Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

Relaterede dokumenter
Hvem er EnergiTjenesten?

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Bygningsreglement 10 Energi

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Kursus i energiregler og energiberegninger

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Checkliste for nye bygninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Checkliste for nye bygninger BR10

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

EU direktivet og energirammen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Naturlig contra mekanisk ventilation

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

BR15. Bygningsreglement Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug )

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR18. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2018


SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

Jysk Trykprøvning A/S

Renovering af erhvervsbygninger

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Løsninger der skaber værdi

Bygningsreglement

Kvik-tjek af husets energitilstand

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

7. Energiforbrug. 7.1 Generelt. 7.2 Energirammer for nye bygninger. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Vindues- og Facadedag 2015

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Dagslys i energioptimerede bygninger

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Bygningsreglementet 2015

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

BR18. Energikravene. Bygningsreglement 2018 Som BR 15 med nye paragraffer

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar Janus Hendrichsen - Energirådgiver

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Dansk Center for Lys

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

Markedet for energieffektivisering

Dokumentation for energikrav

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

BR15 og kommende krav til varmepumpe

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

LivingLab by DOVISTA

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

Anette Schack Strøyer

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Energieffektiviseringer g i bygninger

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Transkript:

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen clj@ucn.dk 7269 1547

BR15 Nybyggeri

Gammel standard - klasse 2010 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højest være: Boliger, kollegier, hoteller mv.: 52,5 + 1.650/A kwh/m²/år 63,5 kwh/m²/år (150 m² bolig) Kontorer, skoler, institutioner mv.: 71,3 + 1.650/A kwh/m²/år 73 kwh/m²/år (1.000 m² kontor)

Ny standard - klasse 2015 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højest være: Boliger, kollegier, hoteller mv.: 30 + 1000/A kwh/m²/år 36,7 kwh/m²/år (150 m² bolig) Kontorer, skoler, institutioner mv.: 41 + 1000/A kwh/m²/år 42 kwh/m²/år (1.000 m² kontor)

Lavenergiklasse 2020 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højest være: Boliger, kollegier, hoteller mv.: 20 kwh/m²/år Kontorer, skoler, institutioner mv.: 25 kwh/m²/år

Mindstekrav til isolering Bygningsdel Mindstekrav til isolering NOTE Ydervægge og kælderydervægge 0,3 W/m 2 K Ca. 125 mm isolering Terrændæk, kældergulve, etageadskillelse mod krybekælder 0,2 W/m 2 K Ca. 150 mm isolering Loft og tagkonstruktioner, 0,2 W/m 2 K Ca. 200 mm isolering Yderdøre 1,4 W/m 2 K (uden glas) BR10: Bygningsdel 1,5 W/m 2 Mindstekrav til Eksempler K (med glas) U-værdi på 1,8 W/m 2 K linietab Vinduer og ovenlysvinduer Energitilskud -17 kwh/m 2 BR10: Fundamenter, (vinduer) og 0 linietab, kwh/m 2 (ovenlys) 0,4 W/mK Energitilskud på -32 DS kwh/m 418 side 2 45 uden gulvvarme Porte 1,8 W/m 2 K Fundamenter, linietab, 0,2 W/mK DS 418 side 45 Ovenlyskupler med 1,4 gulvvarme W/m 2 K BR10: Fundamenter under vinduer/døre, DS 418 U-værdi på 1,8 W/mside 2 K 55 Samling mellem ydervægge og vinduer, yderdøre, glasvægge, porte og lemme Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskuple 0,06 W/mK DS 418 side 40 0,2 W/mK DS 418 side 44

Transmissionstab Dimensionerende Transmissionstab (max) Klasse 2010 Klasse 2015 Klasse 2020 1 etage 5,0 W pr. m 2 4,0 W pr. m 2 3,7 W pr. m 2 2 etager 6,0 W pr. m 2 5,0 W pr. m 2 4,7 W pr. m 2 3 eller flere etager 7,0 W pr. m 2 6,0 W pr. m 2 5,7 W pr. m 2 Fx hul ydervæg (tegl/tegl) med 300 mm isolering (klasse 37) U-værdi på 0,12 W/m² K Dimensionerende transmissionstab: 0,12 x 32 = 3,8 W pr. m² 20 0 C -12 0 C OBS: Vinduer tages ikke med ved beregning at transmissionstab

Beregning af transmissionstab Areal / længde (m² / m) U-værdi / linietab (W/m²K / W/mK) Δ-temp. K Varmetab W Terrændæk - 350 mm isolering 151 0,11 20 332 2,2 Tab pr. m 2 Ydervæg - 225 mm isolering 144 0,15 32 691 4,8 Loft - 450 mm isolering 175 0,08 32 448 2,6 Sokkel - midterisolering 61 0,12 42 307 Vinduesfalse - 30 mm isolering 94 0,03 32 90 Samlet varmetab 1868 Samlet overflade på klimaskærm 469 W pr. m² klimaskærm 3,98 Kravet er max 4 W/m 2 klimaskærm ved BR15 bygning i et plan.

Isoleringstykkelse λ-værdi (lambda-værdien) W/m K Er varmeledningsevnen for et materiale, dvs. den varmemængde, der passerer gennem 1 m² af materialet med en tykkelse på 1 m ved en temperaturforskel på 1 Kelvin. U-værdi W/m² K Er størrelsen af transmissionstabet i Watt gennem 1 m² af bygningsdelen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin.

Isoleringsmaterialer traditionelle Lambda-klasser Isover: klasse 30 Rockwool: klasse 32 Sundolit: Klasse 31

Isoleringsmaterialer nye Type λ-værdi + - Vacuum Isolering 0,004-0,008 Løsning til tynde konstruktioner Refleksiv Isolering λ-værdi er udokumenteret og kan derfor ikke anvendes til beregning. Kulde, varme, indvendig og udvendig varmestråling Kort levetid, kuldebro ved kanter, kan punktere, dyrt. Erhvervs- og byggestyrelsen advarer mod produktet PIR / PUR Skum 0,022-0,026 God isoleringsevne Genanvendelse, miljø, Brand Fenolskum 0,021 Ca. 50% tyndere end andre konstruktioner eller bedre u-værdi Aerogel 0,0135-0,0150 Lav λ-værdi Højt brændpunkt 1200 0 C, Let 1000 m 2 /g Genanvendelse, miljø, brand Dyrt

Vinduer: BR10 BR15 BR20 E ref > -33 kwh/m 2 E ref > -17 kwh/m 2 E ref > 0 kwh/m 2 Energimærke C Energimærke B Energimærke A E ref = 196,4 x g w 90,36 x U w Ovenlysvinduer: BR10 BR15 BR20 E ref > -10 kwh/m 2 E ref > 0 kwh/m 2 E ref > 10 kwh/m 2 E ref = 345 x g w 90,36 x U w

Vinduer Referencevindue Fyringssæson 24. september 13. maj Solindfald DK Skyggeforhold 50 mm tilbage trukket 0,5 m udhæng 10 graders horisontskygge Orientering 26 % nord 33 % øst/vest 41 % syd Mål, opluk og glas 1,23 x 1,48 m = 1,82 m 2 Enfløjet i gående ramme Producentens standard glas

Energibalance orientering E ref = (196,4 x gw) (90,36 x Uw) (kwh/m2 /år) I E nord I E øst I E vest I E syd = 104,5 x g w - 90,36 x U w (kwh/m2 pr år) = 232,1 x g w - 90,36 x U w (kwh/m2 pr år) = 232,1 x g w - 90,36 x U w (kwh/m2 pr år) = 431,4 x g w - 90,36 x U w (kwh/m2 pr år)

Energibalance orientering E nord = 104,5 x 0,37-90,36 x 0,77 = - 31 kwh/m 2 E øst/vest = 232,1 x 0,37-90,36 x 0,77 = + 16 kwh/m 2 E syd = 431,4 x 0,37-90,36 x 0,77 = + 90 kwh/m 2 Sammenligning: En ydervæg med U-værdi på 0,12 W/m 2 K, giver en energibalance på: Ydervæg = (0,12 x 2906 x 24 / 1000) = - 8 kwh/m 2

Indeklima termisk indeklima Termisk indeklima skal dokumenteres: Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning både for klasse 2015 og 2020. Dokumentationen kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum. Skal forhindre overophedning i kritiske rum, fx rum med store sydvendt vinduer. Det termiske indeklima må ikke overskride 27 o C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For boliger: 27 o C må ikke overskrides i mere end 100 timer pr. år. 28 o C må ikke overskrides i mere end 25 timer pr. år. For andre bygninger: Bygherren fastlægger hvor mange timer temperaturen må overstige henholdsvis 26 o C og 27 o C.

Indeklima termisk indeklima Solafskærmning og skygger Naturlig eller mekanisk ventilation Varmekapacitet/materialer Valg af vinduer (g-værdi, belægning mv.)

SOLAFSKÆRMNING - naturlig

SOLAFSKÆRMNING - udhæng

SOLAFSKÆRMNING - fast

SOLAFSKÆRMNING - indvendig I Gardiner har effekt! For almindelige, indvendige, manuelt styrede gardiner og lignende kan der antages en resulterende solafskærmningsfaktor på 0,8.

SOLAFSKÆRMNING - udvendig manuel I Udvendig manuel. Indregnes til ½ effekt. Hvis afskærmningsfaktoren for en solafskærmning fx er 0,4 skal den derfor angives som: (1,0 (0,6/2)) = 0,7

SOLAFSKÆRMNING - udvendig fuldautomatisk I Udvendig fuldautomatisk. Indregnes til fuld effekt. Skal være automatisk styret efter indetemperaturen (vistnok)

Indeklima dagslys Mere dagslys enten rudeareal eller dagslysfaktor: Dagslys er vigtigt i forhold til: Indeklima i bygningen Energiforbruget til elektrisk belysning

Indeklima dagslys (rudeareal) Mere dagslys: Bygningsklasse 2015: Minimum 10 % rudeareal i forhold til gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Ved ovenlysvinduer skal der minimum være 7 % rudeareal i forhold til gulvarealet. Bygningsklasse 2020: Minimum 15 % rudeareal i forhold til gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Ved ovenlysvinduer regnes der med en faktor 1,4 på rudearealet Generelt: Er lystransmittansen mindre, skal rudearealset forøges tilsvarende.

Indeklima dagslys (dagslysfaktor) Mere dagslys: Bygningsklasse 2015: Dagslyset i arbejdsrum mv. kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne I beboelsesrum og køkken kan dagslyset alternativt anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i halvdelen af rummet. Bygningsklasse 2020: Her skal der være en dagslysfaktor på 3 pct. Generelt Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans samt rummets og omgivelsernes karakter. Se også By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger.

Tæthed Krav til tæthed skærpes! Krav om tæthedsprøvning i 10 % af byggesagerne i klasse 2015 (mange kommunerne stiller krav om at alle byggesager skal tæthedsprøves). I klasse 2020 skal ALLE bygninger tæthedsprøves. Klasse 2010 Klasse 2015 Klasse 2020 Luftskifte / tæthed 1,5 l/s pr. m 2 1,0 l/s pr. m 2 0,5 l/s pr. m 2 Hvis bygningen tæthedsprøves må der regnes med prøvningsresultatet, ved beregning af energibehovet i forbindelse med ventilation. Hvis der ikke laves en trykprøve skal der regnes med 1,5 l/s pr. m².

Indeklima - ventilation Boliger: Grundluftskiftet skal ske med et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Om sommeren må det erstattes med naturlig ventilation. Gælder ikke for enfamiliehuse. Andre bygninger: Daginstitutioner og undervisningslokaler skal ventileres med ventilationsanlæg. Ventilation af andre rum bestemmes af kommunalbestyrelsen.

Energifaktor Klasse 2015: Fjernvarme 0,8 El 2,5 Klasse 2020: Fjernvarme 0,6 El 1,8

Solcellers påvirkning på energirammen Ændring af princip for modregning af solcellers el-produktion i energibehovet (Be15- beregningen) Solceller kan indregnes med max 25 kwh/m 2 i energirammen Gælder alle varmeforsyninger!

BR15 Ombygning Claus Jacobsen

Ny mulighed med BR15 Komponentkrav: U-værdikrav til konstruktion Krav til energibalance ved vinduer Effektivitet, elforbrug samt energimærkning ved tekniske installationer ELLER Krav til hele bygning (energimærkning) Renoveringsklasse 1 Renoveringsklasse 2 Frit valg mellem de to muligheder.

Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Vinduer og ovenlysvinduer Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,18 W/m 2 K (ca. 200-250 mm isolering) 0,10 W/m 2 K (ca. 300 mm isolering) 0,12 W/m 2 K (ca. 300 mm isolering) Energitilskud -17 kwh/m 2 Typiske løsninger BR10: 0,20 W/m 2 K BR10: 0,20 W/m 2 K BR10: 0,15 W/m 2 K Forsatsvinduer, nye 1,40 W/m 2 K BR10: 1,65 W/m 2 K Forsatsvinduer, renoverede 1,65 W/m 2 K BR10: Ingen krav Linietab fundament 0,12 W/m 2 K Linietab vinduer 0,03 W/m 2 K

Krav i forskelige situationer Udskiftning af bygningsdele: Krav om overholdelse af energikravene i BR15, uanset rentabilitet. Ombygning af bygningsdele: Krav om overholdelse af energikravene i BR15, hvis rentabelt. Reparationer: Ved mindre renoveringer, fx malerarbejde, pudsning af facade, lapning af tag, udskiftning af rude Ingen krav

Udskiftning eller renovering/ombygning?

Rentabilitet Besparelse x Levetid Investering 1,33 Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele Vinduer Varmefordelingsanlæg, fx radiatorer, gulvvarme, mv. Varmeanlæg, fx kedler, solvarme, varmepumpe, mv. Belysningsarmaturer Automatik til varme og klima Levetid 40 år 30 år 30 år 20 år 15 år 10 år

De nye renoveringsklasser Er er indført to nye renoveringsklasser for eksisterende byggeri. Renoveringsklasse 1 Renoveringsklasse 2 Kan kravene til ombygning ikke overholdes, skal bygningen i stedet overholde kravene til en af de to renoveringsklasser. For at opfylde kravene til renoveringsklasserne skal: Behovet for tilført energi reduceres med 30 kwh/m² pr. år. Der skal være en andel af vedvarende energi

Renoveringsklasserne

Eksempel på renoveringsklasse En bolig fra 1970 på 140 m 2 med ældre oliefyr (oprindeligt) skal energirenoveres. Krav: Renoveringsklasse 2: 110 kwh/m 2 + (3.200 kwh / 140 m 2 ) = 133 kwh/m 2 Forbedring på mindst 30 kwh/m 2 Andel af vedvarende energi

BR15 Tilbygning og ændret anvendelse Claus Jacobsen

Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Når der opføres flere kvadratmeter i tilknytning til en eksisterende bygning fx en ny fløj, ny tagetage eller en ny kvist, der giver et ekstra areal. Ændret anvendelse Når et rum / bygning får nyt formål med et væsentligt højere energiforbrug fx et udhus eller tagetage inddrages til beboelse, en stald bygges om til kontorer eller et lager ombygges til butik.

Tilbygning og ændret anvendelse Ændret anvendelse: Eksempel fra FAQ på www.bygningsreglement.dk

Tilbygning og ændret anvendelse Ændret anvendelse: Præcisering af ventilationskrav Udfordring: Ved ændret anvendelse skal gælder ventilationskravene, jf. slides om nybyggeri. Jf. vedledningsteksten til kapitel 6.3.1.1

Tilbygning og ændret anvendelse 3 metoder til overholdelse af kravene: 1. Nem og simpel metode Kravene til de enkelte konstruktioner skal overholde kravene til U-værdi og lininetab samt et max vinduesareal på 22 %. 2. Typisk metode Hvis det ikke er muligt at overholde U-værdierne og max vinduesareal, kan er laves en varmetabsberegning. Den skal vise at det samlede varmetab kan overholdes, og som noget nyt må der kun trækkes halvdelen af det oprindelige varmetab fra. 3. Luksusmetoden Opfyld kravene til nybyggeri og lave en energirammeberegning.

Krav tilbygning og ændret anvendelse, over 15 o C Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Vinduer og ovenlysvinduer Linietab ved fundament Linietab ved vinduer og døre Temperatur 15 C U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering) 0,10 W/m 2 K (ca. 300 mm isolering) 0,12 W/m 2 K (ca. 300 mm isolering) Energitilskud -17 kwh/m 2 ved vinduer og 0 kwh/m 2 ved ovenlys Mindstekrav 0,30 W/m 2 K 0,20 W/m 2 K 0,20 W/m 2 K 0,12 W/mK 0,20 W/m 2 K 0,03 W/mK 0,06 W/m 2 K Mindstekravene gælder ikke ved ændret anvendelse.

Krav tilbygning og ændret anvendelse, 5-15 o C Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Vinduer og ovenlysvinduer Linietab ved fundament Linietab ved vinduer og døre Temperatur 15 C U-værdi / isoleringstykkelse 0,25 W/m 2 K (ca. 150 mm isolering) 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering) 0,15 W/m 2 K (ca. 225 mm isolering) Energitilskud -17 kwh/m 2 ved vinduer og 0 kwh/m 2 ved ovenlys Mindstekrav 0,30 W/m 2 K 0,20 W/m 2 K 0,20 W/m 2 K 0,20 W/m 2 K 0,20 W/m 2 K 0,03 W/m 2 K 0,06 W/m 2 K Mindste kravene gælder ikke ved ændret anvendelse.

Nye regler for varmetabsberegning Varmetabsberegning: Hvis kravene til U-værdi eller linietab ikke kan overholdes Hvis kravet om max 22 % Fradrag for eksisterende konstruktion (gælder ikke ved tagetage/tagbolig) I BR15 indregnes fradraget kun med 50 % Vinduer kan indregnes reelt eller med en U-værdi på 1,2 W/m 2 K

Varmetabsramme Areal / længde (m² / m) U-værdi / linietab (W/m²K / W/mK) Δ-temp. K Varmetab W Terrændæk - 200 mm isolering 39,5 0,10 10 40 Ydervæg - 125 mm isolering 56,5 0,15 32 271 Loft - 200 mm isolering 50 0,12 32 192 Sokkel 25 0,12 32 96 Samling om vinduer og døre 25 0,03 32 24 Vinduer og døre 11 1,2 32 422 Varmetabsramme 1.045 Areal / længde (m² / m) U-værdi / linietab (W/m²K / W/mK) Δ-temp. K Varmetab W Terrændæk - 200 mm isolering 39,5 0,14 10 55 Ydervæg - 125 mm isolering 52,5 0,25 32 420 Loft - 200 mm isolering 50 0,20 32 320 Sokkel 25 0,12 32 96 Samling om vinduer og døre 25 0,03 32 24 Vinduer og døre 15 1,10 32 528 Fradrag for eksisterende væg 14 x 50 % 0,40 32-90 Faktiske varmetab 1.353

BR15 Tekniske installationer

Komponentkrav Gælder ved nybyg og udskiftning Komponentkrav - EcoDesign-krav: Fælles europæiske minimumskrav til produkter Energimærkning (A, B, C G) Fjerner de mindst energieffektive produkter fra markedet Erstatter de gamle komponentkrav i BR10, kap 8. Gælder for: Varmepumper (luft-luft, luft-vand samt jordvarme) Kedler (gas og olie) Cirkulationspumper Ventilationsanlæg