Hver femte virksomhed kan levere Cleantech



Relaterede dokumenter
Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Ny vækst uden nye jobs

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

It tjener penge til midtjyske virksomheder

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011

21. september 2010 Optimistiske virksomheder tøver med nye ansættelser

Lille gennembrud for joboptimismen

Kompetenceudvikling som vækstmotor

Optimismen fortsætter tilbagetoget

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne

Optimismen på tilbagetog

Regionens virksomheder kender deres kunder

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

Positive tendenser for midtjyske virksomheder

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

Sløj vækstoptimisme i region Midtjylland

Små virksomheder efteruddanner mindst

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Vækstoptimismen spirer i Region Midtjylland

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

Til kamp for øget produktivitet

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Region Midtjylland i en international verden

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Globale ambitioner i Region Midtjylland

VÆKST BAROMETER. Hvordan gik det i 2011? september 2011

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Nordtyskland og Vestsverige er vigtige nærmarkeder for midtjyske virksomheder

Vækst barometer. Udbredt mangel på faglært arbejdskraft. August 2015

Servicestolthed med rum for forbedring

Region Syddanmarks Vækstbarometer

Midtjyske virksomheder har fået lettere ved at skaffe arbejdskraft

VÆKST BAROMETER. Virksomheder er kampklare i februar 2012

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Lokalt engagement

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Stadig sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Oktober 2014

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Samarbejde giver ny viden og nye kunder

Ny vækst på vej med nye jobs

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i Januar 2014

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

" # % $# '()* &+ '(), * &#

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

VÆKST BAROMETER. Spareiver hos Syddanske virksomheder. November 2012

VÆKST BAROMETER. Et flertal af virksomhederne tror på vækst i Januar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

VÆKST BAROMETER. Svag vækst- og joboptimisme. juni 2013

Hver tredje virksomhed er interesseret i samarbejde med det almene gymnasium

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

VÆKST BAROMETER. Faldende vækstoptimisme trods bedre eksportudsigt. Februar 2013

Region Syddanmarks Vækstbarometer

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59

Region Syddanmarks Vækstbarometer

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker: Fremdrift med flere ordrer og færre afbestillinger. April 2012

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Gazellerne i Midtjylland 2017

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Bruttohonorar i kr., faste priser (2016-PL) Kvartal. 2. Kvartal. 2. Kvartal. 4.

Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Rammeaftale Totale antal dag og døgn pladser Driftsherre Dag Døgn Dag Døgn

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland

Optimismen tager et kraftigt dyk

Iværksætter- statistik

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Vækstbarometer. Big data. Region Hovedstaden

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Virksomhedernes brug af IT i Region Syddanmark

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

VÆKST BAROMETER. Konjunktur for 2. kvartal 2014: Vækstoptimismen fortsætter med at stige. Maj 2014

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

Transkript:

28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende kilder, behandling af affald, rensning af jord og spildevand eller andet miljøforbedrende arbejde. Yderligere 33 procent af virksomhederne er leverandører til virksomheder på Cleantech-området. Det betyder, at energieffektivisering og miljøbeskyttelse har stor betydning for erhvervsudvikling og skabelse af arbejdspladser i Region Midtjylland. Hver femte virksomhed leverer Cleantech Cleantech er energi- og miljøteknologier, der f.eks. kan fremme bæredygtig produktion, erstatte fossile brændstoffer eller mindske forurening. Cleantech-produkter og - services har stor økonomisk betydning for Region Midtjylland. 19 procent af alle virksomheder forhandler i større eller mindre grad Cleantech-produkter eller - ydelser. Cleantech-produkter og -ydelser udgør i gennemsnit 27 procent af virksomhedernes omsætning. Se Figur 1. Cleantech giver arbejde til underleverandører 33 procent af alle virksomhederne er underleverandører til virksomheder, der sælger miljø- og energiprodukter eller ydelser til slutbrugere. Leverancer til Cleantechvirksomhederne udgør i gennemsnit 30 procent af omsætningen fra leverandørerne. Se Figur 1. 39 procent har berøring med Cleantech-industrien 39 procent af virksomhederne har enten Cleantech-produkter og -ydelser eller er underleverandør til virksomheder, der har Cleantech-produkter og -ydelser. 13 procent er både underleverandør og har produkter og ydelser, der er Cleantech. 20 procent er underleverandører, og 6 procent har Cleantech-produkter og -ydelser uden selv at være underleverandør. Se Tabel 1. Virksomhederne har internationale løsninger Ca. hver tredje Cleantech-virksomhed og hver tredje underleverandør eksporterer, og det kan tages som udtryk for, at løsningerne er gode nok til at klare sig på et internationalt marked. Underleverandører med eksport udgør 13 procent af alle virksomheder i regionen, og i gennemsnit svarer eksporten til 6 procent af de eksporterende virksomheders omsætning. Cleantech-virksomheder med eksport udgør 6 af alle virksomheder, og i gennemsnit svarer eksporten til 26 procent af de eksporterende virksomheders omsætning. Se Figur 1. 1

Figur 1 Hver femte virksomhed er Cleantech-leverandør Underleverandører til Cleantech Leverer virksomheden produkter eller ydelser til virksomheder, der sælger miljø- og energiprodukter eller ydelser til slutbrugere? Det kan for eksempel være vedvarende energi, behandling af affald, rensning af jord og spildevand eller andet miljøforbedrende arbejde? 13 Cleantech-virksomheder Leverer virksomheden produkter eller ydelser som for eksempel energi fra vedvarende kilder, behandling af affald, rensning af jord og spildevand eller andet miljøforbedrende arbejde? 13 6 20 67 81 Nej Ja Ja - med eksport Cleantech aftager 30 procent af omsætningen fra underleverandørerne. 13 procent eksporterer for en værdi svarende til 6 procent af virksomhedernes omsætning Nej Ja Ja - med eksport Cleantech-virksomhedernes levering af grønne produkter og ydelser udgør 27 procent af deres omsætning. 6 procent eksporterer for en værdi svarende til 26 procent af virksomhedernes omsætning Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (504 svar) Bemærk: 13 procent af virksomhederne er på samme tid cleantech virksomhed og underleverandør. Derfor kan tallene for eksport ikke umiddelbart adderes. Tabel 1 Cleantech-virksomher og Cleantech-underleverandører I procent af total Er virksomheden underleverandør til en Cleantech-virksomhed? Er virksomheden en Cleantechvirksomhed? Nej Ja Total Nej 61 6 67 Ja 20 13 33 Total 81 19 100 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (504 svar) Bemærk: Procentfordelingen i tabel 1 minder om procentfordeling i figur 1, hvilket beror på en tilfældighed. 2

Cleantech i alle brancher Der bliver leveret Cleantech-produkter og ydelser og Cleantech-underleverancer fra alle brancher. Det er især primære erhverv og forsyningsvirksomheder (37 procent) samt bygge-anlægsbranchen (33 procent), der leverer produkter eller ydelser som for eksempel energi fra vedvarende kilder, behandling af affald, rensning af jord og spildevand, eller andet miljøforbedrende arbejde. Til gengæld står industrien (42 procent), bygge-anlæg og videnservice (39 procent) og detailhandlen (38 procent) stærkt som underleverandører til Cleantechvirksomhederne. Se Figur 2. Figur 2 Cleantech og underleverandører til Cleantech branche fordeling Cleantech-virksomhederne og underleverandører til Cleantech opdelt efter branche 0 10 20 30 40 50 Primære erhverv og forsyning Industri Bygge- og anlæg Handel med motorkøretøjer Engroshandel og agentur 22 19 21 24 24 34 37 42 33 39 Detailhandel 4 38 Transport og post 17 21 Hotel og restauration 7 Vidensservice 11 39 Anden service 4 11 Cleantech Underleverandør til Cleantech Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (502 svar). Forskelle er statistisk signifikante. 3

28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed er en grøn virksomhed Grønne virksomheder. Virksomheder, som har miljøledelse, udvikler eller markedsfører grønne produkter eller stiller krav til sine underleverandører, defineres i det følgende som grønne virksomheder. I Region Midtjylland lever 34 procent af virksomhederne op til mindst et af kriterierne for at være en grøn virksomhed. 25 procent lever ikke op til nogen af kriterierne, mens 41 procent falder i en mellemgruppe. Der er grønne virksomheder i alle brancher især i primære erhverv og forsyning, hvor 78 procent kan karakteriseres som grønne virksomheder. I hotel- og restaurationsbranchen er det 7 procent af virksomhederne, der er grønne. De grønne virksomheder er typisk lidt større, ambitiøse og mere professionelt drevne virksomheder. De ambitiøse virksomheder stræber i højere grad end andre virksomheder efter at vokse, og de professionelt drevne virksomheder har en nedskreven forretningsplan. De grønne virksomheder har i højere grad kunder, der stiller krav til dem. Omkring halvdelen af virksomhederne i Århus, Silkeborg og Holstebro er grønne virksomheder. De grønne virksomheder i Region Midtjylland Grønne virksomheder kan være virksomheder, som enten har miljøledelse, stiller krav til sine underleverandører eller udvikler og markedsfører grønne produkter. Virksomhederne er i det følgende opdelt i grønne, begrænset miljøaktive og ikke miljøaktive virksomheder. Grønne virksomheder. I Region Midtjylland har 20 procent af virksomhederne miljøledelse, 8 procent stiller i høj grad krav til underleverandørerne, 10 procent har i høj grad grønne produkter og ydelser på hylderne, og 12 procent udvikler grønne produkter. Se Figur 1. Den enkelte virksomhed kan naturligvis leve op til flere af kriterierne og 34 procent af virksomhederne lever op til mindst et af kravene. De grønne virksomheder er i de følgende figurer vist med mørkegrøn farve. Se Figur 2. De begrænset miljøaktive. I mellemgruppen er de virksomheder, som i nogen grad er orienteret mod miljø- og energiforbedringer uden på nogen punkter at kunne leve op til de grønne virksomheder. I Region Midtjylland er 50 procent opmærksomme på miljøet i driften, 14 procent stiller i nogen grad krav til underleverandørerne, 17 procent har i nogen grad grønne produkter og ydelser. Se Figur 1. 4

Det er i alt 41 procent af virksomhederne, som lever op til en af kriterierne uden på noget tidspunkt at leve op til kriterierne for at være en grøn virksomhed. Mellemgruppen er i de følgende tabeller vist med lysegrøn farve. Se Figur 2. De ikke miljøaktive. Den sidste gruppe af virksomheder er virksomheder, som ikke er miljøaktive på de områder, der er spurgt til. 30 procent af virksomhederne gør ikke noget ved miljø- og energibelastningen i den daglige drift, 78 procent stiller i mindre grad eller slet ikke krav til underleverandører, 73 procent har i mindre grad eller slet ikke grønne produkter eller ydelser, og 88 procent udvikler ikke grønne produkter. Se Figur 1. Der er i alt 25 procent af virksomhederne, der ikke er miljøaktive. Figur 1 Grønne virksomheder Har miljøstyring Arbejder virksomheden med at reducere miljøog energibelastningen fra virksomhedens daglige drift? Stiller krav Stiller I selv krav om, at underleverandører eller samarbejdspartnere arbejder målrettet med at reducere miljø- og energibelastningen i den daglige drift? Har grønne varer og ydelser Markedsfører I produkter eller ydelser, der er mere miljø- eller energivenlige end det generelle udbud? Udvikler grønne produkter Udvikler I selv produkter eller ydelser, der er mere miljøeller energivenlige end tilsvarende produkter eller ydelser fra andre udbydere? 30 20 8 14 10 17 12 50 78 73 88 Har miljøledelse Er opmærksom Gør ikke noget / ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad eller slet ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad, slet ikke, ved ikke Ja Nej - ved ikke Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (504 svar) 5

Figur 2 Hver tredje virksomhed er en grøn virksomhed Hver tredje virksomhed har miljøstyring, sælger eller udvikler grønne produkter eller stiller krav til sine underleverandører. Grøn virksomhed Begrænset miljøaktiv Ikke miljøaktiv 25 41 34 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (504 svar) Opdelingen i grønne virksomheder, begrænset miljøaktive og ikke miljøaktive er en grov opdeling af virksomhederne, og den siger ikke noget om virksomhedens faktiske miljø- og energibelastning og om, hvorvidt virksomheden er miljøeffektiv. En del af de virksomheder, der ikke er miljøaktive, er det muligvis ikke, fordi miljøog energibelastningen fra virksomheden er meget lille, fx vil en boghandel have mindre fokus på miljø- og energiforbruget end et automobilværksted eller en støberivirksomhed. De grønne virksomheder i alle brancher Der er grønne virksomheder i alle brancher. Dog især virksomheder i de primære erhverv og forsyning, hvor 78 procent kan karakteriseres som grønne virksomheder. Omvendt er det kun 7 procent af virksomhederne i hotel- og restaurationsbranchen, der kan karakteriseres som grønne virksomheder. I videnservice er det næsten halvdelen af virksomhederne, der ikke er miljøaktive. Men med ordninger som fx grønt kontor 1 eller den grønne nøgle har både hotelvirksomhed og kontorvirksomhed redskaber til systematisk at reducere deres miljøbelastning. Se Figur 3. 1 Læs mere om grønt kontor på http://www.energitjenesten.dk/ og om den grønne nøgle på http://www.green-key.dk/ 6

Figur 3 Grønne virksomheder opdelt efter branche 0 20 40 60 80 100 Primære erhverv og forsyning 12 12 76 Industri 20 35 Bygge- og anlæg 32 33 35 Handel med motorkøretøjer 12 50 38 Engroshandel og agentur 16 39 45 Detailhandel 8 54 38 Transport og post 3 59 38 Hotel og restauration 20 73 7 Vidensservice 47 30 23 Anden service 31 24 Ikke miljøaktiv Begrænset miljøaktiv Grøn virksomhed Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (504 svar). Forskelle er statistisk signifikante. 7

Større professionelle virksomheder er mere grønne end andre Grønne virksomheder er større end andre virksomheder, og de har i højere grad end andre virksomheder en forretningsplan, vækstambitioner og målrettet markedsføring. Se Figur 4. Figur 4 Profil af de grønne virksomheder 0 20 40 60 80 100 Har en forretningsplan Har ikke en forretningsplan 21 29 39 40 27 Vækstambitioner Ingen vækstambitioner 18 31 38 43 26 Målrettet markedsføring Ikke målrettet markedsføring 16 29 43 40 41 31 Kunder stiller miljøkrav Ingen kundekrav 4 29 23 73 27 5-9 fuldtidsansatte 10-19 fuldtidsansatte 20-39 fuldtidsansatte 40-250 fuldtidsansatte 31 24 17 5 36 47 33 29 39 51 Leverandør til cleantech Leverer ikke til clean tech 18 28 33 49 27 En del af cleantech Ikke en del af clean tech 8 29 37 42 55 30 Alle virksomheder 25 41 34 Ikke miljøaktiv Begrænset miljøaktiv Grøn virksomhed Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (483 svar) Ved ikke svar udeladt samt svar fra Samsø, Syddjurs, Odder og Lemvig. Forskelle er statistisk signifikante. Det giver et indtryk af, at det er de større og mere professionelt drevne virksomheder, der har overblik og ressourcer til at være grønne virksomheder. Dette forhold 8

korresponderer med lignende undersøgelser af, hvilke virksomheder, der fx er innovative, har forretningsplaner eller er eksportorienterede. Alle sådanne undersøgelser viser ligeså, at store virksomheder generelt drives mere professionelt. Se Figur 4. De grønne virksomheder oplever flere krav fra kunderne til miljøledelse eller krav til produkterne. Virksomheder, der er en del af cleantech 2 -industrien eller er underleverandører, er ligeledes i højere grad grønne virksomheder. Se Figur 4. Grønne virksomheder i Århus, Silkeborg og Holstebro Fordelingen af grønne virksomheder rent geografisk er en afspejling af den underliggende erhvervsstruktur. I Holstebro og på Norddjurs er der under 10 procent ikkemiljøaktive virksomheder. I Århus er over halvdelen af virksomhederne grønne virksomheder. I Silkeborg og Holstebro er det tæt på halvdelen. Se Figur 5. Figur 5 Grøn virksomhedsgeografi De grønne virksomheder opdelt efter kommune 0 20 40 60 80 100 Favrskov 28 39 33 Hedensted 27 36 36 Herning 36 33 31 Holstebro 5 52 43 Horsens 20 56 24 Ikast-Brande 24 65 12 Norddjurs 8 58 35 Randers 23 45 32 Ringkøbing-Skjern 41 15 Silkeborg 23 33 Skanderborg 31 38 31 Skive 19 36 Struer 45 45 9 Viborg 27 45 27 Århus 23 24 52 Ikke miljøaktiv Begrænset miljøaktiv Grøn virksomhed Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (483 svar) Ved ikke svar udeladt samt svar fra Samsø, Syddjurs, Odder og Lemvig. Forskelle er statistisk signifikante. 2 Cleantech er energi- og miljøteknologier, der f.eks. kan fremme bæredygtig produktion, erstatte fossile brændstoffer eller mindske forurening. 9

FAKTA OM DET MIDTJYSKE VÆKSTLAG Det midtjyske Vækstlag er et repræsentativt panel af omkring 500 direktører for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomhederne har mellem 5 og 250 ansatte. Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Spørgsmålene er stillet i perioden 19. august til 13. september 2010. Svarene er vægtet i forhold til branchefordelingen i Region Midtjylland. Det betyder, at der kan være små forskelle i procenter og antal på tværs af tabeller og figurer. Region Midtjylland stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionale erhvervspolitiske problemstillinger. Spørgsmål om panelet kan rettes til: Søren Tranberg Regional Udvikling Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tlf.: +45 8728 5089 E-mail: Soeren.Tranberg@ru.rm.dk 10