UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

Relaterede dokumenter
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

UDKAST ARKITEKTURBY KØBENHAVN. Bilag 1

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

Forslag til Højhusstrategi for København

BY(GNINGER) I FORANDRING Få mest muligt ud af dine m2 Transformation: Hvad kan vi lære af de gode eksempler

Bygnings- og Arkitekturpolitik

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)

Kulturarv i planlægningen

Sikring af bevaringsværdige bygninger

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019

30. oktober Sagsnr

20. marts Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Orienteringsnotat vedr. bevarende lokalplaner

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Egil Fischers Ferieby

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Havndal - lokalplanrammer

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

Tillæg nr. 5. Nidogaard, Solrød Landsby. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

Der redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende.

Kommuneplanlægning i Odense. Fremtidens kommuneplan

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

Kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan

F R E D N I N G S F O R S L A G

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

caroline hus i carlsberg byen

Indhold. Indledning. Boligbyggeri. Erhvervsbyggeri. Offentligt byggeri. Byrum. Vejrum. Kulturarv og bevaring. Byudvikling ARKITEKTURSTRATEGI

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Bilag 3 - Konsekvensnotat vedr. de 4 temaer: parkering, friareal, dagslysforhold, kulturarv og familieboliger

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri.

Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er overholdt.

Prioritering af ansøgning om lokalplan for Ahlgade 19, Holbæk Øst

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Forslag. Kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan Endelig vedtagelse

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

K O M M U N E P L A N

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Invitation til debat. Kommuneplan Fremtidens Odense kort fortalt

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Forslag til Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby

Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2014

NETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, erhverv m.m., Eternitten, Grønlandskvarteret (2.

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Kommuneplan for Langeland Kommune

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

Referat af borgermøde om Vesterport banegrav

Udkast pr. 14. feb Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Borgervænget II. Bilag 1. Startredegørelse

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

1. november Sagsnr Bilag 5 Notat om arkitektoniske hensyn. Dokumentnr

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Indsigelser og bemærkninger

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Det klassiske i det moderne

K O M M U N E P L A N

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Transkript:

Bilag 2 1

2

3

4

5

6

UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger ligger i Københavns Kommune. At forvalte denne bygningskultur er en udfordring, men også en stor gevinst for byen. København har sin egen unikke historie og arkitektur. En anden vigtig del af byens kulturarv består af grønne strukturer og landskabelige træk, f.eks. fæstningsringen, fællederne og den ydre parkring. Transformering og bevarelse af disse kvaliteter medvirker til at styrke Københavns egenart og kan samtidig bidrage til at skabe nye rekreative udfoldelsesmuligheder. Byens skala I de landskabelige og bygningsmæssige løsninger skal der arbejdes med Københavns egenart i alle skalatrin, fra byudviklingsområder, byrum og landskabsbearbejdning til bygningskunst og design. Vi skal videreudvikle den særlige nordiske, danske og københavnske bygningskunst med humanistiske arkitekturidealer. Nye, urbane rum skal tage udgangspunkt i den københavnske egenart, der i høj grad knytter sig til byrummenes menneskelige skala, og som er med til at fremme byens liv og særlige atmosfære. Byens profil Et væsentligt træk ved København er den ensartede bygningshøjde afbrudt af tårne, spir og kupler. Kommuneplanen angiver, at denne generelt fastholdes i de historiske bydele, hvor de mange fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er en vigtig del af byens attraktion og identitet. Placering og udformning af nybyggeri højere end 3-6 etager vil derfor naturligt tage udgangspunkt i forholdet til den historiske profil og andre væsentlige byarkitektoniske træk som f.eks. havnen og byens topografi. Nye, urbane rum skal tage udgangspunkt i den københavnske egenart, der i høj grad knytter sig til byrummenes menneskelige skala Tietgens ærgelse Arkitekt: Tony Fretton Forventes færdigopført: 2010 Tietgens Ærgrelse er københavnernes øgenavn til den byggetomt, som datidens storinvestor, Tietgen, aldrig fik bebygget, og dermed fik han aldrig fuldendt sin storslåede bybygningsindsats omkring Marmorkirken og Amalienborgaksen. Den engelske arkitekt Tony Frettons enkle greb omkring opgaven er på én gang fyldt med respekt for stedet og København og samtidig en nutidig tolkning af både klassicismen og barokken i byens billede. 7

UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 24 01 EGENART / INDSATSER INDSATSER/ UDVIKLING OG BEVARING GENNEM LOKALPLANLÆGNING EKSEMPELSAMLING FOR KULTURMILJØER BYFORNYELSE OMRÅDELØFT DESIGNPOLITIK BELYSNING Udvikling og bevaring gennem lokalplanlægning Arkitektoniske krav til nye byområder og bebyggelser fastlægges gennem lokalplanlægningen. Lokalplaner vil altid indeholde krav til arkitektur og byrum baseret på de stedlige potentialer og kvaliteter. Når områder, der rummer bymiljøer af høj arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi skal udvikles, har Københavns Kommune i lokalplaner mulighed for at fastlægge bygninger, bebyggelser, byrum og landskabselementer som bevaringsværdige. Det betyder, at oprindelige arkitektoniske kvaliteter eller væsentlige kulturhistoriske træk kan styres og fastholdes ved tilføjelser af nybyggeri, ved omdannelser og overgang til nye anvendelser. I de store byudviklingsprojekter på f.eks. Carlsberg, i Valby og i Nordhavn arbejdes der i tæt dialog mellem kommunen, bygherrer, rådgivere og relevante myndigheder. Det fælles mål er at udvikle områderne til fremragende nye bydele og samtidig bevare de bygninger og byrum, der rummer særlige kvaliteter og udgør eksempler på københavnsk industrikultur. Disse bliver fastlagt som bevaringsværdige i lokalplanerne, men kan omdannes og udvikles i tæt samarbejde med myndighederne. Den industrielle kulturarv bidrager på den måde i sin nye kontekst til udvikling af den københavnske egenart i de nye bydele og knytter dem arkitektonisk og historisk til den eksisterende by. For at sikre særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier i udvalgte områder udarbejder Københavns Kommune i visse tilfælde særlige bevarende lokalplaner. Carlsberg Et tidligere industriområde, der omdannes til nye funktioner: Boliger, kultur, idræt og erhverv. De eksisterende arkitektoniske kvaliteter er meget høje. De bevares og udvikles i fornyelsen. 8

UDDRAG AF WWW.KK.DK 9

UDDRAG AF WWW.KK.DK 10