tiltrædelse kan der anvendes visse betingelser, som begrænser den frie bevægelighed for arbejdstagere fra, til og mellem disse medlemsstater. Disse begrænsninger vedrører ikke rejser til udlandet eller selvstændig virksomhed, og de kan være forskellige fra den ene medlemsstat til den anden. De resterende overgangsperioder, der gjaldt for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse i 2007, blev ophævet den 1. januar 2014. Der er i øjeblikket overgangsperioder for kroatiske statsborgere, som skal ophæves senest i juli 2020. C. Foranstaltninger til fremme af den frie bevægelighed Som et grundlæggende princip skal enhver EU-borger frit kunne udøve sit erhverv i en hvilken som helst medlemsstat. Den praktiske gennemførelse af dette princip hindres dog ofte af nationale krav til adgang til visse erhverv i værtslandet. Ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er blevet ændret for at gøre arbejdsmarkederne mere fleksible og tilskynde til mere automatisk anerkendelse af kvalifikationer. Direktiv 2005/36/EF (ændret ved direktiv 2013/55/EU) om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer konsoliderer og opdaterer de 15 eksisterende direktiver, som dækker næsten alle anerkendelsesbestemmelser (3.1.5), og giver mulighed for innovative tiltag såsom det europæiske erhvervspas og den gensidige evaluering af lovregulerede erhverv. Eures (Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste) er et samarbejdsnetværk, der inddrager Kommissionen og de offentlige arbejdsformidlinger i EU- og EØS-medlemsstaterne samt andre partnerorganisationer og Schweiz (jf. 5.10.3). Gennem forordning 2016/589 (der erstatter den tidligere forordning 492/2011) har Eures fra 2016 yderligere forbedret selvbetjeningsværktøjerne på sin digitale platform, så der er udviklet en virkelig europaomspændende jobmobilitetsportal, der indfører automatiseret matchning af de jobsøgendes kvalifikationer og jobmuligheder. Medlemsstaterne bør nu gøre alle ledige job og jobansøgninger offentliggjort på nationalt plan tilgængelige på Eures-portalen, og portalen bør give generelle oplysninger om leve- og arbejdsvilkår i bestemmelseslandet, herunder sprogkurser, og give mere personaliseret karriere- og rekrutteringsrådgivning. Den vil også i Emneblade om Den Europæiske Union - 2017 4

højere grad inddrage arbejdsmarkedets parter i netværket og give bedre støtte til partnerskaber på tværs af grænserne. EU har gjort store bestræbelser på at skabe et klima, der er befordrende for arbejdskraftens mobilitet. Det drejer sig bl.a. om følgende: et europæisk sygesikringskort og et direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser koordineringen af de sociale sikringsordninger takket være forordning (EF) nr. 883/2004 og gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/2009 (5.10.4) vedtagelsen i april 2014 af direktiv 2014/16/EU om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder vedtagelsen i april 2014 af direktiv 2014/54/EU om foranstaltninger, der letter udøvelsen af de rettigheder, som arbejdstagerne nyder i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, der specifikt indeholder nye klagemuligheder for arbejdstagere, der udsættes for forskelsbehandling. EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE Europa-Parlamentet anser alle beskæftigelsesrelaterede emner for at være en del af EU's vigtigste prioriteter og har altid understreget, at EU og dets medlemsstater som et af målene med det fuldstændige indre marked bør samordne deres indsats i denne forbindelse og fremme arbejdskraftens frie bevægelighed. Europa-Parlamentet spiller en dynamisk rolle i etableringen og forbedringen af det indre marked, og det har altid på det kraftigste støttet Kommissionens indsats på dette område. I sin beslutning af 16. januar 2014 om overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU understregede Parlamentet, at retten til fri bevægelighed i arbejdsmæssig sammenhæng ikke kan forbindes med misbrug af sociale sikringsordninger (se også Domstolens dom i sag C-413/01, Ninni-Orasche), og opfordrede medlemsstaterne til at afholde sig fra enhver form for foranstaltninger, der kan påvirke retten til fri bevægelighed. Med hensyn til koordinering af social sikring opfordrede Parlamentet i sin beslutning fra januar 2014 om social beskyttelse for alle Kommissionen til at gennemgå lovgivningen og overvåge gennemførelsen og koordineringen af socialsikringssystemerne for at sikre vandrende arbejdstagere i EU ret til ydelser. Marion Schmid-Drüner 06/2017 Emneblade om Den Europæiske Union - 2017 5