Referat af offentligt møde om forslag til Råstofplan 2012-2023

Referat af offentligt møde om forslag til Råstofplan 2012-2023 Onsdag den 29. februar, kl. 18-20.30, i festsalen på Psykiatrien i Vordingborg, Færgegårdsvej 15, Vordingborg Mødet omhandler overvejende den sydlige del af Region Sjælland (RS), og der er ca. 70-80 deltagere. TV2 Øst laver direkte indslag under mødet. Mødets forløb: Kl. 18 Kl. 18.10 Kl. 18.20 Kl. 18.25 Kl. 19.05 Ankomst og let forplejning Velkomst og indledning v. formand for Miljø- energi og udviklingsudvalget, Peter Jacobsen Udviklingschef Jan Huus Vestergaard (JHV) bød som ordstyrer ligeledes velkommen, og præsenterede de øvrige deltage fra Region Sjælland: Konsulent og geolog Anette Petersen (AP), geolog Mikkel Østergaard og geolog Annelise Hansen. Oplæg om forslag til råstofplan, proces mv. v. Anette Petersen (AP). Se evt. oplægget som pdf-fil på Region Sjællands hjemmeside. Debat. Debat: JHV indleder debatten med at oplyse, så frem man ønsker at de bemærkninger der fremkommer på mødet bliver inddraget fyldestgørende i det videre arbejde så skal man indsende sine bemærkninger/forslag skriftligt til RS. Ole Marqweis: Det er jo regionens opgave at udlægge graveområder, altså planlægge. Ved Birket på Lolland ligger der en kirke tæt på et nyt graveområde, og det er et spørgsmål, hvor langt graver man i forhold til grænserne af graveområderne. AP: Ja. Regionen kortlægger efter hvor der er mulige resurser. Regionen har ved udlægget af især graveområder fortaget en overordnet afvejning ud fra råstofforekomstens mængde og kvalitet, områdets beliggenhed i forhold til den lokale og regionale forsyningssituation og de planlægnings- og miljømæssige interesser, der i øvrigt er i området. Før der graves skal kommunen samtidig meddele en såkaldt gravetilladelse. Også andre kommunale tilladelser og godkendelser kan sommetider være nødvendige. Kommunen skal med udgangspunkt i råstofplanen opstille vilkår for indvindingen, også i forhold til de miljømæssige forhold. Det er derfor ikke altid at der kan graves helt ud til kanten af graveområdet. Kommunen skal også vurdere evt, hensyn til f.eks kirker ved udarbejdelsen af en gravetilladelse. Anne-Marie Sørensen, Vordingborg: Stuby Næs er udvidet og ikke udtaget af råstofplanen selvom kommunen ikke ønsker at give gravetilladelse og Natur- og Miljøklagenævnet har tilsluttes sig, at der ikke 1

skal graves. Erik Sørensen, Vordingborg: Kommunen har to gange sagt nej, hvorfor tager man ikke området ved Stuby ud? AP: Graveområdet har samme udbredelse som tidligere. Derudover er der forslået udlagt nyt interesseområde nær det udlagte graveområde. Vordingborg Kommune ønsker ikke at give gravetilladelse. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele afslag på gravetilladelse, hvis der er væsentlige grunde til det. Naturklagenævnets afgørelse går på at klageren ikke var klageberettiget ikke på om naturklagenævnet var enig i kommunens afgørelse (der var ikke tale om et retsligt spørgsmål, og NMKN realitetsbehandlede derfor ikke sagen). Regionen mener at fortsat, at der er en god resurse i området og regionens miljøvurdering viser at råstofgravning godt kan forenes med de interesser der er i området. Opfordrer til at indsende bemærkninger omkring det så det kan komme med i hvidbogen og blive behandlet af Regionsrådet. Niels Hermansen, Bjerrede: Vigtigheden af bæredygtighed, genbrug af nedrivningsmateriale, hvordan indgår det i arbejdet? Kan der sættes rammer for genanvendelse? AP: Vi genanvender omkring 90 %. Regionen kan kun stille krav i egne projekter. Råstofplanen har ikke mulighed for at sætte rammer for genanvendelse af materiale. Lone Plovstrup, Roskilde Kommune: Undrer sig over hvorfor regionen har brugt 2006-7 som beregnings grundlag for at fremskrive behovet i Roskilde Kommune, hvorfor kan man ikke tage de sidste 15 år. AP: Man kunne godt have brugt de sidste 15 år, men regionen har brugt gennemsnittet for de sidste 4 års forbrug. Alligevel kom vi ikke op på 24 års forsyning i Roskilde, og vi mener ikke at det ville have gjort den store forskel for beregningen om vi havde gået længere bagud. I Roskilde indvindes mere end 50 % af regionens samlede råstofindvinding. Vi har i denne plan lagt mere ud i Kalundborg-området end i Roskildeområdet, men vi kan kun skabe plangrundlaget, ikke styre hvorfra råstof hentes og hvor lang de kører med det. Finn Hansen, Bjerrede. Hvem har lavet miljøvurderinger? AP: Regionen har lavet indledende vurderinger vurderinger på over 70 forslag, hvoraf nogle blev udvalgt til en egentlig SMV-vurdering. Det var konsulentfirmaet Biomedia, som udarbejdede miljøvurderingerne. Omkring 40 gis-lag (informationer på kort) er hentet ind fra diverse myndigheder. Finn Hansen, Bjerrede: Hvordan kan en vurdering vise hvordan i hvilken stand et område vil blive efterladt efter endt gravning. AP: Anvendelsen af et færdiggravet område planlægges af kommunen. Derfor er det også kommunerne, der fastlægger efterbehandlingen af et færdiggravet område, f.eks. til rekreativt bynært område. Efterbehandlingsplanen er en del af gravetilladelsen. Den efterfølgende arealanvendelse er samtidig afhængig af den enkelte lodsejers ønsker. Der skal stilles sikkerhed for, at en evt. konkurs ikke resulterer i at efterbehandlingen ikke bliver gjort færdig. Lone Plovstrup, Roskilde Kommune: Anmoder regionen om at lade være med at lægge interesseområde ud, men hellere vente til eksisterende graveområder er ved at være gravet færdigt. Udlæg af interesseområder kan give visse indvindere en forventning om at de senere kan komme til at grave. Mener Glim godt kunne 2

vente. Roskilde Kommune har tidligere henvendt sig til Miljøministeren angående lovændringer omkring at kommune i højere grad bør kunne styre områderne i forhold til hvornår der må graves og hvornår gravningen skal være afsluttet. Roskilde Kommune har tidligere appelleret til regionen om at ville gå ind i dette. AP: Vi har baseret vores behov på forbruget for de seneste 4 år, og vi skal have lagt graveområder ud til 24 år. Vi kunne have bredt det mere ud f.eks. til Kalundborg. Det kan principielt være et problem at man reelt kan åbne alle grave på samme tid, men det kan vi ikke styre. Glim er bl.a. udlagt på grund af sin hovedstadsnære beliggenhed, og fordi der mangler råstoffer i Roskilde regionale graveområde for at leve op til at kunne forsyne til de regionale projekter og Region Hovedstaden de næste to planperioder. JHV: Der skal lovændringer til for at man kan regulere områderne i forholdet til tidsstyring og det kan blive meget svært at få igennem. Det er markedskræfterne, der styrer indvindingen. Kaj Kristensen, Friluftsrådet: Kan man erstatte råstoffer med råstoffer indvundet på havet. Bør planen ikke indeholde alternative forsyninger, hvilket også blev påpeget ved tidligere plan. AP: Ja der er muligheder på havet, men vi kender ikke nok til området. JHV: Regionerne er sammen ved at lave en redegørelse (grønbog) om indvinding fra havet. Det er staten som skal give tilladelse til indvinding fra havet. Kaj Kristensen, Friluftsrådet: Der skal indarbejdes mere om efterbehandlingsmuligheder i planen. JHV: Dette er taget til efterretning og opfordrer til at sende forslag ind og vi vil kikke på om det er muligt at indarbejde i planen. Naturklagenævnet har dog i forbindelse med en klagesag omkring den nuværende råstofplan afgjort, at efterbehandlingen er et spørgsmål for kommunerne, og regionen er derfor tilbageholdende i forhold til kravene til efterbehandling. Per Saskjær, Vordingborg: Graveområder og interesseområder. Kan man f.eks. grave hele Stevns Klint væk. Strandbeskyttelseslinje, hvorfor kan man udlægge interesseområder her. AP: Interesseområderne på Stevns er baseret på anmeldt ret, det er ikke regionens interesse, men ejeren af den anmeldte ret kan (eventuelt) kræve erstatning, hvis man fjerner det som interesseområde. Derfor viser vi de anmeldte rettigheder som interesseområder. Anmeldte rettigheder skulle bortfalde i ca. 2028. Niels Hermansen, Bjerrede: Er der i analysen bag udpegningerne også taget hensyn til kommende bebyggelse og lokalplaner, f.eks. ved Bjerrede. AP: Hvor der er planlagt lokalplaner og disse fremgår af den gældende kommuneplan er det koordineret med udlægget af graveområder. Jacob fra Bårse: Graveområdet ejes af samme mand. Indvinderen har bolden. Er råstofplanen ikke overhalet af vandplanerne. AP: Vi må rette ind hvis der er noget i vandplanerne der gør, at nogle områder vil blive berørt, men vi har ventet længe på vandplaner og forslaget var udarbejdet inden vandplanerne blev sendt ud. Kommunen skal ved gravetilladelsen tage vare på at vandplanerne og Natura 2000-områder ikke skades. 3

Michael Hansen Bjerrede: Undersøger man om der er forurening, AP: Nej vi laver ikke undersøgelser for jordforurening. Men RS ligger (som jordforureningsmyndighed) inde med oplysninger om forurenede områder, så det koordineres der i forholdet til. Majbrit Jensen, Bjerrede: Er der regler for hvor længe man må være om at tømme et graveområde. AP: Nej det kan vi ikke bestemme. Vi har heller ikke mulighed for at styre hvornår indvinder øger eller mindsker deres produktion. Men en gravetilladelse gives normalt for 10 år. Majbrit Jensen, Bjerrede: Ønsker at man ikke havde for mange graveområder åbnet. AP: Principielt er regionen enig, men mængden af udlagte graveområder er også udtryk for at vi skal servicere staten, særligt Vejdirektoratet, der har behov for råstoffer til deres vejprojekter. Niels Hermansen, Bjerrede: Iplanen skriver i for hvert graveområde, hvor mange år der er råstoffer til. Hvad betyder det? AP: Det er for hele Faxe Kommune, at vi har beregnet til, at der er råstoffer til 11 år. Volumenberegning sker for hele kommunen og en restlevetid beregnes. Efter Pausen Niels Skov Larsen, Birket: Hver borger bruger 6 m 3 pr. år. På Lolland bruger vi langt under 1 m 3. Er ikke enig i beregningen på 5 år for Lolland. Der er til mere end 5 år. AP: Det er et svært område, for vi ved ikke hvor råstofferne bevæger sig hen. Vi ved ikke hvor meget der bruges på Lolland pr. indbygger. Vi har taget et gennemsnit. Desuden er det nok nærmere udtryk for at Lolland henter deres råstoffer i nabokommunerne Guldborgsund eller måske Vordingborg Kommune Lone Plovstrup, Roskilde Kommune. De primære ressourcer ligger under grundvandsspejl, men ifølge staten må kommunen ikke give tilladelse til at grave under grundvandsspejl i transportkorridorer. AP: Man kan godt indvinde i transportkorridorer blot må man ikke grave længere ned end 1 meter over grundvandspejlet. Udenfor kan transportkorridoren ressourcen derimod udnyttes til stor dybde. Niels Hermansen, Bjerrede. Skal opgørelsen af forbruget foretages på en bestemt måde. Spørger igen til hvorfor man ikke genbruger i f.eks. vejanlæg, nyere teknologi taget i betragtning. AP: Det er regionen der vurderer hvordan behovet opgøres. Vi i redegørelsen beskrevet behovet og der var mulighed for at komme med bemærkninger hertil. Det er bygherren der stiller krav til brug af materialer. Hans Christian Jensen: Ser man på kvaliteten på råstoffer. AP: Ja, der skal som minimum være en sigteanalyse ved forslag om graveområder. Vi ville gerne selv kortlægge mere, men tager også en del af de forslag med fra lodsejere, der selv har lavet undersøgelser. Flere får dog ikke deres forslag med selvom der er lavet undersøgelser. 4

Lone Plovstrup, Roskilde Kommune: Kommunen er interesseret i at gå til ministeren med ønske om styringsværktøjer, gerne i samarbejde med Region Sjælland. Vi appellerer til samarbejde om at få flere styringsredskaber, især i de regionale graveområder, og vi ønsker dialog med ministeren sammen med regionen. Mødet sluttede kl. 20.10. 5