Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011
INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand - 2 scenarier Scenarie 1 Scenarie 2 Tidsplan 2 3 5 8 9 10 12 14 17 1
FORMÅL Naturplejens overordnede formål er at forbedre områdets naturværdi, at få skabt en større biologisk mangfoldighed (biodiversitet) samt at forbedre den landskabelige værdi. Et vigtigt formål er også at skabe naturforbedringer, som vil give områdets brugere (dvs. især sommerhusejerne) en smukkere natur at færdes i. Projekts mål kan opsummeres som: - 2 At hindre at et værdifuldt område gror fuldstændig til. At genskabe naturtyper som enge og kær ved at fjerne vedplanter og krat samt at pleje heden/lyngen i området. At skabe en mere lav og lysåben natur som vil give mulighed for en større og bedre landskabsoplevelse.
BAGGRUND Struer Kommune er blevet kontaktet af grundejerforeningen, som ønsker råd og vejledning vedr. fællesarealets naturpleje. Grundejerforeningen har oplyst, at man tidligere har lavet naturpleje på fællesarealet ved at fjerne rynket rose (hybenrose), grå pil og glansbladet hæg, men at området nu igen er ved at gro til. Struer Kommune ser det som meget positivt, at grundejerforening tager initiativ til at forbedre områdets naturværdi et initiativ som Kommunen gerne vil støtte både i form af udarbejdelse af en naturplejeplan i dialog med grundejerforeningen og ved medfinansiering at naturplejen inden for Kommunens økonomiske budgetramme. Sommerhusområdet ved Skibdal Strand er omfattet af lokalplan nr. 7.2 fra 1987. I sommerhusområdet er et fællesareal langs Limfjorden. Arealet, der er ca. 2,2 ha stort, udgøres af de flade arealer ned mod stranden, skræntarealer op mod gravhøjen midt i området samt de nærmeste arealer omkring gravhøjen. Foto af fællesarealer ved gravhøj set fra vandet Ifølge lokalplanens bestemmelser er området fælles for grundejere i hele sommerhusområdet. Endvidere er der efter naturbeskyttelseslovens regler for færdsel og ophold i det åbne land ret for offentligheden til at færdes i området. Naturen i området er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Området er desuden udlagt som et landskabeligt interesseområde i Kommuneplanen. Kort over grundejerforeningens fællesarealer 3
, BAGGRUND Området har mulighed for at rumme en spændende natur, blandt andet fordi der ved foden af skrænten mange steder konstant udstrømmer grundvand (trykvand fra de bagvedliggende bakker). Neden for kystskrænten udgøres naturen derfor bl.a. af eng og kær (moser), mens hedepartier stedvis findes op ad skrænterne og på gravhøjen. Enge, kær og heder er naturtyper, som kræver at de afgræsses eller bliver slået (hø-slæt). For hundrede år siden var enge, kær og heder derfor langt mere udbredte i landskabet end i dag som følge af, at jorddriften dengang var mere ekstensiv. Bliver enge, kær og heder ikke græsset eller slået, vokser de til i høje urter, som med tiden udvikler sig til krat (f.eks. pilekrat). Tilvoksede enge og kær har et fattigere planteog dyreliv og har derfor en ringe naturværdi. En relativ ny lov fra 2005 (bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur) har indført pligt til regelmæssigt at rydde opvækst af vedplanter, som måtte være etableret siden 2004 på lysåbne arealer som f.eks. heder, overdrev og enge. 4 Rydningspligten betyder, at ejer eller bruger af arealer er forpligtet til ved aktiv drift at holde arealerne i en fortsat lysåben tilstand, dvs. fri for ny opvækst af træer og buske med virkning fra september 2004. På arealerne må der således ikke forekomme opvækst af træer og buske ældre end 5 år regnet fra 2004. Hermed sikres, at de lysåbne arealer forbliver lysåbne. Eksempel på kratbevoksning på strandarealer og skrænt
NUVÆRENDE NATURTILSTAND Naturområdet ved Skibdal Strand blev tidligere afgræsset, men siden kreaturgræsningen ophørte i 1970érne, er der sket en kraftig tilgroning af området. Flere steder er der et uigennemtrængeligt krat af brombær, gråpil, hæg, tagrør og rynket rose (hyben rose), som er ved at kvæle den øvrige natur. Skibdals natur er således truet af tilgroning. I 2009 undersøgte Struer Kommune arealet, som ligger nedenfor skrænten, for at bestemme hvilken tilstand naturarealerne var i. Kommunens undersøgelser fra 2009 viser, at naturen i området ikke er i en god tilstand. I området findes dog stadig karakteristiske eng- og moseplanter, som f.eks. smalbladet kæruld, tormentil og kær-trehage, selvom disse arter ikke er særlig udbredte i dag. Smalbladet kæruld i blomst på en eng som kreaturgræsses I slutningen af 1980 erne blev der registreret arter af planter, som ikke blev genfundet i 2009. F.eks. blev planter som engkabbeleje, djævelsbid og trævlekrone ikke fundet i 2009. På grund af tilgroningen forsvinder blomsterplanter fra området, og på sigt vil der kun findes få arter i området, hvis området ikke naturplejes. Den meget tætte kratvegetation i området har også en negativ effekt på oplevelsen af det smukke kystlandskab, da den tætte vegetation skjuler landskabet. Derudover hindrer den tætte kratvegetation færdsel i området. Trævlekrone nu muligvis forsvundet fra området 5
NUVÆRENDE NATURTILSTAND Billeder af kystskrænten ved Skibdal Strand hhv. vinter og tidlig sommer 2011. Billederne viser den tætte vegetation på kystskrænten, hvor det tætte krat året rundt skjuler den flotte skrænt. 6 Skibdal Strand neden for kystskrænten tidlig sommer 2011. Billederne viser hvor tilgroet naturområderne er, og at den høje vegetation skjuler udsigten over Limfjorden.
FREMTIDIG NATURTILSTAND Der ønskes en mere åben natur ved Skibsdal Strand, hvor naturen - dvs. enge, kær og hedepartierne - har en god tilstand. En god naturtilstand i enge og moser karakteriseres ved, at vegetationen er lav og artsrig (med bl.a. mange blomsterplanter). En hede har en god naturtilstand, når lyngen forynges og blomstrer sundt. Den gode naturtilstand vil opleves som en blomsterrig forsommer (maj/juni), hvorefter området vil blive mere grønt med færre blomstrende planter som følge af græsningen. Den optimale naturtilstand på kystskrænten vil være, hvis brombærkrat, opvækst af selvsåede træer som f.eks. hæg og birk og vælteklare nåletræer erstattes af en lav og mere åben overdrevsnatur bestående af græs, urter og måske lyng samt enkelte træer. Visse steder på kystskrænten forekommer egentlige skovpartier med ældre bøge- og ege-træer, som bør bibeholdes, ligesom udvalgte bevaringsværdige træer heller ikke bør fjernes. Eksempel på en mere lysåben natur blomsterrig forsommer Eksempel på en mere lysåben natur grøn sommertilstand 7
BESKRIVELSE AF NATURPLEJEN ENGANGSINDGREB RYDNING AF VEDPLANTER OG KRAT Fællesarealet ryddes for vedplanter, brombærkrat og rynket rose. Partier med tagrør slås. Rydningen kan hensigtsmæssigt foregå i vinterhalvåret og forventes udført dels manuelt dels vha. maskiner. Det vil yderligere gavne områdets værdi, hvis der også uden for fællesarealet fjernes uønsket vegetation. Dette indgreb forudsætter naturligvis den enkelte lodsejeres accept, og skal planlægges i samråd med lodsejerne. Det foreslås, at skrænten visse steder ryddes for vedplanter og brombærkrat, og at der andre steder på skrænten sker en udtynding i vegetationen. Hensigten er at skabe kig/lave vinduer til den flotte kystskrænt, så der opnås en bedre landskabsoplevelse, når man færdes i området. Brombærkrat på kystskrænten som bør fjernes og herigennem skabe kig til skrænten Gravhøjen bør ryddes for uønskede vedplanter såsom birk, nåletræer og hæg (enkelte, udvalgte egetræer kan bibeholdes), så udsigten fra højen forbedres, men ligeså vigtigt, så oldtidshøjen kan opleves fra stranden. Kun få steder i kommunen kan gravhøje opleves så kystnært og en synlig gravhøj med græssende får (og måske blomstrende lyng) vil give landskabet et kulturhistorisk præg. Hvis området på sigt viser sig at være for tørt som følge af eksisterende dræning, kan drænrør eventuelt fjernes. Tidligere vandhuller vil også kunne genskabes. 8 Rynket rose breder sig voldsomt, og har visse steder helt lukket af for kontakten til vandet.
BESKRIVELSE AF NATURPLEJEN GRÆSNING For at hindre ny opvækst af træer, brombær og rynket rose etableres græsning i området. Kommunen anbefaler at lade får afgræsse området, da får æder vedagtige planter, og fordi får normalt ikke giver problemer med hensyn til besøgende, da dyrene er små og ikke opsøgende i deres adfærd. Fåregræsning forudsætter opsætning af hegn. Linieføringen af hegnet bør tilpasses landskabet og fremtræde diskret. Der bør anvendes almindeligt to-trådet, strømførende kreaturhegn eller evt. lavt poda-hegn. Hegnet bør ikke sættes, så det udgør en silhuet mod himlen. Det er vigtigt ved planlægningen af indhegninger og stier, at der tages velovervejede hensyn til, hvordan husdyr og folk kan være i området samtidig. Det er Struer Kommunes vurdering, at græsningen kan planlægges således, at den ikke påvirker den rekreative brug af området. Det er lykkedes andre steder i landet f.eks. i Mols Bjerge, hvor husdyrene giver en ekstra oplevelsesmulighed for områdets brugere. Især lam er populære. Adgangsforhold i området må ikke begrænses af hegningen, og der skal derfor være adskillige klaplåger i hegnet. Der skal forsat være mulighed for biladgang til stranden (her tænkes især på redningskøretøjer). Derudover må der ikke være for mange får på arealet, og der må ingen vædder være til stede. Græssende får To eksempler på klaplåger, der skal etableres flere steder i hegnet Fåregræsningen vil foregå om sommeren. Der vil derfor være lange perioder, hvor der ikke er får på arealet. 9
NATURTILSTAND - 2 SCENARIER Der opstilles to mulige scenarier for omfanget af naturplejen ved Skibdal Strand. Scenarie 1: Forudsætter naturpleje kun inden for fællesarealet. Scenarie 2: Forudsætter naturpleje inden for fællesarealet samt naturpleje på udvalgte dele af kystskrænten. De to scenarier beskrives nærmere i det næste afsnit. Den fremtidige naturtilstand er forsøgt visualiseret vha. billeder, som viser den nuværende tilstand og den forventede fremtidige naturtilstand, hvis henholdsvis scenarie 1 og scenarie 2 vælges. Der gøres opmærksom på, at billederne er et bud på, hvordan området vil se ud med naturpleje, og skal betragtes som en hjælp til at kunne beslutte hvilket scenarium, der skal vælges. 10
FREMTIDIG NATURTILSTAND - 2 SCENARIER Scenarie 1 - Rydning af krat og udtynding af træer på fællesarealet med efterfølgende afgræsning. Scenarie 2 - Rydning af krat, udtynding af træer og efterfølgende afgræsning af både strandarealer og dele af kystskrænten. 11
SCENARIE 1 - FÆLLESAREALET Scenarie 1 forudsætter, at der sker en rydning af krat og træer på de flade eng/strand-arealer neden for kystskrænten. (Område A, markeret med rødt, på pleje-planskortet). Derudover skal der ske en kraftig udtynding af træer og anden bevoksning på og omkring gravhøjen. (Område B, markeret med gult på plejeplans-kortet). Bevaringsværdige træer på og omkring gravhøjen bibeholdes. Områdets tilstand vedligeholdes ved fåregræsning i sommerperioden. Der sættes hegn, der nogenlunde følger fællesarealets afgrænsning. Scenarie 1 vil genskabe forstrandens engarealer og give området mere naturværdi. Derudover vil gravhøjen blive mere synlig i landskabet, og udsigten fra højen forbedres. Plejeplans-kort, der angiver områder, hvor der foreslås naturpleje. Scenarie 1 vil ikke give en bedre oplevelse af kystskrænten, da denne forbliver skjult og vil heller ikke forbedre kystskræntens naturværdi. 12
SCENARIE 1 Før-billede: Kyststrækning fra gravhøj ved slugt til sommerhus beliggende på Skibdalvej 18 Efter - billede: Samme kyststrækning som ovenfor efter rydning af fællesarealer og afgræsning 13
SCENARIE 2 - KYST OG SKRÆNT Scenarie 2 forudsætter (som i scenarie 1), at der sker en rydning af krat og træer på de flade eng/strand-arealer neden for kystskrænten. (Område A, markeret med rødt på plejeplans-kortet). Derudover skal der ske en kraftig udtynding af træer og anden bevoksning på og omkring gravhøjen. (Område B, markeret med gult på plejeplanskortet). Bevaringsværdige træer på og omkring gravhøjen bibeholdes. 14 Scenarie 2 adskiller sig fra scenarie 1 ved, at der skal ske en kraftig udtynding af træer og bevoksninger på dele af kystskrænten. (Område C og D på plejeplanskortet). Område C og D karakteriseres af en skræntbevoksning, som domineres af brombær, hæg, birk og nåletræer, der bør fjernes. Få bevaringsværdier træer bibeholdes. Der skal ikke udføres naturpleje på den vestligste del af kystskrænten, hvilket skyldes, at bevoksningen her domineres af partier med høje ege- og bøgetræer med en karakteristisk skovbund. Denne løvskovsvegetation vurderes mere værdifuld end vegetationen i område C og D, og vil i modsætning til nåletræerne (som vælter med tiden) kunne stå i 100 år. Områdets tilstand vedligeholdes ved fåregræsning i sommerperioden. Der sættes hegn langs strandkanten, mens hegningen mod nord sker i et varieret forløb nogle steder ved toppen af skrænten og andre stede for foden af skrænten. I den vestligste del af området vil hegningen følge fællesarealet afgrænsning. Scenarie 2 vil - i modsætning til scenarie 1 - gøre kystskrænten mere synlig. Der vil opstå en variation i skræntvegeta- Plejeplans-kort, der angiver områder, hvor der foreslås naturpleje tionen med træbevoksede arealer afbrudt af blotlagte strækninger. Kystskræntens naturværdi vil blive bedre, og samtidig bevares værdifulde skovpartier og bevaringsværdige træer. Kombinationen af så mange naturtyper som muligt, vil give grobund for den største biologiske mangfoldighed (biodiversitet). De sommerhuse, der ligger tæt på skrænten, vil ikke blive mere synlige, idet beplantning tæt på husene bibeholdes.
SCENARIE 2 - FÆLLESAREALER + ØSTLIG DEL Før-billede: Kyststrækning fra gravhøj ved slugt til sommerhus beliggende på Skibdalvej 18 Efter - billede: Samme kyststrækning som ovenfor efter rydning og afgræsning 15
SCENARIE 2 - FÆLLESAREALER + VESTLIG DEL Før-billede: Kyststrækning fra gravhøj ved slugt til samlet skovbeplantning ud for Niels Lousdahls vej nr. 7 Efter - billede: Samme kyststrækning som ovenfor efter delvis rydning og afgræsning 16
UDFØRELSEN AF PLEJEPLANEN Vælges scenarie 1 (naturpleje på fællesarealet) forventes rydning og udtynding af træer samt opsætning af hegn at foregå i efteråret/vinteren 2011. Får vil blive sat på arealet i foråret/sommeren 2012. Vælges scenarie 2 (naturpleje af fællesarealet samt dele af kystskrænten) vil naturplejen udføres i to faser. Første fase forventes udført i efteråret/vinteren 2011 og vil bestå af kratrydning og udtynding af træer samt opsætning af hegn på fællesarealet. I efteråret/vinteren 2012 vil naturplejen udføres på kystskrænten. (Område C og D på naturpleje-kortet). Får vil komme på fællesarealet i foråret/ sommeren 2012. Struer Kommune vil udføre naturplejen. Grundejere orienteres og inddrages løbende om naturplejen i samarbejde med grundejerforeningen. Struer Kommune har den 13. juni 2011 på det årlige grundejerforeningsmøde præsenteret ideer til naturpleje og noteret sig grundejernes bemærkninger, som er forsøgt indarbejdet i nærværende forslag til naturpleje. Den 24. september 2011 afholdes grundejermøde om naturplejen. Naturplejen forventes at medføre udgifter på over 100. 000 kr. Struer Kommune har afsat midler til naturpleje og forventer at kunne afholde udgifterne til naturplejen i 2011. Struer Kommunes naturplejebudget for 2012 er endnu ikke vedtaget. Det vil være muligt at søge fondsmidler til naturplejen. 17
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan - udarbejdet august 2011 af Struer Kommune