PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang



Relaterede dokumenter
3. og 4. årgang evaluering af praktik

Uddannelsesplan lærerstuderende

Praktik. Generelt om din praktik

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Uddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Håndbog til praktikanter

Brændgårdskolen brænder igennem.. det håber vi også, vil kunne mærkes for dig som lærerstuderende

Hastrupskolens uddannelsesplan

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted.

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Grønnevang Skole i Hillerød

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for Solsideskolen- Privatskolen i Nørresundby

Transkript:

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000 13 13,8% 1991-1995 9 9,6% 1986-1990 6 6,4% 1981-1985 9 9,6% 1976-1980 9 9,6% 1971-1975 0 0,0% 1966-1970 1 1,1% Før 2 2,1% I alt 94 100,0% Kvalifikationer Har du en praktiklæreruddannelse? Har du et praktiklærerkursus? Side 1 af 9

Er du linjefagsuddannet i det fag du er praktiklærer i? Hvilke andre kompetencer har du for at undervise i faget? Er fra en årgang hvor historie var et basis fag på senminariet. Har arbejdet med historie i praksis i 7 år Korrespondent i engelsk Jeg har dansk som andetsprog og kursus i konflikthåndtering, hvilket er en vigtig forudsætning for de elever jeg underviser. Hovedfag i dansk fra Odense Universitet Vores praktikant havde en specialpædagogiskvinkel med fra sin uddannelse Jeg har undervist på en specialefterskole i 5,5 år og har i den forbindelse taget to moduler specialpædagoisk grunduddannelse. Selve praktikvejledningen delte vi op, så matematikken blev varetaget af en linjefagsuddannet matematiklærer og jeg så var vejleder i "efterskolelæreren" som sådan, herunder specialpædagogiske tiltag i forhold til enkelte elever. 12 års undervisning inden for specialundervisning og 12 års undervisningserfaring i at undervise i praktikfaget. Har liniefag i dansk som der også blev undervist i. 16 års erfaring i undervisning af faget - 7 års erfaring - Linjeuddannet fra Odense Seminarium - Har tidligere fungeret som praktiklærer Stor personlig interesse for faget. Enghaveskolen er en specialskole, hvor elevernes funktionsniveau i høj grad spiller ind i forhold til de fag, de tilbydes. Jeg underviser således i alle fag - der er relevante - herunder også dansk i indskolingen. Erfaring samt diverse kurser. 12 års undervisningserfaring på universiteter, handelshøjskoler og gymnasier/hf/vuc En del forskellige kurser for år tilbage Nysgerrighed inden for faget sparring med kolleger Grunduddannelse i faget. 22 års erfaring. Erfaring, interesse. Side 2 af 9

Hvor ofte har du været praktiklærer? Hvordan opfatter du praktiklærerarbejdet? Det er meget spændende, og meget tidskrævende. Spændende, berigende og udfordrende Altid spændende at agere "spejl" i forhold til kompetente, ivrige og idealistiske lærerstuderende. Ikke for at tage modet fra dem, men at være med til at styrke deres menneskelige og faglige fundament forud for deres videre karriere Jeg lærer altid noget nyt af at høre "mine klassser" beskrevet med friske øjne Især de praktiske aspekter kan være en udfordring. Eksempelvis: hvor mange timer skal den studerende bruge på "andre opgaver"? Og: Hvad kan skolen tilbyde i forhold til den studerende - taget i betragtning, at det er en skole for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og at lærerfagligheden skal ses i et bredere aspekt? Jeg synes altid, at det er interessant at have studerende. Jeg får også nye input og hører, hvad der rører sig på seminariet. Vi har gode faglige diskussioner. Det er altid interessant og gensidigt givende at have rum til en faglig refleksion ud fra "nye / andre" øjne. Som regel er det meget inspirerende og meget interessant at vejlede kommende lærere. Jeg plejer at føle, at det er mine praktikanter, men med dette forløb med 3.års, som skal have en del opfyldt i deres skema, har jeg haft dem alt for lidt, og de har haft 4-5 forskellige praktiklærere, med ca. lige mange timer. Det har været sværere at komme i dybden. Det afhænger meget af de lærerstuderende og de forventninger de har. Side 3 af 9

De studerende er som hovedregel positive, motiverede, velforberedte og fagligt dygtige. ("Mine" praktikanter var 3.års, men ikke i alene-praktik - jeg var altså til stede i samtlige lektioner). Det var skønt at have så god tid til at observere både praktikanter og elever uden selv at skulle agere samtidigt. Det afstedkom mange reflektioner over praksis. Tidligere da de studerende kom i praktik og planlage undervisningsforløb der var inspirerende og nytænkende, var arbejdet givtigt og tilfredsstillende. Nu er min rolle som praktiklærer, at jeg skal åbne de studerenes verden for andre tilgange til undervisningen - dette ser jeg som en rolle der burde tilfalde seminariet. Hvordan oplever du forholdet mellem den måde du varetager praktiklærerarbejdet på, og det som de studerende efterspørger? Iflg. deres udsagn er det deres bedste praktik nogensinde! Vi kom langt omkring og via vagtaftener havde vi også tiden, så vi nåede omkring alt det efterspurgte Det er vist sjældent at de studerende virkelig pointerer deres forventninger til læreren. De har mange forventninger til perioden, men ikke ofte til personen. Lige disse to praktikanter efterspurgte ikke vejledning i særlig grad. Det ville være interessant at "sparre" med nogen, som havde større ambitioner og mere ydmyghed i forhold til egen læring. Jeg oplever at de skal udfordres mere i fagdidaktikken, da det virker som om denne del af deres undervisning ikke prioriteres som tidligere. Har kun fået meget positive tilbagemeldinger fra mine praktikaner. De studerende ved dog ikke altid, hvad de vil vejledes i, så som lærer skal jeg gætte deres behov eller vejlede udfra egen erfaring for, hvad der vil være godt at vide som nyuddannet. Side 4 af 9

Som praktiklærer påtager du dig ansvaret for, at CKF'erne for praktikken efterleves. Hvordan oplever du, at dit praktikarbejde understøtter CKF'erne? Tilfredsstillende er nok meget sagt. På min skole indeholder opholdet mange elementer som ikke er direkte i cfk. Musical, lejrskole, dososkrivning. Alt sammen elementer som optræder og er vigtige i efterskolen, men som forhindrer en strengt faglig vinkel Praktikopholdet var arrangeret i sidste øjeblik, hvilket medførte, at muligheden for at planlægge praktikindholdet ikke var optimalt. Det er ikke alle emnerne der kan dækkes i praktikken. Feks har det ikke været muligt at inddrage de studerende i skolehjemsamtalerne og forældre arr. TIdspunktet for disse er allerede planlagt ved skoleårets start, så denne del kunne ikke opfyldes. Da undervisningen her er skruet sammen på en måde, så vi hver dag har nye klasser, kan vi ikke leve op til alle CKF erne. Samtidig får vi mulighed for at få ploven lidt ekstra i forhold til andre. Min oplevelse er, at de studerende ofte ikke har overblikket over CKF erne Hvordan vurderer du samarbejdet med de studerende forud for praktikken? Side 5 af 9

Praktikskolerne skal hurtigere etablere kontakten mellem praktiklærer og praktikant. Sker alt for sent. Allerede efter sommeren og ikke i november/december med opstart i januar. Der var problemer med de studerendes forsikringsforhold. Dette bevirkede at samarbejdet kom sent igang. Vores studerende var meget fleksibel med forudgående planlægning og deltog i en del ekstar møder, hvilket gjorde det nemt i selve praktikken Det svinger MEGET i forhold til hvilke personer der kommer i praktik De besøgte stedet flere gange og deltog i undervisningen De var lidt lang tid om at tage kontakt og var ikke særlig fleksible i forhold til mødetidspunkter Nå de starter efter jul får man oftes deres plan i sidste øjeblik - de studerende kunne godt få fri en dag som skal bruges på praktikbesøg og vejledning. Det er en STOR ulempe at praktikanterne skal skrive opgaver eks. pæd opg og bachlor samtidligt med praktik. De bruger utrolig mange krafter på deres praktik Vi fik først at vide at hvem vi skulle have i praktik ret sent. Men vi nåede alligevel at mødes før praktikstart og fik styr på planerne. Dog var det presset i tid. Hvordan vurderer du samarbejdet med de studerende i praktikken? Dygtig, interesseret i sparring og ikke bleg for at sige sin mening. Kanon indstilling og godt arbejde Igen så kommer det an på de personer der er i praktik Jeg lagde fra starten en ramme... og gav dernæst de studerende "frit spillerum" med hensyn til typen / graden af feedback / refleksionsmøder. Jeg har således eksempelvis deltaget i et "videointerview" til deres seminarieopgave... og desuden tilbudt dem efterfølgende kontaktmulighed, såfremt de måtte ønske det. Et problem at de vælger efterskoleformen uden at kunne prioritere de sociale aspekter i denne, f.eks. aftenog weekendtilsyn. Praktikanterne gør sig umage, de vil gerne have respons og lære. Desuden er de oftest gode til at modtage konstruktiv kritik. Jeg synes de generalt har været meget intersserede og lydhøre samt indstillede på at prøve nyt og fremmet. De har lagt MEGET tid på stedet Da vi først kom i gang, gik det rigtig godt og de var gode til at reflektere og indrage erfaringer i deres videre undervisning Vi har haft et super samarbejde Side 6 af 9

Hvordan vurderer du samarbejdet mellem læreruddannelsen og skolen? Jeg har ikke haft kontakt med seminariet ifm. praktikken Jeg kan vist ikke blive fri for at sætte en prik? Jeg har ingen forventninger at sætte det i forhold til. Der har vel ikke været meget samarbejde, vel pga. tidsnøden? Jeg har ikke haft kontakten til læreruddannelsen Det er ikke mig der har haft den direkte kontakt. Det er gået igennem ledelsen, som så er kommet til mig. Det gjorde samarbejdet før praktikken lidt sværere, først nu, hvor jeg skal evaluere, kommer alting direkte til mig pr. mail. Ledelsen skal selvfølgelig stå overordnet for at få praktikken sat i gang. det ved jeg ikke. Synes ikke der er den kontakt til læreruddannelsen som der burde være Vi har haft fornøjelsen af at have mødt både deres N/T-lærer samt deres underviser i pædagogiske fag Jeg ærgrer mig over, at de studerende har flere skriftlige opgaver, som falder sammen med deres praktik. Det er tydeligt, de studerende ikke fordyber sig i praktikken på sammen måde, når de også skal tænke på opgaveskrivning. Der sker ikke ret meget. tidligere kom der undervisere ud til de studerende. Det gør der ikke mere Jeg ved ikke rigtig hvad dette samarbejde består i? Jeg har jo kun været sammen med praktikanterne og udfyldt deres afsluttende papire. JEg har ikke set sem lærer eller andre under praktikken Dette skema er det første samarbejde mellem mig som praktiklærer og seminariet Der mangler besøg fra seminariet. Desuden ville det i mange tilfælde være en fordel, hvis vi var en større del selv uddannelsen. Der er ofte behov for hjælp fra os, når der senere skal skrives bachelor. Det ville være en hjælp til den studerende, hvis denne kontakt til skolen lå som en naturlig forlængelse af praktikforløbet. Lige nu er de afhængige af, om de har haft en praktiklærer, der kan afsætte tid til det. Der har ikke været noget samarbejde, men jeg har heller ikke manglet det. Side 7 af 9

Hvordan fungerer vejledningen? Vejledning af de studerende har fungeret fint Den ærlige version er at vi ikke nåede det. Praktikanterne var rundt i mange andre tilbud, så det var kun i et lille antal timer jeg havde dem Lidt anstrengende, da den ene praktikant opfattede vejledning som kritik. Der skulle bruges flest kræfter på at få ham talt ud af defensiven og ind i åbenheden. Hvis der her er tænkt på vejledningen mellem den lærerstuderende og praktiklæreren Der er for få vejledningstimer i 3. års praktikken. Det kunne være rart med en praktiklæreruddannelse. Det er svært. Jeg oplever, at den studerende efterspørger anerkendelse. Og at vedkommende har ikke er psykisk stærk nok til at se kritisk på sig selv. Den studerende evner vanskeligt at se sin praksis i perspektiv og savner begreber og sprog til at tale på et kvalificeret plan om didaktik, pædagogik og psykologi. Hvordan vurderer du de studerendes læring og udvikling i praktikken? Side 8 af 9

Igen afhænger det af de studerende De var tre. Deres læring/udvikling var ret så forskellig. Den ene havde brug for enkelte justeringer / sparringer... og udviste imponerende potentiale. Den anden havde brug for lidt flere justeringer / sparringer... og udviste et godt potentiale. Den tredje viste ikke det store potentiale... justeringerne / sparringerne syntes ikke at have den store effekt i uv-situationerne. Det at omsætte & afprøve refleksionerne og vejledningerne til praksis voldte ham besvær. De var meget selvkritiske omkring deres egen uv. og planlægning og evt ændringer Praktikanterne fik afprøvet mange elementer af efterskolelivet og jeg er ikke i tvivl om at de gerne vil arbejde i efterskolen i fremtiden Den ene var mere åben for læring end den anden. Jeg fik egentlig det indtryk, at de nok mente, at de allerede havde styr på det meste og at der ikke var så meget tilbage at lære? Mine sidste praktikanter var meget kompetente. Alligevel opstod der sommetider situationer, som de ikke kunnne have forudset. Gennem vejledningen var de meget gode til selv at komme med nye måder at gøre tingene på. Jeg føler selv at de gennemgik en udvikling undervejs. Især alenedelen er god for dygtige studerende. Her er praktikanten i den "ægte" undervisningsvirkelighed uden medstuderende eller praktiklærere som "forstyrrende" elementer. De dygtige studerende får meget ud af denne praktik. Jeg ved ikke om de studerende, der ikke er i stand til at vurdere deres egen praksis, har glæde af den praktikform. Det varierede meget for de enkelte studerende. Nogle var mere omstillingsparate end andre og brugte de råd, de fik undervejs. Side 9 af 9