Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrlovens 12. på ejendommen Rudbjerggård, Grunderupvej 17, 4683 Rønnede.

Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrlovens 12 på ejendommen Rudbjerggård, Grunderupvej 17, 4683 Rønnede. 1. udgave april 2014

1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold 1.1 Ansøger Navn Jesper Høj Jensen Adresse Grunderupvej 17, 4683 Rønnede Telefon 41 43 23 29 Mail Rudbjerggaardis@dlgpost.dk 1.2 Bedriftsoplysninger Sags adresse Grunderupvej 17, 4683 Rønnede Ejendomsnummer 3200012326 Matrikelnummer 12a mfl. Kongsted By, Kongsted Listebetegnelse 12 - anlæg til produktion over 250 DE CVR-nummer 25180011 CHR-nummer 80020 1.3 Yderligere oplysninger Kort beskrivelse Der er i dag en miljøgodkendelse til 720 søer, 18.000 smågrise, svarende til 270,77 DE. Der ønskes en udvidelse til 950 søer, 32.500 smågrise (7-32 kg) og 50 polte (32-108 kg), svarende til 385,85 DE. De eksisterende stalde kan producere den ansøgte udvidelse, og der skal derfor ikke foretages ændringer eller renoveringer af bygningsmassen. Der ønskes opført en ny kornsilo på ca. 1.000 tons, umiddelbart øst for de eksisterende 2 siloer. Ansøgningen har skemanummer 63832. Merbelastning med ammoniak. I den nuværende miljøgodkendelse til 720 søer fra 2009, er der indsat et gyllekølingsanlæg, som kan reducere ammoniaktabet med 18,3 %. Dette medfører, at der på den nærliggende ammoniakfølsomme skov er en merbelastning med ammoniak på 3,3 kg N/ha/år i forhold til ejendommens oprindelige godkendelse på 240 søer med smågrise. Det forudsættes, at der i forbindelse med en fremtidig revurdering af den nuværende miljøgodkendelse til 720 søer i 2017 vil blive fastlagt et BAT krav til den maksimale ammoniakfordampning, som er tilsvarende det, der er meddelt godkendelse til. Forudsætningen bygger på formodninger om, at der i de 8 år, mellem godkendelsens meddelelse i 2009 og frem til en forventet revurdering i 2017, ikke vil være fremkommet BAT tiltag, der bevirker, at BAT niveauet fra 2009 vil skulle skærpes. BAT niveau / forventet BAT niveau Tilladt merbelastning af skov Miljøgodkendelse 2009 18,3 % reduktion 3,3 kg (gyllekøling) Revurdering 2017 Samme som i 2009 Samme som i 2009 2/ 20

I den nuværende ansøgning om 900 søer, er der derfor taget udgangspunkt i at ammoniakbelastningen på den nærliggende skov ikke må overstige det aktuelle niveau på 3,3 kg N/år. Dette er opnået ved at der er indsat et biologisk luftrenseanlæg, der kan reducere ammoniakfordampningen betragteligt. I ansøgningen er der indsat en effekt på 60 % reduktion. Anlægget har potentiale til at reducere fordampningen med over 70 %, jf. teknologilisten. Der er foretaget ammoniakberegninger i 2 fiktive skemaer: Skema 65845: I dette skema er der beregnet hvilken ammoniakbelastning der er på den nærliggende ammoniakfølsomme skov vest for ejendommen med den eksisterende godkendelse til 720 søer. Som nudrift er den oprindelige tilladelse på 240 søer indsat. Der er beregnet en merbelastning på 3,3 kg N/år. Skema 45760: I dette skema er der beregnet hvilken ammoniakbelastning der er på den nærliggende ammoniakfølsomme skov vest for ejendommen med den ansøgte produktion på 900 søer. Som nudrift er den oprindelige tilladelse på 240 søer indsat. Der er beregnet en merbelastning på 3,3 kg N/år. Lugt Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Det biologiske luftfilter, der er indsat i ansøgningen, er indsat med en effekt på 70 % lugtreduktion i løbe-/drægtighedsstalden. Det er i denne stald, at potentialet for at reducere lugtgenen er størst. Anlægget har potentiale til at reducere lugten fra stalden med ca. 73 %. Ejendommen overholder, med det indsatte luftrensningsanlæg, de beregnede lugtgenegrænser til nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone. Arealoplysninger Der drives i alt ca. 130 ha. Der er anvendt referencesædskifter. I projektet indgår en gylleaftale med Lystrup Gods, Lystrupvej 7, 4640 Faxe, som aftager mindst 200 DE. Ansøgning om 16 godkendelse er indsendt til Faxe Kommune. Arealerne til gylleaftalen vil blive behandlet i 16 ansøgningen. Nitratklasser overfladevand Alle arealer er beliggende i nitratklasse 0, 2 og 3. Grundvand Der er en enkelt mark, som er beliggende i nitratfølsomme områder. Der er beregnet en merudvaskning på -3 kg N/ha. Det er derfor ikke nødvendig, at foretage sædskiftetilpasninger på arealet. Fosfor Alle arealer ligger i fosforklasse 0 og 3. Krav om P-overskud er overholdt med ca. 180 kg P. Derfor er der som udgangspunkt ikke restriktioner på fosforudvaskningen. 3/ 20

2. Lugt 2.1 Lugtberegning Placering i forhold til naboer Ejendommens placering i forhold til nærmeste enkelt liggende nabo uden landbrugspligt til samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. Lugtberegning Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald (antal stipladser) og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder og med inddragelse af eventuelle teknikker til at reducere lugten. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMK-vejledningen og dels den nye lugtvejledning. Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Ejendommen overholder it-systemts lugtgeneafstande. 4/ 20

Ammoniak 3.1 Ammoniakberegninger på Natura 2000 område Ammoniakberegninger på Natura 2000 område Anlægget ligger mere end 4.500 meter fra Natura 2000 område. Hermed er det det generelle krav på 1.000 m overholdt. Anlægget er beliggende mere end 1.000 m fra et naturområde, der er omfattet af husdyrlovens 7. Inden for en afstand af 1.000 meter fra anlægget ligger der flere 3 områder. Der er beregnet en merbelastning på 1,5 kg N/ha/år på en 3 eng beliggende ca. 200 m nordøst for ejendommen. Der er beregnet en merbelastning på 0,4 kg N/ha/år på et 3 overdrev (kategori 3 natur) beliggende ca. 300 m nord-nordvest for ejendommen. 3.2 It-systemets ammoniakberegninger og BAT Emissionsgrænseværdier Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %. Denne maksimalt tilladte ammoniakemission kan direkte aflæses i it-systemet. Det generelle ammoniakemissionskrav på 30 % er 4.193,13 kg N/år (aflæst i itsystemet). Derudover skal den samlede produktion vurderes og beregnes i forhold til Bedste tilgængelig teknologi (BAT). Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. I eksisterende stalde skal emissionsniveauet så langt ned, som det er muligt under hensyntagen til proportionalitet. Der produceres udelukkende i eksisterende bygninger. Jf. Miljøstyrelsens vejledende emissionsværdier, kan den maksimalt tilladte emission i forhold til BAT ses i nedenstående tabel. Produktion Staldsystem Tilladte emission pr. dyr Tilladte emission i alt 900 Søer (løbe- Løsgående 2,11 kg N/år/so 1.899,00 kg N/år /drægtighedsstald) 900 Søer Delvist fast gulv 0,75 kg N/år/so 675,00 kg N/år (farestald) 32.500 Smågrise Delvist fast gulv 0,0366 kg N/år/stk. 1.189,50 kg N/år 500 Polte 50-75 % fast gulv 0,30 kg N/år/stk. 150 kg N/år I alt 3.913,50 kg N/år 5/ 20

Det maksimale BAT emissionsniveau er beregnet til 3.913,50 kg N/år (beregnet ovenfor) Ejendommen skal overholde det strengeste af de 2 ammoniakkrav. Hermed skal staldanlæggets ammoniakemission som min. ned på 3.913,50 kg N/år. Jf., it-systemets beregninger er den samlede ammoniakfordampning på 2.877,70 kg N/år. Ejendommen overholder dermed både det generelle ammoniakkrav, samt BAT-kravet. 6/ 20

4. Oprettede anlæg 4.1 Anlæg husdyrbrugets samlede anlæg Lokalisering og landskab Husdyrbrugets anlæg er beliggende sydvest for Kongsted i Faxe Kommune. I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført en kornsilo til ca. 1.000. Der er vedlagt beliggenhedsplan af projektet, med følgende oplysninger: Placering af stalde Placering af gyllebeholdere Placering af fodersiloer mv. Placering af ventilationsafkast. Relevante adgangsveje Interne transport veje Olietank 7/ 20

Generelle afstandskrav og afstande til naturområder mm. er beskrevet i den eksisterende miljøgodkendelse. Ingen af afstandene er ændret. Afstande til naturområder mv. Energi Ressource Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Totale elforbrug Ca. 300.000 kwh Ca. 400.000 kwh / (oplyst af ejer) (estimeret) Opvarmning mm. 130 t 130 t Foderlade (træpiller) Diesel 10.000 liter 10.000 liter Opbevaring Energibesparende foranstaltninger (BAT) - Der vil løbende foretages rengøring og vedligehold af ventilationsanlægget, ved udskiftning vil der vælges energieffektive typer. - Klimaovervågning i staldene vedligeholdes og optimeres i forhold til belægning, mm. - Varmekilder i farestalde placeres så optimalt som muligt for at undgå spild. - Der vil anvendes lavenergibelysning, på de almindelige glødepærer der vil ikke anvendes lavenergi lysstofrør idet der er påvist meget dårlig holdbarhed i stalde. - Udendørs belysning benyttes kun, såfremt det er nødvendigt. - Ventilation er temperaturreguleret, hvilket sikrer optimal ventilation i forhold til behov, hvilket reducerer energiforbruget, idet der ikke ventileres unødig. - Ventilationsanlæg efterses og rengøres jævnligt. Vand Nudrift Drikkevand, vandspil, vaskevand mm. Ca. 15.000 m 3 (Oplyst af ejer) Ansøgt Ca. 20.000 m 3 (estimeret) Ejendommen forsynes med vand fra offentligt vandværk i Kongsted. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til. Vandbesparende foranstaltninger (BAT) - Drikkevandsinstallationer kontrolleres jævnlig for at undgå unødigt spild. - Dryppende vandrør, drikkenipler eller lignede udskiftes med det samme. - Vandmåler aflæses og kontrolleres årligt for at afsløre eventuelle lækager, der kan resultere i vandspild. - Staldene vaskes med højtryksrenser og inden vask vil stalden blive iblødsat. Døde dyr Ved en produktion på 900 søer med en dødelighed på ca. 10-15 %, vil det svare til ca. 100-120 døde søer med en gns. vægt på 250 kg = 25-30.000 kg. Ved en produktion på 32.500 smågrise med en dødelighed på ca. 2-3 %, vil det maksimalt svare til 975 døde smågrise med en gns. vægt på ca. 20 kg = 19.500 kg. Store døde dyr opbevares på fast areal med kadaverkap. Små døde dyr opbevares i container. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er 8/ 20

optil weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være indenfor en normal arbejdsdag Døde dyr placeres på dertil indrettet plads på grusvejen ned til ejendommen. Andet/fast affald Fast affald Type Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Papir, pap, plastik og andet forbrændingsegnet Tomme spraydåser 12.000 kg 15.000 kg I container Fast aftale om afhentning hver 2. uge af Frits Andersen & søn 150 stk. 200 stk. Spande i Afleveres på kommunal staldkontor genbrugsplads Afleveres på kommunal staldkontor genbrugsplads Afleveres på kommunal staldkontor genbrugsplads Plast og PVC 2.000 kg 2.500 kg Spande i Glas 500 kg 500 kg Spande i Ikke forbrændingsegnet 500 kg 500 kg Spande i staldkontor Afleveres på kommunal genbrugsplads Olie- og kemikalieaffald Type Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Emballage fra sprøjtemidler / / Der opbevares ikke kemi på ejendommen. Sprøjtemiddelrester / / Der opbevares ikke kemi på ejendommen. Spildolie / / Jern/metal 500 kg 500 kg På trailer Genbrugsplads Veterinært affald (kanyler, tomme medicinflasker) minimalt minimalt I medicinskab Dyrlæge/Kommunal genbrugsplads Management (BAT) - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen. - Bedriftens eventuelle medarbejdere vil blive uddannet løbende gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner i staldene, såsom fodermaskiner, ventilationsanlæg mv. - Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. - Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. - Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Bedriften drives generelt efter retningslinierne i Godt landmandskab. Egenkontrol 9/ 20

Der er følgende punkter som forslag til egenkontrol - Produktionsrapporter/Effektivitetskontrol (foder og produceret dyr) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter og forbrug af medicin gemmes 5 år. - Gødningsregnskab udført af planteavlskonsulent gemmes i 5 år. 10/ 20

5. Ejendommen 5.1 Spildevand Spildevandsmængde Før Efter Ledes til udvidelsen udvidelsen Drikkevandsspild og 1.180 m 3 1.490 m 3 Gyllebeholder vaskevand fra stalde Vaskevand (maskiner) 50 m 3 50 m 3 Gyllebeholder Vand til øvrige formål Stald toilet og bolig 200 m 3 200 m 3 Nedsivningsdræn og herfra videre til dræn Regnvand på tage og befæstede arealer 7.500 m 3 7.500 m 3 Afledes til markdræn Spildevand tilledt gyllebeholderen Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen, men begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen. Herudover tilledes regnvand fra befæstet areal og vaskevand fra maskinvask. 5.2 Transport Eksterne transporter til ejendommen vil hovedsageligt komme nordfra via Grunderupvej. Almindelig transport til og fra ejendommen vil ikke blive ændret, da de kvanti, der medtages blot vil være større. Der vil være ca. 100 transporter ekstra med husdyrgødning. Tidsrummet for kørsel med gylle planlægges normalt at foregå i hverdagene, og vil være jævnt fordelt over hele året. Det forventes, at støjbelastning i forbindelse med til og fra kørsel på ejendommen, ikke foranlediger yderligere støjgener, idet naboer er beliggende i god afstand. 5.3 Risici Redegørelse for mulige uheld - Der vil kunne forekomme uheld med spild af husdyrgødning, f.eks. ved flytning af gylle. - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Olietank kan springelæk Minimering af risiko for mulige uheld - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn - Ved strømsvigt er der etableret nødopluk i alle staldafsnittene, og der automatisk opkald til flere mobiltelefoner. - Der udarbejdes 1 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietanke er godkendt og kontrolleres jævnligt. Minimering af gene og forurening ved mulige uheld - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, og denne skal følges. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. 11/ 20

5.4 Støjkilder Beskrivelse af støjkilder og driftsperiode for støjkilderne Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Ventilationsanlæg På tagflader Hele døgnet * Stalde og dyr I staldene Ca. kl. 06.00-16.00 * alle dage. Foderanlæg I foderlade. Ca. kl. 04.00-16.00 * alle dage. Der er korntørring Kornsilo Hele døgnet i høsten * i siloerne Træpillefyr - Hele døgnet * Kørsel med maskiner På hele ejendommen og på alle arealer I højsæsonerne hele døgnet. * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba) Der må dog påregnes et højere støjniveau i forbindelse med markarbejdet i højsæsonerne, den forventes dog uændret i forhold til den nuværende produktion. 5.5 Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Ejendommens udenoms arealer mv. holdes rene og ryddelige, således at tilhold af skadedyr eller lignende undgås. Fluegener Der anvendes smøregift i staldene. Rottebekæmpelse Rottebekæmpelse foregår igennem privat firma Nomus (DLG). 5.6 Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr Der opbevares ikke sprøjtemidler på ejendommen. Oplag af olie og kemikalier Der forefindes 1 olietank. Èn på 2.500 liter i laden. 5.7 Ensilage og foderopbevaring Ensilage og foderopbevaring Korn opbevares i de to kornsiloer. Der bygges desuden en ny. Tilskudsfoder mv. opbevares i foderladen. 5.8 Diverse Lysforhold Der vil ved den normale daglige drift ikke være arbejdsprojektør på ejendommen. Der er opsat lys i ved indgang og i forbindelse med udleveringsrum, samt på gavle af diverse bygninger. Det normale tidsrum for belysning er fra kl. 06.00 16.00, men det kan dog forekomme lys næsten hele døgnet ved ind og udlevering af grise. Det er vurderet, at lys ikke er til gene for de omkringboende pga. den store afstand. * 12/ 20

Foranstaltninger ved ophør af produktion Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning (lov 351 af d. 2/6-1999, 9), som til fulde sikre miljøet. 13/ 20

6. Staldafsnit 6.1 Bedste tilgængelig staldteknologi Smågrisestaldene er indrettet som to-klimastalde med delvist spaltegulv. I farestaldene er der valgt kassestier med delvist spaltegulv. I drægtighedsstaldene er der delvist spaltegulv. I poltestaldene er der også delvist spaltegulv. I forhold til referencesystemerne (drænet gulv med gyllekummer under hele gulvfladen, eller fuldspaltegulve) er der med de valgte staldsystemer en reduktion på ammoniakfordampningen på op til 30 %. Samtidig er det vurderet, at systemerne er bedre med hensyn til arbejdsmiljøet i staldene, da ammoniakfordampningen er reduceret, og der er ved brug af overdækning af smågrisestaldene er mulighed for at holde en lavere temperatur i forhold til referencesystemet. Yderligere vurderes der at være bedre dyrevelfærd, da der er en andel fast gulv, og bedre mulighed for tildeling af halm og andet rodemateriale. Tildeling af halm i stiernes lejeområde vil medvirke til, at stierne holdes tørre og endvidere giver det beskæftigelse til grisene. Dette giver lidt støv i staldene, men ammoniakkoncentrationen og temperaturen er lavere, hvilket medvirker til et bedre arbejdsmiljø. Der kan dog være en større arbejdsbyrde ved delvist spaltegulv, da det faste gulv skal renholdes. Alle staldafsnit lever op til BAT Der forventes en renovering af staldene indenfor en 20 årig periode. Her vil evt. ny BAT teknologi blive indarbejdet. Konklusion på BAT tiltag Ejendommen overholder både det generelle ammoniakkrav, samt BATkravet. Dette er opnået ved at indsætte et biologisk luftrensesystem. Luftrenseren kan reducere ammoniakfordampningen med 60 %. Konklusion på BAT fravalg Der er fravalgt det oprindelige gyllekøling, da det ikke reducerer lugten fra ejendommen, hvilket er nødvendigt for at overholde lugtgenegrænsen til byzone. Da der ikke er problemer med at overholde ammoniakkravene er der ikke valgt yderligere tiltag. 14/ 20

7. Diverse 7.1 Rengøring desinficering Rengøring og desinficering Efter hvert hold grise bliver stierne iblødsat og vasket med højtryksrenser. Hvis der anvendes rengøringsmidler/desinficerende midler anvendes der kun godkendte mærker. Overbrusning af svinestalde Der etableres overbrusning af spalteareal i alle staldafsnit, overbrusningen regulere temperatur og gødeadfærd. Ydermere kan anlægget anvendes til iblødsætning. Ventilation Ventilationssystemet reguleres efter den aktuelle belægning. Der udføres en jævnlig rengøring (ved hvert holdskifte) og tilsyn af ventilationskanaler og ventilator, herved fjernes snavs mv. som kan yde modstand og forøge strømforbruget. Der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der installeres trinløs styring af ventilatorer i staldene hvilket regulere luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelig teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der etableres (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur styring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. 7.2 Produktioner Bedste tilgængelig foderteknologi Der anvendes hjemmeblandet foder, med flere blandinger tilpasset alder og behov, dvs. der anvendes fasefodring. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent, og det sikres at der anvendes den nyeste viden inden for svinefodring. Ca. 2-3 gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer. 15/ 20

8. Opbevaringslager 8.1 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Gyllebeholder Rumfang i m 3 Procent af gyllen Overdækning Opført Gennemgået 10-års beholder kontrol Gyllebeholder 4.500 60 % Telt 2011 Gyllebeholder 3.050 40 % Telt 1998 Ca. 2008 Gyllekummer 450 - I alt 8.000 Bedste tilgængelig opbevaringsteknik Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af svinegylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10 årig beholderkontrol. Produceret gylle Gylle 900 søer, delvist spaltegulv (900 * 4,64 + 900 * 1,68 tons gylle) 5.688 tons 32.500 smågrise, delvis spaltegulv (32.500 * 0,144 tons gylle) 4.680 tons Vand fra befæstede arealer 70 tons Reduktion for teltoverdækning -600 tons (0,4 x 1.500 m 2 ) I alt 9.838 tons Oplysningerne er fra Landbrugets Byggeblad 95.03-03 af d. 28.10.2009. Den årlige produktion svarer til 9.838 t gylle, svarende til 820 t/mdr. Med en samlet opbevaringskapacitet på 8.000 tons er der opbevaringskapacitet til 9,7 mdr. 16/ 20

9. Oplysninger om arealer 9.1 Udspredningsarealer Arealoplysninger: Nitratklasser overfladevand Der drives i alt ca. 130 ha. Der er anvendt referencesædskifter. Nitratklasser overfladevand Alle arealer er beliggende i nitratklasse 0, 2 og 3. Grundvand Der er en enkelt mark, som er beliggende i nitratfølsomme områder. Der er beregnet en merudvaskning på -3 kg N/ha. Det er derfor ikke nødvendig, at foretage sædskiftetilpasninger på arealet. Fosfor Alle arealer ligger i fosforklasse 0 og 3. Krav om P-overskud er overholdt med ca. 180 kg P. Derfor er der som udgangspunkt ikke restriktioner på fosforudvaskningen. 17/ 20

Gylleaftaler I projektet indgår en gylleaftale med Lystrup Gods, Lystrupvej 7, 4640 Faxe, som aftager mindst 200 DE. Der er meddelt arealgodkendelse til dette i foråret 2014. 18/ 20

9.3 Andre husdyrbrug på bedriften Andre husdyrbrug på bedriften Der indgår ikke andre husdyr end dem fra Grunderupvej 17. 9.4 Udbringningsteknologi Bedste tilgængelig udbringningsteknologi -Al husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i gyllebeholder, og afhentes direkte fra gyllebeholderen. Arealer der er beliggende indenfor en radius af ca. 10 km afhentes med traktor og gyllevogn med en kapacitet på ca. 25-30 tons. Arealer der er beliggende længere væk end 10 km afhentes med lastbil med en kapacitet på ca. 25-30 tons. - Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstof optag forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. - Vedr. udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/ skrånende/ vandmæt-tede/ oversvømmede arealer), der er angivet i BREF-dokumentet og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. - Der bruges så vidt muligt ikke nedfælder i voksende afgrøder, idet der opstår en del afgrødeskader, hvilket medfører en lavere kvælstofoptagelse i afgrøderne og dermed en større udvaskning samtidig med at det medfører et mindre udbytte. - Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vindretning, tæt beboede områder mm. - I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en lang række krav til udbringning af husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som bat på området. Disse krav vil sikres overholdt. Dette indebærer bl.a. at der føres gødningsregnskab på bedriften. - Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt 15-20 % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik og placering i sædskiftet, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. 19/ 20

10 Alternativer 10.1 Beskrivelse af alternativer Beskrivelse af alternativer En alternativ mulighed for ejendommen kunne være at fordele dyrene over flere ejendomme. Placeres dyreholdet over flere ejendomme vil omkostningerne til opretholdelse af driften blive mærkbart forøget. Det kan hermed bevirke nedlægning af en urentabel bedrift med store samfundsøkonomiske tab til følge. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenariet på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være tilstede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet, der er forbundet hermed. 20/ 20