Koncept for Museet for Danmarks Frihedskamp 1940 45

Koncept for Museet for Danmarks Frihedskamp 1940 45

Indhold Indhold... 1 Prolog... 2 Formål... 2 Hovedvinkel... 2 Målgrupper... 3 Udstillingens form... 6 Kronologi og tematik... 6 Anslag og stemninger... 7 Involvering... 7 Udstillingens indhold... 8 Særlige aktiviteter... 11 Uden for murene... 12

2 Prolog Kroejer Marius Fiil fra Hvidsten blev sammen med syv andre modstandsfolk fra Hvidstengruppen henrettet af tyskerne i slutningen af juni 1944 i Ryvangen nord for København. Marius Fiils forbrydelse bestod i, at han siden 1943 havde deltaget i modstandsarbejde, nærmere bestemt havde han været med i en gruppe, der havde modtaget våben og faldskærmsagenter fra England. Marius Fiil havde før 1943 været en ganske almindelig, lovlydig mand, og nu var han både dødsdømt og henrettet men hvad var der sket i mellemtiden? Marius Fiil havde overskredet en grænse, da han blev deltager i modstandskampen. Hvad fik ham til det? Og hvad fik de andre modstandsfolk, mænd som kvinder, til at overskride grænsen mellem legal og illegal aktivitet og gå til modstand mod besættelsesmagten og dens danske håndlangere, når prisen kunne være ens eget liv? Disse spørgsmål og historien om modstandsbevægelsen og besættelsestiden bliver omdrejningspunktet på det nye Frihedsmuseum. Allerede den 21. juli 1945, kun to og en halv måned efter Befrielsen, åbnede Frihedsrådet en udstilling i Frimurerlogens lokaler på Blegdamsvej med titlen Det kæmpende Danmark. Udstillingen førte med tiden til oprettelsen af Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45, i daglig tale Frihedsmuseet. I 1957 flyttede museet ind i en ny bygning på Esplanaden, omgivet af Churchillparken med dens mindesmærker. Den 28. april 2013 brændte Frihedsmuseet ned som resultat af en ildspåsættelse. Til alt held blev alle genstande og arkiver reddet. Nu er planen at opføre en ny museumsbygning på samme sted som ramme om et nyt Museum for Danmarks Frihedskamp 1940 1945. Formål Formålet med det nye Frihedsmuseum er at engagere andre i historien om den danske modstandskamp 1940-45 og skabe forståelse for og refleksion over de valg, der blev truffet og de midler, der blev taget i brug. Dette skal bl.a. opnås ved: At lave udstillinger med autentiske genstande At skabe et attraktivt hus, der indbyder til oplevelse, indlevelse og genbesøg At skabe målrettede formidlingstiltag der taler til forskellige målgrupper At lade fortidens stemmer komme til orde At tage afsæt i dilemmaer og give historien kant At gøre emnet relevant og interessant for nutidige og kommende brugere Hovedvinkel Modstandskampen blev til virkelighed, fordi der under besættelsen var danskere, der

3 valgte at overskride grænser og gå til modstand. Overskride grænser for, hvad der var lovligt. For hvad de danske samarbejdspolitikere kaldte loyal optræden. Og for hvad mange danskere syntes, var det rigtige at gøre, da tyskerne havde besat Danmark. Valget af det grænseoverskridende vil være den gennemgående vinkel for Danmarks nye Frihedsmuseums udstillinger, brugerinddragelse og arkitektur. Det vil vise de besøgende, at skridtet til deltagelse i modstanden kunne være grænseoverskridende på både et personligt og et politisk plan. Personligt, fordi risikoen for modstandsaktiviteter kunne være hårde straffe, tabet af ens normale tilværelse hvis man måtte gå under jorden eller et tab af anseelse. Modstandsaktiviteter var ulovlige, og en dom for kriminalitet var stærkt stigmatiserende i 1940 erne. I yderste konsekvens kunne valget betyde ens død. Politisk, fordi Danmark i de første besættelsesår blev regeret af en demokratisk valgt regering, som vendte sig imod enhver form for modstand. Og som søgte at overbevise befolkningen om, at Danmark var nødt til at tilpasse sig besættelsesmagtens ønsker, hvis landet skulle komme helskindet gennem krigen. De fleste modstandsaktiviteter var ødelæggende for dén strategi, så kastede man sig ud i den slags, gik man imod den officielle danske holdning. Tilsammen skal disse elementer få museets besøgende til at reflektere over, hvorfor nogle danskere traf grænseoverskridende valg under besættelsen. Mens andre lod være. Formålet er, at vor tids danskere, udenlandske turister og andre, der besøger museet, får større forståelse for både de danskere, der gik til aktiv modstand mod den nazistiske besættelsesmagt og dem, der forsøgte at leve inden for de grænser for korrekt opførsel, som myndighederne havde udstukket. Målgrupper Alle skal være velkomne på det nye Frihedsmuseum. For dog at kunne målrette formidlingen og tiltrække så mange gæster som muligt, er der udpeget en række målgrupper, som museet i særlig grad vil søge at tilgodese. Målgrupperne er: - Besøgende med relation til modstandskampen - Turister fra udlandet - Uddannelsessektoren: Mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelserne - Øvrige målgrupper: - De videbegærlige - Oplevelsesjægerne

4 - Værterne (heriblandt værter i følgeskab med børn) De tre første målgrupper: Besøgende med relation til modstandskampen, turister fra udlandet og uddannelsessektoren er valgt ud fra en viden om, hvem der i særdeleshed brugte det tidligere museum og ud fra et ønske om, at et nyt museum specifikt skal tilgodese disse målgrupper. De øvrige målgrupper: De videbegærlige, oplevelsesjægerne og værterne er udvalgt på baggrund af en kvantitativ brugerundersøgelse foretaget af analysefirmaet Wilke. Målgruppekategorierne er de samme, som anvendes i Kulturstyrelsens årlige nationale brugerundersøgelser. De baserer sig på den amerikanske forsker John Falks omfattende undersøgelser af museumsbesøgendes motivationer og behov, som er flittigt anvendt i museumsverdenen. Besøgende med relation til modstandskampen Modstandsfolk og deres efterkommere er en prioriteret målgruppe, fordi de har en personlig interesse i at se, mindes, reflektere eller forstå. Modstandsfolk, krigssejlere og andre med relation til modstandskampen vil som målgruppe ikke blive behandlet yderligere her. Nationalmuseet inddrager og orienterer disse interessenter løbende. Turister fra udlandet En særlig undersøgelse af udenlandske gæsters forventninger til det nye Frihedsmuseum er gennemført af analysefirmaet Wilke. Undersøgelsen giver en række anbefalinger med henblik på at tiltrække udenlandske turister til museet. At der sættes fokus på, hvem modstandsfolkene var. At der i det nye Frihedsmuseum lægges vægt på krigshandlinger og sabotage under besættelsen. At jødernes flugt til Sverige bliver belyst. At hverdagen under besættelsen præsenteres i udstillingen. At udstillingen giver mulighed for indlevelse. At der er indrettet tidstypiske rum i udstillingen med fysiske genstande. Uddannelsessektoren Skoleklasser har gennem årene været en fast og stor bestanddel af Frihedsmuseets besøgende. Det nye museum vil også have skoler og særligt klasser fra udskolingen og ungdomsuddannelserne som prioriteret målgruppe.

5 At der i valg af udstillingsemner og genstande tages højde for skolernes læreplaner. At der er plads til skoler i udstillingen og til, at eleverne kan undervises i udstillingen. At der er fysiske rammer til opsamling/introduktion. At der er gode faciliteter til skoler: Toiletter, garderober, mulighed for at spise medbragt mad. At den kronologiske fortælling og de skiftende temazoner inddrager kompetence- og undervisningsvinklen. Øvrige grupper De videbegærlige De videbegærlige er besøgende, der sætter læring i fokus. De er flittige museumsgængere, der ikke går efter et bestemt emne, men mere efter generelt at udvide deres horisont. Nye udstillinger samt det at se sjældne eller unikke genstande appellerer til dem. At der er flere lag i udstillingerne, så de har mulighed for at fordybe sig, få bekræftet egen viden eller tilegne sig ny viden. At udstillingen arbejder med flere formidlingsformer: Tekst, film, lyd, genstande, fotos, taktile elementer osv. At der er interaktive elementer, hvor man fx kan teste sin viden, evner eller færdigheder (Hvordan fungere/samles våben, kan koderne løses, hvem er stikker, er rygtet sandt?) Opdagelsesjægerne Den typiske opdagelsesjæger går efter en helt særlig oplevelse. For opdagelsesjægerne er det ikke nødvendigvis den konkrete samling eller indholdet som sådan - men snarere det at have set eller oplevet noget vigtigt, eller det at have været et vigtigt sted, som motiverer besøget. For opdagelsesjægerne er hele oplevelsen vigtig: Fra udstilling til butik og café. At der arbejdes med ikoniske genstande og historier (Fx jødernes redning og båden Ternen ) At der arbejdes på en samlet oplevelse, med udearealer, bygning, butik, udstilling og café. At museet vægter emner og vinkler, som synes relevante for turister fra andre lande eller gæster fra provinsen.. Værterne

6 Værternes museumsbesøg er motiveret af andres behov. De går på museum for at give andre, fx børn (og dermed også dem selv) en god oplevelse. Emnerne på museet er i den henseende mindre vigtige i forhold til muligheden for at få gode oplevelser i fællesskab. At udstillingen udarbejdes, så gæsterne løbende kan være i dialog om det, de oplever og ser. At der arbejdes med taktile og sanselige elementer, som ansporer til dialog og fælles oplevelse.. At der i udarbejdelsen af interaktive tiltag, tekster m.m. til børn etableres et særligt familie-/børnepanel, som kan hjælpe med at teste og udvikle aktiviteter. At der etableres særlige familiespor, hvor familien indbyrdes kan konkurrere eller/og samarbejde om løsninger. At børn tænkes ind i udstillingen i forhold til udstillingsscenografi (ikke kun høje montrer/at der er et antal særlige børnesteder). At der arbejdes med hele museumsbesøget: Café, m.m. Udstillingens form Kronologi og tematik I det kommende Frihedsmuseum arbejdes der med to dimensioner: En kronologisk dimension, der fortæller den samlede kronologiske historie med tidsspecifikke begivenheder og tilstande, og en tematisk dimension, der dækker tværgående emner, der ofte vil have relevans for hele besættelsesperioden. Den kronologiske dimension Den kronologiske dimension er en permanent udstilling, hvor begivenheder, tilstande og sanseindtryk fra krigsårene sættes op. Det vil give de besøgende mulighed for at følge udviklingen under besættelsen og reflektere over, hvorledes et valg kunne have forskellige konsekvenser og forudsætninger, hvis det blev truffet tidligt i besættelsen i forhold til senere. At der skabes lag i historien, så interesserede har mulighed for at gå i detaljer med årstal, begivenheder m.m. fx på skærme. At der gøres plads til fortællinger om hverdagsliv. (Rationering, mørklægning m.m.). At brugerne får mulighed for at komme helt tæt på nogle udvalgte modstandsfolk og deres skæbner. (Herunder kvindelige modstandsfolk). At der arbejdes med at formidle viden gennem tekst, genstande og fotos, men også gennem film, lyd, stemninger, interaktive tiltag m.m.

7 Den tematiske dimension Den anden dimension består af et antal tematisk anlagte udstillinger eller temazoner, der løbende kan justeres og udskiftes. Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål i relation til modstandskampen som eksempelvis Hvad er modstandskamp? og Hvad betød samarbejdspolitikken?, men også på spørgsmål af temporær eller situationsbetinget karakter, der traditionelt er opstået i relation til f.eks. aktuelle samfundsdebatter eller ny forskning. Temaerne tænkes på to måder. Dels temaer der direkte supplerer og kommenterer den kronologiske udstilling, dels temaer med mere løs tilknytning. At temaudstillinger supplerer og kommenterer den kronologiske udstilling At temaudstillinger tager afsæt i brugernes interesser og ønsker samt i aktuelle begivenheder og eventuelle ønsker fra undervisningssektoren. (Bogudgivelser, film, ny forskning, nutidige hændelser som kan skabe paralleller m.m.) Anslag og stemninger Udstillingens anslag er det, der møder museumsgæsten, når han eller hun træder ind i selve udstillingen. Det kan være henrettelsespælene fra Ryvangen, eller en særlig opbygget scenografi. Det kan være en filmsekvens, lyden af sirener eller lyden af gråd. Formålet er at forberede museumsgæsten på, at vedkommende her er på vej ind i en alvorlig fortælling. Gennem hele udstillingen opbygges stemninger, for eksempel ved hjælp af lys- og lydeffekter og med transparens, symmetri/asymmetri, lukkede facader, labyrinter, mm. Involvering Gæsterne ønsker i vid udstrækning at opleve den verden, som modstandsfolkene oplevede. Lys, lyd og lugte skal genskabes så vidt det er muligt. De involverende elementer skal bruges med måde, og variation i muligheder og tiltag bør være et kodeord for det nye museum. I arbejdet med at engagere og involvere og få gæsterne til at deltage i museumsoplevelsen bør der anvendes både digitale og analoge virkemidler. Analogt skal der fx kunne prøves tøj og udstyr, tages fotos i særlige miljøer og arbejdes med sanselige stimuli og udfordringer. Der skal være mulighed for at løse opgaver individuelt eller sammen med andre.

8 Involverende elementer kan også tale til intellektet. Museets gæster kan involveres via spørgsmål, som skaber refleksion og overvejelse omkring de valg, der dengang blev truffet og de midler, der blev taget i brug. Modstandsdatabasen skal indgå som et vigtigt og naturligt element i udstillingen. Her har gæsterne selv mulighed for at gå ind og søge på slægtninge og evt. fortsætte hjemme. At udstillingen indeholder involverende og interaktive elementer. At der så vidt muligt anvendes kendt teknologi og tænkes i bæredygtige og længerevarende løsninger, hvad det tekniske angår. At de interaktive tiltag afbalanceres i forhold til hinanden og i forhold til museets originale genstande. At de involverende tiltag ikke påklistres udstillingen, men skabes i nøje sammenhæng med udstillingens indhold. De skal underbygge og udbygge indhold og udstillingspointer og give brugerne mulighed for at tilegne sig viden på forskellige måder. Udstillingens indhold Oversigt over den kronologiske udstilling: Tidsafsnit 1: 1930 erne: På vej mod nye tider Dette tidsafsnit vil præsentere Danmark i relation til den øvrige verden i 1930 erne. Det vil give de besøgende en idé om, hvorfor Danmark ender med at blive besat og hvad det er for et dansk samfund, der bliver udsat for besættelsestidens prøvelser. Temaet vil understøtte museets hovedvinkel ved at lægge vægt på, hvordan 1930 ernes rivende politiske og økonomiske udvikling ansporer grupper og enkeltpersoner til at udfordre de herskende normer. Muligt indhold i tidsafsnittet: Interiør: En tur på Rådhuspladsen. Lysavisen kører. Større kernegenstande: Cykel eller motor fra B&W. Tidsafsnit 2: 1939-40: Krig i Europa Dette afsnit viser, at den europæiske udvikling skaber utryghed og krigsfrygt i hele Europa også i Danmark. Muligt indhold i tidsafsnittet: Interiør: Dagligstue med aviser, radio og Richs. Større kernegenstande: Tjekkisk fodfolkskanon erobret af tyskerne.

9 Tidsafsnit 3: 1940-41: Bevar ro og orden Dette afsnit vil vise, at Tyskland i 1940 stod som sejrherre over England og Frankrig på det europæiske kontinent. De danske politiske ledere måtte vurdere, om bevarelsen af en vis selvbestemmelse bedst kunne sikres ved tilbageholdenhed eller ved at være proaktive i forhold til forventede tyske nyordningsplaner. Skrækscenariet var nazister i regeringen. Modstand forekom så godt som ikke og kun som enkeltpersoners handlinger. Temaet vil understøtte museets hovedvinkel ved at vise, at danskerne midt i den dramatiske europæiske udvikling forsøger at opsnappe så mange nyheder som muligt om krigens udvikling og Danmarks position.. Muligt indhold i tidsafsnittet: Interiør: Et tidstypisk køkken. Større kernegenstande: Del af en sporvogn. Madsen 20 mm. maskinkanon (der fremstilles i Danmark til værnemagten). Tidsafsnit 4: 1941-42: Holdningskamp Dette tidsafsnit viser, at de første nationale oppositionsgrupper begynder at røre på sig fra 1941. Det er især kommunisterne og Dansk Samling, der kritiserer samarbejdspolitikken. Tidsafsnittet understøtter museets hovedvinkel ved at vise, hvordan mindre grupper prøver at udfordre grænserne for, hvad man må foretage sig i det besatte Danmark. Muligt indhold i afsnittet: Interiør: Illegalt trykkeri. Større kernegenstande: Trykkemaskine fra illegalt trykkeri. Tidsafsnit 5: 1943: Bruddet Tidsafsnittet viser, at bredere dele af befolkningen begynder at udfordre grænserne for passende adfærd fra 1942-43. Nyheder om aksemagternes nederlag stimulerer unge i byerne særligt omkring industriarbejdspladserne til at markere deres utilfredshed med besættelsen ved at overfalde tyske soldater. Samtidig viser modstandsbevægelsens sabotager, at samarbejdsregeringen ikke kan kontrollere dansk territorium. Tyske repressalier i anledning af de mange sabotager og overfald leder igen til større strejker, der organiseres af Danmarks Kommunistiske Parti. En stor gruppe danskere deltager dermed i former for modstandshandlinger, der går ud over grænsen for normal adfærd. Og da regeringen ikke kan opretholde normal adfærd, må den til sidst oven på tyske krav træde tilbage. Muligt indhold i afsnittet: Interiør: Omklædningsrum fra B&W.

10 Større kernegenstande: Skabe fra B&W. Arbejdstøj fra værftsarbejder. Tidsafsnit 6: 1943: Flugten Da den danske regering er trådt tilbage, gennemfører de tyske myndigheder en række aktioner bl.a. imod de danske jøder. Afsnittet fortæller om dette, og det viser, at aktionerne nedbryder mange danskeres tro på mulighederne for trods alt at have et civiliseret samfund under tysk besættelse. Derfor krydser mange danskere, der hidtil ikke har lavet modstand, grænsen mellem legalt og illegalt og hjælper jødiske bekendte til at flygte til Sverige. Muligt indhold i afsnittet: Interiør: I lastrummet på en fiskekutter. Større kernegenstande: Båden Ternen 8 meter lang anvendt ved jødernes flugt i 1943. KZ-fangedragter. Tidsafsnit 7: 1944-45: Borgerkrig Tidsafsnittet viser, at grænserne for korrekt og forkastelig adfærd nu er flydende i det danske samfund. Opgøret mellem modstandsgrupper og danske nazistiske korps præger byerne, og likvideringer og modterror griber om sig. Muligt indhold i afsnittet: Interiør: Mørklagt gade med tilmurede butiksruder. Større kernegenstande: HIPO-uniform. Sprængt stålbjælke fra jernbanebro. Illegalt våbenværksted. Pælene fra tyskernes henrettelsesplads i Ryvangen. Et Mosquito-fly. Tidsafsnit 8: 1945: Befrielse Tyskland overgiver sig, og millioner af danskere jubler. Kollaboratører og tyskerpiger overfaldes. Tidsafsnittet viser de flestes glæde over befrielsen, og at grænserne for acceptabel adfærd i forhold til før krigen igen udfordres, denne gang i opgøret med tyskernes danske hjælpere. I retsopgøret vælger politikere og myndigheder atter at lovgive med tilbagevirkende kraft. Muligt indhold i afsnittet: Interiør: Passage med filmklip fra befrielsen. Større kernegenstande: Kampvognen V-3, evt. synlig fra dette tema via et glasparti, men ellers opstillet andetsteds i museumsbygningen. Tidsafsnit 9: 1945-50: Fred og nye farer I efterkrigstiden genetableres en række af normerne fra før krigen, og det sker bl.a. ved etableringen af en grundfortælling, der delvis slører, hvor grænseoverskridende mod-

11 standsaktiviteterne var. Kommunisterne fortsætter deres støtte til Sovjetunionen og kommer dermed uden for det gode selskab. De borgerlige og socialdemokraterne forenes i støtte til NATO. Muligt indhold i afsnittet: Interiør: Aviskiosk med nyheder om nye konflikter rundt omkring i verden efter 1945. Større kernegenstande: Aviskiosk. Genstande med særlige pladshensyn Der er visse af de genstande, der skal indgå i udstillingen, som stiller særlige krav til bygningen, adgangsveje og konstruktion. Det gælder følgende: V3-Panservognen. Har været museets varetegn siden 1957 og bør fortsat være det. V3 eren bør placerer så den er synlig udefra f.eks. gennem glasfacade eller som en del af entréområdet Bagenden af en sporvogn. Under besættelsen nedskrev en københavnsk sporvognskonduktør alle de rygter, han hørte fra passagererne. Disse kan indtales og afspilles, så publikum kan stille sig op på bagenden af sporvognen og høre det sidste nye. Båden Ternen (8 meter lang). Ternen blev købt af en jødisk familie og brugt til at sejle dem til Sverige i oktober 1943. En udfoldet faldskærm under loftet. Via kontakten til England ankom der gennem besættelsen et antal specialuddannede SOE-agenter til landet, der bl.a. havde til formål at opbygge og professionalisere modstandskampen. Dette kan illustreres med en figur hængende i en udfoldet faldskærm. En model af et Mosquito-bombefly i fuld skala (ophængt) (ca. 17x14 m). Royal Air Force gennemførte tre præcisionsangreb mod tyske hovedkvarterer i Danmark. Særligt angrebet på Shellhuset er kendt, da dele af angrebet ved et uheld ramte Den franske Skole på Frederiksberg. Alle tre angreb blev gennemført med Mosquito-fly. Udsnit af facaden fra det gamle museum med navne på modstandsgrupper. I forbindelse med åbningen af Frihedsmuseet i 1957 kunne modstandsgrupper købe mursten på facaden, hvor de kunne få deres navn påført. Dette var en måde at samle penge ind på til museet og dokumentere Frihedsmuseets tilblivelseshistorie og forankring. Facaden kan både tænkes ind som en del af udstillingen eller en del af selve bygningen. Særlige aktiviteter Et nyt Frihedsmuseum vil med afsæt i udstillingerne tilbyde en række forskellige aktiviteter, som ligger ud over det almindelige udstillingsbesøg. Aktiviteterne skal uddybe og

12 underbygge det overordnede udstillingsformål og samtidig bruges som en mulighed for at nå helt særlige målgrupper og skabe løbende interesse for museet. Der vil kunne skabes unikke events og arrangementer, som supplerer museets udstillinger og temaer. Det være sig mørklægningsmiddag i rationeringens tid, befrielsesfest, musikarrangementer med afsæt i tiden eller foredrag og debatter - gerne i samarbejde med partnere uden for museet. Traditionen med at afholde et arrangement 4. maj bibeholdes. Uden for murene Frihedsmuseet skal fungere som en aktiv hjørnesten i formidlingen af 2. verdenskrig, modstandskampen og besættelsen såvel fysisk som digitalt. Museets formidling af modstandskampen vil ikke kun finde sted inden for museets fire vægge. Målet er at komme ud: I lokalområdet, i byen og i hele landet. Allerede ved indgangen til det nye museum kunne et effektfuldt anslag være et væltet lokomotiv, der refererer til jernbanesabotagen under besættelsen. Det vil kunne lede tanken hen på det storslåede ved disse sabotageaktioner, hvor museumsgæsterne efterfølgende inde i udstillingen kan få fortællingen om, hvad jernbanesabotagen reelt betød under besættelsen. I umiddelbar nærhed af museet ligger en bunker, opført i 1944. Også den vil være oplagt at inddrage, som en samlet del af museumsoplevelsen Visionen er at lave en underjordisk passage fra Frihedsmuseet til bunkeren. Her får museumsgæsten et unikt indblik i, hvordan krigen og frygten for luftangreb blev en del af hverdagen under besættelsen. At sidde i det autentiske, trange og mørke beskyttelsesrum til lyden af en luftalarm giver en særlig oplevelse og vil være et godt supplement til museets udstillinger. De grønne arealer i Churchillparken ønskes så vidt muligt anvendt. Det kunne være til en særlig legeplads for de mindste, med en flyvemaskinemodel, der kan klatres på. Parken vil, hvis det tillades, også kunne anvendes i relation til særlige arrangementer, som fx en Befrielsesfest. I København vil der med afsæt i Frihedsmuseet kunne laves byvandringer med forskellige temaer. Samtidig er det ønsket at gøre museet synligt rundt om i byen. Der kunne fx i Frihedsmuseets regi udpeges og markeres (analogt eller digitalt) steder med relevans for modstandskampen. Der vil til det nye Frihedsmuseum desuden blive udarbejdet en digital formidlingsstrategi med udgangspunkt i projektet Det Digitale Nationalmuseum, hvor digitale brugere over hele landet får mulighed for at tilegne sig viden om besættelsestiden.