Folkehjælp Oktober 2006 nr. 77 Udgives af Fattigdom i Danmark
Årsudsendelser 2006 11/01/06 12:48 Side 1 Dansk KundeIndex kårer forsikringskundernes favorit Ta en ALKA og bliv en af Danmarks mest tilfredse forsikringskunder! ALKA er i december 2005 kåret som forsikringsselskabet med Danmarks mest tilfredse kunder - for 4.gang GOD KUNDEBETJENING gør det ikke alene. Derfor har vi nedsat prisen på vores nye familieforsikring. Vi skal jo ikke lave store overskud til vores ejere. ALKA ER ejet af fagbevægelsen og dermed også af 3F. Vi er her ikke for at tjene kassen, men for at tilbyde dig de bedst mulige forsikringer til lavest mulige priser. RING TIL OS mandag-torsdag 8-21, fredag 8-16.30 og få et frisk, uforpligtende tilbud på dine forsikringer. 7 RING I DAG! 0 1 2 1 4 1 6 ALKA forsikring Januar 2006
Indhold: 1 Den sociale ulighed i Danmark fortsætter 2 Ernst Trillingsgaard - ny ambassadør 4 Solid opbakning fra LO til Libanon 8 Vi hedder stadig ASF- Dansk Folkehjælp 10 Fattigdom - et kontroversielt begreb 14 Nu kan kvinderne endelig mødes 16 Norway Cup 2006 22 Sommerferieophold 26 Hjem til Afghanistan efter 15 år 28 Opslagstavlen henstiller til folketingets medlemmer, at der i den kommende finanslov indarbejdes midler til at tilgodese de økonomisk dårligst stillede i vort samfund. har på sit årsmøde, der blev afholdt den 9. og 10. september, besluttet at fremkomme med følgende udtalelse: " har gennem organisationens frivillige sociale arbejde kunnet konstatere, at flere befolkningsgrupper i det danske samfund lades i stikken, når de offentlige midler fordeles. Borgere på overførselsindkomster - og til dels fra lavtlønsområdet - får med andre ord ikke del i det overflødighedshorn, der serveres skal danmark have en egentlig fattigdomsgrænse? 30 Hjælp til genopbygning Folkehjælp udgives af:, Industriparken 4, 4960 Holeby Tlf.: 70 220 230 Fax: 70 220 334 E-mail: asf@asf.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. november 2006 Udkommer december 2006 Tryk: Gert Rasmussen, Brislingvej 4, 3450 Allerød ISSN: 1603-3612 Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. Den sociale ulighed i Danmark fortsætter- lad os nu få fastsat en fattigdomsgrænse ved forbrugsfesten. Gennem organisationens sociale arbejde for socialt udsatte har vi måttet konstatere, at behovet for hjælp fra frivillighedsorganisationerne stiger og stiger. På organisationens ferieophold for enlige mindrebemidlede forsørgere og deres børn er der eksempler på enlige forsørgere med 2-4 børn, der må leve for under 1.000 kr. om måneden. Nu er tiden inde til, at der i Danmark fastsættes en officiel fattigdomsgrænse, hvorefter kommuner skal administrere, når der tildeles hjælp. Således kan vi sikre, at alle borgere i Danmark er sikret et acceptabelt eksistensminimum". Ovenstående var den udtalelse, som alle delegerede var enige om at udsende i anledning af organisationens årsmøde. Samtidig er det en udtalelse, som er i overenstemmelse med det sociale arbejde, som i 2007 igen øger sit fokus på. Organisationens lokalafdelinger og frivillige vil aktivt medvirke til at styrke indsatsen på det sociale område, når vi går ind i det nye år. Med en række villige private donorer i ryggen er vi i stand til at forsætte og øge den sociale indsats i Danmark, således at målgrupper som socialt udsatte børn og unge, enlige forsørgere med børn samt minoriteter som grønlændere bosat i Danmark bliver modtagerne af en forstærket frivillig indsats. har mødt politisk kritik for sine udtalelser om, at fattigdom er et voksende begreb i Danmark. Men vi må konstatere, at der ikke er overenstemmelse med regeringens politik og den efterspørgsel, der er på vores tilbud indenfor det sociale område. I samarbejde med landets kommuner stiller en række tilbud til rådighed for de særligt udsatte, som igennem kommunerne er på overførelsesindkomster eller sygedagpenge. Fra kommunerne oplever vi en stigende efterspørgsel, og det er netop fattigdomsbegrebet, som blandt andet lægges til grund for den visitation, som kommunerne gennemfører i forbindelse med henvisning af socialt udsatte til vores hjælpeprogrammer. En række kommuner må da også konstatere, at der har været en udvikling af prisniveau og leveomkostninger i Danmark, som overførelsesindkomster langt fra kan matche. Lad os derfor få et redskab, som det offentlige kan måle gruppen af fattige ud fra: Lad os få fastsat en fattigdomsgrænse! Folkehjælp nr. 77 OKTBOBER 2006 1
Tekst og foto: Stor kulturpersonlighed ny ambassadør for Formand for, Ib Jensen, er i disse dage særlig tilfreds. En af Danmarks mest kendte kulturpersonligheder har netop sagt ja til at være ny ambassadør for organisationen Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 s sociale arbejde har netop fået en stor håndsrækning, idet en af Danmarks mest kendte kulturpersonligheder netop har sagt ja til at være ny ambassadør for organisationen. Netop det sociale arbejde til fordel for udsatte grupper i Danmark, herunder socialt udsatte børn og unge, blev den direkte årsag til, at Ernst Trillingsgaard takkede ja til at støtte op om organisationens arbejde på dette område. Ernst Trillingsgaard udtaler i den forbindelse: Jeg har ved flere lejligheder fået indblik i de aktiviteter, som via frivillige gennemføres af. Det har gang på gang imponeret mig, hvordan organisationen formår at sætte fokus på udsatte grupper igennem deres arbejde i Danmark. - Og det er netop organisationens arbejde inden for den sociale sektor, som tiltaler mig mest. Det er derfor mit ønske igennem organisationens ambassadørgruppe at bidrage til, at med et øget fokus og større økonomisk opbakning kan give organisationens sociale tilbud til en endnu større målgruppe i fremtiden, end den, vi kender i dag. Jeg ved fra organisationens ledelse, at netop det sociale arbejde igen i 2007 øges markant. Formand for, Ib Jensen, udtaler i forbindelse med udnævnelse af Ernst Trillingsgaard som ny ambassadør: Vi har længe i haft som ønske at udvide organisationens ambassadørgruppe, således at vi får en stor homogen gruppe, som med hver deres netværk komplimenterer hinanden. I den forbindelse er det derfor også vigtigt for os, at ambassadørerne som vore vigtigste fortalere med de- 2
Facts om Ernst Trillingsgaard kort fortalt res forskellige baggrunde når ud til så mange mennesker af det danske samfund som muligt. Med Ernst Trillingsgaard som ambassadør har vi taget et tigerspring indenfor den kulturelle verden, idet Ernst igennem sin personlighed og sit virke er i besiddelse af et meget stort netværk. Et andet vigtigt element er naturligvis, at Ernst med sine personlige holdninger om social retfærdighed medbringer nogle betragtninger, som er helt i tråd med de kerneområder, som igennem organisationens formål arbejder for, slutter Ib Jensen. Som ny ambassadør for ASF-Dansk Folkehjælp indtræder Ernst Trillingsgaard i en ambassadørgruppe, som består af sanger og skuespiller Kurt Ravn, TV-vært og tidligere professionel fodboldspiller Jakob Keldbjerg, tidligere boligminister Ole Løvig Simonsen, docent og dirigent Frans Rasmussen og tidligere underdirektør i Beredskabsstyrelsen Torben C. Nilsson. Ambassadørgruppen i ASF-Dansk Folkehjælp er en vigtig platform for organisationens fortalerskab. Det er ambassadørgruppens opgave - igennem deres respektive netværk - at medvirke til en fokusering af organisationens kerneaktiviteter. Herudover bidrager ambassadørgruppen kreativt til at tilvejebringe nye redskaber og ideer til organisationens arbejde i Danmark og internationalt. Vi byder Ernst Trillingsgaard velkommen i. Ernst Trillingsgaard har haft en fantastisk karriere inden for dansk kulturliv. Trillingsgaard blev født på den lille Limfjordsø Jegindø i 1940. Efter endt realeksamen kom Ernst Trillingsgaard i herreekviperingshandlerlære, og allerede som 21-årig blev han forretningsfører i Vildund Dyrepark. Senere fuldførtes en HH-uddannelse, og som 25-årig blev Ernst Trillingsgaard direktør for Holstebrohallen, hvor han hurtigt viste stort talent som kulturkøbmand. - Ernst Trillingsgaard blev kendt i hele Danmark, da det i 1975 lykkedes ham at engagere Dirch Passer til Holstebrorevyen. I 1985 blev Ernsts Trillingsgaard ansat som direktør for Aalborghallen (nu Aalborg Kongres & Kultur Center), der i dag er et af Danmarks mest anerkendte kongrescentre og et af landets største kulturelle knudepunkter. Centret har årligt 550.000 besøgende og en samlet omsætning på godt 100 millioner kroner. Ernst Trillingsgaard er formand for Nordisk Konserthusråd (NKR), der er en interesseorganisation for 18 af de største kulturhuse i Norden, samt næstformand for Dansk Kongres- og Kulturcentre (DKK). Den ny ambassadør har været arrangør og medarrangør af flere ende 1.800 teaterforestillinger og 1.200 koncerter importeret 350 udenlandske gæstespil skabt Holstebro Revyen i 1969 været kunstnerisk konsulent for Cirkusrevyen siden 1985 skabt Aalborg Vinterrevy i 1990 været med til at oprette museet A Fywerhus på Jegindø Der er udgivet fire bøger om og/ eller af Ernst Trillingsgaard: Olaf Sielemann: Kunst, kulturen og købmanden et kalejdoskopisk tilbageblik på Holstebro-Hallen gennem 25 år, Johansen 1990 Olaf Sielamann: - Gør han det hver aften?, Holstebro Museum 1993 Esben Graugaard: Harboørefolk på Jegindø Erik Haaest: Med høj cigarføring bogen om Trille og stjernerne, Bogans Forlag 2000 Ernst Trillingsgaard har bestridt/bestrider mange tillidshverv, ligesom han har modtaget mange hædersbevisninger, bl.a. blev Trillingsgaard i 1993 Ridder af Dannebrog. Folkehjælp nr. 77 OKTBOBER 2006 3
Tekst og foto: Sasha Radosavcev,, Beirut Solid opbakning fra LO til Libanon Hvor de øvrige humanitære organisationer i Danmark oplever en meget lille økonomisk håndsrækning til det humanitære arbejde i Libanon, så oplever, at en samlet fagbevægelse bakker solidt op om organisationens appel Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 og Norsk Folkehjelp er gået sammen om et fælles nødhjælpsprogram i Libanon og startede samtidig på hver deres indsamlings- og informationskampagne til fordel for de mange civile, som i Libanon blev berørt af den væbnede konflikt mellem Hizbollah og Israel. Indsamlingstelefonerne har ikke givet lyd fra sig hos stort set alle danske nødhjælpsorganisationer, siden de påbegyndte deres indsamling til Libanon. Men hos var der straks opbakning at hente, da vi sammen med Norsk Folkehjelp udsendte en fælles appel til LO og dens medlemsforbund. Vores appel udgjorde samlet 13,5 millioner - de 1,5 millioner skulle i fællesskab tilvejebringes igennem det organisatoriske bagland, og de øvrige midler igennem offentlige donorer. Under programtitlen Emergency and Relief Operation in Lebanon har og Norsk Folkehjelp sat fokus på de familier, som er fordrevet fra deres hjem og som under konflikten var samlet i offentlige bygninger som eksempelvis skoler. Nu fortsætter indsatsen med nødhjælp til de familier, som har mistet alle deres ejendele under konflikten. Situationen i området Efter mere end fire uger (fra 12. juli til 14. august) med luft- og artilleribombardementer og landkampe mellem Hizbollah støttet af den beslægtede Shia-militante gruppe Amal og Israel, ligger store dele af Libanon i ruiner. Ifølge den libanesiske regering er mere end 4
1.100 libanesere blevet dræbt og over 4.000 såret. En fjerdedel af landets indbyggere er flygtet (næsten en million mennesker). De er flygtet fra det sydlige Libanon til mere sikre områder. Nogle er flygtet mod nord eller op i bjergene, medens andre er flygtet til Beirut. Efter juli-krigens afslutning vendte nogle indbyggere tilbage til deres landsbyer, blot for at finde, at deres hjem var ødelagte. Til disse store menneskelige tab kommer mindre synligt de følger, der omfatter særdeles alvorlige og langtidsvirkende komplikationer for Libanons genopståen. Nationens økonomi samt den sociale og administrative infrastruktur har lidt enorm skade, og hvad der er tilbage er udfordret til det yderste på kapaciteten. Udkommet for en stor del af den brede befolkning er i fare på grund af de mange flygtninge og korruptionen med transport og andre infrastrukturer. Der rapporteres om ueksploderet artilleri, sociale problemer og omfattende miljøødelæggelser, som skyldes konflikten, og ikke at forglemme har mere end hver eneste sydlibanesisk familie mistet slægtninge i denne krig. De sydlige byer i Libanon er billedligt talt et roderi af ikke-eksploderet artilleri. Der er klyngebomber overalt. I byer og landsbyer, nær skoler og på marker. En officiel vurdering lyder, at mere end 50 % af byerne er højt forurenede. Tilstedeværelse af den megen ueksploderede ammunition gør det vanskeligt med en Fortsættes side 6 Folkehjælp nr. 77 OKTBOBER 2006 5
Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 Fortsat fra side 5 tilbagevenden for civilbefolkningen og påbegyndelsen af en genopbygningsproces. På blot én måned har konflikten ifølge regeringens vurdering signifikant sat genopbygningen og rehabiliteringsarbejdet i landet 15 år tilbage. Omkring 15.000 hjem og forretninger samt en fjerdedel af nationens broer og vejnet er ifølge den libanesiske regering blevet ødelagt. Bombede lufthavnslandingsbaner gør levering af forsyninger umulig, og forurenet vand, ødelagte kloaksystemer samt strømafbrydelser får risikoen for sygdomme til at stige. Den første hjælp til området Netop den 12. juli 2006 - på krigens første dag - lancerede Norsk Folkehjelp og i Libanon et akut hjælpeprogram for at imødegå krisen og risikoen omkring en flygtningesituation og konsekvenserne deraf. Vi begyndte som en følge heraf, at imødekomme behovene ved at levere madrasser og tæpper, hygiejnemateriale, fødevarer, specielle ting til kvinder og børn, undertøj, medikamenter, køkkenredskaber osv. Særskilte programmer blev lanceret for at imødekomme specielle behov hos handicappede, sårede og ældre mennesker. Det omtrentlige antal, som støtten nåede ud til, andrager 20.433 familier og 1.391 handicappede, sårede og ældre mennesker. Støtte til skoler Et af de programmer, som der nu sættes fokus på, er støtte til skolerne, således at disse igen kan komme i gang som et led i normaliseringen af hverdagen. Derfor har de to organisationer i fællesskab besluttet at støtte op om igangsættelsen af skolerne ved at understøtte disse med levering af skole-kits. Således er vi netop nu i gang med at indkøbe og fordele til skolebørn i de områder, hvor de to organisationer er til stede. 6
Vi hedder stadig Bestyrelsen i havde brugt de seneste år på at forberede en navneændring for organisationen, hvor vi i stedet for at hedde skulle hedde Dansk Folkehjælp. På årsmødet faldt forslaget imidlertid med 2 stemmer Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 Tekst: Ib Jensen På organisationens repræsentantskabsmøde i 2005 fik alle delegerede og tilhørere mulighed for at høre om de tanker, som organisationsbestyrelsen havde gjort sig i forbindelse med organisationens navn og muligheder for at ændre dette til Dansk Folkehjælp samtidig med, at tankerne om et modificeret logo blev fremlagt. Reaktionerne var egentlig mest positive ved fremlæggelsen af disse ideer og tanker, og en enig bestyrelse besluttede derfor at fremlægge et ændringsforslag på årsmødet 2006, hvor man indstillede en navneændring til DANSK FOLKEHJÆLP. Debatten om navnet for organisation er langt fra ukendt. I 1907 bliver vi stiftet under navnet Arbejdernes Samariter Forening, i 1933 ændres dette til Arbejdernes Samariter Forbund, og endelig i 1962 ændres navnet fra Arbejdernes Samariter Forbund til. Også ved de lejligheder var debatten stor. - Så stor, at den i 1962 var lige ved at dele organisationen op i 2 forskellige organisationer. For blot 10 år siden fremlagde man igen et forslag til navneændring. Også dengang blev forslaget nedstemt med et snævert flertal, og endelig i år måtte forslaget igen falde med blot 2 stemmer. Der er mange følelser i spil, når der internt i organisationen diskuteres organisationens navn og en mulig navneændring. Den ældre generation husker os som arbejdersamaritterne, og den yngre generation ved ikke, hvad ASF er en forkor- telse for. Og mange bud bliver der også givet, når presse skal fortolke vores navn ja, det bliver nærmest til en ordleg med forslag som AOF, AFS og senest for et par dage siden, da TV 2 havde et indslag om os, blev vi til ASA-Dansk Folkehjælp. Igen to dage senere var den igen gal på TV 2, her blev vi i forbindelse med omtalen af vores udtalelse fra årsmødet om fattigdom i Danmark omtalt som hjælpeorganisationen Dansk Folkehjælp. Men ikke kun forkortelserne giver knuder, når navnet udtales. Hvis vi i forbindelse med vores forebyggelses- og førstehjælpsarbejde bliver citeret, så bliver det indimellem til ASF-Dansk Førstehjælp. Det er bestyrelsens tro, at vi alle ønsker det samme mål, nemlig en synliggørelse af organisationen og en klar identitet for hvad og hvem vi er. I denne sammenhæng er navnet ikke det primære, det primære er, at vi formår at synliggøre os, og så er det ikke så vigtigt, om det bliver igennem en forkortelse som ASF eller et navn som Dansk Fol- kehjælp. Det, vi skal blive bedre til er, at vi ikke falder over hinanden, hvis det ene eller andet af navnet undlades, når vores navn udtales. Det vil sige, at hvis medlemmer eller øvrige bruger betegnelsen ASF eller Dansk Folkehjælp, så lad os respektere dette. Afstemningen på dette årsmøde viser jo med tydelighed, at vi er delte i spørgsmålet om, hvordan vi definerer os selv mest naturligt. Når vi internt debatterer en navneændring, er det ofte spørgsmålet om vores historie, som anvendes som et argument for ikke at gennemføre en navneændring. Jeg husker en udtalelse fra årsmødet, som hed: Jeg er stolt af at være ASF er, det har vi altid heddet, det er vores historie som fortæller hvorfra vi udspringer hvorfor ønsker vi at smide det væk? citat slut. Min holdning er, at organisationens historie hverken kan eller skal vi lade gå tabt. Det er jo netop også det første, man støder på, når man læser om os i historiske tilbageblik. Eller ved at kigge på de nuværende love for organisationen, hvor vi som det første dokumenterer vores begyndelse og de ændringer, som vi løbende har foretaget i forhold til vores navn. Daglig Ledelse lægger nu planerne om en navneændring i historiekisten, og det er vores håb, at I alle arbejder fælles for at udbrede kendskabet til organisationen - og mindre vigtigt hænger os i, om det er den ene eller anden fremstilling af navnet, som gives. En ting er sikkert: Det er det grønne kors, som skal være med til at give os identiteten. 8
Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15 9800 Hjørring Tlf: 96 23 54 00 Fax: 96 23 54 01 Dansk Metal også et IT-forbund Læs mere på www.danskmetal.dk - en stærk partner
Tekst: Bente Larsen, leder af s nationale afdeling Fattigdom et kontroversielt begreb Nogle borgere føler, at en stor gruppe mennesker snylter på resten af samfundet - specielt dem, der er fanget i de socialt og økonomisk marginaliserede nicher. Disse mennesker har ikke adgang til de økonomiske, sociale eller kulturelle ressourcer, som er nødvendige for at kunne begå sig i samfundet. - Et samfund uden en eller anden form for fattigdom er utopi, men finder det nødvendigt at konfrontere politikerne og tage et opgør med den mentalitet og holdning, som giver udtryk for, at al fattigdom er selvforskyldt i dagens Danmark Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 Fattigdom er et kontroversielt begreb, fordi det er meget svært at definere. Socialforskningsinstituttet skelner i en rapport fra 2004 mellem fattigdom og social eksklusion. Forskellen mellem fattigdom og social eksklusion er, iflg. Jørgen Elm Larsen, Socialforskningsinstituttet, at fattigdom vedrører begrænsede økonomiske og materielle ressourcer og de afsavn, som affødes heraf, mens social eksklusion vedrører en betydeligt mere omfattende række af sociale problemer, der besværliggør eller umuliggør en persons eller gruppes inklusion og deltagelse inden for et eller flere centrale områder i samfundet. I Danmark har vi ingen officiel fattigdomsgrænse I EU og de fleste af dets medlemslande har man fastsat en fattigdomsgrænse, der skal sikre borgerne et minimum eksistens-niveau. I Danmark er der ikke fastsat nogen officiel fattigdomsgrænse, skønt flere af de politiske partier på baggrund af udarbejdede rapporter fra bl.a. Socialforskningsinstituttet, har påpeget nødvendigheden heraf. Enlige mødre uden uddannelse en af de udsatte grupper En af de hårdest ramte grupper herhjemme er iflg. Socialforskningsinstituttet enlige forsørgere på kontanthjælp eller førtidspension. En ny undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelses Erhvervsråd har vist, at 46% af enlige mødre uden uddannelse lever af kontanthjælp Fortsættes side 12 10
Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 12 Fortsat fra side 10 eller førtidspension. Selv om det offentlige har forsøgt at ændre disse mødres status med mange tilbud, modtager mange enlige mødre sociale ydelser i årevis. Årsagen hertil må være, at det ikke kun drejer sig om materiel fattigdom, men i lige så høj grad om personlige og socialpsykologiske problemer, der er årsag til den sociale eksklusion. Disse problemer bør løses, så de pågældende får mere selvtillid og mod på at holde fast i en uddannelse. Fattigdom og den sociale arv Selvom der i Velfærdsreformen lægges op til at få flest mulige i arbejde, er der alligevel grupper, for hvem der for at det vil kunne lade sig gøre skal igangsættes særligt hensyntagende tiltag. Grupper, der ofte - bl.a. på grund af deres baggrund og den sociale arv - ikke ved egen hjælp ser sig i stand til at ændre på egen livssituation. Derfor kan man heller ikke sige, at fattigdom og social eksklusion ubetinget er selvforskyldt! - Ikke alle borgere i Danmark har fået den bedste start i livet, og ikke alle har haft de rollemodeller, som det er så nødvendigt for en sund udvikling at have. Hvis vi vil stoppe tilgangen af 2. generations kontanthjælpsmodtagere, skal kommunerne og deres sagsbehandlere sætte intensivt ind med realistiske handlingsplaner, der bygger på uddannelse for den enkelte fagligt og mentalt. Forsørgelseshensynet er afløst af incitamentshensynet Efter Socialreformen i 90erne gik kommunerne fra princippet om individuel vurdering af den enkelte person eller families behov for hjælp, når de henvendte sig til kommunen. I dag går kommunernes sagsbehandlere efter et skema, der fortæller, hvad personen eller familien bør leve for, og hvad personens rådighedsbeløb bør være. Disse rådighedsbeløb er kun vejledende for den enkelte sagsbehandler, og sagsbehandleren må ikke sætte beløbene op, men gerne ned. Dette betyder, at rådighedsbeløbene kun er et fastsat maksimumbeløb, som familien kan leve for, men sagsbehandlerens skema fortæller intet om, hvor lidt personen/familien må have at leve for. Socialminister benægter fattige familiers eksistens I forbindelse med visitation til organisationens lejre for enlige mindrebemidlede forsørgere og deres børn i 2006 har det igen været rystende at konstatere, hvor lidt disse familier må klare sig for. Selv om socialminister Eva Kjer Hansen udtaler, at der næsten ingen fattige familier er i Danmark, taler sagsbehandlernes indstillinger deres eget sprog! s medlemmer besluttede derfor på organisationens årsmøde afholdt den 9. og 10. september at henstille til folketingets medlemmer, at der i den kommende finanslov indarbejdes midler til at tilgodese de økonomisk dårligst stillede i vort samfund. I håber vi, at denne opfordring vil være debatskabende med henblik på en endelig fastsættelse af en officiel fattigdomsgrænse og en værdig behandling af udsatte grupper i Danmark. Danmark har aldrig haft bedre muligheder for at tilgodese alle i vores samfund end netop nu. Andel børn af enlig forsørgere 1. jan. 2006 7-10 10-12,5 12,5-15 15-17,5 17,5-20 20-27
Midt- og Vestsjælland afdeling Tlf. 58 26 49 60 asf@asf-midtvest.dk www.asf-midtvest.dk Frederiksværk - hundested afdeling Tlf. 47 72 41 10 Feriekolonien Gryden Randers afdeling holstebro afdeling Tlf. 97 42 91 64 Hjørring afdeling Tlf. 98 96 83 80 århus afdeling Tlf. 86 12 44 54 Grindsted Billund ølgod afdeling Tlf. 40 63 29 65 vojens afdeling Tlf. 51 29 48 49 Haderslev afdeling Tlf. 74 52 71 22 Vamdrup afdeling Tlf. 75 36 49 49 Herning afdeling Tlf. 97 12 01 21 Brønderslev afdeling Tlf. 98 82 31 26 Nordals afdeling Tlf. 25 57 25 48 Vesthimmerlands afdeling Tlf. 98 62 47 06 Vejen afdeling Tlf. 75 58 80 44 Region Midtjylland Tlf. 86 11 62 78 Mobil 21 71 34 01 micnielsen@mail.tele.dk Fredericia afdeling Tlf. 22 22 19 95 Odense afdeling Tlf. 66 18 66 21 Folkehjælp nr. 77 OKTBOBER 2006 13
Tekst og foto: Alexandra Strand Holm, DACAAR, Afghanistan Nu kan kvinderne endelig mødes Et lokalt DACAAR-støttet kvindecenter i Marhabad i det vestlige Afghanistan har åbnet nye muligheder for kvinder i området. Centret tilbyder undervisning og erhvervstræning og fungerer som områdets eneste mødested for kvinder. Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 Ainulhour er 45 år og mor til otte børn - syv sønner og en datter. Der har altid været mange børn omkring hende, faktisk helt tilbage fra hun selv var ganske ung, for hun var kun 15, da hun fødte sit første barn. I dag er der også børnebørn, og stadig mere end nok at lave. Der er fortsat mange, der skal vartes op, laves mad til, vaskes tøj og gøres rent for og så er der det nye job som ansvarlig for DACAAR Ressource Centret for Kvinder i Marhabad, hvor Ainulhour bor med sin familie. Det er første gang, at vi kvinder har kunnet mødes på denne måde. Vi kan diskutere, dele bekymringer og glæder, og vi lærer en masse ved at dele erfaringer. Desuden tilbyder centret undervisning i forskellige slags håndarbejde, som giver os mulighed for at producere og sælge tøj og dermed tjene penge. Og senest har vi åbnet en forretning for kvinder, fortæller Ainulhour. Ainulhour er arabisk og betyder en paradisisk nymfes øjne. Kvinden med det himmelske navn og de mange jordiske gøremål har siden december 2005 holdt øje med kvindecentret og stået for den daglige ledelse. På møderne har vi snakket om behovet for adgang til lægehjælp og klinikker. Det findes ikke her i Marhabad, og mange kvinder og børn mister livet i forbindelse med graviditet og fødsler. Vi mangler også undervisning af vores børn. Vi har en skole, men ingen lærere, så ligenu er der ingen børn i Marhabad, der går i skole, siger Ainul- 14
hour. Hun håber, at kvinderne ved at stå sammen vil få bedre mulighed for at gøre opmærksomme på deres behov. DACAAR har introduceret og støttet oprettelsen af centret og hjælper både økonomisk og i kraft af en lokalansat kvindelig rådgiver fra området. Rådgiveren hjælper med bogholderi, indkøb af nye varer og mødeindkaldelser, og fungerer desuden som led mellem kvinderne i Marhabad og DA- CAAR. Folkehjælp nr. 77 OKTBOBER 2006 15
Tekst og foto: Nina, Ditte, Jesper, Kenneth og Jan, Ungdomsholdet Norway Cup 2006 Samaritervagt ved verdens største fodboldstævne Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 16 Hvert år i uge 31 afholdes verdens største fodboldstævne med 30.000 spillere på 40 fodboldbaner i Oslo og omegn - og hvert år er Norsk Folkehjelp med og varetager samaritertjenesten for cuppen. For at kunne dække så stor en vagt må Norsk Folkehjelp have samaritter fra hele landet til at hjælpe, og hvert år falder der også en invitation til. I år stillede der således 155 samaritter, heraf 5 danskere. Fodboldstævnet afholdtes hovedsagligt på Ekeberg-sletten i det nordlige Oslo, men derudover lå der også 19 fodboldbaner andre steder i Oslo s omegn. Samaritertjenesten styredes fra Ekebergskolen og bestod af i alt otte vagtsteder og et felthospital samt et antal ambulancer til transport mellem vagterne og felthospitalet. Døgnet deltes ind i tre vagthold; kl. 07-16, kl. 16-22 og kl. 22-07, og det var så muligt at vælge det antal vagter og frivagter, man måtte have lyst til. Overnatningen skete en tyve minutters kørsel fra Ekeberg-sletten på Nedre Bekkelaget Skole, som ligger lige ved siden af Oslo-afdelingens lokaler kaldet KR. (På spørgsmålet om,hvorfor stedet kaldes KR, fik vi at vide, at der helt bestemt har været en forklaring - men ingen kan længere huske, hvad den er. Så i dag siger man blot, at det betyder KontoR.) Frivagterne kunne efter eget ønske tilbringes i Oslo by, på skolen, på KR eller på Ekeberg-sletten. Eller som om torsdagen, hvor der var arrangeret en udflugt for de unge til en hytte, som tilhører Norsk Folkehjelp Oslo, og som ligger ned til vandet på en af øerne ud for Oslo. Her var der mulighed for
at bade fra klipperne og grille og feste efter alle kunstens regler. I Norsk Folkehjelp har hver eneste afdeling deres egen ungdomsgruppe, som består af unge op til 17-års alderen. Ungdomsgrupperne tilbyder uddannelse til førstehjælper samtidig med, at de også fungerer som et socialt fællesskab for de unge, hvor man ofte mødes en gang om ugen. Til gengæld kan man i Norge ikke blive førstehjælper, før man fylder 17 år, og ungdomsgrupperne fungerer på den måde også som et forberedende trin til at blive samaritter. På årets Norway Cup kom antallet af tilskadekomne op på omkring 2000 personer, hvor rekorden tidligere har været på 1700 i 2003. Af de 2000 henvendelser dette år var der bl.a. omkring 480 hvepsestik, 410 gnavsår og vabler, 390 slagskader, 160 strækskader, 130 sår, 13 hedeskader og 8 bevidstløse. Hvepsestik er en skadeskategori, som tidligere år ikke har været stor nok til at blive registreret selvstændigt. De høje skadestal skal dog ses i forhold til, at der var otte vagtsteder med en bemanding på hver seks mand til at behandle skaderne. Det betød dels at de enkelte vagtsteder blev temmelig små, og dels at der var rigtig mange samaritter på vagt ad gangen, så en vagt på 8 timer sagtens kunne gå uden flere end 15 henvendelser på posten. Så på trods af de fyrre fodboldbaner, de 30.000 spillere med familie og trænere, de landsdækkende direkte fjernsynstransmissioner og de ualmindelig mange skader, kom forholdende for os samaritter faktisk til at virke lidt små. Desuden var det ikke tilladt at have nogle former for medicin på posterne (end ikke Fortsættes side 18 Folkehjælp nr. 77 OKTBOBER 2006 17
Folkehjælp nr. 77 OKTOBER 2006 Fortsættes fra side 17 hovedpinepiller), hvilket betød, at en temmelig stor andel af de tilskadekomne sendtes videre til felthospitalet. Om lørdagen efter endt cup skulle der selvfølgelig også festes. Og hvordan gøres det bedre end grillmad i lange baner, hvorpå de unge tog til laser-skydning, mens de voksne fik sig den velfortjente øl og festede til den lyse morgen. Under disse løssluppenheder kunne vi danskere således få fornøjelsen af at overvære "BBBgrundkursus2" (hvilket stod for BærbarBåreBærning), hvor vi i højt humør fik forevist "korrekt startposition" til bårefræs (en spejdende fremadskuende position med båren vippet fremad, som var også den klar til løb), hvordan der spares kostbare sekunder ved at løfte båren på 1 i stedet for på 3, samt hvordan den bærbare båre, for at nedsætte luftmodstanden, bæres i aerodynamisk hældning. Uddannelsesmæssigt kan Norsk Folkehjelp bl.a. tilbyde kurser indenfor førstehjælp og idrætsskader eller eftersøgning og redning, land, vand og vinter, samt leder- eller instruktøruddannelser på flere niveauer. Ud over suppleringstjeneste til den offentlige ambulancetjeneste deltager Norsk Folkehjelp i alle former for redningsopgaver - både til lands, til vands og i fjeldet - og over hele landet står i alt ca. 1500 autoriserede redningsfolk til disposition for landets politidistrikter til indsats ved ulykker. Desuden kan Norsk Folkehjelp tilbyde sine medlemmer deltagelse i rene sociale fritidsaktiviteter som klatring, snowboard, dykning og vandsport, fjeldture og kanopadling. Men lige præcis "BBB grundkursus2" hører næppe til indenfor de gængse uddannelser i Norsk Folkehjelp. Og så skal det jo siges: Taler man om nordmænd, må man også tale om vafler! Nordmænd er tilsyneladende helt vilde med vafler! Under hele Norway Cuppen var det stort set hele tiden muligt at få nybagte vafler på både KR og Ekebergskolen - indtil vaffeldejen tilsyneladende slap op hen på fredag eftermiddag - desværre. For de var ellers gode 18