Bebegård Torben Bebe

Bebegård Torben Bebe Status og plan 2012 Skovdyrkerforeningen Fyn 0

Bebegård v/torben Bebe Grøftebjergvej 7 5750 Ringe Ejendomsnummer 4300013618, 4300025587, 4300025602, 4300017446 og 4300014265 Matrikelareal 104,1 hektar Natur- og miljøplan skal sikre at både ejer og rådgiver bliver opmærksom på gældende lovgivning, når nye tiltag på ejendommen iværksættes. Dette er relevant ved f.eks. skovrejsning eller gravning af sø. Rapportens indhold opfylder desuden de krav der stilles til dokumentation i forbindelse med naturplaner, biotopplaner og skov certificering. Derudover er natur- og miljøplan et arbejdsredskab for jordejere, som ønsker kendskab til alle ejendommens offentlige udpegninger og fredninger, mv. En lang række love regulerer brugen og anvendelsen af arealerne. Et grundlæggende kendskab til disse love samt viden om udpegningerne på de konkrete arealer er vigtige, når der træffes beslutninger om tiltag og pleje på din ejendom. Denne natur- og miljøplan er til dels blevet til på kontoret hvor den er udarbejdet ved brug af de offentlige tilgængelige databaser og de nyeste ortofoto. Derudover er indholdet udvidet efter besøg på ejendommen, med konkrete forslag til nye natur- og miljøtiltag. Ejendomsskitsen er udarbejdet i det professionelle korttegneprogram PC kort, hvor ejendommens afgrænsning samt arealmålte delområder fremgår. Natur- og miljøplanen er en del af en samlet natur- og miljøplan for Krarup Sogn. Denne planen indeholder udover status-, oversigtskort og nogle lister om ejendommen, en række tiltag til forbedring af natur- og miljøindholdet på ejendommen. Disse tiltag vil indgå i den samlede natur- og miljøplan 2012 for Krarup Sogn. Planen er udarbejdet af Skovdyrkerforeningen Fyn ved forstfuldmægtig Ulrik Nielsen, skovfoged Stefan Petersen og skovfogedassistent Tobias Skjoldager i tidsrummet juni til september 2012. Placering og udstrækning af screenede udpegninger samt skelmarkeringer og arealangivelser er vejledende og der kan forekomme variationer mellem kortlægning og virkelighed. Der tages forbehold for at der i sjældne tilfælde kan forekomme andre restriktioner på ejendommen, end hvad der er kortlagt ved denne screening. Screeningen er ikke anvendelig, som dokumentation i en juridisk sammenhæng. I tilfælde hvor denne vejledende screening ikke er et fyldestgørende beslutningsgrundlag i den givne sammenhæng, kan der rettes henvendelse til pågældende myndighed for fastlæggelse af udstrækning og placering af udpegningen. I enkelte tilfælde vil en sådan fastlæggelse være pålagt gebyr og/eller timebaseret honorar. Skovdyrkerne kan i alle tilfælde være behjælpelige med varetagelse af lodsejers interesser i forbindelse med sagsbehandlingen. Screeningen må betragtes som et øjebliksbillede af situationen på ejendommen. Kort og opmålinger baseres på oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kortene i materialet er ikke målfaste. 1

NATUR- OG MILJØPLAN 2012 Natur- og miljøplan 2012 for Krarup Sogn Bebegård Natur- og miljøplan... 3 Oversigtskort... 3 Ejendomsskitse... 4 Driftsoversigt... 6 Plankort... 7 Tiltag 1: Fornyelse af bevoksningen i Hønsegården... 8 Tiltag 2: Buske ved lagunen... 9 Tiltag 3: Hegning og afgræsning af våd eng Arealet udlægges til kogræsningslauget 10 Tiltag 4: Gentilplantning... 11 Tiltag 5: Ny remisse... 12 Tiltag 6: Udvidelse af eksisterende læhegn... 13 Tiltag 7: Ny sø... 14 Tiltag 8: Ny remisse... 15 Tiltag 9: Ny remisse... 16 Tiltag 10: Hegning og led - Areal udlægges til kogræsningslauget.... 17 Tiltag 11: Tynding af skoven, rydning for gravhøj og plantning af heister... 18 Tiltag 12: Vildtstribe med tilhørende barjordsstribe... 19 Baggrundsmateriale... 20 Matrikelkort... 20 Markblokkort... 22 Beskyttelseslinjer... 26 Naturbeskyttelse... 27 Natura-2000... 29 Skovrejsning o.a.... 32 Historiske kort... 33 Randzonekort... 34 2

Natur- og miljøplan Oversigtskort Ejendommen ejes af Torben Bebe og har driver den i et IS sammen med Jens Arne Sørensen og Hans Kragegaard. 3

Ejendomsskitse 4

Ejendommen drives med dyrehold og dyrkningsarealer. 5

Driftsoversigt Landbrugsareal Areal (ha) Arealer med landbrugsafgrøder 91,63 Udyrkede landbrugsarealer 1,53 Juletræer/pyntegrønt 0,89 Landbrugsarealer i alt 94,05 Andre arealer Areal (ha) Skov 0,9 Andre arealer 1,96 Bedriftens areal, i alt 96,91 Husdyrhold stk. Kvæg malkekøer 200 ungkvæg 50 6

Plankort Formål med naturplanens tiltag er at forbedre natur- jagt- og herlighedsværdien på ejendommen. Tiltagene er inddelt efter farvekoder. Grøn: Naturelementer: - Lysåben natur, vand (søer og åer), skov, læhegn og vildtforbedrende tiltag. Orange: Kulturelementer: - Fortidsminder, kulturspor og landskabselementer Violet: Publikumselementer: - Stier, opholdsarealer, borde-bænkesæt, broer, legepladser, aktivitetsbaner og udsigtspunkter 7

Tiltag 1: Fornyelse af bevoksningen i Hønsegården Forslag: Det foreslås, at flere af de store træer skæres ned for at skabe plads til nye frugttræer. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. Formålet er at forny den gamle og til dels usunde bevoksning. Derudover vil dette tiltag være med til at forhøje herlighedsværdien på ejendommen. De 4 store ask skoves. Opvækst mod vest tyndes så der er lys og plads til at plante nye træer. Mod vest, hvor der er mest fugtigt, plantes eg på stor afstand så de danner store kroner. Mellem egene plantes hassel, alm. hyld og ribs for at lukke af i bunden. På det højere areal plantes frugttræer som æble, pære og kirsebær. De plantes på stor afstand for at sikre at deres kroner har mulighed for at sprede sig og give en masse frugt. Bålstedet mod nord, under kastanjen, shines op og tilføres et bord/bænkesæt. De områder med brændenælder slås jævnligt og der sås græs. Skovning: 2000 kr. Planter og plantning: 5000 kr. Bord og bænkesæt: 5000 kr. Området hvor der bliver plantet skal der renholdes i de første år efter plantningen. Græsarrealet skal slås for at bibeholde græsset frem for ukrudt. Inden for en overskuelig årrække bør haslen mod øst sættes på rod, så den skyder igen og bliver tæt i bunden. Derudover vil det også være lettere at høste nødder fra dem. Ingen kendte. 8

Forslag: Tiltag 2: Buske ved lagunen Det foreslås, at der plantes mindre buske ved lagunen for at skærme den mod vejen. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. At skjule lagunen når man færdes på vejen. Der plantes fjeld ribs (25 stk.) ud mod vejen (sydvest, syd og sydøst), dog stadig med indkørsel fra øst. 700 kr. Beløbet kan blive billigere hvis beplantningen gøres selv, der vil prisen på planterne være 300 kr. Området mellem planterne renholdes i de første par år efter plantningen. Ingen kendte. 9

Tiltag 3: Hegning og afgræsning af våd eng Arealet udlægges til kogræsningslauget Forslag: Det foreslås, at den vådeste del af engen hegnes af og afgræsses separat. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 2: Oplagt forbedring iværksættes i løbet af max. 3 år. At få afgræsset eng- og mosedelen som i dag er en del af et større afgræsset areal. Det gøres for at tilgodese den specielle flora som er afhængig af afgræsning. Der opsættes omkring 550 meters hegn med et led, hvis naboarealet også kommer med vil længden ændres. Udgifterne til dette tiltag bliver beskrevet i kogræsserlaugets rapport. Der skal slås under hegnet efter behov. Tilskudsmulighederne til dette tiltag bliver beskrevet i kogræsserlaugets rapport. 10

Tiltag 4: Gentilplantning Forslag: Det foreslås, at der etableres en ny remisse i hjørnet af matriklen, hvor der førhen stod nåletræ. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. Konvertering af nåletræremissen med en løvtræsremisse. Området rodfræses og gentilplantes til foråret. Rodfræsning: 5000 kr. Plantning og renhold: 20.000 kr. Remissen bliver renholdt i de første tre år. Fødevareministeriets bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforberende beplantninger muliggør tilskud på 60%. Skovdyrkerne arbejder med tilskud til både individuel og kollektiv plantning. 11

Tiltag 5: Ny remisse Forslag: Det foreslås, at grusgraven tilplantes. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. At forhøje natur- jagt- og herlighedsværdien på ejendommen. Remissen plantes til foråret og midten holdes åben pga. grusgrav. Rodfræsning: 5000 kr. Plantning og renhold: 29.000 kr. Remissen bliver renholdt i de første tre år. Fødevareministeriets bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforberende beplantninger muliggør tilskud på 60%. Skovdyrkerne arbejder med tilskud til både individuel og kollektiv plantning. 12

Forslag: Tiltag 6: Udvidelse af eksisterende læhegn Det foreslås, at læhegnet udvides på begge sider med et 3-rækket læhegn. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. At forhøje natur- og herlighedsværdien på ejendommen. Læhegnet plantes til foråret. Plantning og renhold: 37.000 kr. Læhegnet bliver renholdt i de første tre år. Fødevareministeriets bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforberende beplantninger muliggør tilskud på 60%. Skovdyrkerne arbejder med tilskud til både individuel og kollektiv plantning. 13

Tiltag 7: Ny sø Forslag: Det foreslås, at der etableres en ny sø inde i bevoksningen. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 3: Potentiel aktivitet. At forhøje natur-, jagt- og herlighedsværdien på ejendommen. Søen graves på de lavtliggende områder inde i remissen. Søen graves med flade brinker med en hældning på 1:5. Den anslåede størrelse på søen er 1000 m 2. Den ønskede dybde skal nå 2 meter for at sikre frostfrie områder om vinteren og vandspejl i sommerenperioden. Der udlægges en 10 meters randzone og søen graves således at randzonen ikke kommer til at berører de omkringliggende marker. Der kan med fordel lægges små bunker af løse sten et par steder i vandkanten, for at skabe et varieret miljø til gavn for insekter og krybdyr. Bunkerne skal placeres så de generer mindst muligt for græsslåningen, men de skal både være i forbindelse med vandet og jorden. Skovning og gravning: 25.000 kr. Søen holdes åben for at undgå tilgroning med tagrør og siv. Der vil være mulighed for at søge tilskud fra jagttegnsmidlerne, til etablering af mindre vådområder og vandhuller. Der ydes et tilskud på 8000 12.000 kr. pr. projekt. Ved tilskud via Natur- og miljøprojekter ydes der 75 % tilskud, men med den begrænsning at søen maksimalt må være 1000 m 2. 14

Tiltag 8: Ny remisse Forslag: Det foreslås, at der etableres en remisse i stedet for de gule cypres, hvis ikke arealet kan forpagtes ud igen. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 2: Oplagt forbedring iværksættes i løbet af max. 3 år. At forhøje natur- jagt- og herlighedsværdien på ejendommen. Området ryddes og jordfræses. Rodfræsning: 5000 kr. Plantning og renhold: 62.500 kr. Remissen bliver renholdt i de første tre år. Fødevareministeriets bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforberende beplantninger muliggør tilskud på 60%. Skovdyrkerne arbejder med tilskud til både individuel og kollektiv plantning. 15

Tiltag 9: Ny remisse Forslag: Det foreslås, at der etableres en remisse i stedet for de gule cypres, hvis ikke arealet kan forpagtes ud igen. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 2: Oplagt forbedring iværksættes i løbet af max. 3 år. At forhøje natur- og herlighedsværdien på ejendommen. Området ryddes og jordfræses. Rodfræsning: 2500 kr. Plantning og renhold: 25.000 kr. Remissen bliver renholdt i de første tre år. Fødevareministeriets bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforberende beplantninger muliggør tilskud på 60%. Skovdyrkerne arbejder med tilskud til både individuel og kollektiv plantning. 16

Forslag: Tiltag 10: Hegning og led - Areal udlægges til kogræsningslauget. Det foreslås, at arealet hegnes og at kogræsningslaugets dyr afgræsser arealet. Prioritet: Prioritet 2: Oplagt forbedring iværksættes i løbet af max. 3 år. Formål: At få afgræsset engen langs Hågerup Å. Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Området skal hegnes og der skal laves et led med tilhørende spor så dyrene kan flyttes til og fra arealet. Udgifterne til dette tiltag bliver beskrevet i kogræsserlaugets rapport. Der skal slås under hegnet efter behov. Tilskudsmulighederne til dette tiltag bliver beskrevet i kogræsserlaugets rapport. 17

Tiltag 11: Tynding af skoven, rydning for gravhøj og plantning af heister Forslag: Det foreslås, at skoven tyndes og gamle usunde ask fjernes. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. At fjerne de usunde træer så der kommer lys til nye. Det er formålet at der skal bibeholdes en højskov med flotte store træer, så større træer skal blive stående, på nær ask. Alle ask fjernes samt de træer som skulle blive ødelagt ved fældningen. I de huller plantes omkring 50 store eksotiske heister i planterør, for at undgå fejning. Der ryddes for gravhøjen så den igen fremstår 10.000 kr. Ved selv at foretage plantning og opbinding kan arbejdet billiggøres. Der hugges for heisterne på sigt så de får gode muligheder til at vokse op og blive til flotte træer. Ingen kendte. 18

Forslag: Tiltag 12: Vildtstribe med tilhørende barjordsstribe Det foreslås, at der anlægges en vildtstribe med bi- og vildtvenlig blomsterblanding suppleret med en barjordsstribe. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. At skabe ledelinje, samt føde og tørremulighed for fasaner og agerhøns, hvis kyllinger vil have stor gavn af dette tiltag. Etableres forår på almindeligt forberedt såbed. Køb af frø, jordforbredelse og såning kan udføres for et beskedent beløb. Barjordsstriben holdes ren med harve ca. hver 14. dag eller efter behov. Vildtstriben gødes for bedre etablering og fornyes efter behov ved isåning af nye frø efter et par år. Kan også helt omlægges efter en periode hvis det ønskes. Det er muligt at søge om tilskud via Natur- og miljøprojekter. 19

Baggrundsmateriale Matrikelkort 20

Matrikeloversigt Areal (ha) Matrikel 4a Søfælde By, Krarup 35,1 Matrikel 4d Søfælde By, Krarup 5,4 Matrikel 9c Søfælde By, Krarup 1,6 Matrikel 1x Søfælde By, Krarup 1,3 Matrikel 2p Søfælde By, Krarup 13,3 Matrikel 2m Lydinge By, Krarup 10,6 Matrikel 12a Krarup By, Krarup 18,5 Matrikel 4h - Krarup By, Krarup 16,6 Matrikel 13a - Lydinge Gde., Brahetrolleborg 1,7 I alt 104,1 21

Markblokkort 22

Udpegninger Markblokkort (rød signatur) Beskrivelse: Ansv. myndighed: Kontakt: Markblokkortet er et digitalt markkort, hvor flere marker er samlet til en markblok med stabile grænser. Kortet anvendes ved administrationen af sager, der knytter sig til geografisk stedfæstelse af dyrkningsarealer, primært af EU's hektarstøtteordninger. En markblok er en geografisk sammenhængende enhed bestående af marker med permanente fysiske ydre grænse. De ydre geografiske grænser for en sådan ændres primært i forbindelse med tilsvarende fysiske og topografiske ændringer. Antallet af marker pr. blok er max. 10. Datasættet indeholder ca. 330.000 markblokke, som dækker ca. 27.000 km2 landbrugsareal. Hver markblok indeholder et bloknummer, der bl.a. refereres til i hektarstøtteordningen. Ikke dyrkeder arealer > 1000 m2 i markblokkene er registreret som tomme polygoner. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Blichers Allé 20 Slotsholmsgade 12 1216 København K Telefon: 33 92 33 01 E-mail: fvm@fvm.dk 23

Beskyttelseslinjer 24

Udpegninger Ejendommen Skovbyggelinjer (grøn signatur) Beskrivelse: Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at bygge. Byggelinjen kan enten være registreret som gældende eller ophævet. - Frydenborg Skov omfatter dele af Matriklerne: 4a og 4d: Kirkeskov omfatter dele af Matrikel: 12a Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for planteog dyrelivet. Lovgrundlag: Lov om naturbeskyttelse, 17, lov nr. 884 af 18. august 2004. Ansv. myndighed: Kommunerne Kontakt: Kontakt din lokale kommune vedr. konkrete spørgsmål. Åbeskyttelseslinjer (blå signatur) Beskrivelse: Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er beskyttelseslinjen indenfor tale om et generelt forbud mod ændringer. - Hågerup Å omfatter dele af Matriklerne: 12a, 2m og 4h. Lovgrundlag: Lov om naturbeskyttelse, 16, lov nr. 884 af 18. august 2004. Ansv. myndighed: Kommunerne Kontakt: Kontakt din lokale kommune vedr. konkrete spørgsmål. 25

Beskyttede sten- og jorddiger Beskrivelse: Temaet omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Temaet er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område. Lovgrundlag: Museumsloven, 29a, lov nr. 473 af 7. juni 2001 med senere ændringer, senest Ændringslov nr. 454 af 9. juni 2004. Hvilke diger, der er omfattet af beskyttelsen, fremgår af Bekendtgørelse nr. 1029 af 21. oktober 2004 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. Matrikel 2p: Digerne mod vest og syd. Matrikel 4h: Diget mod vest. Matrikel 12a: Digerne mod nord og øst. Ansv. myndighed: Kontakt: Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 52 14 E-mail: postfor@kulturarv.dk 26

Naturbeskyttelse Udpegninger Beskyttede naturtyper (flere signaturer) Grøn: eng Brun: mose Blå: sø Beskrivelse: Registrering af naturtyper som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Disse er: søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m2, moser, enge, strandenge, strandsumpe, Ejendommen - Matrikel 4a vest: Mose - Matrikel 4a øst: Mose og eng 27

Orange: overdrev heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m2, "mosaikker" af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m2, visse udpegede vandløb & alle moser i f. m. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Beskyttelsen gælder uanset om der er en eller flere ejere. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver tilladelse (dispensation). Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver det. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Lovgrundlag: Lov om naturbeskyttelse, 3, lov nr. 9 af 3. januar 1992. - Matrikel 9c: Mose og sø - Matrikel 1x nord: Mose - Matrikel 12a: Mose og overdrev - Matrikel 4h øst: Eng Ansv. myndighed: Kommunerne Beskyttede vandløb (blå signatur) Kontakt: Beskrivelse: Kontakt din lokale kommune vedr. konkrete spørgsmål. Temaet indeholder registreringer af de vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver kommunens dispensation. Modsat de øvrige beskyttede naturtyper, er vandløb udpeget som beskyttede. Lovgrundlag: Lov om naturbeskyttelse, 3, lov nr. 9 af 3. januar 1992. - Gennemløber 9c og 4a - Hågerup Å grænser op til matriklerne: 12a, 2m og 4h Ansv. myndighed: Kontakt: Kommunerne Kontakt din lokale kommune vedr. konkrete spørgsmål. 28

Natura-2000 Udpegninger Ejendommen EFfuglebeskyttelsesområder Beskrivelse: Et EF-fuglebeskyttelsesområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura 2000. Natura 2000 omfatter: EFfuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder samt Ramsarområder. - Skove ved Brahetrolleborg omfatter Matriklerne: 4a, 4d, 9c og 1x Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at 29

opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Danmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal på ca. 14.700 km², fordelt med ca. 12.100 km² som marine områder og ca. 2.600 km² på land, svarende til ca. 82 % hav og 18 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 11 % af Danmarks havareal. Ca. 9.200 km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Lovgrundlag: Ansv. myndighed: Kontakt: Udpegningen er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 med senere ændringer. Naturstyrelsen, Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 Fax: 39 27 98 99 E-mail: nst@nst.dk EF-habitatområder Beskrivelse: Et EF-habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura 2000. Natura 2000 omfatter: EFfuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder samt Ramsarområder. - Hågerup Å er i forbindelse med Matriklerne: 12a, 2m og 4h Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. I Danmark findes der 254 habitatområder, der er udpeget i perioden 1998-2004. Områderne har et samlet areal på ca. 11.100 km², der er fordelt med ca. 7.950 km² som marine områder og ca. 3.150 km² på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. De naturtyper, der skal beskyttes, er dem: Der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde Der har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede Der er karakteristiske for forskellige områder 30

af Europa De dyre- og plantearter, der skal bevares, er dem: Der er truede, sårbare eller sjældne Der kun findes på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus Lovgrundlag: Ansv. myndighed: Kontakt: Udpegningen er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 med senere ændringer. Naturstyrelsen, Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 Fax: 39 27 98 99 E-mail: nst@nst.dk 31

Skovrejsning o.a. Udpegninger Beskrivelse Ejendommen Skovrejsningsområde (grøn signatur) Skovrejsning uønsket (rød signatur) Neutralt skovrejsningsområ de Når et areal er udpeget som skovrejsningsområde er der mulighed for at modtage den forhøjede tilskud til skovrejsning. Skovrejsningsområderne er udpeget i amternes seneste regionplaner fra 2005. Der kan i enkelte tilfælde ændres på udpegningerne. Det er efter amternes nedlæggelse, i dag kommunerne der administrerer skovrejsningsområderne. I områder hvor skovrejsning er uønsket kan der ikke gives tilskud til skovrejsning og det vil sjældent være muligt at få tilladelse til tilplantning. I neutralt skovrejsningsområde kan der opnås almindeligt tilskud til skovrejsning, hvis projektet opfylder betingelserne for tilskudsberettigede projekter. - Omfatter store dele af matriklerne 4a og 4d - Omfatter matriklerne: 12a, 2m og 4h 32

Historiske kort Høje målebordsblade, fra 1842 1899 Lave målebordsblade, fra 1900 1960 33

Randzonekort 34

Dette er Skovdyrkerforeningen Fyn Skovdyrkerforeningen Fyn er en medlemsejet virksomhed. Vores opgaver omfatter rådgivning og assistance med alt inden for skov, juletræer og vildt og naturarealer lige fra plantning af den mindste remise til administration af større godsers skove. Hovedproduktet er rådgivning, men Skovdyrkerne står for alle faser, planlægning over udførsel til opfølgning og pleje. Herudover handler vi med samtlige skovprodukter fra flis til kævler, fra planter til gødning og kemikalier. Arbejdet foregår altid på skovejerens betingelser, og der skræddersys altid en lokal løsning. Et medlemskab af Skovdyrkerforeningen Fyn udtrykker ofte begge parters ønske om et langvarigt samarbejde. Men medlemskab er ingen betingelse for samarbejde. Hvem og hvor er vi Skovdyrkerforeningen Fyn kommer rundt på hele Fyn, Langeland og ørene. Vores team består af 13 skovfolk og en slagskonsulent, og vi arbejder i mere end 8000 ha skov. Idé og værdier hos Skovdyrkerne Hos os kan medlemmerne og kunder altid stole på, at de får de rigtige ydelser til den rigtige pris. Vi er samtidig en stabil samarbejdspartner. Vi har været her i de seneste 100 år, og vi arbejder på at være her de næste 100 år også. 35

Ring til Skovdyrkerforeningen Fyn, hvis du har behov for: Rådgivning, køb og salg, entrepriseopgaver. Rådgivning om: Skovdyrkning og juletræsproduktion Naturpleje og naturgenopretning Læhegn, skovrejsning og småbiotoper Tilskudsordninger Handel med alle skovens produkter: Råtræ, juletræer, pyntegrønt og flis Indkøb via Foreningen: Planter, gødning, kemikalier og materialer Skovkort og driftsplaner Brand og stormfaldsforsikring Entrepriseopgaver: Plantning, renholdelse, skovning og udkørsel Vi kan påtage os alt arbejde i skoven. Arbejdet udføres af vore tilknyttede underentreprenører under tilsyn af en fast skovkonsulent. Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 5750 Ringe Tlf: +45 6262 4747 Fax: +45 6593 0986 CVR-nr.: 58934313 fyn@skovdyrkerne.dk 36