Borgmästaren 2, Nyköping. Kalkbruksprov från källarvalv (3 stk.)

Relaterede dokumenter
Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse

RAPPORT. Oscarshall, Oslo. Brudstykker af dekorelementer. Farve- og mørtelsanalyser

RAPPORT. Oslo Domkirke. Puds- og mørtelprøver med farvelag. (i alt 14 stk.) Farve-, puds- og mørtelanalyser

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse

RAPPORT. Oscarshall, Oslo. Borekerner og brudstykker af puds- og mørtel med farvelag. (i alt 23 stk.) Farve- og pudsanalyser

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

Rapport nr.: R Side 1 af 24 (ekskl. bilag) 2 broer i Aldershvile Slotspark Bagsværd. Borekerner fra beton og kunstsandsten (11 stk.

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks _346752_Vangsøe_011

(5 sider incl. denne)

Middelalderens mørtler

Definitioner. Aggressivt miljø:

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

Foto fra visual inspection (4 sider incl. denne)

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

NOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen

KEIM Silikatfarve til facader og vægge. ren og naturlig - holdbar som sten

PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE

Funktionsmørtel. baseret på luftkalk

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

Vandfortyndbar, tokomponent epoxymaling til udendørs og indendørs brug. Færdigbehandling af let til moderat belastede mineralsk gulve og vægge.

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

5.3.1 Definitioner og måleregler Side Definitioner og måleregler

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1

SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

Porte og vinduer. A f Katrine Eltang og Bo Kjeld Kierkegaard. Farvearkæ ologisk undersøgelse

KEIM Silikatfarve til villaer

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

CO2-optag i Troldtektplader

VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

BEGREBSAFKLARING. Muremørtler. BEGREBSAFKLARING, juni 2018

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

Hemmeligheden bag god maling!

KL 391 Emfang for hætteopvaskemaskine, væghængt Priser. Claus Andersen Rustfri Stål A/S Fabriksvej Odense S Tlf.:

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

Weber Cempexo Murmaling er en murmaling som anvendes primært til maling mineralske underlag som:

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

Farver. pigmenter og teknikker på bygninger

Farvevariationer for nystøbt beton

PARADIGME SLIDLAGSGRUS SAB-P UDBUD MAJ 2017

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

Kalkudfældning, med flow. AMTech Aqua Miljø

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

KEIM SOLDALIT SILIKATFARVE TIL ALLE FACADETYPER

Danmarks geomorfologi

- 8. Kvartsit - 9. Flint Kalksten Hornfels Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Svanekes facadefarver

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Primer Surfacer EP II

Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner

UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL

Autocryl Plus LV. Sprøjtetryk: mm bar ved pistolen. 1-3 minutter ved 20 C 1-3 minutter ved 20 C

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Den nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.

Filtralite Air. Filtralite Air LUFTRENSNING. Effektiv lugtfjernelse

SILIKONEPUDS Indfarvet strukturpuds til indendørs og udendørs brug

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Spørgsmål Grundforløb 1

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling

Vejforum 2005, program nr. 34

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SVM Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 79.

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018

Smukke murfarver TIL SOKKEL OG FACADE. Jotun Premium Mur malingsystem holdbar og smuk mur uden afskalninger og revner

Bitumenstabiliserede bærelag

PARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018

Beskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner.

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

PARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

Transkript:

4. Kalkbruksanalys Rekvirent: Sörmlands museum Box 314 611 26 Nyköping Sag: 090710 Dato: 31. august 2009 Rapport nr.: R090710 Side 1 af 11 RAPPORT Bygværk: Borgmästaren 2, Nyköping Prøve(r): Undersøgelse(r): Kalkbruksprov från källarvalv (3 stk.) (KN-KUS09-126:1-3) Tyndslibsanalyse: Mørtelanalyse Oplæg... side 2 Sammenfatning og vurdering af resultater... side 4 Tyndslibsanalyse... side 6 Fotodokumentation... side 9 Torben Seir Hansen Geolog, Cand. Scient. SEIR materialeanalyse A/S Tlf: +45 49 21 97 16 H.P. Christensensvej 1, DK-3000, Helsingør Fax: +45 49 21 97 28 E-mail: tsh@seir-analyse.dk

OPLÆG Oplæg Rekvirent Sörmlands museum Box 314 611 26 Nyköping Kontaktperson: Björn Pettersson Tlf.: +46 155 24 57 21 E-mail: bjorn.pettersson@dll.se Prøvemateriale Prøvematerialet består af følgende prøver modtaget den 13. juli 2009: Prøve nr. Mærket Prøvetagningssted (oplyst af rekvirent) Prøvetype/prøvebeskrivelse P090710-1 Prov 1 Valv i källare Flageformet brudstykke af lys brungrå mørtel (puds) med hvidt, brunligt tilsmudset farvelag på overfladen. Dimensioner: 80 x 100 mm Tykkelse: op til 27 mm P090710-2 Prov 2 Valv i källare Brudstykke af lys brungrå mørtel (puds) med hvidt, brunligt tilsmudset farvelag på overfladen. Dimensioner: 60 x 90 mm Tykkelse: op til 57 mm P090710-3 Prov 3 Valv i källare Flageformet brudstykke af lys brungrå mørtel (puds) med hvidt, brunligt tilsmudset farvelag på overfladen. Dimensioner: 70 x 70 mm Tykkelse: op til 33 mm Skema 1: Beskrivelse og registrering af prøvematerialet Undersøgelser Tyndslibsanalyse Tyndslibsanalyse Tyndslibsanalyse Modtagne oplysninger Sammen med prøverne er der modtaget skriftet: Meddelande om slutfört arkeologiskt fältarbete med tilhørende bilag 1 og 2, samt en side (bilag 3) med fotos af prøvetagningslokaliteten samt prøvetagningssteder. Undersøgelser Der er fremstillet og analyseret et tyndslib omfattende delprøver af alle prøverne. Analysen omfatter: Beskrivelse af prøvernes opbygning Beskrivelse af mørtlens bestanddele Bestemmelse af mørtlens sammensætning; det vil sige bestemmelse af mængden af henholdsvis tilslag (»ballast«), bindemiddel og luft. Bestemmelsen er udført ved punkttælling Side 2 af 11

OPLÆG Beskrivelse og bestemmelse af evt. forekommende farvelag Vurdering af bindemiddeltype (mørteltype) Vurdering af omdannelses- og nedbrydningstegn Resultater Resultaterne af undersøgelsen fremgår af afsnittet: Tyndslibsanalyse. Resultaterne er endvidere sammenfattet i afsnittet: Sammenfatning og vurdering. Fotos fra tyndslibsanalysen er bragt under afsnittet: Fotodokumentation. Forbehold De anførte resultater er alene baseret på materialet i de undersøgte prøver og gælder kun for den pågældende konstruktion som helhed, i den udstrækning de undersøgte prøver er repræsentative. Side 3 af 11

SAMMENFATNING OG VURDERING Sammenfatning og vurdering af resultater Der er undersøgt tre mørtelprøver udtaget fra»valv i källare«på ejendommen Borgmästaren 2 i Nyköping. Undersøgelsen er udført ved mikroskopisk analyse (tyndslibsanalyse). Resultatet af tyndslibsanalysen fremgår af efterfølgende sider i rapporten. Nedenfor er sammenfattet de væsentligste resultater. Der er endvidere udført en vurdering af blandingsforholdet for den anvendte mørtel (»bruk«). Vurderingen er baseret på resultatet af en udført punkttælling samt relevante materialeparametre, ligeledes vurderet på baggrund af tyndslibsanalysen. Prøver mærket: Prov 1, 2 og 3 (Lab nr.: P090710-1, -2 og -3) De tre prøver består af samme type mørtel med hvide farvelag på overfladen. Sammensætningen er som følger: Farvelag 2 (yderst) Farvelag 1 (yderst) Mørtel (inderst) Bindemiddel: Tilslag (»ballast«): Blandingsforhold: Luftindhold: Hvid kalkfarve Hvid kalkfarve tilsat lidt portlandcement Kalkmørtel (»kalkbruk«) Kalk (moderat hydraulisk) Naturligt, let fillerfattigt sand med største kornstørrelse på 4 mm Prov 1 og 2: Som 2 rummål læsket (»släckt«) kalk til 1 rummål sand Prov 3: Som 1 rummål læsket (»släckt«) kalk til 1 rummål sand 5-12 vol% Supplerende vurderinger Kalken til de påførte kalkfarver vurderes at være af en anden, mere ren og hvid type end til mørtlen. Den tilsatte portlandcement i det inderste farvelag 1 er af en ældre, uensartet type. Til mørtlen er der anvendt kalk fremstillet ved brænding af kalksten af metamorf oprindelse (geologisk betegnet en marmor). Kalken har efter brændingen haft moderate hydrauliske egenskaber, som hovedsageligt stammer fra omdannede (delvist smeltede) silikatholdige mineraler, som har været til stede som urenheder i marmoren. Det er jernholdige forbindelser i disse mineraler, som har givet kalken den let brunlige kulør. Brændingen vurderes at være sket ved relativt lav temperatur, og mængden af dannende hydrauliske mineralfaser (komponenter) kan i pågældende tilfælde karakteriseres som værende relativt lavt. På baggrund af mængden og arten af hydrauliske komponenter vurderes kalken at have haft styrkemæssige egenskaber, svarende til en moderne hydraulisk kalk som NHL 3,5 efter EN 459-1 1). 1 EN standard: Bygningskalk Del 1: Definitioner, specifikationer og overensstemmelseskriterier Side 4 af 11

SAMMENFATNING OG VURDERING Den anvendte kalk har haft et meget højt indhold af faste klumper og korn, som rent mørtelteknisk bør betragtes som tilslag. Ved punkttælling er mængden bestemt til 27-34 vol% af bindemidlet. Tilstedeværelsen af korn af portlandcement i det ældste farvelag 1 indikerer, at mørtlen er fra før sidste halvdel af 1800-tallet, hvor portlandcement begynder at blive anvendt i Sverige. Tilstedeværende rester af ældre begroning på mørtlens overflade under farvelag 1 indikerer, at mørtlen har stået blotlagt en længere årrække før påføringen af farvelag 1. Anvendelse af bindemiddelrige mørtler med blandingsforhold som 1-2 del kalk til 1 del sand er i Sverige karakteristisk for kalkmørtler op til 1600-1700 tallet. For kalk med højt indhold af urenheder som underbrændte silikatkorn (mager kalk) kan det dog ikke udelukkes, at anførte blandingsforhold har fundet anvendelse helt op til starten af 1800-tallet. Side 5 af 11

TYNDSLIBSANALYSE Tyndslibsanalyse Prøver mærket: Prov 1, 2 og 3 (Lab nr.: P090710-1, -2 og -3) Makroskopisk beskrivelse Prøverne består af hovedsageligt flageformede brudstykker af lys brungrå, mellemkornet mørtel af høj styrke. Prøvernes oprindeligt eksponerede overflader fremstår let ujævne og med hvide, brunligt misfarvede farvelag. Brudstykkernes bagsider fremstår delvist med aftryk af det oprindelige underlag (sten). Største kornstørrelse for tilslaget (»ballasten«) er 4 mm. I bindemidlet ses mange små, hvide kalkklumper på op til 1 mm. Mikroskopisk beskrivelse af prøverne set i tyndslibet Der er fremstillet et tyndslib omfattende en mindre delprøve af hver prøve (mørtelstykke). Tyndslibet er orienteret således, at det repræsenterer snit med orientering vinkelret på overfladerne med farvelag. Set i tyndslibet har mørtelstykkerne følgende opbygning: Betegnelse Lagtykkelse Beskrivelse Yderst: Farvelag 0,0 2,2 mm Hvide farvelag (2 stk.) Inderst: Mørtel max. 20 mm Lys brungrå mørtel Se endvidere foto 1 i afsnittet: Fotodokumentation. Beskrivelse af farvelag Betegnelse Lagtykkelse Beskrivelse Overflade Ujævn, med rester af hvide farvelag Farvelag 2 0,0-1,3 mm Mineralsk Kulør: Hvid Bindemiddel: Kalk (lufthærdende) Fyldstof: - Pigment: Farvelag 1 0,0-1,4 mm Mineralsk Kulør: Hvid Bindemiddel: Kalk (lufthærdende) og portlandcement (lidt) Fyldstof: Naturligt sand kun lidt (0,6 mm) 1) Pigment: - Den anvendte portlandcement er af en ældre groft formalet og uensartet type med højt indhold af C 4 AF 1) Største kornstørrelse Side 6 af 11

TYNDSLIBSANALYSE Beskrivelse af mørtel I mørtelen kan der udskilles følgende bestanddele: Tilslag (»ballast«): 24 vol% 1) (prov 1) 25 vol% (prov 2) 40 vol% (prov 3) Sand bestående af kantrundede fragmenter af hovedsageligt granit/gneiss, herunder enkeltkorn af kvarts/feldspat. Største kornstørrelse i tyndslibet er 3,5 mm; indholdet af korn mindre end 0,1 mm er relativt lavt. Sandet kan karakteriseres som et let fillerfattigt, naturligt sand. Bindemiddel: 71 vol% (prov 1) 67 vol% (prov 2) 48 vol% (prov 3) Mikrokrystallin masse af kalk med følgende typer korn og klumper: Klumper af kalk uden urenheder: Hvide, hovedsageligt afrundede klumper på op til 0,5 mm af ren mikrokrystallin kalk (foto 3). Klumperne fremstår generelt relativt porøse, og i prov 3 til dels ucarbonatiserede. Relikte spalteplaner fra den ved kalkbrændingen anvendte kalksten (marmor) optræder udbredt. Klumperne udgør 19 23 vol% af bindemidlet. Delvist omdannede bjergartsfragmenter: Kantrundede til irregulære korn på op til 2 mm bestående af de bjergartsdannende mineraler kvarts, pyroxen, calcit og mørk glimmer (foto 1 til 4). Bjergartskornene udviser i varierende grad tegn på brænding i form af nydannede mineralfaser (mikrokrystallin kalk, brune ferrit-lignende faser og kalksilikatmineraler af ubestemt type). De ferrit-lignende faser (også betegnet C 4 AF) optræder langs randen af mineralkorn af pyroxen (foto 4). De delvist omdannede bjergartskorn udgør 6 12 vol% af bindemidlet. Underbrændt kalksten: Kantede brudstykker af grovkrystallin calcit (marmor), som delvist er omdannet til mikrokrystallin kalk. Kornene er op til 0,6 mm store og indeholder stedvis indeslutninger af kvarts. Kornene udgør omkring 1 vol% af bindemidlet. Spredt i bindemidlet optræder endvidere små brune korn af ferrit-lignende mineralfaser. Kornene er som oftest mindre end 20 µm og er af samme type som i de delvist omdannede bjergartskorn. Det er disse små korn, som giver mørtlen den let brunlige kulør. Små, op til 0,2 mm store fragmenter af forkullet træ optræder relativt udbredt. Bindemidlet er fuldt carbonatiseret i prov 1 og 2, men kun delvist carbonatiseret i prov 3. Flere steder optræder der tegn på, at bindemidlet har indeholdt ulæskede (»osläckta«) korn efter at mørtlen er blevet anvendt. Luft: 5 vol% (prov 1) 8 vol% (prov 2) 12 vol% (prov 3) Mørtlen indeholder noget luft i form af let irregulære luftindeslutninger (luftporer) med tværmål op til 1,2 mm. Derudover ses der mange svindrevner (foto 3), dette gælder særligt i prov 3. 1) Mængdeangivelsen vol% betegner det rumfang (faststofrumfang + interne porøsiteter) den pågældende bestanddel optager i materialet Side 7 af 11

TYNDSLIBSANALYSE Omdannelses- og nedbrydningstegn Der ses begroning af blandt andet svampehyfer i alle prøver. En stor del af begroningen stammer fra perioden før påføringen af farvelag 1 (foto 1). I prov 3 ses udbredte tegn på fugtpåvirkning i form af udfældning af gips og kalk i luftporer og revner. Side 8 af 11

FOTODOKUMENTATION Fotodokumentation På efterfølgende side(r) bringes et eller flere mikrofotos optaget i polarisationsmikroskop, hvor følgende filtre og belysningsteknikker kan være anvendt: Filtre: - N Parallelle polarisationsfiltre (svarende til alm. belysning) + N Krydsede polarisationsfiltre + G Krydsede polarisationsfiltre samt gipsblad indskudt i strålegangen F Fluorescensmikroskopi Belysning: A Gennemfaldende lys (refraktionsmikroskopi) P Pålys (refleksionsmikroskopi) Hvilken belysningsteknik og hvilket filter, der er anvendt, fremgår af hvert foto. Det skal bemærkes, at farverne på billederne ikke er naturtro på grund af de anvendte filtre og belysningsteknikker. Side 9 af 11

FOTODOKUMENTATION Foto: 1 (F823-2) Type: Mikrofoto Prøve nr.: P090710-2 Belysning: A Filter: -N Prøve mærket: Prov 1: Billedet viser et udsnit af mørtlens (»brukets«) overflade set i tyndslibet. Overfladen er påført to lag hvid kalkfarve (F1 og F2), hvoraf det inderste er tilsat lidt portlandcement. På overfladen af den underliggende mørtel ses rester af ældre begroning (x). Mørtlens bindemiddel indeholder delvist smeltede silikatkorn (Si), som stammer fra urenheder i den til kalkbrændingen anvendte kalksten. Luftporer = L. Sand = S Foto: 2 (F823-4) Type: Mikrofoto Prøve nr.: P090710-2 Belysning: P Filter: F Prøve mærket: Prov 1. Billedet viser samme udsnit af tyndslibet som foto 1, men en anden belysnings- og filterteknik er anvendt, hvorved blandt andet forskelle i bindemidlet porøsitet kan vurderes. På billedet fremstår områder med lav porøsitet mørke og områder med høj porøsitet lyse. Hydrauliske komponenter fra de delvist smeltede silikatkorn (Si) er trængt ud i mørtlens bindemiddel og gjort dette mere tæt Side 10 af 11

FOTODOKUMENTATION Foto: 3 (F823-5) Type: Mikrofoto Prøve nr.: P090710-2 Belysning: A Filter: -N Prøve mærket: Prov 1: Billedet viser et udsnit af mørtlens indre. Udover sand (S) og delvist smeltede silikatkorn (Si) indeholder bindemidlet mange udispergerede kalkklumper (K) og noget luft i form af let irregulære luftporer (L). De mange svindrevner (»krympsprickor«) (R) skyldes formentligt, at carbonatiseringen fra starten har været hæmmet af højt fugtindhold i mørtlen Foto: 4 (F823-6) Type: Mikrofoto Prøve nr.: P090710-2 Belysning: P Filter: F Prøve mærket: Prov 1. Billedet viser et udsnit af foto 3 ved øget forstørrelse. Ved kalkbrændingen er der sket en delvis omdannelse af silikatkorn af blandt andet kvarts (Kv) og pyroxen (Px), hvorved der er dannet hydrauliske mineralfaser ( ), som har gjort bindemidlet (kalken) moderat hydraulisk Side 11 af 11