REFERAT Integrationsrådet Mødedato: Tirsdag den 20-02-2007 Mødested: Kløvervænget 26 Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:45 Maryam Hosseinzadeh, Anita Sadegh, Ahmed Dualleh og Said El Naiiar. Bemærkninger:
Integrationsrådet, 20-02-2007 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Velkomst ved formanden...1 2. Godkendelse af dagsordenen...1 3. Godkendelse af referat fra mødet den 18. januar 2007...2 4. Dialog med de fratrådte medlemmer af Integrationsrådet...2 5. Opfølgning på konference...2 6. Gensidig orientering...4 7. Spørgsmål fra medlemmerne...5 8. Eventuelt...6
Integrationsrådet, 20-02-2007 Side 1 1. Velkomst ved formanden Reza holdt en længere tale, hvor han gjorde opmærksom på nogle af de udfordringer Integrationsrådet står overfor, når det skal være synligt og opnå politisk opmærksom. Kun ved en aktiv indsats af medlemmerne kan der opnås resultater af arbejdet. Resultaterne kommer ikke, blot fordi man mødes og taler sammen over en kop kaffe. Rådet skal ud og i dialog med byens borgere, på virksomheder og i institutioner. Rådet skal også i dialog med kommunalbestyrelsesmedlemmerne hvor det er muligt. Ikke mindst som flygtninge - og indvandrere skal man være personlig aktive og synlige og kende sit selvværd ud fra sin kulturelle, religiøse og politiske platform. Det kræver disciplin og hårdt arbejde. Medlemmerne af Integrationsrådet skal begynde med sig selv. Fremmøde er absolut nødvendigt! Medlemmerne skal komme til møderne. Der skal meldes afbud, hvis man er forhindret i at deltage i et møde. Princess, Abraham og Mohammed Hadid var inde på at man som udlænding kommer ud for diskrimination. På gaden, på arbejdspladserne osv. Nogle gange den lille diskrimination andre gange diskrimination grænsende til racisme. Det får mange udlændinge og indvandrere til at vende sig mod sig selv og finde støtte bland sine egne. Til det bemærkede Reza, at i mødet mellem mennesker, danskere og udlændinge, er der altid en aktion og en reaktion. Det gælder om at holde fast på det positive i mødet hver gang. Her hjælper det at man husker på det overskud man har med sig, som et menneske der måske har oplevet meget ubehageligt, inden ankomsten til Danmark. Det hjælper også at huske på at Danmark er et frit demokratisk retssamfund. 2. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt.
Integrationsrådet, 20-02-2007 Side 2 3. Godkendelse af referat fra mødet den 18. januar 2007 Bilag kladde til referat fra rådets møde 18.01.07 (286400) Referatet blev godkendt. 4. Dialog med de fratrådte medlemmer af Integrationsrådet Dracenká Dedic var desværre det eneste af de tidligere medlemmer, der kom til mødet. Hun er ked af at den store gruppe Bosniere i Haderslev ikke længere er repræsenteret i Integrationsrådet. Dracenká tror at mange af Bosnierne selv mener de er blevet vel integreret i samfundet, men det er kun få. Mange børn og ældre mennesker har problemer og brug for særlig opmærksomhed. De erhvervsaktive Bosniere har travlt med at tjene penge og klare hverdagen. De skåner børnene for deres egne problemer, men ofte føler børnene sig fremmedgjorte og i klemme mellem de to kulturer i deres liv. Mange bosniske børn klare sig ikke så godt. Det vil give både dem og samfundet nye problemer fremover. Her er en opgave Integrationsrådet kan tage fat på at løse. Dracenká stiller sig til rådighed for Integrationsrådet, selv om hun ikke er medlem. Hun vil gerne være med til at gøre en indsats. Særligt de ældre mennesker har hendes hjerte. Hun vil gerne lave et arrangement specielt for dem, for mange er ensomme og har brug for at tale med andre på deres modersmål. 5. Opfølgning på konference Sagsfremstilling
Integrationsrådet, 20-02-2007 Side 3 Dialog om hvilke indtryk Integrationsrådets medlemmer tog med hjem fra Rådet for Etniske minoriteters konference i Odense den 6. februar 2007 om integrationsrådene, deres rolle og indflydelse - nu og i fremtiden. Fredes stikord fra konferencen: - Bedre teknisk dansk til unge indvandrere i folkeskolen afgangsklasser. - Afskaf starthjælpen! - Lav konkrete mål for Integrationsrådets arbejde. - Ansæt medarbejdere i kommunen med etnisk baggrund. - 115 midler til etniske foreninger. - Etabler et godt forhold til pressen og vær løbende i dialog med den. - Lav en god hjemmeside der er let at finde fra kommunens hjemmeside. - Skaf lokaler til den interne debat mellem indvandrere og flygtningen. - Hvad er "virkeligheden" i jeres bagland? - Skaf midler til kursus for integrationsrådets medlemmer f.eks. i mødeetik. - Vi vil forebygge at unge indvandrere og flygtninge ikke starter voksenlivet på kontanthjælp?? Deltagerne på konferencen syntes den var en god oplevelse. Fredes stikord kan bruges som huskepunkter til rådets arbejde. Emnerne er også aktuelle i Haderslev. For eksempel udfordringen i at få de unge i gang med et godt job eller uddannelse, som Kim gjorde opmærksom på. Hanne Hovmøller er bekymret for om de unge flygtninge- og indvandrerpiger finder tilstrækkelig udfordring i at blive gift og for børn. Fra sit arbejde ved Hanne at de er velbegavede med evner til at kunne få en fin uddannelse. Mohammed Hadid gjorde opmærksom på, at tidlige ægteskaber og familiesammenholdet er et bærende element i den mellemøstlige kultur, som giver mange tryghed. Derfor holder de unge fast ved den. Han huskede os på at også en del danskere er glade for store familier. De er bare ikke så synligt, som når indvandrere og flygtninge kommer på gaden med deres børn. Kim havde lagt mærke til at Integrationsrådet i Odense har en egentlig høringsret i alle sager der berører flygtninge- og indvandrere. Han er usikker på om det også er tilfældet i Haderslev, for høringsret er ikke konkretiseret i forretningsordenen. Anne Grethe læser forretningsordenen sådan at høringsretten er til stede. Der er enighed om at undersøge sagen nærmere og evt. bringe den op politisk,
Integrationsrådet, 20-02-2007 Side 4 for Integrationsrådet må have samme vilkår som f.eks. Handicaprådet og Ældrerådet. Allan var forhindret i at deltage i konferencen. Han er overbevist om, at hvis Integrationsrådet skal opnå synlighed og succes, skal det tage fat på nogle få men præcise emner. Emnerne skal gennemarbejdes og præsenteres for politikerne f.eks. på temamøder. Som eksempel fortalte han om et beskæftigelsesprojekt i Vollsmose. Projektet er konkret og målrettet og med gode chancer for at få succes. Allan gælder sig til arbejdet i rådet. 6. Gensidig orientering Reza gjorde opmærksom på, at der er meget vigtigt, at vi formulerer vores historier og oplevelser (positiv eller negativ) til mere konkrete emner/ opgaver. Lav nogle mere konkrete titler for videre arbejde i Integrationsrådet. Derfor beder han om at i formuler jer kort og præcis. Dette fordi vi ikke har tid nok for at komme gennem alle de vigtige emner og punkter. Reza forventer at rådet skal arbejde med konkrete opgaver, som medlemmerne tager personligt ansvar for. Efter en drøftelse valgte man i uprioriteret rækkefølge: Høringsret til Integrationsrådet. Medierne, et demokratisk kommunikationsredskab. Børn og unges muligheder i uddannelsessystemet. Modersmålsundervisning i folkeskolen. Aktiviteter til ældre udlænding. (Drecenka). Samarbejde mellem Integrationsråd og skolerne i ny Haderslev kommune. Fayha fortalte hvordan hun har oplevet forskellen på modtagelsen af flygtninge- og indvandrerbørn på skole i Odense og i Haderslev. Hun oplever, at man i Odense er bedst til at fortælle klassens børn om det nye barns kulturelle baggrund f.eks. ved at lave tema om landet den nye klassekammerat kommer fra. Hanne fortalte at skolerne i Haderslev gør meget ud af at sikre børnene en god modtagelse, uden at skille dem ud som anderledes. Også her får klassen en orientering om hvor deres nye kammerat kommer fra. Hanne pegede bl.a. på Favrdalskolen, som Integrationsrådet tidligere har besøgt. Mohammed Hadid bad om få en suppleant til sin plads i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Mohammed har ofte vanskeligt ved at nå frem til møderne i LBR på grund af sit arbejde, Arbejdspladsen ligger i en anden by. Princess og Reza stiller sig til rådighed. Mohammed skal selv huske at give en af dem besked, når han har brug har en
Integrationsrådet, 20-02-2007 Side 5 stedfortræder til et møde i LBR. Reza vil gerne have en fornyelse af dagsordenen. Han foreslår at dagsordenen frem over opstilles sådan: 1. Udpegning af ordstyrer (det gør det lettere for formanden at gå ind i debatterne). 2. Godkendelse af dagsordenen. 3. Godkendelse referatet. 4. Orientering fra formand (kort og konkret, ikke til diskussion/debat). 5. Orientering fra forvaltningen (kun meddelelser, ikke til diskussion/debat). 6. Orientering fra mødedeltager.(skal være med korte og konkrete formuleringer, ikke diskussion/ debat). Hvis der er noget i punkterne 4,5 og 6, som skal tages op til diskussion/ debat/ opgave, noteres det og tages op under konkrete emner i pkt. 7. 7. Konkrete emner/opgaver, der tages op (kan være forskellige fra gang til gang). 8. Temaer (forslag til foredrag, konferencer, debatter, arrangementer). 9. Eventuel. 10. Møder og arrangementer i resten af året og dato for næste møde. Alle punkter er faste punkter. Kun underpunkterne 7 og 8 kan være forskellige. 7. Spørgsmål fra medlemmerne Der var ikke spørgsmål fra medlemmerne under dette punkt.
Integrationsrådet, 20-02-2007 Side 6 8. Eventuelt Der blev ikke drøftet noget under eventuelt. Næste møde er torsdag den 15. marts kl. 17.00. Mødestedet udmeldes med dagsordenen. Resten af årets møder til kalenderen: mandag den 30. april, onsdag den 30. maj, torsdag den 16. august, mandag den 29. oktober, onsdag den 05. december. Ud over de faste møder vil medlemmer af Integrationsrådet deltage i møder og arrangementer efter behov og nærmere aftale. Ref/fr.
Integrationsrådet, 20-02-2007 Side 7