Mette & Martin Søgaard

Transkript

1 Mette & Martin Søgaard Status og plan 2012 Skovdyrkerforeningen Fyn

2 Martin Søgaard Søfældevej Ringe Ejendomsnummer Matrikelareal 8,2 hektar Natur- og miljøplan skal sikre at både ejer og rådgiver bliver opmærksom på gældende lovgivning, når nye tiltag på ejendommen iværksættes. Dette er relevant ved f.eks. skovrejsning eller gravning af sø. Rapportens indhold opfylder desuden de krav der stilles til dokumentation i forbindelse med naturplaner, biotopplaner og skov certificering. Derudover er natur- og miljøplan et arbejdsredskab for jordejere, som ønsker kendskab til alle ejendommens offentlige udpegninger og fredninger, mv. En lang række love regulerer brugen og anvendelsen af arealerne. Et grundlæggende kendskab til disse love samt viden om udpegningerne på de konkrete arealer er vigtige, når der træffes beslutninger om tiltag og pleje på din ejendom. Denne natur- og miljøplan er til dels blevet til på kontoret hvor den er udarbejdet ved brug af de offentlige tilgængelige databaser og de nyeste ortofoto. Derudover er indholdet udvidet efter besøg på ejendommen, med konkrete forslag til nye natur- og miljøtiltag. Ejendomsskitsen er udarbejdet i det professionelle korttegneprogram PC kort, hvor ejendommens afgrænsning samt arealmålte delområder fremgår. Natur- og miljøplanen er en del af en samlet natur- og miljøplan for Krarup Sogn. Denne planen indeholder udover status-, oversigtskort og nogle lister om ejendommen, en række tiltag til forbedring af natur- og miljøindholdet på ejendommen. Disse tiltag vil indgå i den samlede natur- og miljøplan 2012 for Krarup Sogn. Planen er udarbejdet af Skovdyrkerforeningen Fyn ved forstfuldmægtig Ulrik Nielsen, skovfoged Stefan Petersen og skovfogedassistent Tobias Skjoldager i tidsrummet juni til september Placering og udstrækning af screenede udpegninger samt skelmarkeringer og arealangivelser er vejledende og der kan forekomme variationer mellem kortlægning og virkelighed. Der tages forbehold for at der i sjældne tilfælde kan forekomme andre restriktioner på ejendommen, end hvad der er kortlagt ved denne screening. Screeningen er ikke anvendelig, som dokumentation i en juridisk sammenhæng. I tilfælde hvor denne vejledende screening ikke er et fyldestgørende beslutningsgrundlag i den givne sammenhæng, kan der rettes henvendelse til pågældende myndighed for fastlæggelse af udstrækning og placering af udpegningen. I enkelte tilfælde vil en sådan fastlæggelse være pålagt gebyr og/eller timebaseret honorar. Skovdyrkerne kan i alle tilfælde være behjælpelige med varetagelse af lodsejers interesser i forbindelse med sagsbehandlingen. Screeningen må betragtes som et øjebliksbillede af situationen på ejendommen. Kort og opmålinger baseres på oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kortene i materialet er ikke målfaste. 1

3 NATUR- OG MILJØPLAN 2012 Natur- og miljøplan... 3 Oversigtskort... 3 Ejendomsskitse... 4 Driftsoversigt... 5 Plankort... 6 Tiltag 1: Pleje af rødel... 7 Tiltag 2: Solitærtræer... 8 Tiltag 3: Ny vildtager... 9 Tiltag 4: Hegning og led - Areal udlægges til kogræsningslauget Tiltag 5: Nyt shelterplads Tiltag 6: Nedskæring af døde træer Tiltag 7: Ny vandreturssti, med bro og spang Baggrundsmateriale Matrikelkort Markblokkort Beskyttelseslinjer Naturbeskyttelse Natura Skovrejsning o.a Historiske kort Ranszonekort

4 Natur- og miljøplan Oversigtskort 3

5 Ejendomsskitse 4

6 Driftsoversigt Landbrugsareal Areal (ha) Arealer med landbrugsafgrøder 3,96 Udyrkede landbrugsarealer 0,79 Græsmark 1,54 Landbrugsarealer i alt 6,29 Andre arealer Areal (ha) Skov 0,63 Bedriftens areal, i alt 6,92 Husdyrhold Ingen 5

7 Plankort Kortet viser en oversigt over de foreslåede tiltag, som beskrives nærmere på de følgende. Formål med naturplanens tiltag er at øge ejendommens natur-, jagt- og herlighedsværdier og samtidigt skabe gode forhold for vildtet. Tiltagene er inddelt efter farvekoder. Grøn: Naturelementer: - Lysåben natur, vand (søer og åer), skov, læhegn og vildtforbedrende tiltag. Orange: Kulturelementer: - Fortidsminder, kulturspor og landskabselementer Violet: Publikumselementer: - Stier, opholdsarealer, borde-bænkesæt, broer, legepladser, aktivitetsbaner og udsigtspunkter 6

8 Tiltag 1: Pleje af rødel Forslag: Det foreslås, at rødelbevoksningen gennemgås og hvor døde træer bliver fjernet. Prioritet: Formål: Etablering: Pleje (med økonomisk overslag): Prioritet 1: Her-og-nu. At pleje rødelbevoksningen. Manuel skovning af ejer. Gentagelse efter år. 7

9 Tiltag 2: Solitærtræer Forslag: Det foreslås, at der plantes tre solitærtræer syd for gården. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. Landskabsforskønnelse og forhøjelse af herlighedsværdien på ejendommen. Der plantes tre store hejster. Træarten kan f.eks. være eg, bøg, blodbøg eller lind. Rundt om træerne skal der hegnes, så træerne ikke bliver skadet af hestene. Afhængigt af træartsvalg og størrelsen på plantere kan alléen etableres fra ca kr. pr træ. Ved selv at foretage plantning og opbinding kan arbejdet billiggøres. Ved plantning af større træer er det meget vigtigt at træet fixeres så rodklumpen kan få mulighed for at gro fast og ikke rystes løs. Derfor skal træerne bindes op og forankres solidt. Vanding i 1. og evt. 2. vækstsæson kan blive aktuelt og der skal renholdes for ukrudt rundt om træerne i samme diameter som kronen fylder. Ingen kendte. Men Niels Jacobsen s mindelegat kan evt. søges. 8

10 Tiltag 3: Ny vildtager Forslag: Det foreslås, at der etableres en vildtager 2 meter fra det eksisterende hegn mod syd. Mellem hegnet og den nye vildtager udlægges en barjordsstribe. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 1: Her-og-nu. At forbedre vildtplejen på ejendommen, samt tørremulighed for fasaner og agerhøns, hvis kyllinger vil have stor gavn af dette tiltag. Etableres forår på almindeligt forberedt såbed. Køb af frø, jordforbredelse og såning kan udføres for et beskedent beløb, hvis lodsejer udføre arbejdet selv. Barjordsstriben holdes ren med harve ca. hver 14. dag eller efter behov. Det er muligt at søge om tilskud via Natur- og miljøprojekter. 9

11 Forslag: Tiltag 4: Hegning og led - Areal udlægges til kogræsningslauget Det foreslås, at arealet hegnes og at kogræsningslaugets dyr afgræsser arealet. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 2: Oplagt forbedring iværksættes i løbet af max. 3 år. At få afgræsset engen syd for skoven. Området skal hegnes og der skal laves et led med tilhørende spor så dyrene kan flyttes til og fra arealet. Udgifterne til dette tiltag bliver beskrevet i kogræsserlaugets rapport. Der skal slås under hegnet efter behov. Tilskudsmulighederne til dette tiltag bliver beskrevet i kogræsserlaugets rapport. 10

12 Tiltag 5: Nyt shelterplads Forslag: Det foreslås, at der etableres en ny shelterplads i forbindelse med skoven. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 2: Oplagt forbedring iværksættes i løbet af max. 3 år. At skabe en plads hvor man kan nyde naturen omkring det afgræsset areal. Shelterpladsen og tilhørende bålsted etableres i lysningen i skoven. Shelteret trækkes så langt væk fra skoven så den får mest mulig sollys. Etableret blokhusshelter og bålplads kr. Området omkring shelterpladsen slås. Mulighed for tilskud til materialerne fra Friluftsrådet. 11

13 Tiltag 6: Nedskæring af døde træer Forslag: Det foreslås, at de døde træer fjernes fra området. Prioritet: Formål: Etablering: Pleje (med økonomisk overslag): Prioritet 1: Her-og-nu. At fornyet bevoksningen ved at skabe lys til de levne træer og forynge den skrantende rødel. Manuelt nedskæring af ejer. Ingen nødvendig. 12

14 Tiltag 7: Ny vandreturssti, med bro og spang Forslag: Det foreslås, at stien føres gennem skoven, ned til shelterpladsen og videre mod vest. Prioritet: Formål: Etablering: Økonomisk overslag: Pleje (med økonomisk overslag): Tilskudsmuligheder: Prioritet 2: Oplagt forbedring iværksættes i løbet af max. 3 år. At forlænge vandrestien som allerede løber øst for Søfældevej, så forbinde stien Snarup have med Brahetrolleborg skoven. Der skal etableres en bro over vandløbet. Efterfølgende skal der etableres et spang der hvor der er meget fugtigt. Efter konkret opmåling af opgavens omfang kan tilbud gives. Stien skal holdes åben så passage til fods er mulig. Muligvis kommunen og Friluftsrådet. 13

15 Baggrundsmateriale Matrikelkort Matrikeloversigt Areal (ha) Matrikel 1b Søfælde By, Krarup 7,2 Matrikel 1l Søfælde By, Krarup 1,0 I alt 8,2 14

16 Markblokkort Udpegninger Markblokkort (rød signatur) Beskrivelse: Ansv. myndighed: Kontakt: Markblokkortet er et digitalt markkort, hvor flere marker er samlet til en markblok med stabile grænser. Kortet anvendes ved administrationen af sager, der knytter sig til geografisk stedfæstelse af dyrkningsarealer, primært af EU's hektarstøtteordninger. En markblok er en geografisk sammenhængende enhed bestående af marker med permanente fysiske ydre grænse. De ydre geografiske grænser for en sådan ændres primært i forbindelse med tilsvarende fysiske og topografiske ændringer. Antallet af marker pr. blok er max. 10. Hver markblok indeholder et bloknummer, der bl.a. refereres til i hektarstøtteordningen. Ikke dyrkeder arealer > 1000 m2 i markblokkene er registreret som tomme polygoner. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Blichers Allé 20 Slotsholmsgade København K Telefon: [email protected] 15

17 Beskyttelseslinjer Udpegninger Ejendommen Skovbyggelinjer (grøn signatur) Beskrivelse: Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at bygge. Hele ejendommen Byggelinjen kan enten være registreret som gældende eller ophævet. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for planteog dyrelivet. Lovgrundlag: Lov om naturbeskyttelse, 17, lov nr. 884 af 18. august Ansv. myndighed: Kommunerne Kontakt: Kontakt din lokale kommune vedr. konkrete spørgsmål. Beskyttede sten- og jorddiger Beskrivelse: Temaet omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Temaet er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område. Diget mod øst Lovgrundlag: Museumsloven, 29a, lov nr. 473 af 7. juni 2001 med senere ændringer, senest Ændringslov nr. 454 af 9. juni Hvilke diger, der er omfattet af beskyttelsen, fremgår af Bekendtgørelse nr af 21. oktober 2004 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. 16

18 Ansv. myndighed: Kontakt: Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: [email protected] 17

19 Naturbeskyttelse Udpegninger Ejendommen Beskyttede naturtyper (flere signaturer) Grøn: eng Brun: mose Blå: sø Orange: overdrev Beskrivelse: Registrering af naturtyper som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Disse er: søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m2, moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m2, "mosaikker" af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m2, visse udpegede vandløb & alle moser i f. m. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. - Der forefindes eng mod nord og syd - Der forefindes mose mod syd Beskyttelsen gælder uanset om der er en eller flere ejere. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver tilladelse (dispensation). Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver det. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Lovgrundlag: Lov om naturbeskyttelse, 3, lov nr. 9 af 3. januar Myndighed: Kontakt: Kommunerne Kontakt din lokale kommune vedr. konkrete spørgsmål. 18

20 Beskyttede vandløb (blå signatur) Beskrivelse: Temaet indeholder registreringer af de vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver kommunens dispensation. - Der forefindes beskyttede vandløb mod syd og vest Modsat de øvrige beskyttede naturtyper, er vandløb udpeget som beskyttede. Lovgrundlag: Lov om naturbeskyttelse, 3, lov nr. 9 af 3. januar Ansv. myndighed: Kontakt: Kommunerne Kontakt din lokale kommune vedr. konkrete spørgsmål. 19

21 Natura-2000 Udpegninger Ejendommen EFfuglebeskyttelsesområder (lilla signatur) Beskrivelse: Et EF-fuglebeskyttelsesområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Natura 2000 omfatter: EFfuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder samt Ramsarområder. - Hele matriklen er dækket af EFfuglebeskyttelsesområde. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Danmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal på ca km², fordelt med ca km² som marine områder og ca km² på land, svarende til ca. 82 % hav og 18 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 11 % af Danmarks havareal. Ca km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Lovgrundlag: Udpegningen er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 med senere ændringer. 20

22 Ansv. myndighed: Naturstyrelsen, Miljøministeriet Kontakt: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf: Fax: EF-habitatområder (Grøn signatur) Beskrivelse: Et EF-habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Natura 2000 omfatter: EFfuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder samt Ramsarområder. - Den lille bevoksede del mod sydvest er dækket af EFhabitatområdet Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. I Danmark findes der 254 habitatområder, der er udpeget i perioden Områderne har et samlet areal på ca km², der er fordelt med ca km² som marine områder og ca km² på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. De naturtyper, der skal beskyttes, er dem: Der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde Der har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede Der er karakteristiske for forskellige områder af Europa De dyre- og plantearter, der skal bevares, er dem: Der er truede, sårbare eller sjældne Der kun findes på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus Lovgrundlag: Ansv. myndighed: Kontakt: Udpegningen er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 med senere ændringer. Naturstyrelsen, Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf: Fax: [email protected] 21

23 Skovrejsning o.a. Udpegninger Beskrivelse Ejendommen Skovrejsningsområde (grøn signatur) Skovrejsning uønsket (rød signatur) Neutralt skovrejsningsområ de (ingen signatur) Når et areal er udpeget som skovrejsningsområde er der mulighed for at modtage den forhøjede tilskud til skovrejsning. Skovrejsningsområderne er udpeget i amternes seneste regionplaner fra Der kan i enkelte tilfælde ændres på udpegningerne. Det er efter amternes nedlæggelse, i dag kommunerne der administrerer skovrejsningsområderne. I områder hvor skovrejsning er uønsket kan der ikke gives tilskud til skovrejsning og det vil sjældent være muligt at få tilladelse til tilplantning. I neutralt skovrejsningsområde kan der opnås almindeligt tilskud til skovrejsning, hvis projektet opfylder betingelserne for tilskudsberettigede projekter. Findes ikke på ejendommen Findes ikke på ejendommen Dækker hele ejendommen 22

24 Historiske kort Høje målebordsblade, fra Lave målebordsblade, fra

25 Ranszonekort 24

26 Dette er Skovdyrkerforeningen Fyn Skovdyrkerforeningen Fyn er en medlemsejet virksomhed. Vores opgaver omfatter rådgivning og assistance med alt inden for skov, juletræer og vildt og naturarealer lige fra plantning af den mindste remise til administration af større godsers skove. Hovedproduktet er rådgivning, men Skovdyrkerne står for alle faser, planlægning over udførsel til opfølgning og pleje. Herudover handler vi med samtlige skovprodukter fra flis til kævler, fra planter til gødning og kemikalier. Arbejdet foregår altid på skovejerens betingelser, og der skræddersys altid en lokal løsning. Et medlemskab af Skovdyrkerforeningen Fyn udtrykker ofte begge parters ønske om et langvarigt samarbejde. Men medlemskab er ingen betingelse for samarbejde. Hvem og hvor er vi Skovdyrkerforeningen Fyn kommer rundt på hele Fyn, Langeland og ørene. Vores team består af 13 skovfolk og en slagskonsulent, og vi arbejder i mere end 8000 ha skov. Idé og værdier hos Skovdyrkerne Hos os kan medlemmerne og kunder altid stole på, at de får de rigtige ydelser til den rigtige pris. Vi er samtidig en stabil samarbejdspartner. Vi har været her i de seneste 100 år, og vi arbejder på at være her de næste 100 år også. 25

27 Ring til Skovdyrkerforeningen Fyn, hvis du har behov for: Rådgivning, køb og salg, entrepriseopgaver. Rådgivning om: Skovdyrkning og juletræsproduktion Naturpleje og naturgenopretning Læhegn, skovrejsning og småbiotoper Tilskudsordninger Handel med alle skovens produkter: Råtræ, juletræer, pyntegrønt og flis Indkøb via Foreningen: Planter, gødning, kemikalier og materialer Skovkort og driftsplaner Brand og stormfaldsforsikring Entrepriseopgaver: Plantning, renholdelse, skovning og udkørsel Vi kan påtage os alt arbejde i skoven. Arbejdet udføres af vore tilknyttede underentreprenører under tilsyn af en fast skovkonsulent. Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej Ringe Tlf: Fax: CVR-nr.: [email protected] 26