Farvel til floskler og fordomme?

Transkript

1 Farvel til floskler og fordomme? MIKS-konference den 8. oktober 2008 Workshop Erfaringer og fortællinger fra minoritetsboardet Helle Stenum MixConsult

2 Minoritetsboard: succeskriterier Bidrager til at generere viden om redskaber til integration af etniske minoriteter på offentlige arbejdspladser Bidrager til at generere en række gode råd til integration af etniske minoriteter på offentlige arbejdspladser

3

4 Vi ser ikke tingene som de er Vi ser tingene som vi selv er Talmud

5 Fix punkter Tørklæder Arrangerede ægteskaber Islam Svinekød Kvindeundertrykkelse Kriminalitet Terror

6 Storpolitik i hverdagen Masser af følelser i det talte og uudtalte Til ledelsen: Vær helt normale Læg op til åbne diskussioner Grib ind hvis konflikter Tag initiativ til snak om religion, kultur etc. Understreg dialog med gensidig respekt

7 Værdigrundlag og hverdag Følg op på værdigrundlag og etik fx omkring sprogbrug Skab rammer for dialog og konflikthåndtering brug tid på det Processen foregår i dagligdagen Fokus på gensidig respekt omfat alle i værdier Signalværdi rigtig vigtigt Reagér med det samme ved konflikter/problemer

8 Holdninger hos ledelsen Lederen skal integreres og have mulighed for horisontudvidelse Fokus på mangfoldighedskompetence Ansæt ledere med minoritetsbaggrund Giv mulighed for at behandle klager Brug anonymiserede ansøgninger

9 De kommer fra slum De taler deres eget sprog, og Deres børn opdrages som dem selv og De går i deres egne kirker Hvad vort land har gjort for dem, kan de aldrig betale tilbage Hvis de ikke vil integrere sig indenfor 5 år, skal de sendes tilbage til det land, de kommer fra

10 De kommer fra slum De taler deres eget sprog, og Deres børn opdrages som dem selv og De går i deres egne kirker Hvad vort land har gjort for dem, kan de aldrig betale tilbage Hvis de ikke vil integrere sig indenfor 5 år, skal de sendes tilbage til det land, de kommer fra 4. Juli 1918 tale af Guvernør William Harding om de danske indvandrere i USA

11 24. jul 2007 kl. 23:41 Udenlandsk accent irriterer danskere Der er stor forskel på, hvordan danskere vurderer personer, der taler dansk med accent. Af Sune Sølund Mange danskere bliver lidt irriterede, når vores sprog tales med accent. Men der er meget stor forskel på, hvordan vi opfatter de mennesker, der ikke er i stand til at udtrykke sig på lydefrit dansk. Københavns Universitet har bedt 232 danskere om at vurdere 16 personers personlighed, udelukkende på basis af, hvordan de speakede en dansk tv-reklame. Testpersonerne blev også bedt om at gætte, hvor accenterne stammede fra. De 16 personer kom fra otte forskellige lande - en mand og en kvinde fra hvert land. Nordeuropæere vurderet som ambitiøse Undersøgelsen viser, at vi bliver meget irriterede over mennesker, der taler med accent, vi tror kommer fra Mellemøsten og ikke helt så irriterede over for mennesker med en accent, vi tror stammer fra germansk talende lande som England, Tyskland og de nordiske lande. Personerne bag de stemmer, som danskerne troede var fra Nordeuropa, vurderede de som selvstændige, ambitiøse, effektive, interessante, pålidelige, velbegavede, flinke og behagelige. Mellemøstlige vurderet som uduelige Stik modsat med de stemmer, danskerne troede kom fra et mellemøstligt land som Tyrkiet. Så blev personen bag stemmen tillagt værdier som usikker, ligeglad, uduelig, kedelig, upålidelig, dum, utiltalende og irriterende. Selv om samtlige 16 personer havde en universitetsuddannelse og beherskede dansk på et meget højt niveau, var konklusionerne meget entydige blandt de 232 danskere. Markante forskelle Ifølge den danske sprogforsker Marta Kirilova, som står bag undersøgelsen, var der ikke tale om små udslag, men om markante forskelle i vurderingen af menneskene bag accenten.»undersøgelsen viser tydeligt, at det ikke er ligegyldigt, hvilket land accenten kommer fra. Der er udprægede hierarkier, og meget firkantet sagt, betragter danskerne nordeuropæere som kompetente, mens folk fra Mellemøsten er dumme og uduelige - alene vurderet på deres accent«, siger Marta Kirilova til Politiken.

12

13 Ritzaus Bureau kl. 21: ord København, onsdag /ritzau/ Kommuner henviser til "hvide hjemmehjælpere " Kommunerne henviser til private leverandører, så folk frit kan fravælge indvandrere, viser undersøgelse. KL mener, at retningslinjern er klare nok. Hvis du ønsker en "hvid hjemmehjælper" gennem din kommune, kan det i langt de fleste tilfælde sagtens lade sig gøre. For så bliver du henvist til udbyderne i den private sektor. Og hvis du ringer til dem, vil de fleste sige, at det kan de godt arrangere. Det viser anden del af en undersøgelse fra Mangfoldighedsnetværket, som er en sammenslutning af sundhedspersonale med anden etnisk baggrund end dansk. De har lavet en anonym rundringning og spurgt 15 tilfældige kommuner, om de kunne få en "hvid hjemmehjælper". I 13 af de 15 kommuner henviser kommunerne til de private leverandører. Og på en rundringning til 14 tilfældige private leverandører svarer 11 af dem, at de godt kan arrangere det sådan, at man kan undgå hjemmehjælpere med anden etnisk baggrund end dansk. Fagforeningen FOA, som har en stor del af hjemmeplejerne med anden etnisk baggrund som medlemmer, savner initiativ fra Kommunernes Landsforening, KL. Ifølge FOA bør KL sende et klart og tydeligt signal til kommunerne og de private leverandører om, at de skal overholde gældende dansk lovgivning. - Men jeg mener ikke, der er behov for klarere retningslinjer. De er klare nok, som de er. KL går selvfølgelig ind for, at alle skal stilles lige, og at kommunerne overholder loven, men jeg vil ikke kommentere en anonym rundringning, siger KL-formand Erik Fabrin (V), der ikke har tænkt sig at reagere på undersøgelsen. To af de private leverandører, der garanterer "hvid hjemmepleje", er fra Århus: - Det ville aldrig komme på tale, at vi ansatte en indvandrer. Nej!... Nej... nej. Det kan hun være 100 procent sikker på. Det er mig, der står for det. Nej, dem kan jeg heller ikke tage, lyder det fra Privat Plejen i Århus ved rundringningen. - Vi har på nuværende tidspunkt ingen indvandrere ansat. Og skulle vi få det, kunne vi jo bare lave en klausul, så hun ikke kom op til din mor. Folk kan få lov til at komme med deres ønsker, nogle ønsker for eksempel heller ikke en mand, lyder det fra Forenede Care i Århus i rundringningen. I 2005 undersøgte Mangfoldighedsnetværket også niveauet af diskrimination. Dengang kunne syv af otte kommuner garantere "hvid hjemmehjælp". Det skabte debat og blev taget op af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. Det førte til en række afgørelser, der fastslog, at kommunerne burde udarbejde skriftlige retningslinjer på området, også for de private leverandører, så der ikke blev diskrimineret på området. /ritzau/

14 lære af

15 lære af aflære