Kolding Kommune Afdelingsprofil Revideret august 2005
INDHOLDSFORTEGNELSE: Definition side: 1 Formål med afdelingsprofil side: 1 Præsentation af afdelingen side: 2 a. Lovgrundlag b. Hjemmesygeplejeordningen c. Organisering d. Normering Værdigrundlag - arbejdsgrundlag for hjemmesygeplejen side: 2-3-4 i Kolding Kommune. Præsentation af afdelingen ud fra kulturtræk, side: 4 der karakteriserer afdelingen. Patientkarakteristika. Side: 5-6-7-8 2
Definition Afdelingsprofilen er en præsentation af afdelingens karakteristika ud fra borgernes behov/problemer og personalets sammensætning. Det er endvidere en beskrivelse af afdelingens mål, arbejdsform og kulturtræk. Formål med afdelingsprofilen - Præsentation af afdelingen med henblik på synliggørelsen af hjemmesygeplejens virksomhedsområde, - synliggørelse af uddannelsesmuligheden i afdelingen, - grundlag for en introduktion af nyt personale, - grundlag for udviklings-/medarbejdersamtaler. Præsentation af afdelingen a. Lovgrundlag: I flg. lov om hjemmesygepleje påhviler det kommunalbestyrelsen at yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til alle der opholder sig i kommunen. b. Hjemmesygeplejeordningen Formålet med hjemmesygeplejeordningen er, at forebygge sygdom, fremme sundhed og imødekomme behovet for hjemmesygepleje i tilslutning til sygdomsbehandling og genoptræning. Hjemmesygeplejeordningen retter sig derudover mod at motivere og styrke borgeren til i videst muligt omfang selv at kunne varetage sine fornødenheder og opnå størst mulig grad af uafhængighed - trivsel og velvære. Hjemmesygeplejeordningen står til rådighed for personer i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. c. Organisering Hjemmesygeplejen er organisatorisk placeret i Seniorområdet i henholdsvis distrikt Nord og Distrikt Syd under ledelse af en Ledende Distriktssygeplejerske med reference til Distriktslederen. 1 MULTI.DOT / Afdelingsprofil-forside.doc
Hjemmesygeplejen Distrikt Syd arbejder i 3 Hjemmesygeplejeteams som matcher hjemmehjælpsgrupperne i distriktet. I aftentimerne er der 2 hjemmesygeplejer på vagt. Hjemmesygeplejen Distrikt Nord arbejder i 4 Hjemmesygeplejeteams som matcher hjemmehjælpsgrupperne i distriktet. I aftentimerne er der 2 hjemmesygeplejersker på vagt + 1 fælles Akuthold med 1 sygehjælper og 1 hjspl. I nattetimerne er der 2 hjemmesygeplejedistrikter, hver bestående af 1 sygeplejerske og 1 hjemmehjælper på alle ugens dage. Sygeplejeklinikken er på hverdage åben fra 11.00 til 12.00. Værdigrundlag - arbejdsgrundlag for hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Vores værdinormer afspejler sig i den sygepleje, vi yder idet værdier gennemsyrer alle aspekter i vores omgang med andre mennesker. Dette kommer således til udtryk i vores være- og handlemåde; ikke blot over for borgere, men også over for kolleger og samarbejdspartnere. Hele seniorområdet arbejder ud fra følgende værdiord: Troværdighed Offensiv tilgang Ret til forskellighed Individuel tilgang Omkosningsbevidsthed Respekt, omsorg og værdighed Imødekommenhed Udvikling gennem kritik
Værdigrundlaget skal afspejles/anvendes ved: - den daglige interaktion med borgeren, - stillingsbeskrivelser, - ansættelsessamtaler, hvor ansøgerens faglige og personlige egenskaber vurderes, - introduktion af nyansatte, - medarbejder/udviklingssamtaler, - det daglige samarbejde. a. Antagelse af mennesket I hjemmesygeplejens opfattes mennesket som unikt. Mennesket opfattes som et biologisk, psykologisk, socialt, kulturelt og åndeligt væsen. For at forstå mennesket er det nødvendigt at se det i et perspektiv, der omfatter fortid, nutid og fremtid. Det enkelte menneske er enestående og uerstatteligt. Det fungerer i samspil med omgivelserne, som det påvirker og påvirkes af. Mennesket har således mulighed for udvikling og vækst. Mennesket opfattes som et følelses- og fornuftvæsen, der i kraft af sin frie vilje og ansvarlighed er i stand til at foretage valg og handle ud fra etiske overvejelser. Ovenstående antagelse om mennesket er arbejdsgrundlaget, efter hvilket der udøves ledelse, hjemmesygepleje og samarbejde ud fra. Hjemmesygepleje udøves med det sigte at tage vare på menneskets mulige og faktiske sundhedsproblemer. Dette indebærer, at sygepleje udøves for - at fremme sundhed, - at forebygge sygdom, - at lindre følgerne af sygdom, - at medvirke til en værdig død.
Sygeplejens etiske fordring i forbindelse med behandling og pleje er at støtte borgeren til at se egne muligheder i stedet for at fokusere på begrænsninger. Det vil sige fra - sygdom til sundhed i bred forstand, - lidelse til lindring, - håbløshed til håb, - resignation til mestring. Vedrørende hjemmesygepleje og kvalitet: Den oplevede kvalitet er borgerens oplevelse i mødet med hjemmesygeplejen. b. Personlige og faglige egenskaber, der skal være til stede hos ansatte i hjemmesygeplejen for at kvalitetssygepleje kan udøves. - reflekterende faglig kompetent, - målrettet i arbejdsopgaverne, - helhedsorienteret i pleje og behandling, - samarbejdsvillig,. - lyttende og medlevende, - engageret, ærlig og ansvarlig, - bevidst om egne grænser, - kundskabssøgende, - humoristisk med selvværd, - bevidst om at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende, - bevidst om at arbejde ud fra egenomsorgsprincippet, - bevidst om at udnytte resurser, - god til at kommunikere, - bevidst om egen rolle i relation til trivsel i afdelingen. Præsentation af afdelingen ud fra de kulturtræk, der er karakteristiske for afdelingen Karakteristika vedrørende samarbejde. Der tilstræbes høj grad af fleksibilitet og samarbejdsvilje i relation til såvel eksterne som interne samarbejdspartnere. Karakteristika vedrørende ledelse. Da hjemmesygeplejearbejdet kræver stor grad af selvstændighed og handlefrihed er ledelsesopgaverne at sikre høj grad af faglighed ud fra fælles værdigrundlag samt supervision og støtte i vanskelige plejesituationer, føling med den aktuelle plejesituation/tyngde med henblik på hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet og hensigtsmæssige udmeldinger på overordnet niveau.
Patientkarakteristika Hjemmesygeplejens opgaver anskueliggøres ud fra følgende problemfelter: Borgere der vælger at dø i eget hjem. Det er en af de største og mest plejekrævende opgaver. Behovet for pleje og behandling er meget forskelligt, men ofte drejer det sig om meget belastende og komplicerede plejeforløb, hvor der bl. a. kan være behov for: - sårbehandling, ofte af store, væskende og ildelugtende sår, - pasning af dræn, ilt, kateter, sug og sonde, - smertebehandling - iltbehandling kan være nødvendigt, - tørstedrop, d.v.s. væske tilført via blodåre kan blive aktuelt, hvis borgeren tørster og ikke selv kan indtage væske. - medvirke ved vedligeholdelse af mave- tarmfunktionen, - psykisk pleje og omsorg til den døende og pårørende er en meget stor og tidskrævende opgave, - tværfagligt samarbejde med koordinering af nødvendige tiltag, - opfølgende besøg til efterladte, - etablering af evt. fast vagt. I forbindelse med meget komplicerede pleje- og behandlingsforløb er det vigtigt at undgå, at hjemmet kommer til at fremstå som en hospi talsstue. Borgere med nyre- blærelidelser f.eks: - kontrolmåling af blodtryk, - katerisation, - blæreskylninger, - ved bughindedialyse - skift af bughuledialysevæske 4 gange i døgnet. Borgere med lammelser, f.eks.: - tømning af blære med engangskateter 5 gange i døgnet, - tømning af tarm bl.a. via manuel manipulation, d.v.s. afføring udtømmes af sygeplejersken, - forebyggelse af hudproblemer, - forebyggelse af stivnede led og muskler.
Borgere med sukkersyge, f.eks.: - insulingivning, - urinundersøgelse for ketonstoffer, - blodsukkermåling, - kostvejledning, - vejledning og optræning af borgeren til selv at klare opgaver ne. Borgere med øjenlidelser, f.eks.: - øjendrypning 3 gange daglig i op til 6 uger, hvorefter det gradvis aftrappes. Borgere med hjerte kar lidelser, f.eks.: - sårbehandling, - medicinadministration. Borgere med luftvejslidelser, f. eks.: - medicindosering, - iltbehandling, Borgere med hukommelsessvækkelse, f.eks.: - medvirke til struktur og god rytme på hverdagen med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere, - medicinadministration. Borgere med handicaplidelser: - ofte trafikskadede unge med mangeartede pleje- og behandlingsbehov, - behøver hjælp til accept af situation samt hjælp til at klare voksenrollen. Ældregruppens problemfelter som kan føre til almen svækkelse med indlæggelse på syge hus til følge på grund af: - væskemangel - forstoppelse - blærebetændelse - ufrivillig vandladning - tryksår - bevægelseshæmmet - medicinroderi.
Her er sygeplejen, foruden medicinadministration, med til at råde og vejlede borgeren med henblik på at undgå at problemfelterne videreudvikles. Borgere med afføringsproblemer, f.eks.: - lavamentgivning, - vejledning med hensyn til kost, væske og motion, - hjælp til colostomiproblemer. Borgere med alkohol-/medicinmisbrug, f.eks.: - administration af medicin, - pædagogisk vejledning og støtte, - struktur og døgnrytme. Akutte opgaver. Hjemmesygeplejen har telefonvagt hele døgnet. Der modtages mange akutte opkald med henblik på sygeplejemæssige ydelser. Herunder betjening af nødkald. Administrative opgaver: I forbindelse med sygepleje og behandling er det lovfæstet, at der skal forefindes dokumentation for iværksatte handlinger, herunder baggrunden for handlingen. For at sikre dette anvendes elektronisk journal. I de enkelte hjem findes en samarbejdsbog med henblik på koordinering af indsatsen faggrupperne imellem for den enkelte borger. Koordinerende opgaver: I alle hjem forekommer der større eller mindre omfang af koordinering. Jo mere kompliceret et pleje. og behandlingsforløb er, jo større er behovet for samarbejde med andre grene af Social- og Sundhedsvæsenet med henblik på at få helhed i indsatsen. De samarbejdspartnere, der hyppigst er kontakt, med er: Borger og pårørende, serviceledere - hjemmehjælpsområdet, ergo-, fysioterapeut og hjælpemiddelområdet, praktiserende læger, sygehuset, daghjem og dagcentre, visitatorer