Vækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige

Transkript

1 Vækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige Regeringen lancerede ultimo februar den såkaldte Vækstplan DK, som har til hensigt at øge danske virksomheders konkurrenceevne, fastholde arbejdspladser og samtidig skabe nye job inden Planen indeholder skatte- og afgiftslettelser og offentlige investeringer for 10 milliarder kroner i I det følgende præsenteres en kortfattet og overordnet evaluering af elementerne i vækstplanen set med små selvstændiges øjne. Det skal understreges, at formålet ikke har været at give et udtømmende billede af vækstpakkens eventuelt gavnlige effekter blandt små selvstændige. Dertil er detaljeringsgraden for lille. I stedet har hensigten været at få et billede af små selvstændiges umiddelbare reaktion på lanceringen af vækstpakken, som hviler på statistiske data snarere end formodninger. Modtagelsen af vækstpakken må som helhed betragtet siges at være lunken. En overvægt at svar peger på, at flertallet af elementerne ikke har nogen betydning, positiv som negativ, for de selvstændige. Isoleres data på brancher, er det dog muligt at finde lyspunkter. De branchemæssige afvigelser, der står mest ud i resultaterne er refereret nedenfor i forlængelse af den samlede vurdering.

2 Elementer i vækstpakken Respondenterne er blevet bedt vurdere hvert enkelt element i vækstpakken ud fra, om det har positiv, negativ eller ingen effekt på deres virksomhed. Der har tillige været mulighed for at svare ved ikke. Meget få respondenter har vurderet elementer i pakken til at have negativ effekt. Til gengæld er der en overvægt, som svarer ved ikke eller ingen effekt. Det eneste element, der har en overvægt af positive svar på tværs af brancher er genoplivning af boligjobordningen, som lige netop sniger sig op på 51 procent positive vurderinger. Figur 1 Regeringen har netop præsenteret en vækstpakke. Hvordan vurderer du, at følgende elementer i vækstpakken vil påvirke din virksomhed? Positiv påvirkning Ingen påvirkning Genoplivning af boligjobordningen 38% 51% Finansiering gennem erhvervsobligationer og nye EKFeksportgarantier Bedre forhold for erhvervsdrivende fonde v. virksomhedsovertagelse Øget skattekredit på forskning/udvikling Sænkning af spildevandsomkostninger 17% 19% 17% 22% 56% 55% 61% 62% Dropning af planlagt kørselsafgift Øget momsfradrag på hotel- og restaurationsbesøg 35% 50% 41% Vægtbaseret emballageafgift afskaffes 29% 54% Sænkning af energiafgifter på produktion Selskabsskatten sænkes 41% 42% Figur 1 viser en overordnet set dæmpet modtagelse af vækstpakken. På nær et enkelt punkt, genoplivning af boligjobordningen, vurderes de fleste elementer af et flertal ikke at påvirke virksomheden. Der er dog store afvigelser. Mens sænkning af selskabsskatten vurderes positivt af 42 procent vurderes finansiering gennem erhvervsobligationer samt nye EKF-eksportgarantier positivt af 17 procent.

3 Branchemæssige afgivelser Fordelt på brancher er der elementer, der står noget mere positivt ud end når man kigger på tværs. Det fremgår således, at Genindførelse af boligjobordningen vurderes at have positiv effekt fra 83 procent af bygge- og anlægsbranchen Sløjfning af planlagt kørselsafgift vurderes at have positiv effekt fra 72 procent af landbrugsvirksomhederne Sænkning af produktionsrelaterede afgifter på energi vurderes at have positiv effekt fra 77 procent af industrivirksomhederne Momsfradrag på hotel- og restaurationsbesøg vurderes at have positiv effekt fra 66 i hotel- og restaurationsbranchen For andre brancher, eksempelvis information- og kommunikation samt undervisning er der ikke nogen egentlige pletskud, men genindførelsen af boligjobordningen vurderes på tværs, og altså også i disse brancher, at have en afsmittende effekt Det skal bemærkes, at brancheopdelingen er behæftet med en vis statistisk usikkerhed, som gør, at de angivne procentsatser skal tages med forbehold, men tendenserne mod hhv. positiv og negativ modtagelse er valide.

4 Rammevilkår og barrierer Givet den trods alt relativt lunkne modtagelse af elementerne i vækstpakken er det relevant at spørge ind til, hvilke rammevilkår, der generelt repræsenterer de største barrierer i forhold til at skabe vækst blandt små selvstændige. I figur 2 vises et helt overordnet billede af, hvad der opleves som vækstbarrierer på tværs af virksomheder. Det fremgår, at bureaukratiet er den store topscorer i figuren. Dette bekræfter et billede, som har været indikeret i flere tidligere undersøgelser. Vanskeligheder med at låne penge til vækst ligger på en tredjeplads og vurderes som barriere af hver tredje. Dette harmonerer ligeledes godt med tidligere undersøgelser, som viser, at problemet er omfattende, men ikke på samme måde som bureaukratiet konstant nærværende. Figur 2 Hvilke rammevilkår ser du som de største barrierer i forhold til at skabe vækst i din virksomhed? Ved ikke 12% Andet 6% Regler omkring ansættelsesforhold (arbejdstid, ferie etc.) 25% Vanskeligt at låne penge til vækst 32% Generelt for mange regler/bureaukrati/myndighedskontrol 62% Generelt for højt skatte- og afgiftsniveau Figur 2 viser at seks ud af ti små selvstændige ser bureaukrati, regler og myndighedskontrol som den suverænt største hæmsko for at skabe vækst i virksomheden.

5 Fakta om undersøgelsen 1502 selvstændigt erhvervsdrivende har besvaret de spørgsmål, der ligger til grund for graferne Data er indsamlet medio marts Respondenterne er alle medlem af ASE Redaktion: Rasmus Gregers Pedersen og Thomas Telving Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse Yderligere baggrundsdata, konfidensintervaller etc. kan rekvireres ved henvendelse til ASE