Laadervarer Indk0bstasker 0 0 0 0 0 0 0 0 0 fra Svingtasker 0 Visittasker 0 Mapper 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 9,50 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 8,50 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0-11,50 kr. 15,00 Legett?Jj Byens st0rste udvalg. Ger som aile andre - kom ind og se min kcempe=juleudstilling. Sofa og 3 stole... Kr. 480 0 Divaner - ottomaner lamestole - smaborde Ernst Borgaard Brande - T elf. 62 EL-JULEGAVER med garanti for kvalitet Ira F i\. JOH. v. A. SIMONSEN- Telf. 45 Forsidebilledet efter faruefoto ued Poul Lund: Postbud Kro Skrerlund, Brande.
BRANDEJUL Udsendes gratis i 6000 eksemplarer til samtlige husstande i Brande og omliggende sogne 12. argang - Udgivet af Brande Handelsstandsforening- Julen 1954 JULEtv11NDER Af pastor Sven Age Andersen, St. Magleby OM SA OFTE F0R besluttede bernene og jeg ogsa S denne juleaften, efter at vi havde gaet om juletrreet og set de mange gaver, da at ga en tur over kirkegarden. Der er mange, der synes, at en kirkegard er et uhyggeligt sted, hvor man da mindst af alt vii frerdes, nar der er merkt. Men for b0rnene og mig er det blevet helt anderledes. Vi rna hver juleaften hilse pa vore dede venner. Det herer simpelthen med til julens ceremoni. Og hvilken fred, der hviler en sadan julekvreld over de dedes have. En skrerende kontrast til denne vetdens larm. Men sa var det denne juleaften, som jeg just har i sinde at fortrelle om. - Der var m0rkt denne aften, ikke et lysskrer, knap en stjerne pa himlen. Den stjerne, vi lige med glrede havde sunget om inde i den lune og hyggelige prrestegardsstue, kunne vort lille fireklever altsa slet ikke fa 0je pil Men sa griber en af drengene mig i armen: Far, hvad er det, siger han. Kan du ikke se det? N ej, og j o nu sa j eg et underligt blaffende lysskrer over en af gravene. Det var dog en oplevelse som en tale til os fire sma ensomme nattevandrere. Vi gik efter lysskreret som de vise mrend fra 0sterland i sin tid lod sig lede af Bethlehems stjernen, og da vi havde trrengt os frem gennem mulm og merke, havde vi for os en dejlig krerte med et stort, stort stadig blafrende lys, plantet pa en af gravene. Det var altsa en ven, der skulle mindes, en af de mange, som ogsa vi vii savne, nar vi denne juleaften slar kreds om trreet og herer julebudskabets forjrettende ord og istemmer vore glade julesalmer. Men, sagde jeg sa, det siger OS jo noget dette dejlige lys. Der er merkt, meget merkt her. Der er maske tungt og knugende i vort sind. Der er maske dem, der er kert helt fast og kan ikke komme videre. I mange henseender er vi blevet moderne. Vore dages mennesker magter meget, deres snille, opfindsomhed og dygtighed er der nresten ingen grrenser for. Det forstod mine b0rn ogsa godt, isrer da jeg s0gte at illustrere mine tanker om de ting ved en henvisning til det dejlige elektriske tog, som et af dem havde faet i julegave. Man skulle virkelig kunne noget, nar man skulle lave et sadant tog, fa det til at k0re, lyse og standse pa kommando. At der her virkelig krrevedes noget i retning af menneskelig kunnen, det kunne vi godt forsta aile fire; men sa var der altsa noget, som bernene ikke rigtig kunne fatte _:_ heldigvis, men som livet ganske brutalt og usentimentalt har lrert os reldre; dette jo, at al vor dygtighed til trods bestar de menneskelige problemer stadig, de er den dag i dag lige sa livsnrere som altid. Og problemerne og de hermed staende vanskeligheder er for aile, rig og fattig, ung og gammel. Ingen kan kebe sig fri her. Selv den fromme Job matte ud i al besvreret. Der blev ikke taget hensyn; hans fromhed og grundfrestede gudstro hjalp ham ikke. Der blev ikke spurgt, om han havde krrefter eller vilje til den vandringsfrerd, som han nu skulle ud pa. Han skulle blot, og sa matte Job med eller mod sin vilje vove springet. Det er dyrt at vrere menneske, og det kan, nar det gar voldsomt til, vrere prisen, sadan som Job betalte den. Men det lille firekl0 ver star stadig foran lysskreret ude ved graven, hver fordybet i sine egne tanker. Der er nok at trenke pa en sadan julekvreld. Men det skal vrere jul. Julen er jo Gud.s gode gave til menneskene. Og en gave rna modtages. Hvor skuffede ville vi dog ikke blive, hvis vore bern ikke med et opladt og taknemmeligt sind ville modtage de gaver, som vi med stort besvrer har udvalgt og sa gerne ville give dem. Vi kunne jo ligefrem blive vrede, om det skete, at de vragede vore gaver. Sa er det, at en af julens dejlige strofer vii g0re sig greldende; den presser sig pa og ma finde udl0sning. Det er vel den srelsomme vandringsfrerd, vi er ude pa, der bevirker, at det netop bliver denne: I, som tunge stier tr:eder, stands og hor, her er dor til den sande gl:ede. Ja, men deter jo os. Dig og mig, der gar pa de tunge stier. Mange, mange gange i livet rna vi frerdes ad de tunge stier. Men ogsa til hvert eneste menneske lyder forjrettelsen: fortvivl ikke, tab ikke modet; thi Jesus har trendt lys for os. Han er selv!yset, det lys, der skinner i m0rket, som Johannes siger det i sit julebud:,det sande lys, der oplyser hvert menneske, varved at komme til verden". Og er nu kommet her, er her ogsa denne jul. Derfor er der rigtig nok ogsa grund til at felge opfordringen: Stands og h0r, her er d0r til den sande glrede. V1 fortravlede mennesker, vi, der haster afsted igennem livet uden at vide: hvorfor. Vi rna dog unde os selv fred for en stund. Fred, stilhed og glrede. Guds fred, den stilhed og glrede, der er, der rna vre re, hvor Gud er nrer, den Gud, der er sandheden, lyset og livet. J eg hjertets dor vil abne dig o, Jesus, drag dog ind til mig, jo, ved din nade lad det ske, at jeg din k:erlighed ma se. Adventssalmens smukke og dybtfolte ord. Vort svar til Gud, eller et famlende fors0g pa et svar, fordi vi ved med os selv, at vi ikke kan ga disse tunge stier l
(}ulekjbl en k0bes med fordel hos os, hvor udvalget er st0rst og priserne rimelige... 5(opoh/ TBAAR-m-P / MANU FAKTU R BRANDE TLF.7 Aarets store sensation Ira Bo ~tand f]tix 510 K Denne modtager er en fuldstrendig nykonstruktion af B&O's kendte Grand Pris model. Vor store stab af teknikere har ydet deres ypperste, og resultatet er blevet en fremragende modtager med uovertrufne egenskaber. Vi har udviklet flere tekniske nyheder, af hvilke vi srerligt fremhrerer : B&O Triplex-bredbaandshejttalersystem, bestaaende af baslwjttaler, mellemtonehejttaler med tonespalte og elektrostatisk hejtoneh0jttaler.- B&O Triplex-Ferrit-retningsantenne med 3 afstemte stave. Ved hjrelp af antennens retningsvirkning er det muligt at adskille stationer, der generer hinanden, eller udelukke st0j. - 2 grammofonstillinger, i hvilke der er taget hensyn til long-playing og normale pladers forskellige indspilningskarakteristikker. 17. ULBRIUHSEN Radio Foto (over for Brande hotel) Telf. 152
alene. Vi trrette vandringsmrend er godt klar over, at vi ikke kan vrere Guds fred, Guds stilhed og Guds glrede foruden, men han har dog ogsa sagt, at han vii vrere med os alle dage indtil verdens ende. Men for det lille firekl0ver hin juleaften pa frerden ude pa Store Magleby kirkegard forener det lys, de sa, sig nu med de lys, de ved, der denne jul skal vrere trendte pa altrene i Brande, Uhre og Skrerlund kirker. Det er dyrebare minder, festlige og glade. Minder, der har eventyrets poesi og stemning over sig. En juleaften i kirkerne, nar vi i frellesskab sang vore dejlige julesalmer, pa alderdomshjemmet, hvor de gamle blev som b0rn pany, og sidst, men langt fra mindst, Brande sygehus' stemningsfulde, hyggelige jul for sognets syge. Det er noget, man tog med fra det jyske hedesogn, ikke som en selvf0lgelighed, men som noget vrerdifuldt, som et dejligt, festligt minde, man lever pa og som derfor gang pa gang dukker op i erindringen og prreger hele ens liv. En julemorgen pa vej til Skrerlund eller Uhre, det rna man opleve. At trykke de forskellige, ens Venner, i handen med 0nsket om en god og glredelig jul, det var andet end ord fra jer, men I mente, hvad der blev sagt. Det var udtryk for en frellesskabsf0lelse, bekrreftelsen pa et frellesskab, som man var sa taknemmelig for at tage del i. Men livet skal leves videre, og godt er det, at det lys, der blev trendt pa jorden den f0rste juleaften, det forener, det skaber fred, glrede og lovsang, og det g0r sa vel ikke en fattigere, at man nu ud af erfaringen kan synge: Mens som barn pa landet jeg var hjemme, julemorgen var mit himmerig, den du meldte mig med englestemme, kimed klart den store glrede ind. Sa lad da Brande kirkes to klokker med deres malmfulde mst snart kime julen ind, lad dem bringe julens gode budskab ud til hvert eneste hjem i det vidtstrakte sogn og en hjertelig hilsen og tak til aile. Erna og Sven Aage Andersen, Margrethe, Thomas og Sven Age. ~~~~ TELEFON 342 :J31.ande Hovedagentur i Brande: v. forretningsforer CHR. NYHOLM Tel!. 101 TEMPUS URE med Tempusgaranti mod tab, tyveri og skade H.M0LGARD Storegade 19. Telf. 211 Julegaver 1954 Lammeknive Sakse i start udvalg N egletrenger Barbermaskiner Srebe, pensel Pil barberblade Stue- ag st vekaste Br dknive K dhakkere Rakastmaskiner Br dskrerere Br dkasser Kagekasser Kaffedaser K kkenskabe Affaldsspande m. lag Pedalspande Elektr. strygejern Strygejern i sret Strygebrredter Klredekurve Trappestiger Brande-ta buretter Opvaskestativer Thermaflasker Elektr. varmeavne Skydeladsvregte sa ind til IS EN KRJEMME RE N»Phili-Shave«den elektr. barbermaskine til billigste kontantpris. R remaskinen»master-mixer«. d. ~iuemsen ~ran be. Ozanlamper. - Ildfaste glasfarme. Smukke spejle, mange st rrelser, figurer, krystalskale, vinservicer, jardbrerstel, kabaretfade, glasskale. Rustfri bardknive i start udvalg. Rustfri skeer, gafler, theskeer. Desuden fade, skale, sauceskale ag mange andre ting i rustfri stat Rustfri stalvaske til billige priser. Emal. affaldsspande 12,50. Emal. servantespande m. lag 8,85. Spisestel, prima fajance, smuk farvedec. fra kr. 115. Parcelrens kaffestel fra kr. 67,50. Parcelrens kaffestel ag spisestel, ialt 74 dele, kr. 300. 6 par strerke hvide parcelrenskapper 4,50. Juleplatter Dueskale Smedej erns blomsterbarde ag standere Askestandere Askebregre i start udvalg Pengekasser Fuglebure Fatagrafirammer Kreatursakse Hesteklippemaskiner Kreaturmal Sk jter, krelke, ski, fadbalde Vrerktpj til alle handvrerk Den nye habbymaskine, som De absalut rna se, dersam De vil glrede Dem selv. Saver, drejer, sliber, pudser m. m. Sengevarmere i jern ag gummi Skruestikke Slibemaskiner 3
TIL DRENGE me~~em 16 Otj 90 dt vii De let finde en gave pa byens hj0rne 1000 piber pa lager- Cigartamdere- Etuier - Cigarer i gaveresker - eller en flaske vellagret vin. Der er ingen k0betvang i >>CENTRUM<< Langballe & Hjersing Tlf. 400 Til hverdag og fest vii De finde frisuren fra.. FUN KA" -Salonen bedst. E. SKJERRIS Telf. 156 Nar De har vreret pa julehandel og juleindk0b i Brande star kaffen med hjemmebagt br0d parat pa BRANDE HOJSKOLEHJEM Andels-kartoffel me lfab ri kken >>MIDTJYLLAND<< Brande - Telf. 126 De er altid velkommen her og kan nu bestille de nye lokaler til fest og til m0der. Solvejg og Kjeld Hagen
JULEFRED Af Carlo Pedersen DET VAR IND under jul. Anders hjulmand stod i sit lille vrerksted og arbejdede flittigt. Af og til kastede han blikket ud af vinduet og sa pa vejret. Det var begyndt at sne, fnuggene faldt trettere og trettere, det var bidende frost, der blreste en skarp vind, og sneen lagde sig i sma driver. Det var et rigtigt vejr for bernene og ungdommen at more sig i ved at lebe pa skejter pa landsbyens gadekrer og kere i slrede nedad kirkebakken. Derimod var det et strengt vejr for de fattige, da det kneb med at fa arbejde og tjene til feden og til brrendsel for at holde varmen.,ak ja!" sukkede Anders hjulmand og vendte skraen i munden og tog hardere fat pa arbejdet. Deren til vrerkstedet, der ferte ind til stuelejligheden, blev abnet, og hjulmandens kone kaldte: Kaffen er frerdig, far! Hjulmanden berstede omhyggeligt spaner og snavs af sine bukser, gik hen til deren og skiftede sine trresko med et par hjemmesko, inden han tractte ind i det propre og renlige kekken, hvor kaffen og den dejlige hjemmebagte kage var rettet an pa det hvidskurede kekkenbord. De to aldrende mennesker ned nu deres eftermiddagskaffe ved en hyggelig passiar med hinanden om, hvad nyt der var passeret i landsbyen. Da blev der banket stilfrerdigt pa indgangsderen, og en lille, spinkel og fattigklredt kone tractte ind. Hun gjorde et forknyt indtryk, og efter at vrere budt at sidde ned, skjulte hun ansigtet i hrenderne og gav sig til at grrede bitterligt. Hjulmandens kone gik hen og tog om hende og spurgte:,hvad er der dog i vejen, krere Stine?" Konen var en fattig enke, der boede ene i et lille bus nede i landsbyen sammen med sit eneste barn, en dreng pa elleve ar. Hun tjente til sit og barnets underhold ved at gere rent og vaske eller. ved tilfreldigt arbejde, hvor man havde brug for hende, og da hun var dygtig til sit arbejde og tilmed venlig og omgrengelig af vresen, manglede hun aldrig beskreftigelse. Hendes dreng, der nu snart var stor, havde plads som bydreng og kunne nu begynde at tjene lidt til hjrelp til sit eget ophold. Der var sket dette, at drengen, som ofte fik penge for varerne af kunderne, nar han bragte varer ud, engang for lrenge siden havde beholdt et beleb pa atten kroner uden at betale kebmanden dem igen. Der var nu gaet sa lang tid, at kebmanden havde krrevet pengene af den kunde, som havde modtaget varerne, og derved var det blevet opdaget, efter at kebmanden havde spurgt drengen ud. Derfor var den fattige kone sa ulykkelig, for hun kunne ikke betale disse penge, og hvis de ikke blev skaffet til veje, ville hendes sen blive stemplet som tyv samtidig med, at han mistede sin plads hos kebmanden. Ingen andre ville have sadan en dreng, og den fattige kone kunne ikke undvrere det, sennen tjente til hjrelp til de daglige fornedenheder. Men det vrerste var dog det rygte, de ville komme i. Den stakkels kone var ganske utrestelig.,ja, ja, Stine!" sagde hjulmanden besindigt,,tag det nu bare roligt, sa skal jeg nok ordne dette for dig. Nu far du pengene til kebmanden af mig, og sa Iader du drengen selv betale ham dem og bede om undskyldning for sin forglemmelse. Send sa drengen ind til mig i aften, sa skal jeg nok tale alvorligt med knregten. Kom du nu hen og fa dig en kaffetar, sa ordner det sig altsammen pa bedste made" 0 De fik konen beroliget, og da hun en halv time senere forlod de rare folk, var hun ved belt godt mod. Ud pa aftenen kom drengen noget forlegen og slukeret listende ind i hjulmandens stue. Konen forsvandt ud i kekkenet og lod manden vrere ene med ham. Han forklarede nu drengen, hvor forkert det var, som han havde gjort, og spurgte hvorledes han dog kunne gere det for sin gode og krerlige moders skyld, hun, der var sa god imod ham og ikke havde andre end ham at glrede sig over. Dernrest forklarede han ham hvilke forfrerdelige felger det kunne fa for ham bad~ nu og i fremtiden; hvis han ikke var blevet hjulpet ud af dette, kunne han vrere kommet under vrergeradet og blevet sendt pa en opdragelsesanstalt til stor sorg for sin mor, der aldrig ville have kunnet forvinde dette. Hele hans fremtid ville have vreret edelagt. Nu skulle han vrere glad for, at det var blevet ordnet. Men han skulle alligevel mrerke, at det ikke var sa let at komme over, for de penge, han havde taget, skulle han betale tilbage af det, han tjente udover sin len som bydreng, da hans moder nedvendigvis skulle have denne til mad og klreder til ham. Men han skulle betale af de drikkepenge, han fik af kunderne han bragte varer ud til, og hvad han ellers kunne tjen~ i sin fritid ved andre ting, som han sa ofte fer havde gjort, saledes at han ikke selv fik noget hverken til slikkerier og hvad andet, han forhen havde faet lov at kebe. Og de penge, han saledes tjente, skulle han selv komme og betale hjulmanden; det skulle han srette en rere i at overholde, ferst da var han en rar dreng igen.,og sa ger vi aldrig sadan noget mere, vel Carl?" havde hjulmanden sagt og havde trukket ham ned pa sit knre og klappet ham pa kinden.,og sa vii du altid
6 - Husk det store udvalg til julebordet ANDERSEN & JENSEN Slagtermestre Torvegade, Brande Telefon 63 PETER STOLTENBORG Murermester Berningvej 15, Brande Telefon 103 En naturrig frisure nits ved klipning (skrering) og f nb Lgning BRANDT THOMSENS DAMESALON Telefon 251 Drik stassaniseret spdmcelk fra LANGKJA:R MEJERI Telefon 33 Skar julegaven vrere go', da b r De k be et par sko. De fds has JEPSEN naturligvis: de smukkeste sko til den binigste pris. VICTOR JEPSENS SKOT JSFORRETNING Storegade 22, Brande Telefon 132 Til julen anbefales alt i bagvrerk samt chokolade og mar_cipan Bestirring modtages pa dessert-is ANKJA:R NIELSEN Bagermester Storegade 16 - Telefon 52 som abnes I det nye ar. Altid lrekkert bagvrerk. _/ll ngfe.tb age.tie.t OVE NIELSEN Storegade. Brande Telf. I 02 l4 l4 Altid kun 1. kl.s varer i KBD FliSK FJERKRi PALiG FR. ERIKSEN slagtermester TORVET. BRANDE. TELF. 167 Glcedelig jul og godt nytar l:mskes alle mine kunder i by og pa land. Xat.~ Vi~~'l P(!.d(!.t.S(!.n CYKI.. EBORSEN STOBEGADE BRANDE ELEGANTE 73 t.i~~este~ OMHHYGGELIG TILPASNING Leverander til sygekassen f-j. fl is sen - urmager og optiker Storegade - Brande - Telefon 135 Fragtruten Brande ~ Vejle Mandag - torsdag - fredag Aftale telf. Uhre II lndlevering af gods i Vejle: ved Vejle fragtcentral H. C. N I E L S E N
vrere en god dreng overfor din moder og blive dygtig, saledes at hun rna fa glrede af dig, nar du bliver stor". Det var en forgrredt og md0jet lille fyr, der sent den aften forlod huset. Denne samtale med den gamle hjulmand glemte han aldrig. Julen nrermede sig med alt det, som h0rer denne til, dens fryd og forventning, gran, lys og julestads i k0bmandens butik, alt det, som kan fa barne0jne til at strale af glrede. Carl var den eneste, som ikke kunne glrede sig, der la et tungt tryk over hans sind, hans tanker kredsede om det, der var overgaet ham med disse penge, det var, som om han aldrig kunne blive rigtig glad mere. Men efterhanden som tiden gik var det, ligesom en beslutning tog form i hans lille barnesjrel: Han ville s0ge at g0re det godt igen, som han havde forbrudt. Da det hen imod jul gav flere drikkepenge til bydrengen, idet folk ligesom var mere venlig stemte og mere godg0rende nu, da h0jtiden stod for d0ren, og da han s0gte at g0re sig nyttig pa flere mader, sa han tjente en lille skilling ekstra ved det, var det, som om det lysnede for ham; han fik begyndt at spare pengene sammen, og han lrengtes og glredede sig til den dag, da han kunne give hjulmanden pengene tilbage og dermed vise, at han ville vrere en god dreng, og samtidig fordi han vidste, hvor glad hans moder ville blive. Endelig var man naet til juleaftensdag, den dag, hvor aile har sa travlt med at blive frerdige med de sidste forberedelser til den store h0jtid. Det var begyndt at skumre, ja, det var snart helt m0rkt. Hjulmanden gik omkring inde i sit vrerksted og ryddede op og lagde vrerkt0jet pa plads. Han havde forlrengst fejet og gjort rent, for at der kunne vrere prent til jul, det var nu mere for at fa tiden til at ga. Der var nresten ikke til at vrere inde i stuerne. Konen havde sa travlt ailevegne for at blive frerdig - men det er en kendt foreteelse i ethvert hjem ved juletid. Pludselig blev yderd0ren til vrerkstedet revet op pa vid gab, sa sneen kom fygende. Carl stormede ind, l0b hen til hjulmanden, og i sin fremstrakte barnehand holdt han de med sa stort besvrer sammensparede penge.,nu siger jeg mange tak, Anders hjulmand, og sa beder jeg mange gange om forladelse", udbmd han med gradkvalt stemme.,j eg har faet dem samlet ailesammen, og der blev ogsa til en julegave til mor, for k0bmanden gav mig ti kroner ekstra - kom det med en vis jubel i stemmen bagefter.,men nu rna jeg skynde mig hjem, eilers nar vi ikke at komme i kirke. Glredelig jul, hjulmand!" Og vrek var han, ude af d0ren. Den gamle mand sa smilende efter ham og vendte sig om og t0rrede sig med hagen af handen over 0jnene. Kirkeklokkerne begynder at kime julen ind, folk kommer aile vegne fra, og snart er kirken fyldt til sidste plads. Orgeltonerne lyder gennem kirkerummet, lysekronerne og lysene pa de store juletrreer oppe ved alteret straler i al deres glans. Prresten taler om julens evangelium, om fred pa jorden, og at det gode rna ske fyldest blandt menneskene. Carl sad og holdt sin moder i handen, og ved siden af dem sad hjulmanden og hans kone. Carl f0lte, at julefreden srenkede sig i hans sind, som kun den kan mrerke det, der er befriet fra et tungt tryk og nu har en god samvittighed. Det blev en rigtig jul, der blev holdt i det liile hus nede i landsbyen, hvor Carl og hans moder fejrede jul med hinanden. Mange ar er gaet siden da, og nu er det atter jul. Kirkeklokkerne har kimet den store h0jtid ind, folk har igen fyldt den gamle kirke, og julesalmerne lyder smukt som sa ofte f0r. Nu star den unge prrest pa prredikestolen. Den gamle prrest har opfordret ham til at holde juleprrediken, da han har tilknytning til sognet, idet han er fra den liile landsby og er hjemme for at holde juleferie. Han taler med en egen styrke og hjertevarme, der forplanter sig. til hele menigheden; han ser ned over denne og mindes en juleaften for mange ar siden, da en liile dreng sad der nede i kirken og fyldtes med den frl:)d, der kan gribe et barnesind, og hans 0jne far en dyb glans. Gudstjenesten er forbi, og nu stmmmer folk ud af kirken, men de fleste bliver staende udenfor eiler i vabenhuset for at hilse pa den unge prrest. Endelig har denne hilst pa dem anesammen og spurgt til de forskellige bekendte. Tilbage star en lille kone og et par gamle folk. Nu iler prresten hen, tager om den lille kone og kysser hen de:,glredelig jul, mor", siger han og trykker derefter de to andre hjerteligt i handen og 0nsker ogsa dem glredelig jul. Derpa f0lger han med dem til et lille hus nede i landsbyen for at holde jul sammen med Anders hjulmand og hans kone i sit krere barndomshjem hos sin mor. RENSERIET»PERFECT<< Telefon 24S Brande
BRANDE TRJELASTHANDEL AKTIESELSKAB Te1efon 430 (flere 1injer) Trrelast - Bygningsartikler - St0begods - Brrendsel lnteressentska bet Brande Elvcerk Telefon 43 Tilbring nytarsaften pa Madsens Hotel. Lokalerne bliver festligt udsmykket. Dans til populcert orkester. Moderne ventilation i salen. Dansant hver fredag Vejle 8.00 11.00 14.00 116.00 6.45 9.15 12.15 15.15 17.15 7.00 9.30 12.35 15.3o I 7.20 10.00 1a.oo 16.00 I 8.00 10.15 13.30 17.00 7.00 9.15 11.30 14.45 18.15 7.15 1 9.30 11.45 15.00 18.30 7.45 10.00 12.15 15.30 19.00 BURTON CLAUSEN Telefon 80 - Jelling - Brande Herning Hverdage I Son- og helligdage I 17.00 23.00 VEJLE 17.55 9.55 13.15 15.30 19.45 22.15 18.15 24.00 BRANDE 6.45 8.40 12.00 14.15 18.30 21.15 18.30 ARNBORG 8.25 11.40 13.55 18.10 20.55 19.00 HERN1NG 7.55 11.15 13.30 17.45 20.30 20.00 23.00 VEJLE 19.55 13.15 16 55 19.15 22.25 0.30 21.15 0.15 BRANDE 8.45 12.00 15.45 18.00 21.15 23.15 21.35 ARNBORG 8.25 11.40 15.25 17.40 20.55 22.55 22.00 HERNING 7.55 11.15 15.00 17.15 20.30 22.30 Viggo Hansen, Brande, flf. 292
9 BEDSTEMOR FORTI-ELLER Af Lars Nielsen K AREN STAR og ser efter sin mor. Hun kan dog nreppe skelne hende mere, hun g0r sig ikke klart, om det er fordi det snart er aften, eller det er fordi tarerne blrender hendes 0jne. Sa, nu gled mor ned bag bakken. Nu er hun pa vej hjem til far, ja, han kom jo hjem fra teglvrerket nu ved aften, om ellers de ikke havde beholdt ham natten med. En skulle jo fyre i de mange ovne, og tit var Karl Peder fuld, sa tog far hans tur med, for at de ikke skulle suite hjemme hos Karl Peders. Godt, at far er sadan. Karen sukker uvilkarligt og t0rrer sine 0jne. Nej, nu er mor helt borte i aftentagen. Nu inden lrenge ville de tre sma storme opad bakken for at m0de mor. Tarerne presser pa. Karen rna grrede lidt igen. Bare hun ikke havde vreret sa gammel, hele otte ar, og stor var hun jo, sa stor, at hun nu selv matte tjene til f0de og klreder. Nu damper det fra aile Javninger, sa tagen driver op over bakkerne, det ligner lange hvide skygger eller sp0gelser. Uha, Karen kryber sammen, det er nogle grimme nogen de sp0gelser, karlene talte tit om dem, nar de sad ved bordet. De rna jo ikke vrere bange, de er jo ogsa strerke. Karen har nu faet klare 0jne, hun ser endnu en gang den vej, moderen er gaet. Da sa hun moderens trad i markvejens jord. Uden nogen egentlig tanke f0lger hun sporet, til moderen var gaet ind i grresset, sa kan hun ikke f0lge sporet Jrerigere. Hun vii ga tilbage, men star som tryllebundet til disse spor. Da far hun pludselig en tanke. Der havde ploven skaret nogle grrest0rv l0se i vejkanten. Hun tager en efter en sa store, som hun kan brere dem, lregger dem forsigtigt over moderens fodspor, sa kan hun finde dem i morgen igen, selv om det regner igen i nat. Karen er tilfreds nu, dette vrerk her er hendes. Hun gar tilbage til garden og stiller sig med ryggen imod den hvidkalkede mur. Hun ser stadig samme vej. Men nu kan hun ikke se ret langt, nu ser hun bare de sma tuer et stykke henne pa vejen, hvor hun har drekket moderens fodspor. Hun l0ber lige derhen, l0fter t0rven til side. J o, der stod moderens trad lige sa fint, som da hun havde l0ftet foden. Hun drekker til igen. Nu er mor snart hjemme, hun ser tydeligt de sma rollinger komme l0bende moderen i m0de. Karens 0jne sl0res. Hun ved godt, at en stor pige ikke rna grrede, men det er nu ingen let sag at vrere en stor pige, nar man alligevel er lille. Hun gar gennem gardsleddet og ind, ind i det lille kammer, hun deler med Sanna. Det vii sige, det er bare sa lidt af pladsen, Karen optager, fordi Sanna er sa umadelig stor. Sanna er i seng allerede. Karen rna ovenover hende, hun putter sig ned imellem Sanna og vreggen.,hvad gar du og f0jter sa sent efter, Karen?" Karen sn0fter lidt og siger:,j eg var med mor lidt pa vej".,det var prent af dig, Karen". Karen er helt borte bag Sannas brede ryg. yreggen er kold, hun skubber sig nrermere til Sanna.,Sa, du lille istap, vii du op pa ryggen af mig?",nej, men vreggen er sa kold". Sanna giver lidt mere plads.,bare jeg var sa stor som du, Sanna". Sanna ler og siger:,det skal du aldrig 0nske, for sa bliver du sa stor, at du bjiver grim af det".,du erda ikke grim, Sanna".,Det er der da flere, der mener, lille Karen. Men du bliver heller aldrig sa stor som jeg, maske kan du have begge dine f0dder i een af mine trresko, nar du er tyve ar". N u er det Karen, der ler og siger:,det ville blive en streng gang med begge ben i en trresko".,sov nu, Karen, du ved, der er ikke sa Jrenge til, Karen Ivers kalder, da er du sjrelden snakkesalig".,ah nej, Sanna, hvis du ikke l0ftede mig ud og rystede mig vagen, sa blev jeg det vist aldrig".,j o, Karen, nar du blev rigtig sulten, sa vagnede du nok".,jeg er altid sulten, Sanna".,Sa spis no get mere". Karen sukker og siger:,ja, bare den boghvedegmd ville blive i min mave, men den kommer jo altid op igen, nresten da".,der er du en underlig en, Karen, jeg for eksempel kan nresten ene mand spise et helt fadfuld".,jeg fatter det ikke, Sanna, men du rna da gerne spise min portion med".,sa d0de du jo af suit, Karen".,Er det ikke det samme, Sanna, enten jeg kaster gmden op igen, eller jeg slet ingenting far?" Det er Sanna nu ikke sikker pa. Sa tier de begge, og alt slumrer i den gamle bondegard. Og nreste morgen rna Sanna ryste Karen vagen, som hun plejer. Karen rna ud i stalden for at fodre aile de sma kalve, det er en af hendes mange pligter. De er ikke sa Jette at have med at g0re de fyre. Sutte vii de i bunden af spanden, sa selv om hun trrekker dem i 0rerne af aile krrefter, er de nresten ikke til at fa spanden fra. Sa rna hun malke et par k0er, et par, der ikke giver ret megen mrelk. Sa afsted i marken med de ti k0er. Hun trrekker ud af gardsleddet med dem, efter at Sanna har hjulpet hende
10 Mangler De en ide? saa lad os udstede et gavekort Stnampen, der forener holdbarhed med sk0nhed. En meget smuk Crepenylon Net-Per/on leres hos 16,85 9,85 Trier Brcendgaard Brande. Tell. 100 Det. kan anvendes til sa nyttige ting som trepper, linoleum, kokus, persienner, runegardiner, voksduge, plastic eller tapet og malevarer. Uden at bryde [hovedet fltr De en gave, der glreder hele familien - hele aret. >>CENTRUM<< Langballe & Hjersing Tlf. 400 Brande Hotel Telefon -3-125 ~~-JULEGA VER Vi har mange gode gaveideer Aile installationer udferes ER'I K B. NIELSEN.aut. installat0r. Storegade. T elf. 264
dem udenfor d0ren. Og ak og ve, hun trenkte slet ikke i skyndingen pa moderens fodspor, f0r en ko trll.dte oveni en af hendes grrest0rv. Ah endda, Karen slreber i trrekkoens t0jr for at fa de tre kobler ud til siden. Ah endda! N u grreder Karen. Hun vii se sig tilbage, da er k0erne ved at vrelte hende. Ja, sa rna det vrere til siden. Hun far k0erne t0jret. Sa l0ber Karen, ikke hjemad til sporene, der er ellers hendes tanker. Nej, hun rna ud og flytte farene. Hvor star de Iangt ude. F0r hun nar farene, m0der hun de fleste af Iammene. De star i en flok, men hun rna 10be forbi dem, hun bar ikke tid til at tale med dem. Sa rna hun alligevel standse og Ie ad de morsomme fyre, som de der kommer hoppende forbi hende pa fire stive ben, srerlig vredderlammene er gode til den sport. Hun flytter farene. Grahovede havde sprrengt sit t0jr, som hun plejede, mon hun kan na at fange den. Ja, det rna hun jo, ellers - Hun er bange for Karen Iversen, for hun vii jo sp0rge. Det tog nogeri tid, for grahovede er en udspekuleret gammel dame, hun render i god tid, des Jrengere kan hun nyde friheden, ved hun. Endelig rna grahovede give sig. Karen f0jer de to.rebender sammen i en solid knude. Sa gar det hjemad, men Karen rna ga en Iille tid, fordi hendes hjerte hamrer i brystet pa hende. Karen trenker, bare ikke grahovede og den blabrogede ko havde vreret til, da havde Iivet vreret let at ]eve. Hun l0ber det, hun kan. Nu rna hun lige se, hvor meget k0erne har 0delagt. Men der stod Karen Ivers ved husvreggen og vinkede. Sa rna Karen l0be endnu strerkere. Hun sa nresten ikke til grrest0rvene. J a, hun sa da, at flere af dem er vreltet omkring af k0ernes klove.,mon du ikke trenker pa, at du skal i skole?" Karen standser. Som om hun ikke bar trenkt pa andet. Hun gisper det frem:,grahovede havde revet t0jret i stykker".,det bar hun jo altid; men skynd dig at komme af sted i skole". Karen tager det i l0b ind, gnider Iidt vand rundt i hovedet. Sanna stikker hende et stykke mad i handen, trrekker den gamle snavsede kjole af hende, giver hende en anden pa, farer igennem Karens viltre har med en kam, men opgiver det, giver hende endnu et stykke mad., Tag din taske, Karen, der er mad i den".,tak, Sanna". Sa l0ber Karen igen. Nu er det til den anden side, en Iille halv mil er der til skolen. Det glider dog ikke, f0r hun bar det stykke. mad nede. Og sa naede hun endda ikke frem til skoletid. Hun lister ind pa sin plads. Lrereren taler med b0rnene om bibelhistorie. Der kan Karen ellers nok vrere med, for hendes mor kan den vist belt udenad, hun bar da fortalt meget af den. Sa er der stilhed et 0jeblik.,Sa du, Karen, kan du sa fortrelle om Abraham Mamrelund". Og Karen fortreller, sa bade Irerer og de andre b0rn lytter.,det er godt, Karen, du kan dine ting. Kom her, Karen". Lrereren stod og rakte hende handen. Karen lagde glad sin hand i hans og fulgte med ham gennem forstuen og ind i lrererens stue.,se her, Minne, her er Karen. Hun er den, der bar mindst tid til at Jrese, men hun var den, der kunne sin bibelhistorie bedst. Har du et stykke kage til hen de?",ja, sret dig i sofaen, Karen". Karen satte sig undseelig, og Jrereren gik ind i skolestuen igen.,vrersgod, Karen, deter da rart, at du er en dygtig pige".,tak". Det er nresten det st0rste stykke kage, Karen har vreret ude for pa een gang, og sa kom Irererkonen endda med en kop 01. Karen svrelger, hun tager god tid, hun Irener sig tilbage i den bl0de sofa og stryger over det fine betrrek med en Mnd. Stille og umrerkeligt gled Karens 0jenlag i, nu havde hun det sa godt, som nar hun var hjemme hos sin mor. Lrererens kone opdagede hurtigt, hvorledes det stod til i sofaen, hun lregger hende til rette med en pude under hen des hovede. N u drager Karen an de normalt, nu er hun inde i en dmmmeverden, hvor der ingen sorger er, nu har hun endelig tid. Fern timer sov hun uden at vagne. Da mrerker hun, at en rykker i hende.,ja, Sanna, nu kommer jeg". Og sa er det Jrereren og hans kone, hun ser. Hun bliver forskrrekket:,har- bar jeg sovet?",j a, Karen", siger Irereren,, du trrengte vist til det. Men nu rna du spise din mad og sa f0lges med de andre hjemad".,skal vi allerede hjem?",ja, du sov i fern timer, Karen", lrereren smiler til hen de.,skal jeg sa ikke sidde efter?",nej, Karen da, du var jo den, der kunne din Iektie bedst".,var jeg" -Karen ser pa Jrereren-,deter underligt, jeg bar slet ikke haft tid til at Irese pa den".,ikke det, Karen, hvordan kunne du da?",j eg tror, mor bar fortalt mig det hele".,og sa kunne du huske det hele?",j a", sukker Karen. Ved det, mor blev nrevnt, trenkte hun igen pa sporene, nu er de nok helt slettet ud. Det er en glad.og frisk Karen, der sammen med de andre b0rn gar hjemad fra skolen. Solen brrender hardt, men det er da bare dejligt med sommer. Karen rna ga ene det sidste stykke, idet hun kommer allerlrengst udefra. Da hun er ene, l0ber hun en Iille tid, men det er for varmt i dag. De sover aile derhjemme pa garden. De star aile tidligt op, sa far de en god middagss0vn midt pa dagen. Karen gar og smiler. I dag fik hun en ordentlig middagssevn, det plejer hun ll