15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at Kina bruges som et trusselsbillede i globaliseringsdebatten. Det er dog næppe retvisende at bruge udviklingen i samhandlen med Kina som et billede på, at globaliseringen truer den danske velstand. Det vises i notatet bl.a.: De sidste 35 års udvikling i Danmarks handelsbalance viser, at danske virksomheder klarer sig generelt godt i den stigende globalisering også når man ser bort fra mere specielle erhverv som olieudvinding og søtransport. Den danske handelsbalance overfor Asien er relativ konstant selvom der er stigende underskud overfor Kina. Hovedforklaringen på dette er, at Danmark har øget sit overskud på samhandlen med Japan relativt kraftigt. Den danske import fra asiatiske lande udgør en relativ konstant andel af den samlede danske vareimport. Langt størstedelen af den øgede danske import fra Kina bliver modsvaret af, at Danmark i mindre grad importerer fra andre asiatiske lande. Det er især indenfor import af varer til direkte forbrug, at Kina har øget deres andel igen uden, at det kan siges at være slået igennem på Asiens samlede andel. Udviklingen i sammensætningen af importen indikerer, at den øgede danske import fra Kina samlet set kan være fremmende for den danske velstand. Det skyldes, at en betydelig del af den kinesiske import erstatter import af tilsvarende dyrere varer fra andre lande. Og det gælder både for de danske forbrugere f.eks. ved køb af diverse elektroniske apparater og for flere af de danske producenters køb af halvfabrikata. P:\GS\-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\5\kina_handel-tp.doc
STIGENDE IMPORT FRA KINA Den danske samhandel med Kina har været kraftig stigende igennem de seneste 1 år i særlig grad for importens vedkommende. Udviklingen i Kinas betydning for den danske samhandel er illustreret i figur 1. Figur 1. Kinas betydning for den danske samhandel.5. 3.5 3..5..5. 3.5 3..5. 1.5 1..5. 1988 1989 199 1991 199 1993 199 1995 Andel af import fra Kina Anm.: Figuren vedrører alene varehandel. 199 1997 1998 1999 1 Andel af eksport til Kina 3 I 1988 udgjorde importerede varer fra Kina ca. 1¼ procent af den samlede danske import af varer. I var Kinas importandel vokset til procent svarende til en stigning på ¾ procentpoint. Udtrykt i kroner og øre importerede vi alt i alt kinesiske varer for 1 mia.kr. i. Kinas importandel fra slutningen af 198 erne svarer i dagens tal til knap 5 mia.kr. Udtrykt i dagens tal svarer stigningen i Kinas importandel fra 1988 til således til godt 11 mia.kr. 1.5 1..5. Kinas andel af den danske eksport er over samme periode vokset fra knap,5 procent til godt 1,3 procent svarende til en stigning på knap,9 procentpoint. Danmark eksporterede for mia.kr. varer til Kina i. Den relativ store og voksende andel, som kinesiske varer udgør af den danske import, såvel som handelsbalanceunderskuddet over for Kina på ca. 1 mia.kr., fører ind i mellem til, at Kina bruges som et trusselsbillede i globaliseringsdebatten. Det er dog næppe retvisende at bruge udviklingen i samhandlen med Kina som et billede på, at globaliseringen truer den danske velstand. Som det fremgår af gennemgangen nedenfor, er der faktisk stærke
3 indicier på, at den øgede samhandel med Kina er til gavn for den danske velstandsudvikling. Den danske handelsbalance Som udgangspunkt for en diskussion af betydningen af Kinas samhandel med Danmark kan det være formålstjenstligt rent indledningsvist at se nærmere på Danmarks overordnet handelspræstation over en længere årrække. Figur viser udviklingen i den samlede danske handelsbalance igennem de sidste 35 år. Figur. Den danske handelsbalance 1 1 5 5-5 -5-1 7 7 7 7 78 8 8 8 8 88 9 9 9 9 98-1 Varer og tjenester Varer Varer ekskl. energi Anm.: Figuren vedrører alene varehandlen. Siden sidste halvdel af 198 erne har Danmark haft et permanent og forholdsvist markant overskud på samhandlen med udlandet. Og det gælder uanset, om man ser på den samlede vare- og tjenestebalance, på varebalancen eller varebalancen ekskl. energi. Frem til midten af 198 erne var Danmark præget af mere eller mindre permanente underskud på samhandlen med udlandet. Sagt med andre ord viser figur, at også fraset mere specielle erhverv som (især) olieudvinding og søtransport, så klarer danske virksomheder sig generelt godt i den globale konkurrence. Varebalancen ekskl. energi udviste et gennemsnitligt underskud på ca. ¼ procent af BNP igennem 197 erne. I udviste varebalancen ekskl. energi et overskud på godt procent af BNP. I forhold til 197 erne er handelsbalancen ekskl. energi således blevet
forbedret med godt ¼ procentpoint af BNP. Oversat til dagens talværdier svarer denne forbedring til ca. 3 mia.kr. Der kan ikke observeres nogen tendens til, at Danmark igennem de allerseneste år skulle være inde i en udvikling, hvor vi taber på den stigende internationale samhandel globaliseringen. Specielt ikke når man tager højde for de negative konjunktureffekter som følge af det indenlandske danske opsving og europæisk lavvækst i. Danmark importerer i dag klart flere varer og tjenester bl.a. fra lavtlønslande end tidligere i historien. Men vores eksport af danske varer til udlandet er vokset i mindst samme tempo. Handelsbalancen over for Asien Figur 3 sammenholder udviklingen i den overordnede handelsbalance med Danmarks handelsbalance overfor de asiatiske lande. 1 Figur 3. Handelsbalancen I alt kontra Asien 5 5 3 1 3 1-1 1988 199 199 199 199 1998 I alt Asien I alt minus Asien -1 Anm.: Figuren vedrører alene varehandlen. Som det fremgår af figur 3, har den danske handelsbalance overfor Asien ligger i intervallet mellem ½ og -½ procent af BNP igennem de seneste godt 15 år. Selvom den danske handelsbalance overfor Asien har udviklet sig 1 Landeopdelingen af samhandlen betyder, at der kun er tilgængelige data for 1988 og frem, og at data kun vedrører varehandlen.
5 negativt de sidste par år, så er der i et historisk lys intet markant over udviklingen. Det ses endvidere af figur 3, at udviklingen i den samlede danske handelsbalance ikke kan siges at være domineret af udviklingen i vores handelsbalance overfor de asiatiske lande. Stiller man skarpt på, så var det samlede danske handelsunderskud over for Asien på godt mia.kr. Som nævnt ovenfor havde vi et underskud på ca. 1 mia.kr. overfor Kina. Danmark havde således et overskud på samhandlen med de asiatiske lande ekskl. Kina på ca. mia.kr. Figur stiller skarpt på udviklingen i Danmarks samhandel med de asiatiske lande. Figur. Handelsbalance Kina kontra Japan 1 1.8.8..... -. 1988 199 199 199 199 1998. -. -. -. -. -. -.8 -.8-1 -1 Asien I alt Heraf Kina Heraf Japan Anm.: Se figur 3. En af hovedforklaringerne på, at det stigende underskud på den danske samhandel med Kina ikke slår kraftigere igennem på den danske handelsbalance overfor Asien, er, at Danmark i samme periode har øget sit overskud på samhandlen med Japan relativt kraftigt. I var det danske overskud på samhandlen med Japan ca. 1 mia.kr. altså af samme (numeriske) størrelsesorden som det danske handelsunderskud med Kina.
Figur kunne indikere en tendens til, at den øgede danske import fra Kina i høj grad sker på bekostning af import fra andre asiatiske lande specielt Japan. Dette ses der nærmere på i det følgende. Asiens betydning for dansk import Figur 5 viser udviklingen i de asiatiske landes andel af den danske import. Figur 5. Asiens betydning for Danmarks import 1 1 1 1 8 8 1989M1 199M1 1991M1 199M1 1993M1 199M1 1995M1 199M1 Asien i alt 1997M1 1998M1 1999M1 M1 Heraf Kina 1M1 M1 3M1 M1 5M1 Anm.: Se figur 3. Figuren viser løbende årsgennemsnit, hvorfor værdien i f.eks. 1989m1 er lig med gennemsnittet for perioden 1988m-1989m1. De asiatiske lande producerer i dag omkring 1½ procent af den samlede danske import af varer. Set over perioden 1988 til i dag har de asiatiske lande under ét øget deres andel af den samlede danske vareimport med godt 1 procentpoint. Udviklingen igennem perioden er dog ikke domineret af en klar tendens. F.eks. udgjorde de asiatiske lande også samme andel som i dag omkring 199. Omvendt har der perioden været en klar tendens i Kinas betydning siden 1988. Over perioden er Kinas andel af den danske import vokset med hele 3 procentpoint. Figur 5 viser således, at en betydelig del af den øgede danske import fra Kina bliver modsvaret af, at Danmark i mindre grad importerer fra andre asiatiske lande. Populært udtrykt kan man sige, at hvor der for 1-15 år siden stod Made in Japan i bunden af videomaskinen, står der i dag Made in China i bunden af DVD en.
7 Erstatter de danske forbrugere f.eks. en koreansk produceret computer med en kinesisk produceret computer fordi den er billigere vil det entydigt øge de danske forbrugeres købekraft. Vurderet ud fra figur 5 tyder det på, at det i høj grad er sådanne forhold, der ligger bag udviklingen i den stigende danske import fra Kina. Og i dette tilfælde vil øget import fra Kina således indebære en dansk velstandsgevinst. Billedet bliver endnu klarere, når man stiller skarpt på den del af de importerede varer, der fortrinsvist går til direkte forbrug. Figur viser udviklingen i Asiens betydning for den danske import af varer til forbrug. Figur. Asiens betydning for Danmarks import af forbrugsvarer 18 18 1 1 1 1 1 1 1 8 1 8 1989M1 199M1 1991M1 199M1 1993M1 199M1 1995M1 199M1 Anm.: Se figur 5. Asien i alt 1997M1 1998M1 1999M1 M1 Heraf Kina 1M1 M1 3M1 M1 5M1 Knap 1 procent af den samlede danske import af varer til forbrug bliver produceret i Asien, jf. figur. Asien fylder således noget mere, når man ser på varer til direkte forbrug end for importen af varer under ét, jf. figur 5. I forhold til 1988 er Asiens andel af importen af forbrugsvarer steget med ca. 1½ procentpoint. Over samme periode er Kinas isolerede andel steget med hele 7 procentpoint. Det er således netop indenfor varer til forbrug, at Kina har øget sin betydning for den danske import uden at det praktisk taget er slået igennem på Asiens samlede andel af den danske import af forbrugsvarer.
8 Afslutning Udviklingen i sammensætningen af importen indikerer, at den øgede danske import fra Kina samlet set meget vel kan være fremmende for den danske velstand. Det skyldes, at en betydelig del af den kinesiske import erstatter import af tilsvarende dyrere varer fra andre lande. Og det gælder både for de danske forbrugere f.eks. ved køb af diverse elektroniske apparater og for flere af de danske producenters køb af halvfabrikata. Ovenstående er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at billigere varer fra Kina er et plus for den danske velstandsudvikling på alle leder og kanter. Kinesiske varer konkurrerer også i nogen omfang med dansk producerede varer, og kan dermed også isoleret set betyde tab af danske arbejdspladser. Denne effekt er dog blevet modgået af, at andre danske virksomheder har udnyttet globaliseringens muligheder til at øge deres eksport endnu mere, således at Danmark samlet set har formået at fastholde et forholdsvist solidt og relativt højt handelsbalanceoverskud trods forholdsvis kraftig stigning i importen fra Kina.