Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:

Transkript

1 Evaluering af generalforsamlingens reaktion den på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen af lokalplan nr. 228 Baggrund Bestyrelsen var indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde den torsdag den med ovennævnte overskrift som eneste punkt på dagsordenen. En enig bestyrelse er af den opfattelse, at forløbet af generalforsamlingen i forbindelse med indlæggene om overholdelsen af lokalplanen kunne foranledige nogle beboere til at konkludere, at bestyrelsen fremover er forpligtede til at acceptere mere lempelige og individuelle tolkninger i forbindelse med håndhævelsen af denne. Det er derfor ultimativt for den siddende bestyrelse at få slået fast, at dette på ingen måde er tilfældet, idet bestyrelsens håndhævning af lokalplanen samt anden lovgivning ikke blot er en ret, men mere væsentligt, en pligt. Lokalplanens ret stramme rammer og bestemmelser har netop været de fleste af beboernes beslutningsgrundlag for at slå sig ned i Klitheden. At bestyrelsens ændringsforslag ikke kunne vedtages, betragtes således af flertallet i bestyrelsen som en mistillidstilkendegivelse, som forhåbentlig beror på en misforståelse af bestyrelsens intentioner. Efterfølgende er overordnet beskrevet bestyrelsens retningslinjer for forvaltningen af lokalplanens bestemmelser om udviklingen af vores fællesarealer m.v. Disse er baseret på det arbejde det nedsatte Naturudvalg på demokratisk vis har udført siden forrige generalforsamling den med det formål at bringe harmoni mellem de juridiske bindinger i lokalplanen, arkitekternes visioner og virkeligheden på Klitheden. Fællesarealers opdeling i kategorier Vores fællesarealer kan opdeles i følgende 4 kategorier, som er defineret i lokalplanen, og hvis vedligeholdelse og pleje efterfølgende er beskrevet: 1. Eksisterende 3 områder 2. Kommende 3 områder 3. Fællesarealer i byggefelter 4. Beplantningsbælter 1

2 Eksisterende 3 områder Af 8.6 i lokalplanen fremgår: For disse arealer gælder følgende: - Området må ikke bebygges - Området må ikke befæstes - Området må ikke beplantes - Der må ikke ændres på den eksisterende beplantning, dog gælder, at der i forbindelse med vedligeholdelse af områderne kan fjernes uønsket beplantning. I dette tilfælde fyr, gran, birk og rynket rose. Bestyrelsens beslutning foranlediget af Naturudvalgets indstilling er, at gyvel, glansbladet hæg, rynket rose, regnfang, fyr, gran, birk skal begrænses, holdes i ave, mens bjørneklo skal udryddes. Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Lokalplanen arbejder med 13 byggefelter, 3 regulerede beplantningsbælter og 5 3-områder. Alle de små og store friarealer, der ligger uden for disse regulerede områder, skal i fremtiden vedligeholdes som 3-områder. Dette kan medvirke til, at den smukke klithede kan sprede sig ind imellem bebyggelsen. Bestyrelsens beslutning foranlediget af Naturudvalgets indstilling er, at samme bestemmelser for fjernelse af uønsket bevoksning er gældende som for de eksisterende 3 områder. For at forskønne de flade områder imellem bebyggelserne primært imellem byggefelterne B1-B2, B2-B3 og B4-B5, hvor der tidligere har været landbrugsjord, beplantes klyngevis med eg, bøg og røn i henhold til beplantningsplan under udarbejdelse af Naturudvalget. Fællesarealer i byggefelter Af 8.1 i lokalplanen fremgår: De ubebyggede arealer i de 13 byggefelter jf. Lokalplankort nr. 1, skal ved beplantning, befæstelse, vedligeholdelse og lignende gives et ordentlig udseende og holdes ryddeligt. Indenfor de 13 byggefelter kan der etableres haver i direkte tilknytning til boligen. 2

3 Med afsæt i områdets natur, karakter og vegetation samt lokalplanens intentioner, er det væsentligt, at alle områdets beboere støtter og bakker op om at følge, respektere og forstærke de tanker og den hensigt, der ligger bag. Det er således underforstået, at nyplantning og eventuel etablering af haver sker i overensstemmelse med lokalplanens intention, områdets karakter og stedets helhed. Planter skal være af art og type som værende naturlige i en klithedevegetation. I denne anledning henvises til det af Naturudvalget udarbejdede plantekompendium, som kan findes på vores hjemmeside eller lånes hos bestyrelsens sekretær. Af de tinglyste skøders matrikelkort fremgår, at de grønne områder foran husene for de flestes vedkommende er fællesarealer og altså ikke hører under den enkelte ejers matrikel. Disse områder kan/skal vedligeholdes som slået græs eller alternativt bunddækkes med græsser og planter af art og type som er naturlige for klithedevegetation. Som træsort anvendes almindelig røn. For tilstødende arealer, som hører under den enkelte ejers matrikel henstiller bestyrelsen til, at samme bestemmelser følges. Med hensyn til udskiftning af eksisterende birketræer på de grønne områder med almindelig røn vil bestyrelsen stille et antal rønnetræer til rådighed og afhentning til efteråret. Bestyrelsen forventer, at beboerne selv foretager udskiftningen. I forbindelse med fremtidige bebyggelser skal der plantes almindelig røn og ikke birk. Beplantningsbælter Af 9.5 i lokalplanen fremgår: I forbindelse med byggemodning af lokalplanområdet skal de 3 skovbælter jf. Lokalplankort nr. 1 etableres med en beplantning der sikrer, at de 3 bælter med tiden kommer til at fremstå som skovbevoksning. Naturudvalget er i færd med at udarbejde en planteplan, der tilgodeser og følger lokalplanen. Udgåede bevoksninger udskiftes med nåletræer, eg, bøg og røn. På længere sigt skal al pil fjernes fra beplantningsbælterne, men foreløbig anvendes pilen som ammetræ for den øvrige beplantning. Terrænregulering Bestemmelserne i forbindelse hermed gælder primært for byggefelterne D1 og D2 med de individuelle parceller. Af Bekendtgørelse af Byggeloven kapitel 2 13 fremgår: 3

4 Stk. 1 I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning, eller på anden måde, såfremt terrænregulering efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde. Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Lokalplanen beskriver ikke noget om bestemmelser for terrænregulering, men tilsikrer åbenhed i bebyggelsen. Oftest gælder den regel, at der ikke må terrænreguleres mere end +/ 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn. Bestyrelsen ønsker at håndhæve denne bestemmelse og vil i opstående tilfælde henvise til Jammerbugt Kommunes skøn. I forbindelse med Jammerbugt Kommunes Formandsmøde med grundejerforeningerne i kommunen er netop udsendt referat, hvor bl.a. emnet Volde blev rejst af en anden grundejerforening. Kommunens indstilling er efterfølgende refereret: Foranlediget af en konkret sag fra en grundejerforening er problemet med etablering af jordvolde i sommerhusområdet igen på dagsordenen. Der er fortsat ejere af sommerhuse, der finder det attraktivt at etablere jordvolde på deres grund. Jammerbugt Kommune er fortsat af den opfattelse, at store jordvolde kan virke skæmmende på landskabet. Kommunen kan via de eksisterende lokalplaner eller deklarationer i mange tilfælde anmode om, at disse jordvolde fjernes. Er der i de eksisterende planer ikke retningslinjer for regulering af terræn, kan Byggelovens 13 anvendes såfremt det kan vises, at jordvolden er til ulempe for de omliggende grunde. Af 9.3 i lokalplanen fremgår: Ved parcelhusbyggeri i byggefelt D1, D2, E1 og matr. 25n, 5ai og 4ad skal hegning i skel mod nabo ske med levende hegn. Faste hegn er ikke tilladt mod vejarealer og naboskel. 4

5 Bestyrelsen gør i denne anledning opmærksom på, at diger eller volde ikke må etableres i skel, mod vej eller nabogrund. Bestyrelsens videre tiltag Bestyrelsens vil i den nærmeste fremtid indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i forbindelse de beskrevne forhold og bestemmelser og forventer her en markant opbakning fra beboerne. I modsat fald ønsker flertallet i bestyrelsen at drage konsekvensen heraf. Det er naturligvis bestyrelsens ønske, at der skal være et godt og fordrageligt klima blandt beboerne, og ingen i bestyrelsen ønsker at bruge deres kostbare fritid på at spille bussemand overfor beboerne Bestyrelsen 5