Brug din stemmeret den 25. maj!



Relaterede dokumenter
Politik handler også om din hverdag..

Ideologi og holdninger

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Stærke værdier sund økonomi

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

1. maj tale Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Nyhedsbrev Nr. 4 - februar 2014

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet juni 2014 (Det talte ord gælder)

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Samfundsfag, niveau C Appendix

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Harald Børsting 1. maj 2014

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE

Tables BASE % 100%

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke

Baggrund for dette indlæg

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

En mand et parti og hans annoncer

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

1. maj 2010, Harald Børsting

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

Nyhedsbrev Nr. 3 - Januar Nyt fra Den Konservative Vælgerforening i Egedal. Godt Nytår!

Nyhedsbrev Nr. 9 - august 2014

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Gallup om vækst og kontanthjælp

De bedste dage i mit liv var da mine to

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

NYTÅRSKURER I KREDSEN

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Udbygningsplaner for. Plejeboligområdet

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

Kære naboer, Først og fremmest, vil jeg starte med at sige at jeg aldrig har hørt andre båltaler end dem jeg selv har holdt. Så egentlig ved jeg slet

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her!

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

blot en afmelding af CVR registreringen.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

Eksempler på alternative leveregler

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

NYT FRA: KF-formanden Folketingsmedlem. KOMMENDE ARRANGEMENTER: Valg-Debatmøde i Gråsten (4. juni)

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

Nyt fra Den Konservative Vælgerforening i Egedal Nyhedsbrev nr. 45 November 2017

Så er der ikke mange dage til jul og Venstre i Skanderborg kommune vil gerne ønske alle medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår.

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

Nyhedsbrev nr. 16 Marts Nyt fra Den Konservative Vælgerforening i Egedal. Andre folks penge

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt

Opfølgning på Årsmødet den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

Første maj tale Middelfart 2015.

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober Kære læser af mit nyhedsbrev

Vækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige

Jeg bygger kirken -4

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil.

Nyhedsbrev maj Politisk kaos omkring SKAT

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

Transkript:

Nyhedsbrev Nr. 7 - maj 2014 Nyt fra Den Konservative Vælgerforening i Egedal Brug din stemmeret den 25. maj! Af Eva Møller, formand for Den Konservative Vælgerforening i Egedal Valg til EU-parlamentet kommer det mig ved? Gider jeg stemme, det er jo søndag? Det parlament træffer så mange tåbelige beslutninger. Tænk bare på de krumme agurker! Jeg kender ikke nogen af kandidaterne, så jeg gider ikke bruge tid på det! Jeg tror, alle har hørt bemærkninger som ovenstående. Og hvad skal man svare? Ja, det er naturligvis individuelt. Men jeg gider stemme, fordi EU for mig og sikkert for mange i min alder betyder fred i Europa. Jeg ved, at argumentet ikke siger mange unge noget, men de er heller ikke vokset op i skyggen af den anden verdenskrig og med Berlinmuren som en del af virkeligheden. For mig betyder EU en mere åben verden, da det kun handler om Europa kan jeg vel ikke sige en mere globaliseret verden, men alligevel. Tænk, hvor nemt det er blevet at rejse, der kræves ikke altid visum. Jeg skal ikke hitte rundt i en masse forskellige slags mønter og sedler. Det er også blevet naturligt for de unge, at tage en del af deres uddannelse i udlandet. I min ungdom var det stort at komme på konfirmationsrejse til Harzen eller Italien. EU har også givet Danmark et større hjemmemarked, fordi det er slut med handelshindringer, og fordi der arbejdes på ens standarder i EU, så min hårtørrer kan bruges mange flere steder. Jeg var ellers ferm til med en lille skruetrækker at skifte til det lokale stik. EU arbejder for fælles mål på klima-, miljø- og energipolitik. Fordi forurening er grænseoverskridende. Jeg kan huske, da vi blot byggede højere skorstene, så det gik ud over svenskerne eller blot ledte forureningen ud i havet, vi troede, det slettede alle spor. Vi er blevet klogere, heldigvis. Vi ved nu, at det er en fælles opgave. 1

Det hjælper kun, hvis vi løfter i flok. På kort sigt er det dyrere at rense vand og luft og producere energivenligt og uden skadelige stoffer. Derfor er det også for konkurrenceevnen og dermed vor velfærd vigtigt, at alle lande stiller samme høje krav. Gør EU da slet ikke noget, som jeg ikke er tilfreds med? Jo, selvfølgelig gør de det. Men det gør politikerne på Christiansborg og i Egedal også, og alligevel vil jeg jo ikke melde mig ud hverken af Egedal eller Danmark. Det betyder blot, at jeg bliver endnu mere interesseret i at stemme for at præge samfundet i min retning. Så derfor brug din stemmeret den 25. maj. Så har du også lov til at klage og kritisere i tiden, der kommer. Ny strategi for udvikling af plejeboliger Af Jens Jørgen Nygaard (C),1.viceborgmester, fmd. Kultur- og Erhvervsudvalget Egedal Kommune er med 122 plejeboliger den kommune i Danmark, der har relativt færrest plejeboliger men det passer også meget godt med, at Egedal også er den kommune, der har relativt færrest af de ældste ældre i dag. Men udviklingen i de kommende ti år vil få antallet af +85 årige til at stige til ca. det 3- dobbelte fra ca. 370 i 2014 til ca. 1.040 i 2024! Det må derfor forventes, at behovet for plejeboliger vil stige. Det skyldes ikke mindst, at jo ældre man bliver, jo større chancer er der for at få demens-sygdomme. Det er faktisk sådan allerede nu, at 80-90% af beboerne i kommunens plejeboliger bor der på grund af demenssygdomme. Fremtidens plejeboliger skal etableres, så de er egnede for borgere med denne sygdom og det vil ske i enheder med 14-16 boliger. Hver bolig har en indgang, hvorfra de fælles faciliteter kan ses. Det er vigtigt, så disse ældre ikke er i tvivl om, hvor medarbejderne og andre beboere er og medarbejderne kan overvåge, at beboerne ikke går ud af enhederne uden medarbejdernes viden og opsyn. Derfor har Byrådet besluttet at opfører både etape I og II af plejecentret ved det nye rådhus med 39 + 33 boliger i hver i alt 72 plejeboliger. Det blev også besluttet, at det bliver undersøgt, om Damgårdsparken i Stenløse skal renoveres/ombygges og Solkrogen vil blive inddraget i disse undersøgelser. Engbo i Ølstykke er på grund af sin størrelse driftsmæssig uhensigtsmæssig, og der er brug for faciliteterne til borgere med handicap. 2

Porsebakken blev helt taget ud af strategien og fortsætter som hidtil dog vil Aktivitetscentret formentligt blive lukket og flyttet primo 2015 og aflastningsafdelingen lukkes og flyttes til det nye sundhedscenter ved det nye rådhus ultimo 2014. De budgetmæssige konsekvenser af vedtagelse af strategien for plejeboligområdet vil fremover blive behandlet i særskilte sager. Strategien blev enstemmigt vedtaget og Egedal Kommune har dermed taget endnu et stort skridt til at sikre fremtidens ældste ældre gode og hensigtsmæssige rammer for ældreplejen. Ganløse en god investering Af Charlotte Haagendrup (C), Byrådsmedlem Det har været en fornøjelse at kunne "bruge" ca. 9 mio kr. på Ganløse. Jeg er selv stor tilhænger af alle vores små landsbyer og bysamfund, fra Tangbjerg til Slagslunde og Ledøje. Alle har de deres særpræg og berettigelse. Derfor var det skønt på denne måneds Kultur- og Erhvervsudvalgsmøde at kunne frigive penge til Ganløse kunstgræsbane og renovering af Ganløse svømmebad. Da vi blev til Egedal Kommune, lovede Konservative at arbejde for at få kunstofgræsbaner i de større bysamfund i hele Egedal. Med denne bane har vi indfriet sidste del af vores løfte. Det er da fantastisk. Svømmebadene i Egedal trænger alle steder til at få et løft, og ifølge lovgivningen skal der renoveres på alle tre større anlæg i kommunen. At vi starter med Ganløse giver god mening. Det betyder, at både unge og ældre har mulighed for at være i nærområdet, når de skal dyrke sport og motion. Det er ikke mindst vigtigt i forhold til vores sundheds- og fritidspolitik og for de unge i byen. At Ganløse så samtidig også får ny butik og trafiksanering er jo helt fantastisk. Selvom jeg ikke helt så ofte kommer i Ganløse, er det derfor dejligt at høre, at beboerne er glade for de tiltag, der gøres, så Ganløse stadig er et attraktivt sted at bo og leve. 3

Mindeord: Palle Simonsen statsministeren vi ikke fik Af Erhard Filtenborg (C), Byrådsmedlem I april døde et af mine politiske forbilleder fra de yngre dage, tidligere social- og finansminister Palle Simonsen i en alder af 80 år. For mig og mange andre indgød han en enorm tillid og respekt i kraft af sine socialkonservative holdninger og gode evner til at redegøre for dem på en forståelig og sober måde. Det har derfor glædet mig at læse smukke mindeord fra venstre-politikeren Bertel Haarder, der var ministerkollega til Palle Simonsen og bl.a. giver ham dette overordnede skudsmål: Hans flid var legendarisk, hans moral og integritet uantastelig. Særlig interessant og bemærkelsesværdigt er det, at Bertel Haarder nu 25 år efter tillige fremhæver, at det var en fejl af Venstre i 1989, at partiet afviste Poul Schlüters ønske om at overdrage statsminister-posten til Palle Simonsen, og uklogt fordi Palle Simonsen aldrig ville have viklet sig ind i Ninn Hansens Tamilsag. Resultatet blev som bekendt, at Schlüter blev på posten i 3 år mere, og at Palle Simonsen trådte ud af politik i 89 og blev direktør i ATP. Dette hændelsesforløb er blevet bekræftet og forstærket af den erfarne chefredaktør Ole Dall, Skive Folkeblad, som kalder Haarders udsagn for en opsigtsvækkende selverkendelse. Redaktøren skriver, at netop Palle Simonsen havde de kvaliteter, som en statsminister skal besidde. Han havde overblik, visioner og handlekraft og han havde en enestående evne til at få brede forlig og få forligspartier til at føle sig trygge og tilfredse. Meget kunne efter Ole Dalls mening være gået anderledes og bedre for kongeriget, hvis Venstre i 1989 havde sagt ja til, at Palle Simonsen kunne overtage posten som statsminister. Men anført af Venstres formand Uffe Ellemann-Jensen blev det et nej fra Venstre til den ide. Måske var det en tak for sidst, da Schlüter senere sagde: Det kan godt være at Uffe Ellemann-Jensen bliver statsminister engang men det bliver ikke i Danmark! Chefredaktør Ole Dall fastslår: Palle Simonsen kunne være blevet en stor statsminister. Han var en konservativ med både økonomisk sans og social forståelse. Hans hjerte bankede i høj grad for dem, der ikke er født med en sølvske i munden. 4

I 2009 udgav Palle Simonsen bogen Gemt eller glemt alle har ret til at være med, som understregede hans engagement i socialt arbejde. Her omformulerede han f.eks. sloganet: Længst muligt i eget hjem til Længst muligt i EGNET hjem, og lagde vægt på, at vi i samfundet skal bruge pengene på de virkelig svage ældre. En ting, vi altid skal holde os for øje. Også i Egedal. Genopstilling af folketingskandidat Ved opstillingsmødet den 6.maj i Smørum Kulturcenter blev Lars N. Carstensen enstemmigt genvalgt som folketingskandidat for Egedalkredsen, der består af Furesø og Egedal kommuner. Lars redegjorde kort for, at han fortsat vil arbejde for, at alle skal have mulighed for at bestemme mest muligt over egen tilværelse, at det er vigtigt med et godt uddannelsessystem, så alle børn og unge får mulighed for at udnytte evner og kompetencer, at erhvervslivet skal have gode vilkår og mindst muligt bøvl, samt at der skal føres en miljøpolitik, der også er økonomisk forsvarlig. Møde med Josefine Kofoed Christiansen kandidat til EP-valget EM. I forlængelse af opstillingsmødet den 6. maj var Josefine Kofoed Christiansen, der er nr. 2 på den konservative liste til EP-valget, indbudt som oplægsholder. Vi fik et inspirerende og engageret oplæg og derudover svar på en række spørgsmål fra salen. Josefine har blandt andet i sin valgkamp valgt at focusere på kriminalitet. Det skyldes, at 50% af indbruddene i vort område begås af østeuropæere, så problemet kan kun løses gennem et internationalt samarbejde. Det kan f.eks. ske ved 5

at afsoning allerede ved en dom på en måned eller mere skal afsones i eget land, i dag er grænsen 6 måneder. Her skal vi presse de østeuropæiske lande til at tage imod deres egne kriminelle. De Konservative har også fremsat et beslutningsforslag om, at straffen for udviste, der kommer tilbage og begår ny kriminalitet, skal fordobles. Spørgsmålet om de fire forbehold blev ligeledes berørt. Her er spørgsmålet om unionsborgerskab ikke længere interessant, da det er løst med Lissabon-traktaten. Forsvarsforbeholdet bør afskaffes hurtigst muligt. På længere sigt skal Euroforbeholdet også afskaffes, men der mangler en afklaring på bankunionens udformning. Det skal være en union, der peger fremad, så vi ikke kommer til at hæfte for fortidens uansvarlige økonomiske politik i andre lande. En afskaffelse af retsforbeholdet betyder, at vi ikke længere kan have en selvstændig asylpolitik. Det vil være betænkeligt, da vi selv er bedst til at afgøre, hvor mange flygtninge vi kan integrere. Derfor vil det være bedre med en såkaldt opt-in model, hvor vi kun samarbejder om de områder af retsområdet, som vi selv ønsker. Også energi- og klimapolitik blev omtalt. Det er grænseoverskridende problemer, så det er derfor vigtigt med fælles langsigtede løsninger, specielt i den nuværende situation, hvor Rusland måske vil lukke for en stor del af vort gasforbrug. Det samme gælder erhvervslivet. Det er vigtigt at give de europæiske virksomheder bedre vilkår, herunder mindre administrativt bøvl. Det europæiske patent vil gøre det både nemmere og billigere at få patent på opfindelser i hele Europa, hvilket vil være til gavn for specielt mindre og mellemstore virksomheder. Det fælles patent vil også betyde, at såvel ansøgning som eventuelle retssager altid kan føres på dansk. Et andet tiltag, der vil være til gavn for virksomhederne, er en kommende frihandelsaftale 6

med USA. Den forventes at kunne være på plads om en 3-4 år og skabe omkring 70.000 danske arbejdspladser. Det store problem er fødevaresikkerheden, der er højere i EU end i USA, hvor f.eks. klorbehandlede kyllinger er tilladt. Endelig redegjorde Josefine for partiopdelingen i EU-parlamentet, hvor de to store grupper er den socialdemokratiske og den konservative (EPP-gruppen). Al lovgivning i EU-parlamentet kræver samarbejde mellem de to grupper, hvorfor det er meget vigtigt med fortsat konservativ repræsentation. Såvel Venstre som Dansk Folkeparti er medlem af små grupper med ringe indflydelse. EM. Kommende arrangementer Onsdag den 14. maj kl. 19.30: Mød EP Bendt Bendtsen - åbent arrangement i Storkredsen i Virumhallen på Geels Plads i Virum. Tirsdag den 27. maj, kl. 19.00: Medlemsarrangement på Edelgave med omvisning ved 1.viceborgmester Jens Jørgen Nygaard. Vi besøger kommunens eneste herregård, der har rødder tilbage til middelalderen, og selve godset fra midten af 1600-tallet. Vi skal også se Gyngehøj, stormandsgården Rompe og se godsets hovedbygning, gårdsplads og vidunderlige haveanlæg. Jens Jørgen Nygaard vil fortælle om stedets historie og bagefter vil vi nyde en kop kaffe på Smørum Gl. Skole på Smørum Bygade i Smørumovre. Den blev i øvrigt opført af en af Edelgaves mest berømte ejere, Tutein. Tilmelding ikke nødvendig, men vi håber at mange vil møde op for at se denne unikke lokalhistoriske perle. Mødested: P-pladsen ved Gyngehøj kl. 19:00. Den ligger for enden af alleen på Edelgavevej, ca. 50 m fra højen, som er meget synlig fra vejen. 7

Torsdag den 5. juni kl. 9.00: Grundlovsarrangement på Græstedgård, Udlejrevej 13B, 3650 Ølstykke. Foto: Flemming Kirstein Formand for Det Konservative Folkeparti MF Lars Barfoed og Asta Møller Kinch, ét af KU s unge talenter, er gæstetalere. Hvis vejret er godt, finder arrangementet sted udendørs ellers rykkes det inden døre. Men det er i alle tilfælde nok klogt at medbringe lidt varmt tøj og måske en paraply, hvis vejrguderne viser sig lunefulde. Mandag den 15. september kl. 19.30: Cafémøde i Ledøje-Smørum Lokalforening i Smørum Gl. Skole på Smørum Bygade ved Gadekæret i Smørumovre. Lørdag/søndag den 27.-28. september: Det Konservative Folkeparti s Landsråd i Tivoli Congress Center. Nærmere oplysninger fremkommer senere. Og sluttelig klip fra Christiansborg.. Regeringens forslag til vækstpakke - for lidt og for ringe Af partiformand Lars Barfoed MF, Det Konservative Folkeparti Boligjobordningen skal gøres permanent og udvides som en del af en eventuel aftale om en vækstplan. Det skal være lettere at være dansk familie ikke dyrere. Regeringens netop fremlagte forslag til en vækstpakke illustrerer desværre alt for godt, at det endnu ikke er gået op for S og R, hvor alvorlig en situation Danmark er i. Væksten står stille og har gjort det siden krisen. 8

Alligevel fremlægger regeringen nu en pakke, som godt nok indeholder hele 89 forslag, men som kun øger væksten med 0,3 procent i 2020. Det er så godt som ingenting. Hvis man i stedet sænker skatten på den sidste tjente krone for eksempel ved at afskaffe topskatten, vil det alene øge væksten med næsten det dobbelte. Regeringens forslag indeholder også elementer, som direkte skader væksten. Blandt andet betyder regeringens plan, at boligjobordningen udløber i 2015. Boligjobordningen har betydet tusindvis af nye arbejdspladser i især de dele af landet, som ligger langt fra de store byer. Og den har gjort hverdagen lettere for mange helt almindelige familier. Derfor skal boligjobordningen naturligvis ikke afskaffes. Det Konservative Folkeparti vil stille krav om, at boligjobordningen gøres permanent og udvides som en del af en eventuel aftale om en vækstplan. Det skal være lettere at være dansk familie ikke dyrere. Regeringens forslag til en vækstplan indeholder heller ikke et opgør med de tårnhøje danske skatter og afgifter. Danmark har verdens højeste skatter og afgifter, og det ændrer denne plan desværre ikke noget ved. Der er behov for, at vi tager et opgør med de mange punktafgifter, som i dag gør ganske almindelige danskeres dagligvarer dyrere, og med de alt for høje personskatter på især den sidste tjente krone, som presser de danske virksomheders lønudgifter op. Lønudgifter er for mange virksomheder den allerstørste udgiftspost. Det kan kun lavere personskatter hjælpe på. Men der er også enkelte positive ting i planen. Eksempelvis forslagene om at sænke PSO'en uden at det går ud over de ambitiøse klimamæssige mål, Det Konservative Folkeparti deler med regeringen. Men det er helt forkert at ville finansiere de lavere energiafgifter ved blandt andet at gøre det dyrere at køre over Storebælt. Det er i forvejen alt for dyrt at komme på tværs af landsdele. Hvis vi skal have væksten tilbage i alle dele af landet, skal vi have folk til at flytte sig derhen, hvor arbejdspladserne er. Derfor skal vi ikke gøre det endnu dyrere at flytte tværtimod. Kilde: http://www.konservative.dk/politik/nyheder/nyhedsarkiv/2014/05/regeringsudspil Flere hurtigere i arbejde Af Mai Mercado MF, Det Konservative Folkeparti Regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen lignede ren signalpolitik for at sikre en fredelig 1.maj. 9

Danmark bruger næsten tre gange så mange ressourcer på den aktive beskæftigelsespolitik som gennemsnittet i OECD. Intet tyder dog på, at den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende bedre til at få ledige i job. Derfor er det helt forfejlet, når regeringen satser på at tilføre området endnu flere penge i stedet for at investere i at skabe flere arbejdspladser. Regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen ligner ren signalpolitik for at sikre en fredelig 1. maj. Samtidig satser regeringen på et uddannelsesløft af de ufaglærte. Men der er ikke bevis for, at uddannelse får ledige tilbage i arbejde. Derfor frygter vi, at et blindt fokus på uddannelse blot bidrager til at øge den lediges afstand til arbejdsmarkedet, og at det eneste resultat bliver, at den ledige ufaglærte bliver til en ledig faglært. Men det er da glædeligt, at regeringen endelig melder sig på banen, så vi kan få indrettet et system, der udvider den lediges muligheder for hurtigt at finde et job og ikke mindst sikrer, at virksomhederne nemt og hurtigt får besat deres ledige stillinger. Det er helt afgørende, at vi tager et fordomsfrit opgør med et forfejlet og menneskefjernt system. Først og fremmest så vi sikrer, at vores fælles ressourcer bruges bedst muligt. Men lige så vigtigt er det, at vi får genskabt respekten for den ledige og giver det frie initiativ bedre vilkår. I forhold til de kommende forhandlinger lægger Det Konservative Folkeparti især vægt på at skabe et enstrenget system, hvor der kun er fokus på at få de ledige i arbejde igen. Kilde: http://www.konservative.dk/politik/nyheder/nyhedsarkiv/2014/04/beskaeftigelse Grænseoverskridende kriminalitet kræver grænseoverskridende indsats Af Bendt Bendtsen EP, Det konservative Folkeparti I 2008 rejste 221 tidligere kriminelle personer over grænsen til Danmark på trods af deres forbud mod indrejse. I 2013 var det antal oppe på 431. Problemet er ikke blot, at de forbryder sig mod indrejseforbuddet. Problemet er de langt værre følger i form af tricktyverier, indbrud og indsmugling af narkotika, som skader danskerne og danske borgere. Det er på høje tid, at vi får gjort noget ved dette problem. Grænsebomme virker ikke De skeptiske røster giver EU s frie bevægelighed skylden. De mener, at vi kunne sætte en stopper for de tyvetogterne ved at genindføre grænsebomme. Men den løsning viser, at skeptikerne har misforstået problemet. De tror nemlig, at det er EU, der er 10

årsagen til kriminelle netværk. Det er EU ikke, for de internationale netværk vil eksistere under alle omstændigheder. Samtidig tror skeptikerne, at danske toldere kan have et øje på hver finger og gennemskue de kriminelles listige tricks. Skeptikerne griber ikke fat om problemets rod, som er den organiserede grænseoverskridende kriminalitet. Dette kan ikke løses med told- og paskontrol. Flere penge til politiet. Bekæmpelse af international kriminalitet kræver, at vi politikere er villige til at give flere penge til politiet. Pengene skal målrettes efterforskning af de organiserede kriminelle netværk, som ødelægger trygheden i det danske samfund. I denne kamp kan Danmark ikke stå alene. Det er de samme bander, der hærger i Flensburg og på Fyn. Derfor er vi nødt til at samarbejde med vores europæiske naboer, hvis vi virkelig ønsker at komme kriminelle netværk til livs. Vi kan ikke fortsætte med at vende det blinde øje til den grænseoverskridende kriminalitet. Vi må afsætte flere økonomiske midler og samarbejde tættere på tværs af EU s grænser, hvis vi virkelig vil gøre noget ved det. Kilde: Den Korte Avis, 29.04.2014 Nyhedsbrev udgivet af Den Konservative Vælgerforening i Egedal Redaktionelle oplysninger m.v. Ansvarshavende: Redaktion: IT og forsendelse: Formand Eva Møller Ulrik Linvald Ricky Kofoed-Madsen Tlf. 47 17 43 55 Tlf. 23 41 14 18 Tlf. 27 93 40 04 eva_moel@post12.tele.dk ulrik@linvald.dk rkofoedm@gmail.com Distribution: Nyhedsbrevet udsendes pr. mail til alle medlemmer af Den Konservative Vælgerforening i Egedal, der har oplyst deres maliadresse til vælgerforeningen. Af praktiske og økonomiske årsager kan vi desværre ikke fremsende Nyhedsbrevet pr. post. Ændring af eller ny e-mail adresse samt eventuel afmelding af Nyhedsbrevet: Hvis du skiftet eller fået ny mailadresse eller fremover ikke ønsker at modtage Nyhedsbrevet, bedes du venligst oplyse dette til Ricky Kofoed-Madsen ved mail til rkofoedm@gmail.com Læserbreve til Nyhedsbrevet: Du er som medlem altid velkommen til at sende et læserbrev til Nyhedsbrevet. Vi betinger os blot, at der ikke er tale om tilkendegivelser, der krænker almindelige etiske og juridiske normer eller er af injurierende karakter. Størrelsen må max. andrage ½ maskinskreven A4-side, og indlægget skal sendes pr. mail til ulrik@linvald.dk. Husk altid at anføre navn og adresse, anonyme indlæg bringes ikke. Deadline for indsendelse af indlæg til næstkommende numre af Nyhedsbrevet er senest den 8. i hvert måned dog kan der i forbindelse med helligdage og ferieperioder i enkelte tilfælde ske ændringer heri. Se i øvrigt Den Konservative Vælgerforening i Egedal s webside http://c-egedal.dk/ NÆSTE NUMMER AF NYHEDSBREVET UDKOMMER MEDIO JUNI 11