Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2. MAD- Gastronom. Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Side 1 af 27

Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 MAD- Gastronom Fødevarer, jordbrug og oplevelser Side 1 af 27

Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech... 4 1.1.1 Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag... 5 1.2 Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech... 5 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer... 6 1.4 Eksamensregler... 7 1.4.1 Organisation... 7 1.4.2 Information... 7 1.4.3 Eksamen... 7 1.4.4 Beskrivelse af prøveformer... 7 1.4.5 Regler for eksamensafvikling... 8 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler... 9 1.4.7 Klager over eksamen... 9 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever... 10 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik... 10 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser... 10 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser... 10 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid... 11 2.0 Fagenes formål og profil... 11 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil... 11 2.2 Grundfag formål og profil... 11 2.3 Valgfag formål og profil... 12 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet... 13 2.5 Faglige mål... 15 2.6 Faglige mål, indhold og opgaver.... 16 2.6.1 Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler... 16 2.6.2 Fagintegration... 23 2.7 Prøver og eksaminer... 23 2.7.1 Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer... 23 Side 2 af 27

2.7.2 Løbende evaluering... 24 2.7.3 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 24 2.7.4 Eksaminationsgrundlag... 24 2.7.5 Bedømmelsesgrundlag... 25 2.7.6 Bedømmelseskriterier... 25 2.7.7 Grundforløbsprøven... 25 2.8 Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan... 27 Side 3 af 27

1.0 Generelt for skolen 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Det pædagogisk didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech rummer følgende hovedmålsætninger. Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på Learnmark Tech individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på Learnmark Tech hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Side 4 af 27

Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Skolen indgår aktivt i forskellige lokale, nationale og internationale netværk. Målet er endvidere at styrke skolens udvikling inden for følgende områder Kvalitetsudvikling af undervisningen Iværksætteri og innovation Internationalisering Partnerskab med erhvervslivet IT-integration i undervisningen Pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter Udvikling af fag- og uddannelsestilbud. 1.1.1 Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og skal endvidere tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. 1 1.2 Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. 1 Grundforløb 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni 2014. Side 5 af 27

Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevens vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen (eksamenskarakter). På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt karakteren gives. Eksamenskarakteren fremkommer ved eksaminator og censors fællesvurdering af elevens målopfyldelse af de kompetencemål, der gør sig gældende for det pågældende fag jf. fagenes bekendtgørelser. Karakteren skal afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Alle karakterer afgives efter 7-trinsskalaen. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Uformelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, fx i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om fx sprog- eller matematikkundskaber er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (jf. HB 56 stk. 2). Side 6 af 27

1.4 Eksamensregler Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: 1.4.1 Organisation Uddannelseslederen er eksamensansvarlig og forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området. 1.4.2 Information Alle elever informeres skriftligt om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: Udtrukne fag meddeles underviseren 20 arbejdsdage før eksamensdagen, mens elever får meddelelsen ti arbejdsdage før eksamensdagen. 1.4.3 Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode. Indstilling til eksamen Senest 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal væres skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige Uddannelsesleder. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden ti dage jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr. 1009 af 22/09/2014. 1.4.4 Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse og dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed jf. 8 i BEK 1009, 22/09/2014. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er til stede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og inden for et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset i henhold til reglerne for det pågældende fag. Ved projektprøve, er projektet en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Side 7 af 27

Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de to lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 jf. 3 i BEK nr. 41, 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om Adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer Anvendelse af hjælpemidler Prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer Eksamensgrundlag det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra Bedømmelsesgrundlag hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer Anvendelse af 7-trinsskala eller anden form for bedømmelse. 1.4.5 Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 10 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunktet for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag. For mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler kan i særlige tilfælde efter aftale med eksaminator anvendes. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mm. nr. 1030 af 15.12.1993 8-13. Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver skal eleven skrive sit navn, fag og niveau op på hvert enkelte stykke papir der udleveres og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. Hvis kladden skal bedømmes, skal der tydeligt henvises til dette. Alt udleveret papir skal afleveres. Eleven kan aflevere, når han/hun mener sig færdig dog ikke den sidste halve time inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter mv. der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskabet og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavende eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende til stede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. Side 8 af 27

1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for at blive tilmeldt til en ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, 16.01.14). Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Eventuel deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Udebliver en elev fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt, og det tæller det for et eksamensforsøg. 1.4.7 Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige Uddannelsesleder. Er klageren under 18 år og ugift kan klagen også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan indeholde: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål eller deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som inden for en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret inden for en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og eventuelle andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist. Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kapitel 10. Side 9 af 27

1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever Learnmark Techs eksamensreglement gældende for EUD-elever er vedlagt denne lokale undervisningsplan som bilag. 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet. Møder eleven ikke op, fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA-kriterierne) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, 09.12.2014 samt Hovedbekendtgørelsen 111-113) Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever, som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på www.praktikpladsen.dk og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftale Elever, som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever, som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på www.praktikpladsen.dk inden for de hovedforløb, eleven ifølge sit grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Der er ikke kvote på uddannelsen. 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Learnmark Tech har kun uddannelsens grundforløb 2. Uddannelsen er repræsenteret i det lokale uddannelsesudvalg for gastronom og tjener. Learnmark Tech har et indgående kendskab til og nært samarbejde med praktikvirksomheder omkring praktikpladser til grundforløbseleverne. Learnmark Tech har et tæt samarbejde med praktikcentrene på Silkeborg teknisk skole og Syd Dansk erhvervsskole- Vejle. Side 10 af 27

Learnmark Tech bruger medlemmer af det lokale uddannelsesudvalg som censor på grundforløbsprøven, der afholdes efter det faglige udvalgs anvisninger. 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på Learnmark Tech har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. 2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Formålet med de uddannelsesspecifikke fag er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven kan udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 2.2 Grundfag formål og profil Grundfagenes faglige mål opfyldes gennem arbejde med fagligt indhold, som udvider og bidrager til elevens almene og erhvervsfaglige viden. Stoffet vælges med relevans for uddannelsen og erhvervet, så både almene og erhvervsfaglige kompetencer udvikles. Alle grundfag gennemføres i henhold til gældende grundfagsbekendtgørelse. På grundforløb 2 Gastronom undervises i to grundfag: Naturfag E, Dansk E. Naturfag F: Profil. Naturfaget består af elementer fra fagene fysik, kemi, biologi og matematik. Formålet med faget er at give eleven indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed samt give forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og forståelse udvikles gennem på den ene side praktiske eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for forståelse af naturen, samspillet mellem mennesker og dets omgivelser og af fysiologiske processer. Ydermere vil aktuelle erhvervsfaglige og samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold inddrages som tematisk undervisning. Formål Formålet med naturfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det teoretiske i Side 11 af 27

faget, overført til det praksisnære i erhvervet og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse. Faget udvikler elevens bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at forstå de naturfaglige egenskaber. Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde arbejdslivet. Dansk Profil Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se. Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. Formål Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation og lyd mv. støtter hinanden i en tekst. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde 2.3 Valgfag formål og profil Formål: Støttefag: Fag der støtter elevens boglige og/eller praktiske læring. For elever der har svært ved at nå målene for et eller flere fag i grundforløbet. Bonusfag: Fag der giver eleverne mulighed for at fordybe sig særligt i faglige elementer og problemstillinger. Grundfag: Andre fag end de obligatoriske eller fag på højere niveau, med henblik på videreuddannelse. På grundforløb 2 - Gastronom på Learnmark Tech udbydes følgende valgfag: Støttefag: Der udbydes støttedansk og støttematematik. Bonusfag: Der afsættes ugentligt tid til ekstra fordybelse af faglige emner. Eleverne tilbydes her supplerende og udbyggende opgaver i forhold til det uddannelsesspecifikke fags mål. Side 12 af 27

Grundfag tilbydes på højere niveau, end uddannelsen kræver. Elevens ønske om dette skal afklares ved forløbets start. Dansk udbydes som valgfag til de elever, der ikke har opnået overgangskravet før påbegyndt grundforløb 2. 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet På Grundforløb 2, Gastronom, undervises i følgende læringsmoduler: "Køkken" Grundtilberedning Tjener Sundhed, madkemi og råvarernes naturtekniske egenskaber. Miljø, økologi, bæredygtighed og madspild. Side 13 af 27

Certifikatfag Almen fødevare hygiejne og egenkontrol- svarede til lovgivningen om certifikat ( nov. 2014) Førstehjælp. Brandbekæmpelse. Grundfag Naturfag (E-niveau) Dansk (E-niveau) Side 14 af 27

Viden Færdigheder Kompetancer Grundfag Grundfagene ligger som et tværgående bånd hen over alle læringsmodulerne. Der undervises efter de gældende grundfagsbekendtgørelser. For formål og indhold: Se pkt. 2.1-2.2, 2,3 Der afsættes 50 lektioner til hvert fag inkl. eksamen. Certifikatfag Certifikatfagene ligger som kurser, og følger de retningslinjer, der anvises i gældende uddannelsesbekendtgørelse: Førstehjælp: Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner, Brandbekæmpelse: Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer Hygiejne og egenkontrol svarende til certifikatprøven, før november 2014. 2.5 Faglige mål Eleven skal have en grundlæggende viden inden for følgende områder: Grundtilberedningsmetoder og produktionsformer Anvendelse af materialer, værktøj og udstyr til løsning af enkle opgaver i forbindelse med forarbejdning af fødevarer. Overholde enkle forskrifter, herunder regler om fødevarehygiejne. Grundlæggende metode og kutyme i forhold til opdækning, almindelige serveringsformer og afrydning samt gæste- og kundebetjening i forskellige service- og serveringssituationer Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: Naturfag på E-niveau, bestået. Dansk på E-niveau, bestået. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, og færdselsrelateret førstehjælp efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014. Side 15 af 27

Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. Hygiejne og egenkontrol, svarende til certifikat prøven før november 2014. 2.6 Faglige mål, indhold og opgaver. Erhvervsuddannelsen til Gastronom har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Samarbejde om løsning af faglige arbejdsopgaver i forbindelse med håndtering af fødevarer. Anvende gængse materialer, værktøj og udstyr til forarbejdning af fødevarer. Indkøbe, bestille, modtage og forarbejde råvarer. Anvende grundtilberedningsmetoder, produktionsformer og metoder til egenkontrol. Fremstille mad ud fra basalt kendskab til ernæring og fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber. Dansk og international madkultur. Tilberede og anrette enkle måltider og menuer under hensyntagen til sensorik og kvalitet. Servere almindeligt forekommende kolde og varme drikke i Hotel- og restaurationsvirksomhed. Foretage budgettering og prisberegning af fødevarer. Portionere og anrette til selvbetjening. Foretage opdækning, enkle serveringsformer og afrydning inden for restaurantionsområdet. Betjene gæster og kunder i forskellige service- og salgssituationer. Efterleve gældende hygiejnekrav ved produktion, opbevaring og salg af mad. Arbejde efter ergonomiske forskrifter og anbefalinger. Foretage informationssøgning om fagrelevante emner og problemstillinger. Anvende basale fagrelevante informationer om miljø, økologi og bæredygtighed. 2.6.1 Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Det fagspecifikke fag: Undervisningen omfatter følgende delmoduler, der til sammen udgør alle grundforløbets kompetencemål i det fagspecifikke fag: Køkken Grundtilberedning Tjener Sundhed, madkemi og råvarernes naturtekniske egenskaber. Miljø, økologi, bæredygtighed og madspild. Lokal faget Køkken Grundtilberedning: I dette modul skal eleven arbejde med grundtilberedningsmetoder, produktionsformer, gængse råvarer til mad fremstilling. I dette fag erhverves certifikatet Hygiejne og egenkontrol. Der arbejdes med følgende delelementer: Side 16 af 27

Vidensmål: Eleven skal opnå viden om: Samarbejde om løsning af faglige opgaver Materiale, værktøj og udstyr til forarbejdning af fødevarer Gængse råvarer til madfremstilling Indkøb, bestilling og modtagelse af råvarer Grundtilberedningsmetoder, produktionsformer og egenkontrol Sensorisk og kvalitetskriterier i forhold til råvarer og madfremstilling Dansk og international madkultur Gæste- og kundebetjening i forskellige service og salgssituationer Servering af almindeligt forekommende kolde og varme drikke i Hotel og restaurationsbranchen Opstilling af budget og prisberegning af varer Hygiejne og egenkontrol Ergonomiske forskrifter og anbefalinger Informationssøgning om fagrelevante emner og problemstillinger Færdighedsmål: Eleven skal opnå færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter: Grundtilberedningsmetoder og produktionsformer Anvendelse af materialer, værktøj og udstyr til løsning af enkle opgaver i forbindelse med forarbejdning af fødevarer. Overholdelse af enkle forskrifter, herunder regler om fødevarehygiejne Kompetencemål: Undervisningen i dette modul indgår i følgende kompetencemål: 1, 2, 3, 5, 6, 8, 9, 12, 13,14 og 15 Løbende evaluering: Eleven modtager løbende feedback på deres arbejdsprocesser. Når en opgave er udført, fremlægger eleven resultatet for underviseren, der derved sikrer elevens forståelse for og progression i opgaven. Dokumentation Eleven dokumenterer sin arbejdsproces i de praktiske opgaver, ved aflevering af et produkt til underviseren og dokumenterer sin teoretiske viden i en skriftlige opgave. Slutevaluering: Forløbet afsluttes med en portfolio, der viser elevens arbejde og refleksioner gennem modulet, og skal efterleve kriterier fastsat af faglærerne. Godkendelse af portfolioen er adgangsgivende for eksamen. Portfolioen kan til eksamen anvendes ved tvivlsspørgsmål. Side 17 af 27

Lokal faget Tjener Der undervises i grundlæggende viden om tjenerarbejde. Madkultur og ergonomi. Undervisningen er helheds orienteret til de øvrige læringsaktiviteter særligt Køkken-Grundtilberedning. Vidensmål: Eleven skal opnå viden om: Opdækning og almindelige serveringsformer og afrydning Dansk og international madkultur Ergonomiske forskrifter og anbefalinger Færdighedsmål Eleven skal opnå grundlæggende færdigheder i at anvende følgende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter Grundlæggende metode og kutyme i forhold til opdækning, almindelige serveringsformer og afrydning samt gæste- og kundebetjening i forskellige service- og salgssituationer Kompetencemål: Undervisningen i dette modul indgår i følgende kompetencemål: 1,7,10,11,13,14 og 15 Løbende evaluering Eleven vurderes løbende i processen. Dokumentation Eleven dokumenterer sin arbejdsproces i de praktiske opgaver, ved aflevering af et produkt til underviseren og dokumenterer sin teoretiske viden i en skriftlige opgave. Slutevaluering: Forløbet afsluttes med en portfolio, der viser elevens arbejde og refleksioner gennem modulet, og skal efterleve kriterier fastsat af faglærerne. Godkendelse af portfolioen er adgangsgivende for eksamen. Portfolioen kan til eksamen anvendes ved tvivlsspørgsmål. Lokalfaget Sundhed, madkemi og råvarernes naturtekniske egenskaber. Dette modul er tværgående og indholdet optræder også i læringsmodulet køkken- grundtilberedning. I dette modul får eleven kendskab til sundhed, naturfag i praksis og kemi i maden. Vidensmål: Eleven opnår viden om: Fødevares naturfaglige egenskaber Fødevarers sundhedsmæssige egenskaber Ernæring i fødevarer Fremme eller forebyggelse af sundhedsrelaterede problemstillinger Side 18 af 27

Færdighedsmål: Eleven opnår færdigheder i: At se en sammenhæng mellem råvarer, sundhed og ernæring. Opnå viden om fødevare naturfaglige egenskaber og anvende dem i processen før grundtilberedningen. Fremstille mad ud fra et basalt kendskab til ernæring og fødevares sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber Kompetencemål: Undervisningen i dette modul indgår i følgende kompetencemål: Alle Dokumentation Eleven dokumenterer sin arbejdsproces i sine praktiske opgaver, ved aflevering af et produkt til underviseren og dokumenterer sin teoretiske viden i skriftlige opgave. Slutevaluering: Forløbet afsluttes med en portfolio, der viser elevens arbejde og refleksioner gennem modulet, og skal efterleve kriterier fastsat af faglærerne. Godkendelse af portfolioen er adgangsgivende for eksamen. Portfolioen kan til eksamen anvendes ved tvivlsspørgsmål. Lokalfaget: Miljø, økologi, bæredygtighed og madspild. Dette modul er tværgående og indholdet optræder også i læringsmodulet køkken- grundtilberedning. I dette modul undervises der i Miljø, økologi, bæredygtighed og madspild. Vidensmål: Eleven opnår viden om: Samspillet mellem samfund, fødevareproduktion og miljø. Økologi og bæredygtighed Madspild og køkkenproduktion Økonomi i madspild Færdighedsmål: Eleven opnår færdigheder i at: Anvende økologiske produkter kontra konventionelle. Forstå en sammenhæng mellem bæredygtighed og økologi Udføre produktion med forståelse for madspild og økonomien i processen Kompetencemål: Undervisningen i dette modul indgår i følgende kompetencemål: 1, 2, 3, 5, 6, 8, 9, 12, 13,14 og 15 Side 19 af 27

Løbende evaluering: Eleverne modtager løbende feedback på deres arbejdsprocesser. Når en opgave er udført, fremlægger eleven resultatet for underviseren, der derved sikrer elevens forståelse for og progression i opgaven. Dokumentation Eleven dokumenterer sin arbejdsproces i de praktiske opgaver, ved aflevering af et produkt til underviseren og dokumenterer sin teoretiske viden i en skriftlige opgave. Slutevaluering: Forløbet afsluttes med en portfolio, der viser elevens arbejde og refleksioner gennem modulet, og skal efterleve kriterier fastsat af faglærerne. Godkendelse af portfolioen er adgangsgivende for eksamen. Portfolioen kan til eksamen anvendes ved tvivlsspørgsmål. Motion og bevægelse Motion skemalægges med ugentlig undervisning i vores fitnessrum. Skolen råder desuden over et klassesæt af mountainbikes, der bruges til ture ud af huset f.eks. til virksomhedsbesøg. Skolen har en multibane, der dels bruges til skemalagt aktivitet og til elevernes spontane aktivitet i deres pauser. Motion og bevægelse lægges også ind i hverdagen som små breaks i undervisningen. Grundfagene Naturfag F: Der undervises på F niveau. Naturfaget består af elementer fra fagene fysik, kemi, biologi og matematik. Formålet med faget er at give eleven indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed samt give forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og forståelse udvikles gennem på den ene side praktiske eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for forståelse af naturen, samspillet mellem mennesker og dets omgivelser og af fysiologiske processer. Ydermere vil aktuelle erhvervsfaglige og samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold inddrages som tematisk undervisning. It: Du skal anvende It som værktøj til ideskabelse, skriveværktøj og som redskab til informationssøgning. Alle skriftlige opgaver skal skrives på computer. Evaluering Gives for at støtte dig i en læreproces. Dine teoretiske og praktiske opgaver indgår som redskab i den løbende evaluering. Du vil få løbende feedback der vil også blive gjort opmærksom på dine styrker og svagheder (udviklingsbehov). Slutevaluering: Faget bestås eller udtrækkes til eksamen. Side 20 af 27

Dansk E: Der undervises på E niveau. Teksterne skal udvikle dine færdigheder, viden og holdninger i din sociale og kulturelle omgang med andre mennesker og i dit personlige liv. Sprogets rolle og funktion har stor betydning i kommunikation, derfor vil du blive præsenteret for forskellige teksttyper og deres virkning. De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Undervisningsindhold: Undervisningen er tilrettelagt med 7 moduler: Fiktion Fagintegreret Rapport Ansøgning Reklameanalyse Temaopgave Arbejdsliv før og nu Skriftlig opgave om uddannelse Non-fiktion. Herunder vil der indgå faglig skrivning grundlæggende fremstillingsformer korrekt sprogbrug den danskfaglige vinkel - processkrivning samtalen dialog skriftlig kommunikation med it 4 skriftlige opgaver i en port folio. Læsning: Du lærer at anvende læsestrategier til brug af forskellige teksttyper erhvervskommunikation massekommunikation litterær kommunikation og multimediekommunikation. Hvis du har læseproblemer kan du anvende digital oplæsning. Skrivning: Du vil få kendskab til forskellige skrivestrategier, herunder: coaching organisering og strukturering af stoffet. Processkrivning indgår som en vigtig del af det skriftlige arbejde. Ved aflevering af de skriftlige opgaver, arbejdes der med sprogrigtighed. Efter hvert skriftligt modul vil du få en evaluering ang. de ting du skal arbejde videre med. Hvis du har skrivevanskeligheder kan du anvende CD ords hjælpeprogrammer. Tale: Efter hvert mundtligt modul, skal du præsentere en tekst for læreren, hvori der indgår evaluering af din præsentation. Samtale: Før nogle moduler samtaler vi om emnet hvor der bliver lagt vægt på før-samtalestrategier samtalestrategier og efterbehandling. Her indgår dialog som en vigtig faktor. It: Du skal anvende It som værktøj til ideskabelse, skriveværktøj og som redskab til informationssøgning. Alle skriftlige opgaver skal skrives på computer. Evaluering Gives for at støtte dig i en læreproces. Din port folio indgår som redskab i den løbende evaluering. Heri skal du samle dine tekster, hvor du vil få løbende feedback der vil også blive gjort opmærksom på dine styrker og svagheder (udviklingsbehov). Slutevaluering: der gives en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen Supplement til Learnmark Horsens fælles pædagogisk-didaktiske grundlag specielt for gastronom GF2: Organisering af undervisningen Undervisningen på grundforløb 2 gastronom foregår som kursus eller i et åbent læringsmiljø: Kursus er lærerstyret undervisning. Det bliver især brugt ved opstart på nye emner eller fag, hvor eleverne har brug for et fælles fagligt udgangspunkt, inden de kan arbejde videre selvstændigt. Åbent læringsmiljø er en fysisk ramme, der giver mulighed for at arbejde individuelt. Side 21 af 27

Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens kompetencer og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, afhænger af kompetencer, undervisningens indhold og aktiviteten. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at elevernes erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. En anden anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres på tiden, der er til rådighed. Derudover kan der differentieres på: opgavemængden og opgavetyper arbejdsmetoder og hjælpemidler Lærerrolle og elevstyring Lærerne i indgangen søger at sikre elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelses- og forløbsplan inden for de givende rammer og i tæt samarbejde med kontaktlæreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver individuel, ud fra elevens behov. Læreren fungerer typisk i tre forskellige roller: Som underviser, hvor underviseren er formidler af et veldefineret emne. Som kontaktlærer, der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan. Som faglig vejleder, når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne, og læreren giver råd og vejledning. Der lægges vægt på såvel læreprocessen som på undervisning i traditionel forstand, hvilket betyder, at eleven skal være aktiv. Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb anden uddannelse vurdering af formelle og reelle kompetencer særlige behov Undervisningens progression Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til fagets faglige progression således, at efterfølgende temaer fagligt bygger på foregående. De almene kompetencer integreres i den faglige undervisning. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, portfolio og anden faglig dokumentation. Side 22 af 27

Krav til elevens dokumentation Eleven dokumenterer løbende sit arbejde i såvel det fagspecifikke fag som grundforløbets øvrige fag. I det fagspecifikke fag samler eleven sine opgaver i en dokumentationsmappe, der viser elevens resultater og progression i faget. I grundfagene er der i de enkelte bekendtgørelser beskrevne krav om dokumentation. Disse skal være opfyldt for at eleven kan indstilles til eksamen i det pågældende fag. Oversigt over disse findes i bilag til eksamensreglementet. 2.6.2 Fagintegration Fagintegration Dansk Der arbejdes med sprog og kultur i konkrete erhvervsfaglige sammenhænge og omkring elevens konkrete uddannelsesvalg som gastronom. Temaerne diskuteres i tekster, tale, lyd og billeder. Elevernes kompetencer fra danskundervisningen anvendes ligeledes i det fagspecifikke fag, f.eks. rapportskrivning. Fagintegration Naturfag: Naturfag indgår også som en integreret del af en helhedsorienteret undervisning. Der arbejdes i de praktiske lektioner med naturfag. Som bidrager til elevens almene forståelse og sammenhæng mellem teori og praktik. 2.7 Prøver og eksaminer Grundfagsprøve Inden afslutningen på GF2 skal eleven til eksamen i ét af sine grundfag. Det bliver afgjort ved lodtrækning hvilket. I de øvrige grundfag gives en standpunktskarakter, der skal være bestået. Grundforløbsprøve Grundforløbet afsluttes med en grundforløbsprøve, der er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. 2.7.1 Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer Faglærerne opfylder hovedbekendtgørelsens 11s krav til faglærere ved erhvervsuddannelserne. Vi har tre værksteder indrettet som autentiske professionelle branchekøkkener, samt en restaurant. Værkstederne er udstyret med komfur, ovne og alment køkkenudstyr. Der forefindes alt det manuelle og elektriske håndværktøj, der er nødvendigt for opnåelse af overgangskravenes mål. Værktøj og udstyr bliver løbende suppleret og holdt up-to-date, så eleverne møder samme udstyr og værktøj, som på et rigtigt industrielt storkøkken. køkkenudstyret bliver løbende opdateret, så det svarer til det eleverne møder, når de kommer ud i virksomheden.. Til værkstederne er tilknyttet et autentisk tørlager, hvor der forefindes gængse råvarer, samt et køle- og frostrum. Værkstederne er ligeledes tilknyttet et separat opvaskerum, samt et grøntsags og glas vaskerum. I tilknytning til køkkenerne ligger restauranten: Restauranten indeholder borde, stole, buffetskænk, bar og udskænknings område, samt skabe med udstyr og service. Baren er endvidere udstyret med en espressomaskine, kaffekværn m.v. I teoriværkstederne er installeret IT udstyr, så eleverne kan blive fortrolige med brugen af f.eks. bestillingssystemer, råvare- og energiberegninger m.v. Side 23 af 27

Værkstederne lever op til Arbejdstilsynets og fødevarestyrelsens krav og kontrolleres jævnligt. Til uddannelsen hører et teorilokale udstyret med internet, tavle og projektor. Alle teoretiske materialer/undervisningsmaterialer revideres og videreudvikles løbende og opfylder altid målene i overgangskravene. Alle medarbejdere har en bærbar PC. Elever medbringer selv en PC. 2.7.2 Løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 2.7.3 Afsluttende standpunktsbedømmelse Der afgives før prøveafholdelsen standpunktskarakterer i alle grundfag og i det fagspecifikke fag. Disse afgives efter 7- trinsskalaen. Disse standpunktskarakterer afspejler elevens opfyldelse af fagenes mål (Jvnf. bilag 2 i Hovedbekendtgørelsen BEK nr. 1010, 22.09.2014) Certifikatfagene bedømmes ligeledes. Oversigt over bedømmelsesformer herunder: Oversigt over bedømmelsesformer Standpunkt Afsluttende prøve Dansk E 7 trins-skalaen 7 trins-skalaen Naturfag F 7 trins-skalaen 7 trins-skalaen Det uddannelsesspecifikke fag Gastronom Certifikat hygiejne Brandbekæmpelse Førstehjælp bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået 2.7.4 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlag for grundforløbsprøven Eksaminationsgrundlaget for grundforløbsprøven er elevens lodtrukne eksamensspørgsmål samt elevens dokumentation. Eksaminationsgrundlag for grundfagsprøven Eksaminationsgrundlaget for prøven i grundfaget er beskrevet for hvert fag i bilaget om prøveformer Side 24 af 27

2.7.5 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget for den løbende evaluering er fagenes mål jvf. pkt. 2.7.2 Bedømmelsesgrundlag for afsluttende prøver: Se 2.7.4 Ud over de faglige bedømmelser i forhold til fagenes mål, bedømmes eleven løbende på: Sin evne til mundtligt, via faglige termer, at dokumentere eller diskutere faglige problemstillinger og udfordringer ved udførelsen af de praktiske arbejdsopgaver Sin forståelse af principper og metodik i arbejdet samt refleksion over muligheden for at optimere sine processer Sine brede, opnåede kompetencer, hvor faglige, sociale og personlige kvalifikationer tænkes sammen i en helhedsforståelse af, hvad eleven kan forventes at kunne på aktuelt tidspunkt i sin uddannelse. 2.7.6 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne skal med udgangspunkt i bedømmelsesgrundlaget beskrive, i hvilken grad, eleven lever op til de væsentlige mål beskrevet som læringsmål, færdigheder og kompetencer. For graden af målopfyldelse henvises til den generelle bedømmelsesplan (bilag til denne undervisningsplan), hvor graden af målopfyldelse eksemplificeres ud fra 7-trinsskalaen. Anvendes bedømmelsen bestået/ikke bestået ligger præstationer, der bedømmes bestået mellem 7- trinsskalaens karakterer 02 til 12 begge karakterer inklusiv. For præstationer, der bedømmes ikke bestået, ligger graden af målopfyldelse i karaktererne mellem -3 og 00 begge karakterer inklusiv. 2.7.7 Grundforløbsprøven Grundforløbsprøven er den afsluttende prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøvens grundlag udgøres således af væsentlige mål fra uddannelsesbekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til Gastronom 3 stk. 2-4. Grundforløbsprøven skal bestås, for at eleven kan optages på uddannelsens 1. hovedforløb. Prøveformen Prøven består af en kombineret praktisk og mundtlig prøve. Prøven afholdes på skolen i et teorilokale og eksaminanderne skal individuelt gennemføre prøven jf. prøvens eksaminationsgrundlag. Prøvens varighed er 30 minutter per eksaminand. Der er ingen forberedelsestid til prøven. Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt under prøven. Eksaminanderne må dog ikke uretmæssigt skaffe sig hjælp til løsning af opgaverne. Prøvens eksaminationsgrundlag Prøvens eksaminationsgrundlag for den enkelte elev er et kombineret teoretisk og praktisk projekt, knyttet til den - ved lodtrækning - udtrukne opgave, der skal udmøntes i en billeddokumentation som for eksempel PowerPoint. Denne dokumentation skal inddrages i den mundtlige eksamination samt der skal fremvises et praktisk element fra projektet. Begge dele indgår i den samlede bedømmelse Opgaverne fordeler sig i mellem følgende 5 overordnede temaer, hvor de inden for de enkelte temaer bliver varieret: Side 25 af 27

Råvarer, tilberedningsmetoder og virksomhedskoncept Sensorik, kvalitet og smag. Menulære og kalkulation Hygiejne og ergonomi Praktisk: udarbejdelse af menukort samt en hovedret herfra I alle opgaver indgår desuden følgende elementer: Miljø, herunder arbejdsmiljø og sikkerhed, madkultur, kommunikation og it. Bedømmelsesgrundlaget Bedømmelsesgrundlaget udgøres af eksaminandens mundtlige præstation i forbindelse med den praktiske udførsel af projektopgaven. Eksaminanden bliver bedømt på sin evne til at demonstrere sin viden, færdigheder og kompetencer, inden for den stillede opgave. Eksaminanden bliver under prøven løbende eksamineret af censor og eksaminator, hvor eksaminanden mundtligt/praktisk redegør for de valgte løsninger. Eksaminator og censor vil i almindelighed anvende 30 minutter per eksaminand til eksamination og votering. Censor og eksaminator foretager løbende noter, der anvendes ved voteringen. Notaterne skal opbevares i 1 år, i tilfælde af en eventuel klagesag. Bedømmelsen af den enkelte eksaminand sker uafhængigt af bedømmelsen af de øvrige eksaminander. Eksaminator kan stille spørgsmål, eller bede eksaminanden om at demonstrere enkelte elementer i den udtrukne opgave. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden i denne forbindelse. Voteringen finder sted efter eksaminandernes mundtlige præsentation er afsluttet. Bedømmelsen foretages af en censor og eksaminandens lærer, der er eksaminator ved prøven. Det påhviler skolen at sikre, at censor har den fornødne indsigt i ernæringsassistentuddannelsen, og at han/hun lever op til kravet for bedømmere jf. eksamensbekendtgørelsen. Eksaminator og censor skal være til stede under hele prøven, dog med mulighed for at afholde korte pauser undervejs. Eleven må under prøven anvende de digitale hjælpemidler, de har anvendt i undervisningen, f.eks. Tolerancedata Ved bedømmelsen er der fokus på målopfyldelse i forhold til eksaminandens præstation under udførsel af opgaven. Portfolioen kan til eksamen anvendes ved tvivlsspørgsmål. Censor og eksaminator meddeler karakteren til eksaminanden umiddelbart efter voteringen. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Side 26 af 27