Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Relaterede dokumenter
BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Erdedanskesøerblevetforstore?

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Udnyt dine data og boost soholdet

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

Effektivitsrapport for avlsdyr

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SENESTE NYT OM SOFODRING

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Viden, værdi og samspil

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Transkript:

Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller holdbarhed. MEDDELELSE NR. 856 1. DECEMBER 2009 AF: Flemming Thorup Såvel alder som brunstnummer ved løbning har betydning for kuldstørrelsen hos polte. I tre besætninger blev effekten af at løbe polte i første, anden eller tredje brunst undersøgt. Personalet i besætning 3 løb kun polte i første og i anden brunst. Uanset alder ved første brunst, så steg kuldstørrelsen i gennemsnit med én gris, hvis polten blev løbet i anden eller tredje brunst. Denne effekt var statistisk sikker i to besætninger, mens der ikke var effekt af brunstnummer i den tredje besætning. Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for kuldstørrelsen i andet kuld. Faringsprocenten blev ikke påvirket af brunstnummer ved løbning. Brunstnummer ved løbning havde ikke statistisk sikker betydning for moderegenskaberne i første kuld, når disse blev målt som pattegrisenes tilvækst og dødelighed. Polte løbet i anden eller tredje brunst vejede statistisk sikkert 13 og 14 kg mere ved faring end polte løbet i første brunst. En del af denne vægtforskel forsvandt i løbet af dieperioden. Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for søernes senere holdbarhed. De fleste polte blev observeret i brunst første gang ved en alder på 6-8 måneder. Det er betydeligt senere end observeret i en undersøgelse gennemført i 1992 [2]. Alderen ved første brunst varierede betydeligt imellem besætningerne. Der var stor forskel mellem besætningerne på den procentdel polte, der blev udsat før løbning. Ud fra denne afprøvning kan det anbefales at poltene løbes i anden brunst. Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store SIDE 1

kuld og også efterfølgende kan producere mange store kuld i besætningen. Betydningen af henholdsvis alder og brunstnummer er svær at beskrive hver for sig, da en polt bliver 21 dage ældre, hver gang løbning udsættes til næste brunst. Tidligere afprøvninger viser, at alderen ved løbning har stor betydning for kuldstørrelsen, såvel i første kuld, som i det efterfølgende [2], [3]. Ud over poltens alder, forventes brunstnummer ved løbning at have betydning for den efterfølgende frugtbarhed. En række undersøgelser viser, at huldet og vægten ved løbning har begrænset betydning for frugtbarheden [4]. Det er ikke afklaret, om øget alder ved løbning vil medføre en større modenhed ved faring i form af bedre holdbarhed og bedre moderegenskaber. Det er også uafklaret, om senere løbning til første kuld vil medføre, at søerne så bliver større ved første og ved senere faringer. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger med indkøb af LY-polte. Ved levering til besætningerne blev poltene inddelt i tre ens grupper med hensyn til alder og vægt, øremærket med det kommende sonummer og fik udtaget en blodprøve. Blodprøven blev analyseret for niveau af progesteron. Ved et progesteronniveau i blodet over 7 gram progesteron pr. liter blod, har polten allerede haft én eller flere brunstcykli. Denne test er ikke sikker, da progesteronniveauet først når over grænseværdien tre dage efter ægløsning, og falder igen 16 dage efter ægløsning. Statistisk set kan man forvente at finde 2/3 af de cykliske polte ved testen [2]. Alle polte indgik i afprøvningen uanset blodprøveresultatet, der først blev anvendt i den afsluttende statistiske behandling af afprøvningsresultaterne. Polte i gruppe 1 blev insemineret ved observation af første brunst. Ved brunst hos polte i gruppe 2 og 3 blev første brunst blot noteret, mens selve løbningen blev foretaget i den brunst, der blev observeret mindst 15 (gruppe 2) eller mindst 35 dage senere (gruppe 3). Polte, der blev udsat før eller efter løbning, er registreret med tidspunkt og årsag til udsættelse. En del af de polte, der blev udsat på grund af brunstmangel, blev undersøgt på slagteriet. Søerne blev vejet ved flytning ind i farestalden og ved fravænning. For at undersøge moderegenskaberne i første diegivning blev cirka 25 polte pr. gruppe i besætning 1 og 2 udvalgt til at passe låste kuld. I disse kuld måtte der ikke flyttes grise til kuldene efter vejning. Kuldene blev vejet efter kuldudjævning og ved fravænning. Besætning 1 og 2 var nyetablerede besætninger. Her kom poltene i karantæne i slagtesvinestalde. Brunstkontrollen og løbningen foregik i karantænestaldene ved at ornerne patruljerede udenfor stierne. Ornekontakt igennem forværket i slagtesvinestierne var ikke optimal i forhold til anbefalingen, hvor ornen har direkte trynekontakt med den enkelte polt. En del af poltene blev løbet i poltestaldene, mens andre blev løbet i velfungerende nye løbebokse, eller i drægtighedsstaldene. Besætning 3 indgik i forbindelse med en udvidelse. Her blev poltene brunstkontrolleret og insemineret i en decideret polteløbestald. Personalet i besætning 3 løb alle polte fra gruppe 3 i anden brunst. Disse polte blev omdøbt til gruppe 2, så denne besætning bidrog med 61 polte i gruppe 1 og 130 polte i gruppe 2. Da problemet med styringen blev bemærket, ophørte indsættelse af nye dyr i afprøvningen i besætning 3. Bortset fra brunstnummer for løbning, så afveg management omkring poltene og søerne ikke fra besætningernes drift. Der blev ikke anvendt hormonbehandling af polte eller søer med brunstmangel og ikke benyttet faringsinduktion i de tre besætninger i projektperioden. SIDE 2

I forventning om, at kuldnummer og dermed alder ved løbning vil påvirke søernes vægt ved første og følgende faringer, blev søerne vejet ved indgang og afgang fra farestalden. Det var forventet, at højere alder ved faring betød, at søerne bedre kunne passe grisene. Dette blev undersøgt ved, at kuldene hos cirka 25 første kuldssøer pr. gruppe i besætning 1 og 2 blev låst efter kuldudjævning. Kuldet blev vejet, hvorefter der ikke måtte flyttes nye grise ind i de låste kuld. Søerne startede med lige mange grise i alle tre grupper. Kuldet blev vejet igen ved fravænning, og dødelighed og fraflytning af efternølere blev gjort op. Antallet af totalfødte grise og procentdelen af polte, der nåede frem til tredje faring, var primære variable. Totalfødte grise er analyseret ved lineær logistisk regression. Procentdelen af polte, der nåede tredje faring, er analyseret ved logistisk regression. Resultater og diskussion Brunst og udsætning før første brunst Der indgik i alt 836 polte, der var cirka 6 måneder gamle ved blodprøvning. Kun 1,9 pct. af poltene havde været cykliske inden de indgik i afprøvningen. Det var derfor muligt at registrere første brunst hos næsten alle poltene. De få polte, der havde været cykliske, fortsatte i den gruppe de allerede var indsat i, som om de ikke havde haft en brunst før levering. Tabel 1 viser, at kun 1,9 pct. af poltene havde været i brunst inden brunstkontrollen blev indledt i de tre besætninger. Dette afveg betydeligt fra en tidligere afprøvning [1], hvor næsten halvdelen af poltene allerede havde været i brunst, når brunstkontrol og ornekontakt blev indledt. Af de 836 polte blev 8 pct. udsat inden første løbning. Der var store besætningsforskelle her. I besætning 1, hvor 12 pct. af poltene ikke blev løbet, viste slagteundersøgelser af 20 polte, at alle var cykliske ved slagtning, og derfor kunne være løbet. Den gennemsnitlige alder ved første brunst påvirkes meget af, hvor tålmodig driftslederen var, inden poltene blev udsat. Derfor anvendes i tabel 1 alderen, hvor halvdelen af poltene var observeret i brunst, i stedet for gennemsnitsalderen. Faringsprocenten og kuldstørrelsen var begge højest i besætning 1. Antal totalfødte og antal dødfødte grise var lavest i besætning 3. Ved beregning af gennemsnit for forsøgsgrupperne har det derfor været nødvendigt at korrigere for besætning, da besætning 3 s resultater ikke indgik i gruppe 3, da der ikke blev løbet polte i denne gruppe. Tabel 1. Besætningsresultater SIDE 3

Besætning Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 I alt/ gns. Antal polte ved øremærkning 364 282 190 836 Pct. polte med højt progesteronniveau (cykliske polte) 1,9 0 3,7 1,9 Alder, hvor 50 pct. af poltene var observeret i brunst, dage 206 190 230 - Pct. af indsatte polte løbet 88 95 95 92 Pct. af løbne polte udsat før faring 5 6 8 Faringsprocent 87 84 83 85 Totalfødte grise 14,3 14,0 13,5 14,0 Dødfødte grise 1,4 1,2 0,9 1,2 Alder ved første brunst Figur 1 viser alderen ved henholdsvis observation af brunst (altså ikke nødvendigvis første løbning), og alder ved udsætning af de polte, der ikke kom i brunst. Data angives samlet for de tre besætninger. Selv om enkelte polte først blev udsat, da de var 16 måneder gamle, blev der næsten ikke fundet cykliske polte, der var over 11 måneder gamle. Under normale forhold kan man således ikke forvente brunst hos en polt, hvis den ikke har vist brunst, den dag den bliver 11 måneder gammel. SIDE 4

Figur 1. Data for alle polte i alle tre besætninger. Alder ved observation af første brunst og alder for udsætning af de polte, der ikke viste brunst. Figur 2 viser spredningen i alder ved første observation af brunst for hver af de tre besætninger. Der var tydeligvis en optimal alder for brunst i hver af de tre besætninger. Ved denne alder kom cirka 60 pct. af poltene i brunst indenfor en alder af +/ 20 dage. Den store forskel mellem besætningerne skyldes sandsynligvis forskelle i fodringsstrategi, opstaldning og ornekontakt. Figur 2. Alder ved poltens første observerede brunst i de tre besætninger. Kurverne angiver procentdelen af besætningens cykliske polte, der var cykliske ved en given alder. Brunstnummerets betydning for frugtbarheden Tabel 2 viser frugtbarheden i først kuld i forhold til, om poltene var løbet i første, anden eller i tredje brunst. Antallet af totalfødte grise blev korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning, alder ved første brunst og status SIDE 5

(cyklisk/ikke cyklisk) ved indgang i afprøvningen. Tabel 2. Produktionsresultater i første kuld. Effekt af brunstnummer ved løbning. Alle tre besætninger. Brunstnummer ved første løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Antal polte løbet 269 308 192 Faringsprocent 84 86 85 Totalfødte grise 14,2 15,5 15,1 Dødfødte grise pr. kuld 1,1 1,2 1,5 Forskellen på faringsprocenten og på antallet af dødfødte grise var ikke statistisk sikker. De mange dødfødte grise i gruppen Tredje brunst skyldes, at besætning 3 med det laveste antal dødfødte grise ikke løb polte i tredje brunst. Grundet statistisk sikker vekselvirkning mellem brunstnummer og besætning er antal totalfødte grise pr. besætning og gruppe vist i tabel 3. Tabel 3. Kuldstørrelse i første kuld. Angivet pr. gruppe og besætning. Brunstnummer ved første løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Besætning 1 13,2 a 15,2 b 14,7 b Besætning 2 13,4 d 14,8 e 14,1 de Besætning 3 13,8 f 13,5 f mangler a, b, d, e, f: Forskelligt indeks angiver at tallene er statistisk sikkert forskellige indenfor besætningen. Tabel 3 viser, at i besætning 1 og 2 var der statistisk sikker forskel på kuldstørrelsen mellem løbning i første og anden brunst. I besætning 3 var der ingen forskel på kuldstørrelsen mellem løbning i første og i anden brunst. Kun i besætning 1 var der flere grise ved løbning i tredje brunst i forhold til første brunst (se også figur 3). Tabel 4. Produktionsresultater i andet kuld. Effekt af brunstnummer ved løbning. Alle tre besætninger. SIDE 6

Brunstnummer ved første løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Antal polte løbet 240 272 176 Faringsprocent 82 84 88 Totalfødte grise 15,5 15,9 16,0 Dødfødte grise 1,5 1,3 1,6 I andet kuld var der ikke statistisk sikker forskel på faringsprocenten, kuldstørrelsen eller antal dødfødte grise, i forhold til brunstnummer ved løbning. Besætningernes betydning for effekt af brunstnummer ved løbning Figur 3 angiver rådata bag tabel 3 grafisk. Effekten af brunstnummer var tydelig i både besætning 1 og 2 men totalt fraværende i besætning 3. Der er ikke nogen god forklaring på denne store forskel i effekt af brunstnummer mellem besætningerne. Figur 3. Effekt på antal totalfødte grise ved første faring af brunstnummer ved løbning. Effekten er vist pr. besætning. Besætning 3 løb ikke polte i tredje brunst. Signifikansniveauer fremgår af tabel 3. Effekt af alder ved første brunst på kuldstørrelsen Figur 4 viser, at kuldstørrelsen i alle grupper steg med stigende alder ved første brunst. Især polte, der viste SIDE 7

første brunst ved en alder på 6 måneder havde lav kuldstørrelse uanset brunstnummer ved løbning. Ses der på polte med første brunst ved 6 måneder, så var de 6 uger ældre, når de blev løbet i tredje brunst. Denne højere alder ved løbning forbedrede ikke kuldstørrelsen i forhold til polte med brunst ved 7 måneder løbet i anden brunst, selv om disse to grupper må forventes at være lige gamle. Besætning 3 havde en lavere gennemsnitlig kuldstørrelse, og da besætningen ikke leverede resultater til 3. søjle, så bliver resultaterne misvisende, hvis besætningens data indgår i figur 4. Figur 4. Effekten på kuldstørrelsen af alder ved poltens første observerede brunst og af brunstnummeret ved løbning. Hvis første brunst er observeret ved 6 måneder, så vil de fleste af poltene nå at blive 7 måneder gamle, hvis de er løbet i anden brunst (rød søjle). De kan derfor aldersmæssigt sammenlignes med polte løbet i første brunst ved observation af brunst ved 7 måneder (blå søjle). Der indgår kun data fra besætning 1 og 2. Holdbarhed Fra de tre besætninger afgik henholdsvis 12, 5 og 5 pct. af poltene inden første løbning (tabel 1). Fra besætning 1, der udsatte mange polte, blev 20 polte undersøgt på slagteriet. Alle 20 polte var normalt cykliske ved slagtning, og kunne derfor være løbet. Andelen af søer i de tre besætninger, der farede med første, andet og tredje kuld, fremgår af figur 5. Andelen af faringer er beregnet i procent af antal løbne polte. Der var lige mange polte fra de tre grupper, der farede første gang. Ved kuld nr. 2 var der flest søer, der farede, hvis de var løbet i tredje brunst som polte. Ved tredje faring var der ikke statistisk sikker forskel på antallet af polte, der nåede frem til tredje faring i de tre grupper. Ved første fravænning blev der udsat flest dyr, hvis de var løbet i første brunst (muligvis fordi de var mindre end gennemsnittet), hvilket medførte forskellen i procent polte, der farede med andet kuld. Dette udjævnede sig i løbet af tredje drægtighed. Da de fleste resultater kommer fra to nystartede besætninger, hvor alle dyr i besætningen havde samme SIDE 8

kuldnummer, kan der muligvis forekomme større forskel i udskiftningen i forhold til brunstnummer i etablerede besætninger, hvor de mindste gylte kan have dårligere trivsel i forhold til ældre søer og dermed dårligere holdbarhed, end i nyetablerede besætninger, hvor dyrene ikke varierer så meget i størrelse eller alder. Figur 5. Alle tre besætninger. Andel af løbne polte, der fik første, andet og tredje kuld. Soens vægt ved faring Poltene blev ikke vejet ved løbning. Ved en forventet daglig tilvækst på 600 gram ville de i gennemsnit veje henholdsvis 15 og 30 kg mere, når de blev løbet i anden og i tredje brunst end ved løbning i første brunst. Cirka halvdelen af de løbne polte blev vejet ved faring i alle tre besætninger. Den gennemsnitlige vægt ved første faring var cirka 220 kg i alle tre besætninger. For hver dag poltene blev ældre ved første brunst, steg vægten før faring med 340 gram og vægten ved fravænning steg med 176 gram/dag. Cirka halvdelen af den forventede daglige tilvækst før løbning kunne således observeres ved faring. Afvigelsen kan blandt andet forklares med, at polte med lav tilvækst kan forventes at komme senest i brunst, så de mindste polte er ældst ved løbning. Der var 13 kg forskel på vægt ved faring, alt efter om poltene var løbet i første eller i anden brunst. Dette svarer til den beregnede forskel i vægt ved løbning. Polte løbet i anden og i tredje brunst vejede det samme ved faring, selv om det var forventet, at der ville være cirka 15 kg til forskel. Det er ikke klart, hvorfor polte løbet i anden og i tredje brunst vejede det samme ved faring, når der var en tydelig forskel i faringsvægt mellem polte løbet i første og i anden brunst. Det er muligt, at driftslederne ubevidst prøver at holde de største gylte tilbage i vækst i drægtighedsperioden, hvis de bliver større end gennemsnittet i besætningen. Søerne tabte cirka 30 kg i gennemsnit i dieperioden, heraf kan de 20 kg forklares med vægten af kuld, fosterhinder og børens størrelse ved første vejning. Det gennemsnitlige vægttab i de tre besætninger var således betydeligt lavere, end det man forventer hos førstekulds søer. Baseret på de låste kuld var søernes produktivitet i første kuld på 11,4 fravænnede grise, der samlet havde taget 70 kg på i dieperioden. SIDE 9

Tabel 5. Sovægte ved faring og ved fravænning af første kuld Brunstnummer ved løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Antal søer vejet ind i farestalden 141 191* 106* Vægt, kg 212 a 225 b 226 b Antal søer vejet ud af farestalden 99 151 95 Vægt, kg 184 a 194 b 194 b Vægttab, kg 28 31 32 a, b Statistisk sikker forskel på grupperne. Der er korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning og af alder ved første observation af brunst. * Besætning nr. 3 bidrog med mange søer til gruppen Anden brunst men ingen søer til gruppen Tredje brunst. Derfor er der vejet forskellige antal søer i de tre grupper. Moderegenskaber Tabel 6 viser, at der ikke var forskel på moderegenskaberne, selv om poltene var løbet ved forskellig alder. Tilvæksten pr. gris pr. dag var ens i alle tre grupper. Tilvæksten var statistisk sikkert 15 gram højere pr. gris pr. dag i besætning 2 end i besætning 1. Der er tegn på, at søerne fik flere diedage jo tidligere de var løbet. Dette kan skyldes, at der var størst kapacitet i farestalden, da de første søer farede. Forskellen i diedage påvirkede kuldvægten ved fravænning, hvorfor variablen Tilvækst, kg pr. gris. pr. dag bedre viser, at moderegenskaberne var ens for de tre grupper. Tabel 6. Moderegenskaber (kun besætning 1 og 2) SIDE 10

Brunstnummer ved løbning Første brunst Anden brunst Tredje brunst Antal låste kuld 48 46 52 Antal grise ved start 12,4 12,5 12,4 Antal grise ved slut 11,4 11,4 11,4 Vægt pr. kuld ved start, kg 16,4 17,2 17,0 Vægt pr. kuld ved slut, kg 90,7 88,3 82,2 Diedage 29,5 27,7 25,8 Tilvækst, kg pr. gris pr. dag 0,22 0,22 0,22 Pattegrisedødelighed for grise i de låste kuld, pct. 7,8 8,8 8,7 Konklusion Afprøvningen viste, at næsten ingen polte i de tre besætninger havde vist brunst ved 6 måneder, imod at næsten halvdelen af poltene var cykliske ved 6 måneder i en afprøvning i fire besætninger i 1992 [2]. I to af besætningerne blev 95 pct. af de indkøbte polte løbet. Det er således rimeligt at forvente, at 95 pct. af de polte, der selekteres ved 6 måneder, kan løbes. Hvis polten ikke er observeret i brunst, når den bliver 11 måneder gammel, er det ikke sandsynligt, at den bliver løbet. I to af de tre besætninger var der en statistisk sikkert højere kuldstørrelse i første kuld, hvis poltene blev løbet i anden brunst. Der var ingen tegn på effekt på kuldstørrelsen af brunstnummer ved løbning i den tredje besætning. Udsættelse af løbning til anden eller tredje brunst medførte, at poltene vejede 15 kg mere ved faring. Brunstnummer ved første løbning havde ikke statistisk sikker betydning for poltenes faringsprocent, holdbarhed eller moderegenskaber. Det anbefales, at man i hver besætning finder den alder, hvor de fleste af poltene kommer i første brunst. Når poltene er tæt på denne alder, kan man flytte poltene til stimulation i løbeafdelingen cirka én uge før de ønskes i brunst. Ved observering af brunst mærkes polten og nummeret noteres. Man kan herefter forvente at løbe polten tre uger senere og herved opnå den optimale kuldstørrelse. Afprøvningens resultater tyder på, at man ikke bør presse polte til at komme i første brunst, før de er 7 måneder gamle. SIDE 11

Referencer [1] Vinter, J. Ostersen, T.; (2009): Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2008. Notat nr. 0907, Dansk Svineproduktion. [2] Thorup, F.; (1992): Tidspunkt for løbning af sopolte. Meddelelse nr. 389, Landsudvalget for Svin. [3] Pedersen, P. N.; (1998): Løbning af sopolte ved 8 eller 9 måneder. Meddelelse nr. 238, Landsudvalget for Svin. [4] Bortolozzo, F. P.; Bernardi, M. L.; Kummer, R.; Wentz, I.; (2009): Growth, body state, and breeding performance in gilts and primiparous sows. P. 73 in proc. VIII intn. Conf. Pig Reprod. Banff, Canada. Deltagere: Erik Bach, Ernst Nielsen, Jens Martin Strager, Jens Ove Hansen, Mai Britt Nielsen og Jens Vinther. Afprøvning: 903 OPDATERET D. 01.12.2009 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2010.. Tlf: 33 73 27 00 Fax: 33 11 25 45 vsp-info@lf.dk Printet er fra vsp.lf.dk 03.01.2010 Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: http://vsp.lf.dk/publikationer/kilder/lu_medd/2009/856.aspx SIDE 12