FORELØBIG. Islands Brygge 37 Areal- og energianalyse Foreløbigt oplæg Rev. 4 17. maj 2010



Relaterede dokumenter
Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Domicil på Skanderborgvej

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Løsninger der skaber værdi

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Energieffektiviseringer g i bygninger

mod en 2020-lavenergistrategi

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Energi i bygningsplanlægning

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Naturlig contra mekanisk ventilation

Bygningsreglement 10 Energi

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Renovering af erhvervsbygninger

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Bygningsreglementet 2015

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

L Ø G S T R U P S K O L E P R O J E K T F O R S L A G

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra , Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Energirenovering af Ryesgade 30

Diagrammer & forudsætninger

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Hvem er EnergiTjenesten?

Karréen består af 13 ejendomme og ligger inden

Levetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer.

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Checkliste for nye bygninger

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

energirigtig arkitektur

Arkitektur og energi

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Energirådgivning EnergiMidt

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

Krystallen - præsentation

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005 Rammeprogram for forskning, udvikling og forsøgsbyggeri udgave September 1999

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Energirenovering kræver helhedstænkning! Energirenovering kræver, at der tages nuanceret stilling til

Byggeprogram Kvindehuset Gothersgade 37

Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use

Dansk Center for Lys

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Passivhuse & renovering

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Tilstandsvurdering. Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

Jysk Trykprøvning A/S

BELIGGENHED. Tønder er en moderne skole- og erhvervsby med et aktivt handelsliv kombineret med smuk, gammel arkitektur. Tønder

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Bilag 2 Ombygning af Danmarks Rostadion til anvendelse for bredden

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. Tlf

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Udgivet med støtte fra EU s Regionalfond FORSLAG TIL UDNYTTELSE AF SUKKERHUSET

Indbyggede udv. elstik

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Transkript:

FORELØBIG Islands Brygge 37 Areal- og energianalyse Foreløbigt oplæg Rev. 4 17. maj 2010

Målsætninger og udfordringer Overordnede målsætninger: Open office- åbne planløsninger Flest mulige kontorarbejdspladser Energioptimering Optimale dagslysforhold Optimalt indeklima Overskuelighed Revitalisering af arkitekturen Udfordringer: - Dybe bygninger fra 14,5-17,5 meter - Meget dybe ydervægge (bygning 1) - Indretning styret af vindues- og søjleplaceringer - Eks. vinduesprocent ca. 12 % af etageareal Som illustration af de mange ombygningsmuligheder, har vi valgt 2 principielle eksempler på mulige løsninger: 1. Den indvendige løsning, baseret på afdæmpede arkitektoniske og konstruktive indgreb og tiltag. 2. - Den udvendige løsning, baseret på mere radikale arkitektoniske og konstruktive indgreb og tiltag. Begge løsninger repræsenterer et idékatalog, hvor enkeltdele fra begge forslag, kan kombineres til netop den ombygning/ energirenovering, der er bedst i overensstemmelse med Københavns Ejendommes ønsker og visioner. 1

2 ombygningsprincipper Indvendigt ombygningsprincip Bygning 1 energirenoveres primært med nye vinduer samt med efterisolering af tagetage. Bygning 2 energirenoveres med totaludskiftning af klimaskærm/facader og tag m.v. Husets arkitektoniske karakter som 2 bygninger: - det tidligere pakhus og den modernistiske administrationsbygning bibeholdes, men i en ny og tidssvarende udgave. Helt nye facader/ klimaskærm Udvendigt ombygningsprincip Bygning 1 energirenoveres med nye dobbeltfacader og ny søjlefri tagetage med ideelle dagslysforhold. Bygning 2 energirenoveres med totaludskiftning af klimaskærm/facader og tag m.v. Husets arkitektoniske karakter ændres til een samlet ny bygning, hvor de 2 oprindelige bygninger kun udgør grundkonstruktionen. Helt nye facader/ klimaskærm Eksisterende murværk bibeholdes Helt nye facader/ klimaskærm Indvendigt princip Udvendigt princip 2

Bæredygtige løsninger Synergi med omkringliggende infrastruktur: Lavtemperatur fjernvarme udnytte energi i returstregen på fjernvarmen Solceller på tag for optimal placering Grønne tage/facader Opsamling og genanvendelse af regnvand: - afledning til kloak mindskes - oversvømmelser forebygges - mulighed for etablering af grundvandskøling, jordkøling eller lign. Optimering af installationer Optimeret natkøling med naturlig ventilering udnytter termisk de tunge konstruktioner Reducering af elbehov til belysning Aut. dagslysstyring af belysningsanlæg Effektive belysningsanlæg med fx LED Zoneinddeling af belysning efter dagslysadgang Dagslys dirigerende tiltag Dagslyshylde Dagslysloft Lysbrønde med diffuserende reflektorer på etagerne Vinduer med smal ramme/karm og høj dagslystransmitans Optimering af klimaskærm Effektivt isoleret ny facade på baghus. Efterisolering af eksisterende facade på bygning 1. Effektiv isolering af tagkonstruktioner Mekanisk ventilation med varmegenvinding om vinteren Nul-energi vinduer Solafskærmning for reduktion af overtemperaturer Hybridventilation Varmegenvinding om vinteren giver lavt varmetab Naturlig ventilation om sommeren giver lavt elforbrug Naturlig ventilation udnytter atrium og åbne trappeskakte Udnyttelse af overskudsvarme fra serverrum/køkken Decentral varmvandsproduktion til tekøkkener mm. fx luft-vand varmepumpeteknologi Ventilationsanlæg med lavt tryktab (store rørdimensioner) Genvinding af varmt brugsvand via passive eller aktive tiltag Intet behov for mekanisk køling 3

Funktionsfordeling - principper Ny helhedsvurdering - et mere åbent hus Denne analyse er udarbejdet med baggrund i en strategi der sikrer den bedst mulige arealudnyttelse, med flest mulige arbejdspladser som 1. prioritet. Ovenlys Eks. tagetage efterisoleres Eks. tagetage efterisoleres Derfor har vi anlagt en helhedsvurdering, der omorganiserer huset, så tagetagen, hvor der er potentielt mest dagslys indrettes til arbejdspladser, mens kantine og køkken flyttes ned i indgangsplan, hvor alle fremtidige møde- og fællesfunktioner placeres. Denne løsning sikrer, at der kan etableres udendørs opholdsarealer med direkte udgang fra kantine og at facaderne i stueplan åbnes mere op mod omgivelserne og dermed får huset til at fremstå mere åbent for besøgende. Indvendig løsning Ved denne løsning udskiftes samtlige vinduer og tagkonstruktionen efterisoleres, evt. med etablering af ovenlys der sikrer et langt større dagslysindfald, end idag. Derfor kan også midterzonen på tagetagen af det dybe hus møbleres med arbejdspladser. Nye vinduer Udsigt til havnen Terrasse Indvendig løsning - Principsnit bygning 1 Kantine og køkken, mødecenter m.v. Ny tagetage Administration Ny facade Principsnit bygning 2 Ny tagetage Udvendig løsning Ved denne løsning pakkes bygningen ind i en helt ny klimaskærm i form af en dobbelt ventileret glasfacade. Begge tagetager fjernes og erstattes af nye lette og søjlefri konstruktioner der sikrer et stort dagslysindfald og stor indretningsfleksibilitet. Derfor kan også midterzonen på tagetagen af det dybe hus møbleres med arbejdspladser. Dobbeltfacade Udsigt til havnen Udvendig løsning - Principsnit bygning 1 Dobbeltfacade Principsnit bygning 2 4

Dagslys Eksisterende brystninger sænkes til 0,8 m. over gulv for større dagslysindfald og bedre udsigtsforhold. Solafskærmning med individuel regulering Udsnit af bygning 1* (størst bygningsdybde) Dagslysfordeling - nye vinduer med smal ramme/karm. Planudsnit af bygning 1* (mindst bygningsdybde) Dagslysfordeling - nye vinduer med smal ramme/karm. Vinduer udskiftes til nye lavenergivinduer og glasarealet øges generelt. Solafskærmning med individuel regulering Perspektiv af bygning 1* (mindst bygningsdybde) Dagslyssimulering Planudsnit af bygning 2* Dagslysfordeling - nye vinduer med smal ramme/karm. *) Blå linie markerer dagslysfaktor 2 % iht. Arbejdstilsynets krav 5

2 møbleringsprincipper Forudsætninger/målsætninger: Kontorarbejdsplads: B: 1,8 x 0,9 m. Sidelys for velbelyst bordflader Modlys bør undgås for at undgå trættende blændingsgener Opbevaringsmulighed som lave reoler nær hver arbejdsplads Ingen arbejdspladser placeret med ryggen til gangarealer Vinduer og bærende konstruktioner (søjler) definerer indretning Inventar på hjul for optimal rengøring Gangzone Lave reoler Lave reoler Depot/mødezone Bærende søjler Arbejdspladser placeret centreret ved vinduer Uformelle mødesteder 1 stk. møderum pr. 10-12 medarbejdere 1 projektrum pr. 8-10 medarbejdere 1 stillerum pr. 10 medarbejdere Servicefunktioner: Garderobe, kopi/print, tekøkken, depoter m.v. Møbleringsprincip 1 - møblering ved vinduer Gangzone Depot/mødezone Lave reoler m.v. Reoler m.v. Bærende søjler Arbejdspladser placeret centreret ved søjler Transparante møderum Møbleringsprincip 2 - møblering ved søjler 6

Cirkulation og fordelingsveje Parkering Indgang Indgang Atrium - centralt fordelingsareal Stueplan Atrium - centralt fordelingsareal Øvrige planer Indgang Et hus med nem orientering: For at lette orienteringen for borgere og personale i det store hus, kunne det overvejes at indføre et centralt fordelingsareal f.eks. som et gennemgående torv/ atrium, der hurtigt skaber det nødvendige overblik. Lige så vigtigt er det at huset byder sine brugere velkommen, som et lyst, åbent og imødekommende sted. Placeringen at et evt. centralt torv/atrium vil mest oplagt kunne etableres i mødet mellem det oprindelige pakhus og den nyere tilbygning. 7

Ventilation Indvendig løsning Hybrid ventilation vinter Mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding. Store kanaldimensioner for lavt tryktab Hybrid ventilation sommer Ventilationsskakte. Nye vinduer Ventilationsskakte. Nye vinduer Naturlig ventilation Indtag gennem vinduer i facade Aftræk via åbne trapperum / trappeskakte Aftræk via ventilationsskakte Sommer - Principsnit bygning 1 Vinter - Principsnit bygning 1 Udvendig løsning Hybrid ventilation Ny tagetage Ny tagetage Ventilationsløsning indbygges i påsat facade Decentrale ventilationsanlæg med indtag og afkast gennem dobbeltfacade Hybrid ventilation Dobbeltfacade Dobbeltfacade Sommer - Principsnit bygning 1 Vinter - Principsnit bygning 1 8

Indeklima Visuelt indeklima Min. 2% dagslysfaktor på alle arbejdspladser. Sekundære funktioner placeret i områder med ringe dagslys Lyse overflader på væg, loft og gulv Dagslysdirigerende tiltag Termisk indeklima Intet behov for køling: - tung termisk bygningskrop - effektiv natkøling Udvendig solafskærmning hvor nødvendig mod syd, øst og vest Naturlig drevet natkøling Udnytter termisk tunge konstruktioner for temperaturstabilitet Atmosfærisk indeklima CAV ventilation i kontorer i vintersituation Behovsstyret ventilation i møderum, kantine mm. Temperatur og CO2 styret naturlig ventilation om sommeren Max 1000 ppm CO2 Lavtforurenede byggematerialer og rengøringsvenlige overflader Eksempel: Anidolic light ceiling - alt. mulighed for at bringe dagslys ind i dybe rum. NB: Kun syd- og vestvendte facader 9

Energi og isolering Tekst til energi del Varmetab Højtisoleret tagkonstruktion Lavenergivinduer Udvendig eller indvendig efterisolering Ny højtisoleret facade. Belysning Zoneopdelt dagslysstyret belysning Effektive armaturer Bevægelsesmeldere Transparente indervægge for dagslys i gangarealer Ventilation Hybrid ventilation for: varmegenvinding om vinteren naturlig ventilation om sommeren Dagslyssimulering eks. forhold - bygning 1 Dagslyssimulering større vinduer - bygning 1 Energi analyse IB37 er grundlæggende karakteriseret ved: Meget kompakt bygningskrop med lille klimaskærmsareal Vinduesareal på 12 % af etageareal Forskudning fra drift til apparater - fokus på udstyr/apparater Dybe rum Mindre indvendig isolering til bibeholdelse af arkitektonisk udtryk Udvendig ny klimaskærm - endnu dybere bygningskrop. Oplagt med ny højisoleret klimaskærm Energiforbrug i drift Eksisterende iflg. Energimærke Potentiale Energirenovering Energi CO2 Energi CO2 kwh/m 2 kg/m 2 kwh/m 2 kg/m 2 opvarmningsbehov 72 8,1 10,8 1,2 varmt brugsvand 10 1,1 7,9 0,9 el til belysning (*2,5) 50 10,0 24,8 5,0 el til ventilation (*2,5) 0 0,0 4,8 1,0 el til pumper mm (*2,5) 2 0,4 1,3 0,3 brutto energibehov 134 19,7 49,6 8,3 Bidrag fra VE solceller 400 m 2 (*2,5) 0 0-8,8-1,8 Energibehov 134 19,7 40,8 6,5 Til sammenligning er kravene for: BR08 energiramme 95,2 kwh/m 2 Pga. den kompakte bygningskrop kan ejendommen bringes til at ov lavenergi klasse 2 70,1 kwh/m standarden ved opgradering af klimaskærm og etablering 2 af ventila lavenergi klasse 1 50,1 kwh/m 2 varmegenvinding. BR10 energiramme 71,4 kwh/m 2 Hvis der yderligere etableres hybridventilation og effektivt belysni lavenergi klasse 2015 41,1 kwh/m 2 ejendommen ved besparelsestiltag alene overholde lavenergiklasse Hvis der yderligere (Beregnet etableres efter gældende VE produktion, energimærke) fx i form af 400 m 2 so bygningen Pga. den kompakte bringes til bygningskrop at overholde kan lavenergiklasse ejendommen 2015 bringes i det til kom at ov bygningsreglement BR10. standarden Den kompakte ved opgradering bygningskrop af klimaskærm muliggør og etablering at af ventila El varmegenvinding. til belysning er den største enkeltpost i energiregnskabet. LED b ejendommen dirigerende kan tiltag bringes og andre til avancerede at overholde teknologier passivhus Hvis der yderligere etableres hybridventilation og effektivt vil kunne belysni sænke standarden yderligere. ejendommen ved ved opgradering besparelsestiltag af alene klimaskærm overholde lavenergiklasse og etablering Hvis der af ventilation yderligere etableres med varmegenvinding. VE produktion, fx i form af 400 m 2 so bygningen bringes til at overholde lavenergiklasse 2015 i det kom bygningsreglement Etableres der BR10. hybrid ventilation og et effektivt El til belysningsanlæg, er den største kan enkeltpost ejendommen i energiregnskabet. ved LED b dirigerende tiltag og andre avancerede teknologier vil kunne sænke besparelsestiltag yderligere. alene overholde lavenergiklasse 1. Hvis der yderligere etableres VE produktion, fx i form af 400 m2 solcelleanlæg, kan bygningen bringes til at overholde lavenergiklasse 2015 i overensstemmelse med det kommende bygningsreglement BR10. El til belysning er den største enkeltpost i energiregnskabet. LED belysningsanlæg, dagslys dirigerende tiltag og andre avancerede teknologier vil kunne sænke energibehovet yderligere. 10

Ovenlys Lokal intern forbindelse Møde Svævende møderum Møde Møde Lokal intern forbindelse Principielt længdesnit 1:500 Kantine og køkken, mødecenter m.v. Indretningsprincip A Indre gader Indretningsprincip A er baseret på en række indre gader som styrende tema for husets organisering. Indre gade/udsparinger i dæk Fordelingsveje/hovedganglinier Nord Vertikale forbindelser mellem etagerne etableres som udsparinger i de eksisterende dækkonstruktioner, i direkte tilknytning til de naturlige fordelingsveje/ hovedganglinier midt i huset. Hermed sikres en logisk og nem orientering med optimal indretning af arbejdspladser langs facaderne, mens trapper, depotrum m.v. placeres i bygningens midterzone. Torv Indretningsplan 1:500 Omfang af gennembrydninger kan varieres efter behov, f.eks. i et delområde af huset som lokal forbindelse mellem 2. og 3. etage eller som en totalløsning med forbindelse mellem samtlige etager, hvor dagslys trækkes ned gennem etagerne f.eks. via store ovenlyslanterner. Ved denne løsning vil der kunne etableres hybrid ventilation som beskrevet under ventilation. 11

Bløde skærme Stillerum, nærdepoter, tekøkkener, toiletter m.v. foreslås indrettet som fritstående elementer i husets midterzone. Som kontrast til det eksisterende hus stramme og modulfaste konstruktion, udformes elementerne som organiske skærmvægge, der skaber venlige gangforløb og varierede kig på tværs af huset. Nærdepot Lave reoler Indre gade Toil./gard. Nærdepot/ kopi Møde Indretningsprincip A - Planudsnit 1:200 Lounge Glasvæg Stillerum Lave reoler Indre gade Projektrum Nærdepot Nærdepot Tekøkken 12

Ny tagetage Møde Møde Møde Dobbeltfacade Principielt længdesnit 1:500 Dobbeltfacade Indretningsprincip B Ny dobbeltglasfacade Indretningsprincip B er ligesom princip A baseret på de naturlige fordelingsveje/hovedganglinier midt i huset. Vertikal forbindelse/dobbeltfacade Fordelingsveje/hovedganglinier Nord Ved etablering af dobbeltfacader der indpakker de eksisterende 2 bygninger i f.eks. en ny prismatisk glaskonstruktion som vist, kan de vertikale forbindelser mellem etagerne, etableres som udposninger i dobbeltfacaden, indrettet med trapper, mødebalkoner, grønnerum m.v. Denne løsning medfører en lidt ringere udnyttelse af arbejdspladser, da trappernes placering udenpå facaden optager areal, der ikke kan møbleres. Indretningsplan 1:500 Omfang af trappeforbindelser m.v. kan ligeledes varieres efter behov, f.eks. i et delområde af huset som lokal forbindelse mellem 2. og 3. etage eller som en totalløsning med forbindelse mellem samtlige etager. 13

Regulære rumforløb Stillerum, nærdepoter, tekøkkener, toiletter m.v. foreslås indrettet som fritstående elementer i husets midterzone. I overensstemmelse med det eksisterende hus stramme og modulfaste konstruktion, udformes elementerne som enkle og præcise skærmvægge, der skaber regulære rumforløb og optimal brugsværdi i indretningen. Nærdepot Lave reoler Toil./gard. Stillerum Glasvæg Møde Indretningsprincip B - Planudsnit 1:200 Lave reoler Dobbeltfacade Nærdepot Lave reoler Dobbeltfacade Lave reoler Projektrum Nærdepot Nærdepot Tekøkken 14

Bilag: Vejl. kontorarbejdspladser - indvendigt princip Samlet bruttoareal ca. 13.600 m² Stueplan: ca. 0 stk. ca. 0 stk. 1. salsplan: 2. salsplan: Stueplan 1. - 4. salsplan 3. salsplan: 4. salsplan: 5. salsplan: ca. 40 stk. 6. salsplan: ca. 30 stk. I alt: ca. 280 stk. ca. 280 stk. 5. salsplan 6. salsplan Total: ca.560 stk. Mødecenter m.v. Kantine og køkken Kontor arbejdspladser Bruttoareal jvf. tegningsmateriale ca. 24 m² pr. arbejdsplads 15

Bilag: Vejl. kontorarbejdspladser - udvendigt princip Samlet bruttoareal ca. 15.000 m² Stueplan: ca. 0 stk. ca. 0 stk. 1. salsplan: 2. salsplan: 3. salsplan: Stueplan 1. - 4. salsplan 4. salsplan: 5. salsplan: 6. salsplan: I alt: ca. 360 stk. ca. 300 stk. 5. - 6. salsplan Total: ca. 660 stk. Mødecenter m.v. Kantine og køkken Kontor arbejdspladser Bruttoareal jvf. tegningsmateriale ca. 23 m² pr. arbejdsplads 16

Udarbejdet for Københavns Ejendomme i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen af ai-gruppen as