Fredagsnyt d. 26. oktober 2018 Kære alle Nu kender vi årstiden igen: regn, rusk og solstrejf - rigtigt dansk efterår når det er bedst Ugens højdepunkt for mig har været foretrædet i Folketingets Undervisningsudvalg. Det var mit allerførste besøg inden døre på Christiansborg, så det i sig selv var en stor oplevelse, men det største var naturligvis selve foretrædet. + Vi var tre friskoleledere og en bestyrelsesformand, der havde fået lov til at møde frem og tilkendegive vores syn på den diskriminering der pt er for elever fra karakter- og prøvefrie skoler i forbindelse med optagelse på ungdomsuddannelserne. Vi blev mødt af meget lydhøre udvalgsmedlemmer (uddannelsesordførere fra de forskellige partier), som tog positivt imod vores forslag om at lave en Grundskole kvote 2, en parallel til den i forvejen kendte kvote 2 adgangsvej til de højere læreanstalter. En af medlemmerne i udvalget udtrykte at hun var helt ærgerlig over ikke selv at have fået denne ide! På selve mødet fik vi ingen løfter om hvordan det går videre, men vi fik gode råd, vejledninger og henvisninger til det videre arbejde. Den største store oplevelse er dog at være en almindelig borger, der ser en uretfærdighed, får lov at præsentere denne uretfærdighed for vores folkestyre og der tager det alvorligt - det giver en stolthed over og en respekt for det demokratiske system vi har i Danmark. Næste trin på denne vej til at få diskrimineringen væk er et møde med undervisningsministeren og hendes departementschefer. Efter vores foretræde i tirsdags, inviterede undervisningsministeriet os til møde fredag d. 2/11 kl. 14.30, hvor vi skal uddybe vores Grundskole kvote 2 model. Med disse positive efterårsvinde vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend. De bedste hilsner Kirsten
Fra kontoret: Velkommen til Jonathan, som startede i 8. klasse i efter efterårsferien. Jonathan kommer fra Højmarksskolen i Holsted. Vi håber du bliver glad for at gå på Gjerndrup Friskole. Høst og Loppeudvalget havde evalueringsmøde i søndags, hvor vi talte om, hvad der kunne forbedres og optimeres og hvad der kunne neddrosles. Alt i alt var vi meget godt tilfredse med dagen, og ret overrasket over at der, trods regn og vind, var så mange gæster. Udvalget fortsætter næste år, men der er jo altid brug for ekstra hænder, hvis én eller flere har lyst til at tage fat. Vi vil næste år gøre mere for at klæde bosserne på, så de tager fuldt ansvar for bod og bemandingsplan for egen bod. Det tror vi på vil give mere ejerskab og større fleksibilitet. Vi vil også sørge for at der på næste års tilmeldingsseddel er mulighed for at skrive en kommentar. Det var der ikke i år, men det var jo også første gang vi havde denne ny form for tilmeldingsmodel, så den optimerer vi også. Vi er meget enige om at det er to ting, der er vigtige ved Høst og Loppemarkedet, nemlig: 1: det fællesskabsdannende på tværs af klassernes forældre og 2: det overskud vi kan generere til gode for eleverne. Fællesskabet får en uvurderlig næring, når vi alle byder ind med det vi er bedst til og overskuddet bliver summet op med det var sidste år, så vi efterhånden får samlet så mange penge sammen at vi kan lave en multibane til eleverne. Udvalget oplever at der er mange udfordringer men flest glæder ved arbejdet og ved afviklingen af Høst og Loppemarkedet og håber at I andre forældre ser det på sammen måde. På udvalgets vegne, Kirsten Vi har lidt rester fra Høst og Loppemarkedet, som kan købes til ½ pris. Kom endelig og se hvad der er tilbage, det står i gangen til personalerummet/kontoret.
Uhyyyyyyyyggelig klasseudsmykning I krea i 1. klasse har vi pyntet klassen med uhyggelige flagermus i anledning af halloween. Hver eneste flagermus er helt unik og personlig, for børnene har selv tegnet dem. Opgaven lød på, at man skulle tage et stykke sort papir enten A4 eller A3 og folde det på midten. Nu skulle man så tegne en halv flagermus på papiret, som derefter skulle klippes ud. Måske lyder det som en simpel opgave, hvis man er voksen, men når man går i 1. klasse, kan der hurtigt støde lidt udfordringer til undervejs. Hvordan tegner man for eksempel flagermusens hoved, når man kun skal tegne det halve af hovedet? Hvordan skal papiret vende? Hvor skal folden på papiret være? Hvor mange ører skal man tegne? Hvordan tegner man ben? Der skete da også fejl undervejs. Pludselig stod man med to halve flagermus, når man havde klippet ud. Og hvorfor gjorde man så det? Hvor var fejlen sket? Det var masser af forventning og spænding, når den færdige flagermus skulle folde vingerne ud for første gang. Var det mon lykkedes? Hvordan så den ud? Når det lykkedes, meldte stoltheden sig. Flagermusene blev hængt op overalt i klassen og de blev beundret på kryds og tværs. Der blev også mulighed for at hjælpe hinanden, give hinanden gode råd og give idéer og smarte fif videre til klassekammeraterne. Anne
I 0.kl. er vi begyndt at have lektier for. Hver dag får børnene et læsekort med hjem, som de skal arbejde med, sammen med deres forældre. De kigger på bogstaverne og ordene, om de kan genkende nogle af dem. Ligeledes snakker de lidt om billederne. De får læsekortet byttet til et nyt hver dag undtagen om fredagen. Børnene er meget opmærksomme på, om vi husker at få det byttet hver dag. Herunder et eksempel på hvordan et læsekort kan se ud. Dragen hedder Olli Olli er en flot drage Olli er en glad drage Olli er fem år Olli er sød og rar Olli er grøn og gul Olli siger: vil du lege med mig I matematik lærer vi om tallene fra 1-9. her skriver dem på ryggen af hinanden Vi er begyndt at arbejde med geometrien, hvor vi har været ude at lave de forskellige figurer af sten. Vi har ligeledes leget figursalat i idræt. Lilian
USA I 7. klasse arbejder vi med USA i engelsktimerne. Vi har læst tekster om indianerne, vi har kigget på landets geografi, og nu er vi gået videre til at se på de store begivenheder, der sket gennem historien. Vi har blandt andet været omkring Vietnamkrigen, mordet på Kennedy, den første mand på månen, hippietiden, racediskrimination og meget mere. Sideløbende har vi læst romanen Forrest Gump som også er filmatiseret. Her får man USA s historie og begivenheder gennemgået på en anden og mere letforståelig måde. Vi glæder os til at arbejde videre i forløbet og få en god viden om et stort land som USA. Det moderne og folkelige gennembrud Ja, det lyder måske lidt tørt, men når man kigger på de strømninger, der var i denne tid og blandt andet på Georg Brandes indflydelse på litteraturen, finder vi ud af, at det er utrolig vigtigt og en rigtig god viden at have, for at kunne forstå, hvordan vi er kommet til det samfund, vi har i dag. I 8. klasse har vi læst om, hvad det moderne gennembrud betyder. Vi har fået en klar forståelse for, hvad industrialisering og modernisering i denne tid vil sige. Dette har vi gjort gennem analyse af tekster, men også ved at se korte videoer, lave små gruppeopgaver, kigget på og fortolket billeder fra både romantikken og det moderne gennembrud og fundet ud af, hvor vigtigt det var at skildre verden realistisk i stedet for at male et sukkersødt billede af verden. Vi har analyseret, fortolket og sammenlignet folkeeventyret Rødhætte med Georg Brandes Historien om den lille Rødhætte og i den forbindelse lært noget om forskellige danskfaglige modeller. Aktantmodellen er en god måde at skabe overblik over en histories persongalleri og indbyrdes forhold. Denne model bruges ofte i eventyr, så derfor har vi sat Rødhætte ind i denne model.
"Rødhætte" kan sættes ind i aktantmodellen på følgende måde: Subjekt: Rødhætte, der er eventyrets hovedperson. Objekt: Rødhættes mål er at bringe kurven med kage og vin til bedstemor. Hjælper: Jægeren, der redder Rødhætte og gør det muligt for hende at opnå sit mål. Modstander: Ulven, der sluger Rødhætte og dermed gør det umuligt for hende at nå målet. Giver: Rødhætte, der vil give kurven til sin bedstemor. Modtager: Rødhættes bedstemor, der skal modtage kurven med kage og vin. Det er utroligt, hvor kloge vi bliver! Charlotte