1
KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne har Trapholt gennemført undersøgelsen Kunst og trivsel. 77 modige deltagere har i løbet af 2013 været igennem særligt tilrettelagte forløb, hvor de har forholdt sig til egen livssituation, ønsker og potentialer gennem Trapholts samling af maleri og stoledesign. Guidet af Trapholts kunstfaglige personale har deltagerne kurateret malerier og stoledesign det vil sige sat dem ind i særlige sammenhænge defineret ud fra spørgsmål om fremtidsdrøm, personlig udvikling og bemestring af omverdenen. Resultatet blev små udstillinger, der ikke handler om kunsthistorie og stilarter, som traditionelle kunstudstillinger, men om deltagerne som personer. Trapholts udgangspunkt for undersøgelsen er tesen om, at kunsten kan mere end at fortælle om sig selv. Ved at forholde sig til de elementer i kunsten, som man selv bider mærke i og se sammenhænge i kunstens fortællinger på tværs af motiver, farver og stilarter, vil kunsten kunne træne evnen til at se sammenhænge og potentielt kunne gøre os mere opmærksomme og handlekraftige over for sammenhænge i verden og samfundet og dermed bedre i stand til at udleve vores fulde potentiale. Denne udstilling viser resultaterne af undersøgelsen. Dels igennem et udvalg af deltagernes konkrete kurateringer og udtalelser, og dels igennem statistikker udledt af spørgeskemaer, som deltagerne har udfyldt før og efter deres deltagelse i undersøgelsen. Resultaterne peger på: At kurateringsøvelserne har en indvirkning på de dimensioner, som påvirker trivslen og dermed evnen til at udleve sit fulde potentiale bl.a. ved: o At give større tillid til egne meninger o At styrke selvopfattelsen o At blive klogere på egen identitet o At lave forbedringer eller store ændringer i livet o At tilbyde en pause og et rum for refleksion, som kan være svære at finde i en travl hverdag At kurateringen som forståelsesmæssig ramme for oplevelsen af kunst kan give deltagerne en øget forståelse for sammenhænge i kunsten på tværs af stilarter og genrer en sammenhæng, som de kan føre over på andre aspekter i deres eget liv, og som dermed giver dem en ændret og mere bevidst tilgang til livet og dets udfordringer. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Trapholt, Sundhedsområdet i Kolding Kommune, Jobigen og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Tak til alle deltagere i undersøgelsen. Udstillingen er støttet af Sydbank Undersøgelsen er støttet af Kulturstyrelsen 2
HVAD ER TRIVSEL? I undersøgelsen definerer vi trivsel ud fra den amerikanske psykolog Carol D. Ryff s forskning. Ud fra læsning af filosoffer og psykologer, der i løbet af det 20. århundrede har beskæftiget sig med menneskelig trivsel, har Ryff defineret seks dimensioner, der spiller ind på den trivsel: 3
HVAD ER KURATERING? Kuratering er det, museumsfolk gør, når de sammensætter en udstilling. En traditionel kuratering på et kunstmuseum kan være kunstværker af den samme kunstner, kunstværker i den samme stilart eller kunstværker fra en særlig periode. Når man kuraterer, vælger man det blik, som kunstværkerne skal ses igennem. Man vælger ét element, som skal fremhæves. Dette element er det, der binder kunstværkerne i en udstilling sammen. I Kunst og trivsel er det ikke kunsthistorien, der har været udgangspunktet for kurateringerne men deltagernes egne blikke, livssituationer og valg. Dette maleri Papegøje af Jørgen Teik Hansen kunne eksempelvis kurateres i udstillinger, der handler om farver, symboler eller her som om personlig udvikling. 4
HVORDAN HAR VI GJORT? 77 deltagerne har medvirket i undersøgelsen og alle deltagerne har besøgt Trapholt fire gange. Første besøg: Deltagerne oplevede museet på egen hånd og udfyldte efterfølgende spørgeskema med spørgsmål om generel trivsel og forhold til kunst. Afslutningsvis introduceredes til forløb og øvelser på de kommende besøg, samt til udvalgte udstillinger på museet. Andet besøg: Deltagerne blev ledt gennem kurateringsøvelser guidet af det kunstfaglige personale på Trapholt. Øvelser gik ud på 1) at vælge malerier, der udtrykte den enkeltes drøm om fremtiden, og sammenstille disse malerier på æstetisk vis 2) at vælge malerier, der udtrykte den enkeltes indflydelse på omverdenen, og sammenstille disse malerier på æstetisk vis. Udgangspunktet for øvelserne var gengivelser af 100 malerier fra Trapholts samling i postkortformat. Tredje besøg: Kurateringsøvelse i udstilling på museet, hvor deltagerne valgte et maleri ud fra personlige præferencer og sammensatte dette maleri med en stol fra Trapholts samling. Efterfølgende ledtes deltagerne igennem en kurateringsøvelse med gengivelse af 100 malerier og 33 stole i postkortformat. Udgangspunktet for denne øvelse var deltagernes ønske om personlig udvikling i den nærmeste fremtid. Fjerde besøg: Evaluering med udfyldelse af spørgeskema om generel trivsel og forhold til kunst. Størstedelen af spørgsmålene på det indledende og det afsluttende spørgeskema var identiske for at kunne aflede resultaterne af deltagelse i undersøgelsen. 5