Forsvarets Efterretningstjeneste

- Forsvarsministeriet 0.1 (.o ~~ - 37 Side 1 af 4 i 53x3! j Billedaddv I Links l Siternap J S0g l Publikationer I Pressemeddelelser I Love ( Taler / English / Forsvarets Efterretningstjeneste Pressemeddelelse 19. april 2004 Orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn om Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks rådighed over Jeg vil gerne indlede med at forklare udvælgelsen og afklassificeringen af det materiale, som er blevet offentiiggjort. Der er tale om afklassificerede uddrag af Forsvarets Eflerretningstjenestes vurderinger i tiden frem til Irak-krigen. De vurderinger, som Berlingske Tidende har c.teret fra, er medtaget. Der er tale om vurdernger aateret henholdsvis den 3. oktober 2002 og 30. iandar 2003. Del samme gælder vuderinger dateret 22. oktober 2002 samt 7. marts 2003, sornnlil Nyhederne citerede denl5. april 2004. Tidsmæssiat er der medtaoet vurderinaer udarbeidet i Derioden marts 2002 til marts 2003. De udvalgte virderinger omfaiier bide strategiske v;rderinger samt trusseisvurderinger i relation til overveielser om udsendelse af danske sivrker i forbindelse med Irak-kriuen. Der er tale om et repræsentativt udvalg fra perioden. udvælgelsen er alene sket for at begrænse mængden af materiale til afklassificering. Der er ikke udeladt vurderinger eller dele af vurderinger, som afviger fra de offentliggjorte. Atklassificerinoen er sket under hensvn til den aanske ekstraordinære situation. Der er tilstræbt maksimal ibeihed, men hensynet tilkildebesk-yttelse og forholdet til fremmede magter har betydet, at dele af teksien i de udvalgte vurderinger ikke har kunnet medtages. Jeg mener ikke, at det afklassificerede materiale efterlader nogen tvivl om indholdet af FE'S vurdering af Iraks redighed over massendelæggelsesvaben. Efier aflale med forsvarsministeren vil jeg imidlertid gerne tilbyde Nævnets medlemmer, at de - i fortroliahed. hos FE - kan aennemse de relevante dokumenter i deres helhed. Det aælder bade udval& og fkke-udvalgte ;urderinger af Iraks radighed over mas~endelæ~gelses~~ben Dernæst vil jeg gerne forklare en række centrale begreber, som anvendes i de offentliggjorte vurderinger. Kemiske kampstoffer: Syntetisk fremstillede giftige kemikalier, der er beregnet ti1 at dræbe eller svække personer eller p5 anden mhde phf~ren fjende skade. Biologisko kampstoffer: Sygdomsfremkaldende mi~roorganismer og toksner (ghstoffer) dannet af levenae organismer. der er beregnet til ar dræbe eller svække personer eller pi anden mad0 pafore en fjende skade. Fremfsringsmidler: F.eks. fly, artilleri og missiler med tilhnrende særlig ammunition. Veben: Ammunition pifyldt kampstof og beregnet til fremfitring. Operative vaben: Vhoen i kampkiar stand (vaden forde~ti mi ;tære enheder rneo procedurer for deres anvendease. uodannet og trænet mandskab saml logistik til klargering. caledes at vaonene nan anvendes umiddelbart).

Forsvarsministenet Som det fremgir, indgar der mange elementer i spergsmilet om tilstedeværelse af masseedelæggelsesviben. Vores oplysninger har især drejet sig om kampstoffer og fremforingsmidler. Som det fremgir af det offentliggjorte materiale, s i var det FE'S vurdering at Irak: s besad kemiske og biologiske karnpstoffer, s havde evnen til at fremfere disse med artilleri samt med ballistiske missiler pa strækninger op til 650 kilometer, at der ikke var sikre oplysninger om. at Irak havde operative masseadelæggelsesviben, o og endelig, at Irak p i mellemlangt sigt (3-5 ir) ville være i stand til at udvikle kerneviben. C Men vi vidste ikke. 0 om Irak havde pafyldt kampstoffeme p i ammunitionen o og om vibnene var operative, dvs. kampklarelklar til umiddelbar indsættelse Her er det nok p2 sin plads at indskyde, at det er en meget almindelig procedure forst at fylde f.eks. kemisk kampsioffer p2 ammunitionen, nar en krise optrappes. Fordelene er bl.a., at det typisk eger levetiden af det operative vaben, og det giver den fleksibilitet, at man evt. kan vælge den type kampstof, som fjenden formodes at være mest sirbar over for. Nar vi ikke havde oplysninger om kampstof, som var fyldt pi ammunition, gjorde det os derfor ikke i sznig grad us:kre pi~vores vurdering af. at de ville være istand ti at fremstille kemiske og biologiske vaben med kort varsel. Det afgerende var vurderingen af, at der var kampstoffer, og aen noget mere sikre viden om, at der var fremferingsmidler til kemiske og biologiske viben. Vuroer~ngen blev bl.a. udtrykt i et sikaldt Temasignal om Iraks masseedelæggeisesvi~en. fra 22. okober 2002. Da detie Temasignal tids- og indholdsmæss gt stir centralt i vores rapportering fer irak-krigen, vil jeg gerne her pi-et par ovefheads vise de dde af Temasignalet, der nu er afklassificeret. ResumBet, altsi den overordnede vurdering p i forsiden, lyder her: " Irak vurderes at ride over færdige kemiske oa biologiske kampstoffer ori at have evnen til fremforing af disse. Hertil kommei prod~ktionsiapacitet for mindre mængder af begge typer &am~stoffer. Det v~rderesandsvnliat. at Irak nok har et aktivt ~ov'klinas~roaram -. for kernevioen. men'ikke rider over et færdigt v&&! Den detalierede redeaorelse der felger, indledes siledes: "Der foreligger ingen sikre oplysninger om Iraks masseedelæggelsesviben, idet det i h0j grad er Ivkkedes landet at holde et eventuelt aktivt Droaram hemmeliat. Det er vanskeliot at holde visse dele áf programmet for fremferingsmidler hernmeligi, Og der er de2or sikrere information p i dette omride." Der felger herefier mere detaljerede afsnit om kemiske viben, biologiske våben, kernevåben og fremf%nngsmidler. Afsnittet om kemiske viben i den detalierede redegrarelse lyder shledes: "Der vides meget lidt om den n~værende status pi Iraks kemiske vibenprogram, men det vurderes at programmet er aktivt. samt at Irak rider over sivel færdige karnpstoffer som udgangsstoffer og produktionskapacitet til fremstilling af mindre mængoer af yderligere kampstoffer. Udvalget af &ampstoffer,...... menes at være begrænser til (svovl-) sennepsgas samt newegiftene VX og sarin (GB). Henil kommer muligvis cyclosarin (GF) cg... Fyldning af visse ty~er ammunition kan sandsynligvis ske oecentralt i mindre. mobi e anlæg. " Afsnittet om bioioaiske viben i den detalierede redeaereise lyder således: "irak vurderes at have et aktivt program, der tillader landet at producere mindre mængder af visse

. Forsvarsministeriet Side 3 af 4 mikrooraanismer oa aiftstoffer (toksiner). bl.a. i sma, mobile anlæg. Felgende typer......... :Sporer anmrax (miltorand).'... r., ricin samt botullnum-og af bant&ien Bac il&~nthracis.'derfori~iager aflatoksin. Jdvinding af ricin fra kastoroenner... Ira6 har tidligere over for UNSCOM bekrasftet, at lander havde Drogrammer for sivel biologiske in~apacitanter som mikroorganismer, aer angr'ber afgrader eller hjsdyr. Der foreligger intet, der ind Kerer, at Irak har genoptaget disse pro grammer..igesom formodningen om, at.rak si<ulle være i besiddelse af koppevirus, ikke kan bekræftes." Afsnittet om kerneviben I den detalierede redeanrelse iyder siledes: "I ins~ektions~erioden fra 1991 til 1998. w navnlig efter, har Irak kunnet fortsætte arbejdet fra fer ~olfkr'~en med udvikling af kerneviben omrider. der er nemme at skjule eller slare... Siden inscektionernes ODh0r har Irak via dækfirmaer segt at keoe flere tusinde specielle aluminiumsrer, der er undergivet kontrol. fordi de er velegnede som mtorer i gascentriiuger til berigning af uran. Formodentlig til samme formii har Irak segt at opbygge en produktion af magneter og indkebe en maskine, der kan bniges til at afbalancere centrifugerne.samlet set gsr ovennævnte, at det m5 vurderes sandsynligt, at Irak stadig har et aktivt program for udvikling af kerneviben." Afsnittet om fremferinasmidler i den detalierede redeanrelse lyder siledes: "AL-HUSAYN - ~- oa muliovis oasi AL-SAMOUD kan fremfere BC-kamostoffer. Der er desuden indikationer pa.'át lrakhar fáciliteler til prod~ktion og test af missiler'med en rækkevidde pi over 1.000 km. Fremfenna af BGkamostoffer kan des~den ske med sive bemandeoe if.e6s. heliko~lere) som ubemandede fly(unmanned Aerial Vehicles, UAV'er). Begge typer indrettes mest effektivt'som' sor~itefiv. ~,~,. oisat særliae tanke forsvnet med dvser. Irak har... aennemfert vellvkkede tests med spreaning af... Til ~~V'erie horer flybygget pa aftræningsfliet L-29 med en rækkevidde pi 700 km, men ogsi mindre typer er unaer uov &ling. Den Iængsr udil0,ede distance for en ~reveflwning af et irak sk UAV er 500 km. Ud over missiler og LAV'er besidder Irak ogsa FROG 7 "ba~lefield roci<6tsn (rækkev dde ca. 65 km), 80 og 120 mm mortergranater. 122 mm arlilienrakelter, 130 oa 155 mm artilleriqranater samt 250 og 500 kg -. flybomber til fremforing - af BCkampstoffer. Oasi - speci&yrker vil kunne-udlægge B~-kam~Goffer. " Ogs8 omtalen af Iraks masseedelæggelsesviben i vores stemte og mest grundlæggende Droduktion. "Fákrorer af betydning for dansk s.kfirhedspolitik" - et oigert værkpi flerenundredé sider: oer udsendes en sang om iret i oktober-november, fra november 2002 fort.ener at blive nævnt her. Det fremgir heraf,jf. de offentliggjorte uddrag. bl.a.: "Irak vurderes fortsat at ~roducere og oolwge et bredt udvalg af kemiske kam~stoffer og tilherende ammunition. herunder sprænghovedér iil SCUD 61~1-dusayn-lrak benytteae i udstrakt kemis~e kam~sroffer i kriaen mod Iran i 1980-88 oa i dalabia i det nordliae IraK oasa mod landets eaen kurdiske befolk&ng. Irak har siden FN-in$ektion&ne opherte G998 genopfart visse af devanlæg, som fnr 1990 producerede kemiske kampstoffer". "Irak havde indtil Golfkrigen l 1991 et avanceret biologisk vibenprogram og oplagde bl.a. anthrax og botulinumtoksin som færdig ammunition. Desuden eksperimenterede Irak med ricin og et antal sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Under og eiter Golikrigen blev erkendte produktionsanlæg for samt beholdninger af biologiske viben tilintetgjort, men Irak vurderes at have skjult bade produktionsudstyr og færdige kampstoffer samt at have genoptaget sine aktiviteter pi omridet efler FN-insnektionernes o~h0r. Blandt andet har Irak en uforholdsmæssia " stor omduktion af kastorolie (amerikansk olie), de; som biprodukt giver ricin." Og endelig i den generelle vurdering: "Irak vurderes at have et antal kemiske viben. Det er sandsynligt, at disse viben kan fremferes med fly, artilleri, mortérer og missiler. Irak vurderes ogs8 at ride over biologiske vaben." Der er min opfattelse, at de offentliggjorte vurderinger dokumenterer, at det frem til Irak-krigen overordnet se1 hele Ilden var Forsvarets Efierretninastienestes v~roerino. at Irak sandsvnliovis r2dede over biologiske og kemiske viben. -. -. * - Som det fremgir, er der ikke tale om et gennemgiende ordret citat, men om en sammenfattende gengivelse af hovedbudskabet i vurderingeme. Det har siiedes ogsi været FE'S budskab, at Irak ikke samarbejdede fuldt ud med FN, men tværtimod fortsat enskede at ride over masseedelæggeisesv8ben og i den forbindelse ogsi havde et program for udvilding af kemevhben.

. Forsvarsministeriet Side 4 af 4 For god ordens skyld vil ;eg gerne tilfoje, at FE ikke sa nogen ojeblikkelig eller overhængende tr~ssel mod Danmark fra irakiske masseooe æggekesvåoen, eller for. ar Irak stillede sine masseodelæggelsesv.3ben til ridighed for terrorister. Enhver vurdering er forbundet med usikkerhed. Det gjaldt ogsi vurderingen af Iraks rådighed over masse@deiæggelsesviben. Selv om der ikke var sikre oplysninger om Iraks masseodel@gelsesviben, var der tilstrækkeligt grundlag for at lave en eflerretningsmæssig vurdering. Det er klart, at vi gerne ville have hait endnu bedre kilder. men at der var et grundiag for at foretage en vurdering, var vi ikke i tvivl om. Som det fremgar af de offentliggjorte vurderinger, skete der kun mindre justeringer af FE's vurdering i perioden frem til Irak krigen. Den præcise formulering i de enkelte vurderinger afhang dels af sammenhængen. dels af de informationer der var til ridighed p i det givne tidspunkt og den deraf faigende analyse og vurdering. Det offentliggjorte udvalg viser ogsi, at vi ikke skærpede vores vurdering frem til Irak-krigen. FE's vurdering baserede sig bade pa nationalt indhentede oplysninger, p i samarbejdspartneres vurderinger, NATO-vurderinger samt pi rapporterne fra FN's vibeninspektorer. Mere præeist: e en lille del var nationalt indhentet, e hovedparten bestod af materialer og vurderinger fra samarbejdspartnere, e en del var oplysninger og vurderinger fra NATO, og s en stor del stammede fra FN's vibeninspekterers rapporterfra perioden 1991-2003. Alt materialet har naturligvis været genstand for en selvstændig bearbejdning og analyse i FE. Derfor er der ogsi informat oner, som FE har haft til ritigned, som enten ikke er blevet anvendt eller kun er anvendt med stor forsiqögned, idet de af forskellige irsager blev vurderet som mindre bnværdige. ~f fortroiighedshe%yn kan jeg ikke komme med konkrete eksempler. Det er vores opgave at sikre, at regeringen har et nationalt eflerretningsgrundlag. Vi indsamler, bearbejder og formid er information om forhold. udlandet af betydning for Danmarks sikkertieo. Det har vi oasi oiort i relation til s~orasmilet om.raks ridiqhed over Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at hverken jeg - eller min forgænger - p i noget tidspunkt er blevet bekendt med. at medarbejdere skulle have været uenige i de vurderinger, som tjenesten har udsendt. Endelig vil jeg gerne nævne, at den tidligere chef - som jeg har droftet det med -deler de synspunkter og holdninger, jeg her har fremsat.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESE Kastellet 30-2100 &benham 0 Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 E-mail fe @ fe-mail.dk Data 4. mark 2002 (ed -ved ko~ido~id11~ % m Den sikkerhedspolitiske situation - en risikovurdering til brug for Forsvarets konceptarbej de

Golfiegionen 57. Hvis sadctioneme ophæves, kan Irak W mulighed for at genopbygge sit militære apparat, herunder masseerdelæggelsesvaben og ballistiske missiler. Regionens strategiske vigtighed og den vestlige militære tilstedeværelse medfmer, at nye konflikter med Irak vil W en international karakter.

EFTERRETNINGSTJENESTE Kastellet 30-2100 Wnhavn 0 Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 1320 E-mail fe @ fe-mail.dk m: 8 j I95 Sideantal 44 l Dato 31. juli 2002 (Bedes anim ved honvendsi~ie)

l i;n *,f. Kernevåben hos enkelt-.. de indkb af udstyr, som kan anvendes sivel lande og grupperinger ved kernevibenfremstilling som ved legitim forskning eller udvikling (såkaldt dual-use-udstyr), tyder dog på, at styret stadig har til hensigt at udvikle kernevhben, om lejlighed gives.......... Libyen Irak fw1 Irak kan udvinde uran som biprodukt fra fosfatminedriil. Irak har ingen kemekraftværker, og to af de tre forskningsreaktorer blev lukket i forbindelse med Golfkigen. Den tredje og stsrste adelagde Israel i 1981, kort tid f01 den skulle være startet. I dag har Irak derfor ingen anlæg, der kunne begrunde eventuelle berigningsfaciliteter, oparbejdningsanlzg eller lignende. Ifalge Det Internationale Atornenergiagentur (IAEA) tyder intet på, at Irak stadig har fissilt materiale i tilstmkkelig mængde eller kvalitet til at videief~re kernev&benprogrammet, og alle kendte anlæg under kemev&enprogrammet blev deiagt efier Golfhigen. Derimod vurderes det, at den viden Irak havde om kerneviben far Golfkrigen, er bevaret, dels i form af uddannet personel, dels i form af data, som det er lykke- des at holde skjult for FN's inspekkarer. Irak har ikke for tiden noget civilt nukleart program. Landets militære program er hæmmet..... FE 0.640.0 JUL 2002

Biologiske våben hos enkeltlande og grupperinger FE 0.640.0 JUL 2002 21 HE$$ELIGT...,....,..,..... ~&~.bd., /?,4+-&f%06~ :l:

Irak #EM) Irak ratificerede BTWC i 1991. Fm Golfkrigen i 1991 havde Irak et avanceret biologisk vibenprogram. Landet udviklede, producerede og oplagde flere kampstoffer som færdig ammunition - blandt andre miltbrand og botulinum. Desuden eksperimenterede Irak med ricin og et antal sygdomme. Efter Golfkigen blev Irak af FN pilagt at tilintetgore sine beholdninger af biologiske viben, hvilket landet ogsi har gjort i et vist omfang. Roduktionsanlægget for biologiske v&- ben i Al-Hakam blev i 1996 tilintetgjort ved FN's foranstaltning (UNSCOM), men det menes, at Irak har beholdt produktionsudstyr og færdige biologiske kampstoffer, og at landet efter ophitret af FN-inspektionerne har genoptaget sine aktiviteter pi området. Irak har en pafaldende stor produktion af ka- : storolie (,,amerikansk olie"), der som biprodukt i giver ncin. Produktionen af kastorolie begrundes officielt med, at olien bmges som baseolie, i,,g10me" motorolier, men henset til landets store mineralolieproduktion og den generelt j set beskedne interesse for milj0beskyttelse i re-, gionen forekommer forklaringen s5gt. Et produktionsanlæg blev mlelagt ved allierede bombardementer i 1998, men et nyt blev taget i brug i 2000. 22 FE 0.640.0 JUL 2002 HEM~ELIGT

~...... Kemiske våben hos en-........ keltlande og grupperinger.. ~.... ',.... -!O02 FE 0.640.0 JUL 2002 27 HE~ELIGT............'.....

granater samt muligvis sprænghoveder til Scud BiAl-Husayn. Syrien...... ~.. : ;.,.:;:..,...... :,........... Irak fwctf Irak har ikke underskrevet CWC men........ er ved FN's Sikkerhedsfis resolution nr. 687.~~...... :........ blevet pålagt at tilintetgme aue sine massende-,... Ireggelsesvåben. Kontrollen udwes af United Nations Special Commission (LTNSCOM).. ~. -CTTSf- Irak har fremstillet og oplagt store mængder blistergasser, blodgifie og nerveg&te... (HEM) Irak rader over kemisk ammunition i...... form af Bybomber, artilleriraketter og artilleri- 28 FE 0.640.0 JUL 2002 HEW~~GT

Missilprogrammer hoc enkeltlande og grupperinger 34 FE 0.640.0 JUL 2002 n 1. I J. 17, -/' n -./A

nes at stræbe efter et ballistisk missil med en rækkevidde p& 1.000 km, som vil vzre i stand til fra stillinger i det indre Irak at ramme mal i Israel og Iran. Missilet al-husayn er en videreudvikling af Scud B. Der blev under FN-inspektioneme ibke gjort rede for alle disse missiler, og Irak menes.. at besidde et lille antal i hel eller adskilt stand, som forholdsvis hurtigt vil kunne klargmes. Irak udfmer tester med missiler med en p&-.... staet rekkevidde p& under l50 km, idet sådanne ikke er omfattet afmtcr. I virkeligheden kan Irak sagtens tænkes at arbejde med Iængererækkende missiler, hvor missilet programmeres til kun at flyve 150 km. Irak vil dog under de nu- Irak vzrende FN-sanktioner næppe kunne producere f#ehiz) Der hersker næppe tvivl om, at Irak ef- ballistiske missiler med stme rækkevidde end ter opbret af FN-inspektionerne for tre år siden 150 km fm tidligst i 2004. har genoptaget sine missilprogrammer Irak me- FE 0.640.0 JUL 2002 35

Figur 3 Omrdder, der kan mkkes ha Irak med forskeiiige ballistiske missiler. Et missil med flyden.de brændstof, Al-Samoud, med en rækkevidde p% 150 km har vsret testet flere gange og er muligvis snart modent til serieproduktion. Et andet missil med fast brændstof, Ababil- 100, med en opgivet rækkevidde pi 100-150 km befinder sig p% et tidligt udviklingsstade. Et tredje missil, Badr-2000, med en m&evidde p& 700-1.000 km er endnu på tegnebordet. Der vil formentlig gi 5-7 åx efter FN-sanktionernes ophævelse, fm Irak kan producere et sådant missil med flydende brændstof og endnu længere for et missil med fast brændstof Irak arbejder også p% at udvikle et UAV h et tjekkisk L-29-træningsfly. Et sådant UAV vil kunne fremfare kemiske og biologiske kampstoffer under omgåelse af MTCR-grænsen p% 150 km. 36 FE 0.640.0 JUL 2002 HEM~~LIGT 4 / J 0- ',4. - ".D/ d, 17 A".-/J 9,?,j$

& KUN FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE Kastellet 30.2100 Ksbenhavn 0 Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 E-mail fe@fe-rnall.dk L..' i Xnr.: Antal sider: Nr.: (oato: 27 AUG 2002 I (Bedes anferi ved henvendelse) e Til : Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Savæmets Operative Kommando Xnr.: 1112-211 2-311 2-4112 Efterretning : Forsvarsministeriet Forsvarets Sundhedstjeneste Emne : TRUSSELSVURDERING VEDRDRENDE ET MULIGT DANSK STYRKEBIDRAG TIL EVENTUEL INDSÆTTELSE I OPERATIO- NER I NÆRHEDEN AF DEN PERSISKE GOLF. Reference : Bilag FKO fax u. nr dateret 23 AUG 02, (HEM). 1. Operationer i Den Persiske Golf - Irak, (HEM, KUN TIL NATIO- NALT BRUG). 2. Definitioner, (TTJ). 3. Kortmateriale, (HEM, KUN TIL NATIONALT BRUG), l. Jf. ref. fremsendes hermed en trusselsvurdering samt en vurdering af operationsmiljeiet ved et muligt dansk styrkebidrag til eventuel indsættelse i operationer i nærheden af Den Persiske Golf rettet mod Irak. 2. Nærværende vurdering vil skulle opdaters i takt med udviklingen og herunder eventuei konkretisering af opgaven.

j i j i i i i Bilag 1 til FE skr. -,~ / k~,ye/$~;.,;;@/,d,% ii,,'z,?d 2.66 : af 27 AUG 2002, (HEM). Xnr.: 11 2 Antal sider: 12 OPERATIONER 1 DEN PERSISKE GOLF IRAK > i i i l j j z. r)

KUN TIL /i.! '. P:,>$,+></ /^/.'--c2 ; h &flj2p/$f jt / ; j! 4 i <.,.',, R P',.,,.,&*&li 9:.i J.. Iraks masseradelæauelsesvåben 47. Der foreligger ingen konkrete oplysninger om operative masse~delæggelsecvåben - ej heller om en mulig lokalisering af disse, idet det er lykkedes for Irak at op-

retholde en h ~ grad j af hemmeligholdelse omkring sit WMD-program. Dog er Irak sandsynligvis i besiddelse af biologiske og kemiske våben. 48. Kemiske våben. Irak vurderes fortsat at producere og oplægge et bredt udvalg af kemiske kampstoffer og tilharende ammunition, herunder sprænghoveder til SCUD BJAL-HUSAYN. Irak benyttede i udstrakt grad kemiske karnpstoffer i krigen mod Iran 1980-88 og i Halabja i det nordlige Irak også mod landets egen kurdiske befolkning. Irak har, siden FN-inspektioneme ophorte i 1998, genopfart visse af de anlæg, som far 1990 producerede kemiske kampstoffer, herunder sandsynligvis sennepsgas og visse nervegifte. 49. Bioloaiske våben. Irak havde indtil Golfkrigen i 1992 et avanceret biologisk våbenprogram og oplagde bl.a. anthrax og botulinumtoksin som færdig ammunition. Desuden ekswerimenterede Irak med ricin oa et antal svadomsfremkaldende mikroorganismer. under og efter Golfkrigen blev &kendte pr&iktionsanlag for samt beholdninger af biologiske våben tilintetgjort, men Irak vurderes at have skiult både produkt~onsudstyr og færdige kampstoffer samt at have genoptaget singaktiviteter på omradet efter FN-inspektionernec ophor. Bl.a. har Irak en uforholdsm~ssig stor produktion af kastorolie (amerikansk olie). der som biprodukt giver ricin. To fabrikker i Habbaniva / Falluiah-komwlekserne ca. 65 km VNV for Baadad er siden FNinspektionerne opharte i 1998 muligvis omstillet til ricin-produktion. 50. Nukleare våben. Iraks kernevåbenprogram er hæmmet af de internationale sanktioner. Enkelte afslarede indkab af dual use-udstyr tyder dog på, at styret har til hensigt at udvikle kernevåben, om lejlighed gives. Det menes, at Irak mangler fissilt materiale (uran eller plutonium) i tilstrækkelig god kvalitet til våben. 51. Irak råder over og afpraver ballistiske missiler med en rækkevidde på 100-150 km. Irak besidder sandsynligvis et lille antal AL-HUSAYN ballistiske missiler med en rækkevidde på 600 km, som hurtigt vil kunne gares operative og i givet fald vil kunne nå mål i hele Israel, Tyrkiet og Kuwait. det vurderes som sandsynligt at regimet - som svar på et angreb - vil stige at anvende masseadelæggelsesvåben mod de amerikanske styrker, deres allierede og mål i Israel. Angreb med masse0delæggelsesvåben på mål i Tyrkiet og Kuwait er også en mulighed. 52. Sundhedsforhold

BRUG.. T. / c, /LAV ;, 2.! KUN TIL ~(ONAL p&!~;>&&ec,,i ' r p?,?;++?,? SAMMENFATNING 58. Operationsmilim. Irak vil kunne gennemfmre konventionelle mekaniserede operationer med op til to korps bestående af fire pansrede divisioner, idet den konventionetle krigsfarelse vil kunne kombineres med ukonventionelle og asymmetnske midler. De landmilitære operationer vil endvidere kunne finde sted centreret omkring stmrre byområder. Desuden vil der kunne blive anvendt specialstyrker og langtrækkende missiler.

C..i KUN TIL 59. Trusselsniveauet for danske L Truslen fra irakisk anvendelse af biologiske og kemiske vhben vurderes at være H0J. (I,

KUN TIL~~~$ONALT., BRUG,,. f..;,p/:,*,;,w.j;! /,~ ++',,. /:;>Y,: L 4.,~,e-; r.~,'.' FORSVARETS v EFTERRETNINGSTJENESTE - Kastellet 30,2100 Kebenhavn 0 Telefon 33 32 55 66 Xnr.: 117 Teleiax 33 93 13 20 E-mail fe@fe-mail.dk Antal sider: l Nr.: / ~ato: 03 OKT 2002 (Bedes anfert ved henvendelse) 1) Til : Forsvarskommandoen Hærens Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Soværnets Operative Kommando Xnr.: 1112-211 2-3112 - 411 2 Efterretning : Forsvarsministeriet Forsvarets Sundhedstjeneste Emne : OPDATERET TRUSSELSVURDERING VEDRDRENDE ET MULIGT DANSK STYRKEBIDRAG TIL EVENTUEL INDSÆTTELSE i OPE- RATIONER I NÆRHEDEN AF DEN PERSISKE GOLF. Referencer : a. FKO fax u. nr. dateret 23 AUG 2002, (HEM). b. FE skr. af 27 AUG 2002, (HEM). i) Bilag : 1. Operationer i Den Persiske Golf - Irak, (HEM, KUN TIL NATIO- NALT BRUG). 2. Definitioner, (TTJ). 3. Kort, (HEM). l. Hermed fremsendes en opdatering af trusselsvurdering samt en vurdering af operationsmilj~et ved et muligt dansk styrkebidrag til eventuel indsættelse i operationer i nærheden af Den Persiske Golf rettet mod Irak. Ændringer i forhold til ref. b. er markeret med fed. 2. Nærværende vurdering vil fortsat skulle opdaters i takt med udviklingen og herunder eventuel konkretisering af opgaven.

,: :..,+ [,<<,.:z,',.. <.t,: '.., /.,.,.- -: <Y. ;';,U<...,C/':.+ <,.4 Bilag Z til FE skr. af 03 OKT 2002, (HEM). Xnr.: 11 2 Antal sider: 14 DEN POLITISKE SITUATION OPERATIONER I DEN PERSISKE GOLF - I RAK

KUN TIL N ~ ~ ~ N BRUG A L T @ Han kan acceptere ultimatumet, deklarere sine masseradelæggelsesvåben og indledningsvisi samarbejde med et nyt våbeninspektrarregime i håbet om, at han kan ride stormen af og - genetablere sit rnas~e~delæggelsesvåben~ro~ram på et mere opportunt tidspunkt. DEN MILITÆRE SITUATION. HERUNDER TRUSSELSVURDERING

da' HEM E, IGT Iraks masse~delæaaelsesvåben 44. Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masse~delæggelsesvaben, idet det i h ~ grad j er lykkedes Irak at hemmeligholde et eventuelt aktivt program. Det vurderes dog, at Irak er i besiddelse af biologiske og kemiske kampstoffer (BCkampstoffer) samt evnen til at fremfgre disse. 45. Kemiske våben. Der vides meget lidt om den nuværende status på Iraks kemiske våbenprogram, men programmet vurderes aktivt, og Irak vurderes at råde over såvel færdige kampstoffer som grundstoffer og produktionskapacitet for fremstilling af mindre mængder af yderligere kampstoffer. Udvalget af kampstoffer,, vurderes begrænset til (svovl-)sennepsgas samt nervegiftene VX og sarin (GB). Hertil kommer muligvis cyclosarin (GF) og *. Fyldning af visse typer ammunition kan sandsynligvis ske de- centralt i mindre, mobile anlæg. 46. Bioloqiske våben. Irak vurderes at have et aktivt program, der tillader landet at producere mindre mængder af visse mikroorganismer og giftstoffer (toksiner), bl.a. i små, mobile anlæg. Fslgende typer : Sporer af bakterien Bacillus anthracis, der forårsager anthrax (miltbrand), samt botulinum- og aflatoksin. Irak har desuden for nylig omstillet en anilin-fabrik i Habbaniya- l Fallujah-komplekserne, således at den i stedet kan udvinde giftstoffet ricin fra kastorbanner. Intet tyder dog på, at det faktisk sker. Irak har tidligere over for UNSCOM bekræftet, at landet havde programmer for såvel biologiske inkapacitanter som mikroorganismer, der angriber afgreder eller husdyr. Der foreligger intet, der indikerer, at Irak har genoptaget disse programmer, ligesom formodningen om, at Irak skulle være i besiddelse af koppevirus, ikke kan bekræftes.

HE&IGT Y KUN TIL N. ONALT BRUG 47. Kernevåben. I inspektionsperiodén fra 1991 til 98, og navnlig efter, har Irak dog kunnet fortsætte udviklingsarbejdet på områder, der er nemme at skjule eller slere. Siden inspektionernes oph~r har Irak via dækfirmaer sagt at kebe flere tusinde specielle kontrolbelagte aluminiumsrar, der er velegnede som rotorer i gascentrifuger til berigelse af uran. Formodentlig til samme formål har Irak sagt at opbygge en produktion af magneter og indkobe en maskine, der kan bruges til at afbalancere centrifugerne. Samlet set g0r ovennævnte, at det må vurderes sandsynligt, at Irak stadig har et aktivt program for udvikling af kernevåben. Brydes eller hæves de internationale sanktioner, vil det tage Irak mindst fem år selv at producere tilstrækkeligt med fissilt materiale i våbenkvalitet til at bvaae et kernevåben. Lykkes det derimod for landet at få fissilt materiale i våbénivalitet udefra, kan det have kernevåben et til to år efter. Der er dog ingen indikationer på, at dette allerede er sket. 1) 48. Fremferinasmidler. Iraks ballistiske missilprogram omfatter farst og fremmest AL-SAMOUD, med flydende brændstof, som har været afpravet flere gange, og ABABfL-100 med fast brændstof. Begge disse missiler vurderes at kunne flyve længere end de af FN tilladte 150 km, AL-SAMOUD således mindst 200 km. Hvis ABABIL-100 indsættes, vil det sandsynligvis være som battlefield rocket uden styring og med et konventionelt sprænghoved. Irak besidder desuden sandsynligvis op til 20 AL-HUSAYN SRBM med en rækkevidde p6 600-650 km, som hurtigt vil kunne geres operative. Disse missiler vil bl.a. kunne nå mål i hele Israel. AL-HUSAYN og muligvis også AL-SAMOUD kan fremfere BCkampstoffer. Fremfaring af BC-kampstoffer kan desuden ske med sivel bemandede (f.eks. helikoptere) som ubemandede flv [såkaldte Unmanned Aerial Vehicles. UAV'~~). ~ e g typer ~ e indrettes mest efféktivt som sprejtefly påsat særlige tak ke forsynet med dyser. Til UAV'erne h~rer træningsflyet L-29. Den længst udflajede distance for en praveflyvning af et irakisk UAV er 500 km. Ud over missiler og UAV'er besidder Irak også 80 og 120 mm mortergranater, 122 mm artilleriraketter, 130 og 155 mm artillerigranater samt 250 og 500 kg flybomber til fremfaring af BG-kampstoffer. Også specialstyrker vil kunne udlægge BC-kampstoffer. - - På grund af sterrelsen af et eventuelt irakisk kernevåben, vll kun enkelte irakiske fly kunne fremfare det. Alternativer kan være utraditionelle fremferingsmidler sasom lastbiler og skibe. 49. Sundhedsforhold