ODDER SVØMMEKLUB Første gang jeg skal til svømmestævne



Relaterede dokumenter
mit barn skal til svømmestævne

(Hjælp...) Vi skal til svømmestævne. Udgave 1.0

ROSKILDE SVØMNING KONKURRENCE-AFDELINGEN. INFOfolder 2015/

Holdleder Henrik Bach Er du forhindret i at møde op på selve stævnedagen bedes du ringe til Henrik mob Holdledermøde kl. kl 09.

At vi sikrer at relevant information er tilgængelig for alle i svømmeklubben blandt andet ved:

Kære svømmere og forældre.

BEGYNDERSTÆVNER Lokale stævner for børn i alderen 6-12 år

Infofolder Talent Begynder (TB)

Hvem er vi Træning Stævner/kalender Stævne regler Dan Nielsen ASK forældremøde

Konkurrencesvømning i Hørsholm Svømmeforening

Informationsfolder Danmarks Mesterskaberne på kortbane 2019, åben klasse

Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter

BEGYNDERSTÆVNER Lokale stævner

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Velkommen til Konkurrencesvømning i Haslev Svømmeklub

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Frederikssund Svømmeklub Badehæftet

Danmarks mesterskaber for hold - Svømmeligaen april Praktiske oplysninger. &Svømmeklubben KVIK Kastrup

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Velkommen til Herlev Svømnings Konkurrenceafdeling

DGI FYN STÆVNEHÅNDBOG DGI FYN SVØMNING

Dit barn er nu startet på konkurrenceniveau i Hørsholm Svømmeforening.

PRAKTISKE OPLYSNINGER DM FOR HOLD 1. DIVISION HOS HELSINGØR SVØMMEKLUB

Brøndby Swim Cup 2019

BEGYNDERSTÆVNER Lokale stævner for børn i alderen 6-12 år

Begynderstævnerne er for børn i alderen 6-9 år, og henvender sig til svømmere i svømmeskolen, samt helt nye Talentholdssvømmere (eller tilsvarende).

GS Home Hold Klubben Kontakt

INFORMATION TIL FORÆLDRE

VEST BØRNE MEDLEY 2019

ØST ÅRGANGSMESTERSKABER

Vejle Svømmeklub og Dansk Svømmeunion byder hermed velkommen til VEST-Lang for junior og senior, som finder sted fra den marts 2019 i Vejle.

Sydkystens årgangscup 2013

Begynderstævnerne er for børn i alderen 6-9 år, og henvender sig til svømmere i svømmeskolen, samt helt nye Talentholdssvømmere (eller tilsvarende).

Begynderstævnerne er for børn og henvender sig til svømmere i svømmeskolen, samt helt nye Talentholdssvømmere (eller tilsvarende).

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Børnesvømning Revideret maj 2010

Velkommen til Struer Svømmeklub. Denne folder indeholder information for alle svømmere og deres forældre og kan downloades fra klubbens hjemmeside.

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Forældrehåndbog Konkurrenceafdelingen A-Å

Informationsfolder Danske Juniormeterskaber på kortbane 2018

KVIK Årgangs Cup 2018

Om denne folder. Hvad vil Hovedstadens Svømmeklub?

Slutinfo til Begynderstævne 3 d. 29/3-2014

REMA 1000 CUP 2019 STÆVNEINFORMATION

Håndbog for instruktører i BJERRE HERREDS SVØMMEKLUB

VELKOMMEN TIL AGF SVØMNING

INFORMATION TIL FORÆLDRE

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

KVIK Sydbank Årgangs Cup 2019

Dronning Dorothea Cup Kolding , 27., 28. april 2013

Stedet hvor alle aldre mødes og har det sjovt. Så er det igen tid for tilmelding til svømmesæsonen 2015/

Alm. Brand Bank Cup 2016

Nykredit Gentofte Open september. Invitation

FINA MASTERSREGLER

Fredag den 27. januar 2017 kl januar 2017

Invitation til 30 års jubilæum Ringsted Cup

Program for svømmestævne. Fredag den 30. januar 2015 kl Gladsaxe Svømmehal, Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg

Viborg Svømmeklub. har fornøjelsen af at indbyde til

Jonas Lykke Sandison. Karina Høybye Olesen. Katrine Elholm Juliussen. Katrine Vølund. Kristine Kipper Pedersen. Laura Rasmussen. Laura Riber Memborg

KVIK Årgangs Cup 2017

31. oktober - 2. november

Program. Svømmestævne. 1. klasse til 6. klasse

Svømmehal: Greve Svømmehal Jørgen Bachs Plads Greve

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne

Praktiske oplysninger Nykredit Gentofte Open langbane d. 13. april 15. April 2018

Holbæk Youth Festival maj 2015

VELKOMMEN TIL KRONBORG OPEN 2017 MED EKSTRA STOR PRÆMIEPULJE PÅ I ALT EURO

PROGRAM. Gladsaxe Svøm. Sæson Gladsaxe Idræts Forening

PROGRAM. Gladsaxe Svøm Gladsaxe Idræts Forening

Holdlederopgaver til stævner

VELKOMMEN TIL HERLEV SVØMNING

VELKOMMEN KONKURRENCESVØMMER

TIL DIG DER ER FORÆLDER. Er du og dit barn ny i badminton? Denne folder hjælper dig godt på vej til at forstå verdens bedste idræt.

INDBYDELSE TIL VE ESTKYST CUP 2014 I UC SYDDANMARKS SVØMMEHAL D. 31. OKTOBER R - 2. NOVEMBER 2014 AR RRANGERES AF ESBJERG SVØMMEKLUB

REGIONSMESTERSKAB - KORTBANE

Farum Cup tilbyder i 2015:

Hvem bliver klubmester ?

Forældre Information AGF Svømning

AGF Svømning - Forældrefolder

SYDBANK VESTKYST CUP 2012

inviterer til Forum Horsens Cup 2016

alle drenge fra 6-13 år til drengelejr

REGELTOLKNINGER DANSK SVØMMEUNION Opdateret oktober 2015

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

INVITATION TIL HERNING GRAND PRIX 2019 D NOVEMBER 2019

2010/2011 i HINNERUP-BADET. NB! Kontakt til svømmeklubben kun via hjemmesiden:

Alm. Brand Bank Cup 2015

REGIONALT STÆVNE Regionalt stævne for de yngste konkurrencesvømmere

Øst Årgangsmesterskaber 8/4 10/ Ringsted Svømmeland

INDBYDELSE HADERSLEV SVØMMEKLUB har hermed igen den store fornøjelse at indbyde jer til SYD CUP,

Kære svømmere og forældre

INDBYDELSE HADERSLEV SVØMMEKLUB har hermed igen den store fornøjelse at indbyde jer til SYD CUP,

inviterer til Rema 1000 Cup aldersgrupper Udskillelsesfinaler i alle 50 meter løb Det allerbedste stævnemad

Slutinfo til Begynderstævne 2 d. 9/

inviterer til REMA 1000 cup d september aldersgrupper Udskillelsesfinaler i alle 50 meter løb God stævnemad

Børnestævne 20. september 2014

REGIONSMESTERSKAB - KORT

Øst Årgangsmesterskaber 21/4 23/ Ringsted Svømmeland

HJØRRING PARK VENDIA SWIMCUP 2014

Transkript:

Første gang du eller dit barn skal til stævne, er der flere ting, som er rart at have styr på. Har du erfaring inden for svømmeverdenen, er der nok ikke meget at hente i denne beskrivelse, men har du ikke en fortid inden for svømning, så er der masser af praktisk information at hente her. Denne beskrivelse er lavet i samarbejde med forældre i klubben, der tidligere selv har stået i netop den situation, du befinder dig i, og alle de spørgsmål de havde, er besvaret her. Det er vores håb, at denne beskrivelse kan hjælpe dig med mange af de spørgsmål, du sidder med før, under og efter et svømmestævne. Odder Svømmeklub August 2014

Hvorfor bliver mit barn tilbudt at deltage ved svømmestævner? I den daglige svømmetræning arbejder både trænere og svømmere på at forbedre svømmefærdighederne i vandet, men de fleste svømmere vil også gerne se hvor meget udbytte, deres træning har givet dem. Derfor tilbyder Odder Svømmeklub, at svømmerne kan deltage ved forskellige stævner alt efter svømmerens niveau. Det er en rigtig god ide, at tage en snak med træneren om hvilke stævner der passer netop dit barn. Det er vigtigt, at stævnerne bliver en god oplevelse, som svømmerne glæder sig til, og som motiverer i hverdagen til at blive endnu bedre. Dit barns træner vil altid deltage ved stævnet, så oplevelsen bliver så tryg som mulig. Odder Svømmeklub har en god og stadigt voksende konkurrenceafdeling, og derfor har klubben også en interesse i, at flere og flere svømmere deltager ved stævner. Stævnerne bruges til at vurdere svømmernes niveau, og dermed rykke dem op igennem systemet, så de bliver udfordret på deres færdigheder. Så det første stævne kan være første skridt på vejen mod en lang svømmekarriere med deltagelse ved DM, EM, VM og hvem ved - måske OL. Svømmestævner er også det perfekte sted, at være sammen med sine holdkammerater, samt finde nye svømmekammerater på tværs af Odder-hold og klubber. Når man er af sted sammen som hold med samme t-shirts og samme badehætter får man en god følelse af fællesskab, som er med til at gøre det at gå til svømning endnu bedre! Senere hen vil mange af svømmevennerne bliver dit barns bedste kammerater, og mange konkurrencesvømmere har også rigtig gode venner i andre klubber. I Odder Svømmeklub har vi intet krav om deltagelse ved svømmestævner. Vi vil forsøge at motivere svømmerne til at deltage, da vi mener, det er en unik oplevelse at være til svømmestævner, men i sidste ende er det altid jer forældre og jeres barns valg.

Forældrehjælp Forældrehjælp er en uundværlig del af det at være til svømmestævne. Svømmerne skal både transporteres til og fra stævnet, men afviklingen af stævnet afhænger også ene og alene af forældrehjælp. Official/hjælper Ved et mindre svømmestævne skal der bruges: 1 overdommer: Udpeges af stævnearrangøren til at styre slagets gang. 1 starter: Udpeges af stævnearrangøren til at starte svømmerne. 6-12 tidtagere Forældre fra klubberne. Tidtagere er placeret i startenden og har til opgave at tjekke svømmernes navn før start, starte uret ved start, og notere tiden når svømmeren rammer kanten ved afslutning. Tidtager-opgaven gives oftest til de mindst erfarne forældre, da det er en forholdsvis overkommelig opgave. 3-6 vendedommere Forældre fra klubberne. Vendedommerne er placeret modsat af startskamlerne, og har til opgave at vurdere svømmernes vendinger. Dette er en lidt mere krævende opgave, da den kræver dybere kendskab til reglerne i svømning. 2 banedommere Forældre fra klubberne. Banedommere er placeret ved bassinets langsider, og har til opgave at supplere overdommeren og de øvrige officials med et ekstra sæt øjne. Banedommere er ofte meget erfarne officials. 1 ledende tidtager Forældre fra klubberne. Den ledende tidtager er placeret i startenden, og er sikkerhed, hvis en af tidtagernes ure ikke starter, så alle dermed får en tid. Derfor er det et krav fra arrangøren, at alle klubber stiller med officials ofte 2-4 personer. Disse officials tjekker, om den rigtige svømmer ligger på den rigtige bane, tager tid på svømmeren, og kigger efter eventuelle fejl og regelbrud under løbet. Til de små stævner kræver det ofte ingen erfaring, men efterhånden som dit barn bliver bedre, kræver det, at du tager en uddannelse på et par timer, som svømmeklubben betaler. Et svømmestævne bliver også en helt anden oplevelse, når man pludselig er en del af det frem for blot at være tilskuer.

Holdleder En anden vigtig post er holdleder-posten. Som holdleder handler det om at bruge sin sunde fornuft og afstemme forventninger med træneren inden afgang til et stævne. En svømmeklub som Odder har ofte rigtig mange svømmere af sted, og det kan være noget af en opgave for træneren, at holde styr på alle svømmerne. Derfor er en holdleder en stor hjælp for træneren. Holdlederen har til opgave, at sørge for alt det træneren ikke har overskud til Det vil sige alt fra ordne frugt, nødder og rosiner, trøste børn, holde styr på børnene, sørge for børnene ikke rende rundt med vådt hår og uden t-shirt til at få dem til start på det rigtige tidspunkt. Holdleder-posten kan være en lidt stressende oplevelse første gang, men for de mindste plejer vi at være flere af sted, og gerne en der har prøvet det før. Vil du læse mere om holdlederposten, så tryk HER (Indsæt link). Kørsel Stævnerne ligger ofte 15-30 minutters kørsel fra Odder Svømmehal, og det er derfor nødvendigt med forældrekørsel. Vi mødes altid ved svømmehallen, hvor bilerne fyldes op, og der er fælles afgang mod stævnet. Både officials og forældrekørsel er med til at holde udgifterne på stævnedeltagelsen nede, så vi fortsat kan tilbyde gode stævner til attraktive priser.

Tilmelding til svømmestævner Alle aktiviteter i Odder Svømmeklub kan findes på klubbens aktivitetskalender. Denne findes på klubbens hjemmesiden under Konkurrence og Aktivitetskalender. Planlægning af svømmestævner sker en gang hver sæson, altså en gang hvert halve år. Det betyder, at du i god tid kan se, hvor og hvornår der afholdes stævne for lige netop dit barn. På aktivitetskalenderen kan man se, hvor og hvornår stævnet afholdes, hvilke hold der tilbydes at deltage, hvornår der er deadline, og om der er brug for forældrehjælp. Derudover er der et link direkte til tilmeldingssiden (EVENT) og et link til stævneinvitationen (INFO), hvor man finder stævnearrangørens informationer om stævnet. Her kan man som regel finde, hvilke løb det er muligt at svømme. Der er ofte deadline 3-5 uger før stævnet afvikles, så vær ude i god tid med tilmeldingen. For at tilmelde dit barn skal du trykke på EVENT-linket i aktivitetskalenderen, ud for den aktivitet du ønsker at tilmeldes. Du vil nu blive videresendt til klubbens tilmeldingsside. Her skal du logge ind med dit barns profil, og herefter kan du tilmelde dit barn. Ved tilmelding er det vigtigt, at du noterer hvilke løb, dit barn skal svømme, om du kan hjælpe til med kørsel, eller om du kan hjælpe til under stævnet enten som holdleder eller official. Dette gøres lige før, der betales. Nogle gange vil træneren aftale med barnet, hvilke løb der bør svømmes, men hvis du er i tvivl, om hvilke løb dit barn skal svømme, så kontakt træneren som med glæde vil hjælpe dig. Nogle uger før stævnet vil du modtage en mail, hvor der er en nærmere beskrivelse af stævnet, herunder mødetid, stævnestart, forventet stævneafslutning, samt andre praktiske informationer.

Før svømmestævnet Svømmestævner for de mindste svømmere varer ofte 1-2 timer, og afholdes for det meste lørdag eller søndag. De fleste arrangører tager meget hensyn til målgruppen for stævnerne, og for de mindste starter stævnerne først efter kl. 9, og der er derfor tid nok om morgenen til at gøre sig klar til afgang. Det vigtigste inden stævnet er, at barnet får et solidt morgenmåltid og husker sit badeudstyr. Mange svømmere kan godt være nervøse før deres første svømmestævne. Det er en meget naturlig reaktion, og kan kræve lidt overtalelse fra forældrene. Udvikler nervøsiteten sig fra harmløse sommerfugle i maven, så forsøg med andre aktiviteter som kan tage opmærksomheden væk fra svømmestævnet. Svømmestævnernes varighed er kort, og der er derfor ikke det store behov for mad og drikke. Det er dog en god ide altid at have mad med, skulle sulten melde sig. Medbring altid en drikkedunk da varmen i svømmehallen kan give et øget væskebehov. Som svømmerne bliver ældre kommer kosten til at spille en vigtig rolle under stævner, og klubbens politik er, at der ikke indtages slik, kager og sodavand ved svømmestævner. Ved svømmestævne er der brug for følgende udstyr: Badetøj. Gerne 2 sæt, da det altid er rart med en ekstra, skulle der springe en snor eller en syning. Svømmebriller. Gerne 2 sæt, da det altid er rart med en ekstra, skulle der springe en snor. Brillerne bør være testet i svømmehallen, så de ikke falder af, når der hoppes i fra skamlen. Badehætte. Med Odder-logo. De kan købes hos trænerne. Håndklæder. Svømmerne er i vandet flere gange, og det er derfor en god ide med minimum to håndklæder, så man ikke har et gennemblødt håndklæde, når man er halvvejs med stævnet. T-shirt. Med Odder-logo. Hvis man tørrer sig ordentligt efter at have været i vandet kan man nøjes med en t-shirt. Men det er altid bedst med en tør t-shirt. Man kan også medbringe shorts. Drikkedunk. Væske er en vigtig del af idræt, og væskemangel kan begrænse præstationen. Rent vand er det bedste, men saftevand kan bruges, hvis det hjælper barnet med at drikke. Svømmeklubben tager ofte snacks med i form af nødder, rosiner, kicks og frugt. Det kan svømmerne frit tage af. Husk: Meld altid afbud så tidligt som muligt. Det er vigtigt, at træneren og holdlederen ved om man kommer eller ej, da det er afgørende for planlægning af stævner og kørsel.

Hele familien er velkommen til at tage med til stævnet. Der vil ofte være tilskuerpladser i hallen, men svømmerne har førsteret, og det er ikke altid, man får de bedste pladser i hallen. Svømmehaller har et noget anderledes indeklima end de fleste andre sportshaller, så det er en god ide ikke at tage for meget og varmt tøj på.

Under svømmestævnet Efter ankomst følges svømmerne ind i hallen, hvor der fortages omklædning og afvaskning. Der er de samme regler i andre svømmehaller, som der er i Odder, så al afvaskning sker uden badetøj på. Det er en god ide, at alle værdier tages med ind i hallen, så man ikke frister svage sjæle. Når svømmeren er omklædt skal han/hun ind i hallen og finde sin træner. Når svømmeren har fundet sin træner, er svømmeren i trænerens varetægt, og forældrene kan blot læne sig tilbage som tilskuere. Før stævnet går i gang er der altid opvarmning på land og i bassinet. Trænerne laver forskellige opvarmningsøvelser på land, hvorefter der varmes op i vandet. Træneren lægger planen for opvarmningen i vandet, som kan se rodet og uoverskuelig ud med så mange svømmere i vandet. Det vænner svømmerne sig dog hurtigt til, og det bliver hurtigt en vane. Opvarmningen tager 30 til 60 minutter, og er ikke særlig interessant at se på som forældre. Man kan derfor med fordel komme ved stævnestart frem for ved opvarmningens start. Er man hjælper til svømmestævnet, er det vigtigt, man kommer til tiden. Stævner kan ikke fungere uden hjælpere og officials, og selvom man ikke mener, man yder noget, så spiller man en vigtig rolle i stævnets afvikling. Hjælperne møder ind til et hjælpermøde, hvor en stævneleder og en overdommer forklarer lidt om, hvordan stævnet vil forløbe, og hvilken rolle man har under stævnet. Der er plads til fejl, da stævnerne ikke kun er lavet for, at svømmerne kan få stævneerfaring, men bestemt også så forældrene får det.

Løb, heat og starten Et svømmestævne kan virke uoverskueligt, første gang man er af sted. Svømmestævner er ikke opbygget ligesom de fleste idrætsgrene, hvor der er et specifikt tidspunkt, hvor man skal i kamp. Svømmestævner er derimod bygget op af løb, heat og baner. Løbet beskriver hvilken disciplin, der skal konkurreres i, eksempelvis 50 meter rygcrawl for drenge. Alle der er tilmeldt 50 meter rygcrawl for drenge rangeres så i heat efter deres tilmeldingstid. De hurtigste drenge svømmer sidst, mens de langsomste og dem uden tilmeldingstid starter først. Klubben sørger for at svømmerne tilmeldes deres hurtigste tid ved tilmelding. Ved stævnestart udleveres et program, hvor man kan se hvilke løb, heat og baner svømmerne er placeret på. Det er derfor trænerens, holdlederens og svømmerens opgave at holde øje med hvor langt man er nået i stævnet, og hvornår svømmeren skal i vandet. Det er vigtigt, at alle svømmerne opholder sig sammen som et hold, da dette letter træneren og holdelederens opgave med at holde alle svømmerne klar til start på det rigtige tidspunkt. 2-3 minutter før svømmeren skal i vandet sender holdlederen eller træneren svømmeren op til startskamlerne, så svømmeren er klar, når det bliver dennes tur. Selve starten styres af stævnets overdommer. For at få svømmernes opmærksomhed fløjtes der tre korte fløjt. Når disse fløjt høres går svømmerne hen til skamlen, og der skal være helt stille i hallen, så svømmerne ikke forstyrres under starten. Herefter fløjtes et langt fløjt. Dette signalerer, at svømmeren nu skal op på skamlen og indtage startpositionen. Skal der startes i rygcrawl, hopper man i vandet på det lange fløjt, og der kommer efterfølgende et langt fløjt mere, som betyder, man skal indtage sin startposition. Når overdommeren vurderer, at svømmerne er klar til start overtager starteren, og råber på deres pladser og affyrer startpistolen. På startpistolens signal skal svømmeren forlade skamlen. Så snart starten er gået må stilheden brydes, og der skal heppes. Vi er af sted som et hold, og alle opfordres derfor til at heppe på de svømmere, der er i vandet. Det er dog ikke tilladt at følge svømmerne op langs kanten, ligesom det heller ikke er tilladt, at heppe hvis man er hjælper eller official. Efter løbet har træneren ofte noteret tiden, men der vil ofte også blive ophængt resultatlister et sted i svømmehallen, hvor man kan se sin tid og placering. Efter stævnet vil vi også forsøge at sende resultatlisten, så snart vi modtager den. Under løbet kan der ske diskvalifikationer. Dette sker, hvis svømmeren har brudt reglerne. Der er mange svære regler, så til de små stævner, vil man ofte ikke blive diskvalificeret, men blot få forklaret hvad man gjorde forkert, så svømmeren og træneren kan få rettet op på det.

Det er bestemt ingen skam at blive diskvalificeret. Vi laver alle fejl, og al begyndelse er svær. Det er derfor vigtigt, at fremhæve det positive i præstationen til trods for diskvalifikationen. Efter svømmestævnet Det kan ske at dit barn er færdig med at svømme, før hele stævnet er færdigt. Men da vi tager af sted som et hold, tager vi også hjem som et hold. Ofte vil der blive udleveret medaljer eller diplomer efter stævnets afslutning, og som regel skal man også have andre svømmere med hjem i bilen. Derudover tager vi altid fællesbillede af alle svømmerne, da vi skriver en artikel til avisen, så alle svømmerne kan læse om deres præstationer i bassinet i Odder Avis. Vi ved det kan være en stor mundfuld at være til stævne, men klubbens politik er at alle bliver til det sidste og heppe på dine svømmekammerater. Det er svært at forudsige hvornår stævnet er færdig. Undgå derfor at lægge aftaler for tæt på svømmestævnet, da der kan ske uforudsete ting under stævnet, som rykker afslutningstidspunktet. Efter stævnet vil dit barn sandsynligvis også have en masse historier, det skal dele med andre svømmere, og omklædningen kan derfor tage længere tid end forventet. På turen hjem og derhjemme vil stævnet sikkert også være det store samtaleemne, så giv dig tid til at høre om dit barns oplevelser.