Nr. 1 2011 JANUAR 72. ÅRGANG LØSSALG KR. 45,00 U.P.U. specimen frimærkerne, del 1 Side 14 Det Glücksborgske Hus på frimærker, del 4 Side 48 Spørgekassen: Frankeringsmærker Side 40 og 42 Hotel Kongen af Danmark Side 4 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk
Nu er det lige så nemt at handle i Norge som i Danmark Pr. 1.5.09 har vi overtaget Thomas Høiland Online Auktioner. 5 af hans medarbejdere fortsætter deres arbejde i Århus for SKANFIL AUKSJONER. Som sælger kan du dermed enkelt indlevere i Danmark og sælge til vore 100.000 registrerede kunder. Som køber kan du nemt købe fra Norge med ekstraordinært lave forsendelsesomkostninger (max NOK 100,- indtil 20 kg.) og til gunstige priser uden fortoldningsomkostninger/moms altså kun med vanlig brugtmoms på 5%. www.skanfil.no Postboks 2030 - N-5504 HAUGESUND Tlf. +47 52 70 39 40 - Fax +47 52 70 39 49 E-mail: skanfil@skanfil.no KONTAKT I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: danmark@skanfil.no eller Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: niels@skanfil.no
LEDER Medlemskort Med dette nummer af DFT følger for første gang i Danmarks Filatelist Forbunds historie et medlemskort. Dit eget personlige medlemskort! Den allervigtigste grund til, at vi sender dette medlemskort - hvis udsendelse i øvrigt er sponsoreret af Nordfrim A/S - er at gøre alle medlemmer opmærksom på deres eget medlemsnummer. Det nummer skal nemlig bruges i alle relationer med DFF. Især er medlemsnummeret vigtigt, hvis du - forhåbentlig - har lyst til at besøge DFFs hjemmeside: www.danfil.dk. Man kan uden log-ind se en del af hjemmesiden - populært sagt lige så meget, som man kan se af et isbjerg over vandlinie - nemlig ca. 10% - resten gemmer sig på medlemssiderne, som man skal bruge log-ind for at komme ind på. Bl.a. kan du på medlemssiderne se de sidste 10 års DFTer komplet. Jeg har før gjort opmærksom på, at der er rigtigt mange oplysninger på den del af hjemmesiden, som er forbeholdt medlemmer. Men vi kan se, hvor mange der logger sig på, og vi synes faktisk, at det er for lidt. Med medlemskortet håber vi på, at mange flere logger sig på, for der er ingen tvivl om, at det er på hjemmesiden en stor del af DFFs udvikling vil finde sted i den kommende tid af mange grund, også økonomiske. Medlemsfordele Umiddelbart er der knyttet en række medlemsfordele for det enkelte DFF medlem til medlemskortet. De er remset op på det kartonindlæg, som kortet er på. I stedet for at gentage dem, vil jeg hellere fokusere på, at du med dit medlemskort for de flestes vedkommende er medlem i en lokalklub eller en landsdækkende klub, og at DFF er i første omgang en paraplyorganisation for en række medlemsklubber. Med medlemsskabet støtter du altså det lokale klubarbejde. Jeg ved godt, at det ikke er moderne at gøre i disse liberaliseringstider, hvor enhver åbenbart skal være sig selv nærmest (eller nok), men jeg vil alligevel påpege, at fællesskabet om frimærkehobbyen i frimærkeklubberne og i Danmarks Filatelist Forbund er vigtigt for dig og for mig og for vores hobby. Lad mig give nogle eksempler: 1) en væsentlig fællesaktivitet i vores hobby er udstillinger. Til en udstilling kræves udstillingsrammer og uddannede dommere til at bedømme samlingerne. Det er noget en landsorganisation som DFF kan løfte. Vi står overfor i en ikke nærmere bestemt fremtid at skulle udskifte vore udstillingsrammer - en omkostning som sikkert er på 1-2 mio. kr. afhængig af, hvilken løsning der vælges. Det kræver en landsorganisation at løfte dette projekt både nu og i fremtiden. Post Danmark har netop meddelt, at de ikke længere vil arrangere frimærkemessen Frimærkeforum i Roskilde (se artiklen side 48). Fremtidige frimærkearrangementer vil derfor være udstillinger arrangeret af DFF og DFFs medlemsklubber. 2) DFF har en forsikringsordning, som muliggør, at klubbernes dubletcirkulation og anvisningssalg kan forsikres. Det samme gælder forsikring af udstillingssamlinger i udlandet. 3) DFT opfattes som et aktiv for DFF. At udgive et blad med 7 numre a 64 sider om året til en så relativ beskeden pris kræver et oplag af en vis størrelse og en organisation af en vis størrelse. Igen mange gør stærk. 4) DFF er frimærkesamlernes talerør overfor f.eks. frimærkehandlerne og postvæsenerne. Disse vil på den anden side også helst have en og kun en instans at forhandle med i stedet for en række enkeltpersoner eller enkeltklubber. 5) DFF har lavet aftaler med f.eks. Post og Tele Museum og Post Danmark Frimærker om konkrete samarbejdsprojekter. Tilsvarende er DFF gået ind i et samarbejde med Nordfrim, der udgiver AFA-katalogerne om netop videreudvikling af disse kataloger. 6) En af de vigtigste ting for vores hobby i fremtiden er viden: Opsamling af viden og at gøre viden tilgængelig. Vi har derfor oprettet Filatelistisk Videnscenter på DFFs adresse på Jagtvej 74. Hovedaktiviteten i øjeblikket er udbygning og vedligeholdelse af DFFs bibliotek. Og der bliver netop nu lagt store kræfter i udviklingen af et filatelistisk tidsskriftsbibliotek med både danske og internationale tidsskrifter. Biblioteket er igang med et større udvekslingsprojekt med en række udenlandske filatelistiske biblioteker især i Europa og USA, hvor tidskrifter byttes på kryds og tværs. I tilknytning til tidsskriftsbiblioteket har vi en arbejdsgruppe igang i øjeblikket med indbinding af disse mange tidsskrifter, så de bevares så godt som muligt for fremtiden. Der er mange andre områder en stærk filatelistorganisation kan være vigtig også for dig, men lad mig slutte af med at opfordre dig og din klub til at bruge de medlemsfordele DFF tilbyder. Og hvis noget mangler, så sig til! Krarup Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011 3
POSTKORT Hotel Kongen af Danmark Af Steffen Riis Postkortsamlerklubben Gammelholm I 1859 blev det efter årtiers diskussioner endelig vedtaget, at de sidste rester af flådens skibsværft på Gammelholm skulle udflyttes til Nyholm. Skibsværftet var blevet anlagt på Gammelholm (oprindelig kaldet Bremerholm) helt tilbage i begyndelsen af 1500-tallet, men i 1695 var den største del af skibsværftet flyttet til Nyholm nord for Christianshavn. Bremerholm var en lavtliggende holm nordøst for Slotsholmen. Den havde ved gentagne opfyldninger vokset sig stadig større, og i 1859 dækkede den et areal på 37 tdl. midt i København (fig.1), hvor manglen på byggegrunde var større end nogen sinde. Marineministeriet, der ejede området, anmodede arkitekt Ferdinand Meldahl om at udarbejde en plan for Gammelholms bebyggelse, og i løbet af årene 1861-77 opførtes den bebyggelse, der omkranses af gaderne Fig.1. Tegning der viser Gammelholm omkring 1840. Man ser tydeligt, at store dele af området er ubebygget, og da værftet allerede var udflyttet til Nyholm, og Staten manglede penge, blev det besluttet at udlægge området til boligbebyggelse. Fig. 2. Plan til Gammelholms bebyggelse udarbejdet af professor F. Meldahl 1859. Planen viser ikke den endelige bebyggelse og ikke det endelige gadeforløb. Botanisk have blev flyttet ud på voldområdet ved Nørrevold og planens østlige del blev opdelt af gaderne Cort Adelersgade og Herluf Trolles Gade. Havnegade, Holmens Kanal, Heibergsgade og Nyhavn. Meldahl løste opgaven ved at anlægge 9 nye gader, der gav plads til godt 100 nye ejendomme på Gammelholm (fig.2). Meldal tegnede to af de ganske få offentlige bygninger, der blev opført. Det var Navigationsskolen, Havnegade 23 og Den kongelige Mønt, Holbergsgade 23. Staten solgte grundene til større håndværksmestre, der opførte butiks- og beboelseshusene og derefter solgte dem med god fortjeneste. I løbet af byggeperioden blev der anlagt en tæt og kompakt bebyggelse, der skulle skaffe penge til den evigt slunkne statskasse. Politikerne og især den tids Rigsråd gennemtrumfede en særdeles tæt bebyggelse, med masser af gård- og baghuse. 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011
Fig.3. Postkort 1933 hvor en del af bebyggelsen på Gammelholm ses nederst til højre. Fra Havnegade udgår de nye snorlige gader Niels Juels Gade, Tordenskjoldsgade og Peder Skrams Gade. Nederst til venstre ses den midlertidige bro (åben broklap), der var blevet nødvendig, da man i 1934 havde besluttet at opføre en ny Knippelsbro, der skulle ligge samme sted som den gamle bro fra 1869. Hver en kvadratalen skulle udnyttes, og der var ikke mange solstråler, der kunne trænge ned i de snævre baggårde. Hotel Kongen af Danmark Et af de mange nye huse, der blev opført 1865-66, var det velanskrevne Hotel Kongen af Danmark på hjørnet af Holmens Kanal og Niels Juels Gade. Hotellet blev oprindeligt opført som beboelsesejendom, men allerede i 1869 startede hoteldriften. Fig.5. Kuvert brugt 1888 med billede af Hotel Kongen af Danmark. Fig.4. Postkort 1910 tegnet af Alfred Schmidt der omkring århundredeskiftet lavede denne reklametegning af hotellet, og det liv der herskede omkring det. Foran hotellet ses Niels Juel statuen fra 1881 og til højre en bid af den gamle Nationalbank. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011 5
Fig.6 a og b. Reklamekort ca. 1885 med samme billede og bykort med seværdigheder på bagsiden. Hotellets adresse var Holmens Kanal 15, og det blev opført præcist der, hvor den søndre længe af flådens hovedmagasin havde ligget langs Holmens Kanal (se fig.1). Kanalen var oprindelig en voldgrav, der lå foran Christian 4.s Østervold, opført i begyndelsen af 1600 tallet, men i 1864 var kanalen blevet fyldt op. Den nye gade, der herved opstod, beholdt kanalens navn, og det er altså forklaringen på, at vi i dag har en gade, vi kalder en kanal. Måske burde gaden have skiftet navn til Gammelholms Allé, men det kan jo nås endnu. I 1872 blev hotellets drift overtaget af hotelforpagter R. Kliim, der drev hotellet helt frem til 1919. Kliim var en driftig hotelmand, og hotellet var velanskrevet. Mange gæster boede her fast år ud og år ind. Hotellets restaurant var god og solid, og på hjørnet var indrettet en Wiener-Cafe, hvor morgenduelige gæster kunne få samtlige byens aviser til morgenkaffen. Ved middagstid var her stuvende fuldt af forretningsfolk, og om aftenen kunne de mere velbeslåede indtage en halvanden krones diner. Men turister spillede også en væsentlig rolle for hotellets drift, og det så tidligt som i 1880 erne. Det fremgår af at Kliim lod fremstille kuverter, hvor der på bagsiden var trykt et billede af hotellet (fig.5). Det samme billede brugte Kliim til fremstilling af små reklamekort, hvor der på bagsiden var trykt et lille kort over den indre by og områdets seværdig- Fig. 7a og b. 5 øre og 10 øre helsagsbrevkort (4-liniet) med billede af Hotel Kongen af Danmark. 10 øres kortet er poststemplet 30.9.1886. Årstallet fremgår af ankomststemplet, Wien 1.9.86. Der kendes et tilsvarende brevkort poststemplet 31.8.86. 5 øres kortet er poststemplet 27.7.1887. 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011
Fig.8 Fig.9 heder (fig.6). De små kort har sikkert været en gratis service for hotellets gæster, og kuverterne med tilhørende brevpapir har måske ligget til fri afbenyttelse på hotellets værelser. Helsagsbrevkort med billede af Hotel Kongen af Danmark Men Kliim nøjedes ikke med kuverter og reklamekort. Hotellets gæster havde brug for at skrive hjem om rejsens forløb, og i midten af 1880 erne var brevkort blevet uhyre populære. Men der var ingen billeder på den tids brevkort (Postvæsenets såkaldte helsagsbrevkort), og derfor udtænkte Kliim den geniale plan at trykke et lille billede af hotellet på Postvæsenets 5 og 10 øre brevkort (fig. 7 a+b). Første oplag 1886 billede A: De første kort af denne type kendes brugt i august/september 1886. På den tid leverede Postvæsenet de såkaldte 4-liniede brevkort, 5 øre grøn og 10 øre rød, fra 1885 henholdsvis 1884. Andet oplag 1888 billede A: Da hotellets første oplag var opbrugt, blev der trykt et nyt oplag, men nu på Postvæsenets 5-liniede brevkort, der var udkommet i juli 1887. Det tidligste 5-liniede brevkort, jeg kender, er brugt 4.5.1888, 5 øre (fig.8) og 10 øre 2.7.1888 (fig.9). Tredje oplag 1889 billede B: Men allerede i 1889 blev der trykt endnu et oplag (fig.10), og denne gang blev billedklicheen retoucheret. Det retoucherede billede kendes bedst på, at sporvognsskinnerne nederst på billedet er Fig.10 Fig.11 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011 7
Fig.12 Fig.14 Fig.13 blevet væsentlig smallere, og at billedet mangler 1mm i bunden (billedhøjde 25 mm). Det retoucherede billede kendes ikke på helsagsbrevkort, 5 øre, grøn. Fjerde oplag 1891 billede C: I 1891 blev billedklicheen endnu engang retoucheret, og et fjerde oplag blev fremstillet (fig.11). Den ene mm i bunden af billedet er kommet tilbage (billedhøjde 26 mm), hvilket også ændrer udseende på sporvognsskinnerne. Billede C kendes desuden på Postvæsenets 5 øres brevkort, 2-liniet, grøn (fig.12). Kortet kendes ubrugt og et eksemplar brugt 22.7.1892. Fig.15 Femte oplag 1895 billede D: Brevkortene med billede C holder i hele 5 år, men i 1895 bliver der trykt et nyt oplag (fig.13). Denne gang skyldes det, at der i 1893 var åbnet et hotel på Fanø med samme navn som Hotel Kongen af Danmark (fig.14). Også i 1895 blev billedklicheen kraftig retoucheret, hvilket ses tydeligt på de 3 træer til højre, der nu fremtræder meget mørkere. Bogstaverne i Hotel Kongen af Danmark er blevet smallere og bredere, og til højre for billedet er, for at undgå forveksling med Fanøhotellet, blevet trykt navnet på hotellets hjemby KJÖBENHAVN. I 1896 bliver billede D trykt på Postvæsenets brevkort 5 øre, to-liniet, grøn, som jeg i brugt tilstand kun kender i eet eksemplar, 4.8.1896 (fig.15). 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011
Jeg kender 10 øres kortene brugt frem til 1897, hvor brugen af de såkaldte Hilsen fra kort udkonkurrerede Hotel Kongen af Danmarks simplere helsagsbrevkort med små tiltrykte billeder. De fire forskellige billeder A-D: Da det kan være svært at se forskellen på de 4 billeder, vises disse i det følgende i forstørrelser. Fig.16. Billede A Sporvognsskinner: brede Røg fra skorstene: 2 Bogstaver: højde 2,5 mm, brede 36 mm Billedhøjde: 25 mm Billede på bagsiden Og sidst men ikke mindst er der for kort tid siden dukket 10 øres brevkort op med billede D trykt på bagsiden (fig.20). De 3 kendte kort er alle brugt i 1902, men om der er tale en fejlproduktion, eller måske en formaning fra Postvæsenets side vides ikke. Postkort med billeder af Hotel kongen af Danmark Fig.19. Billede D Sporvognsskinner: retoucheret i forhold til billede C Røg fra skorstene: 2 Bogstaver: bredde 43 mm, KJÖBENHAVN. th. for billedet Billedhøjde: 27 mm Omkring århundredeskiftet kommer de første såkaldte Hilsen fra brevkort med billeder af Hotel kongen af Danmark. Det første jeg kender er fra 1898 hvor hotellet optræder sammen med Børsen og Det kgl. Teater (fig.21). Fra 1899 et postkort med hotellets stempel på adressesiden (fig.22). Det sidste postkort vidner om, at hotelforpagter R. Kliim i 1899 har skiftet de gamle brevkort - med det lille billede - Fig.17. Billede B Sporvognsskinner: smalle Røg fra skorstene: 4 Bogstaver: højde 3 mm, bredde 36 mm Billedhøjde: 25 mm, billedet mangler 1 mm i bunden Fig.20 Fig.18. Billede C Sporvognsskinner: bredere end billede B Røg fra skorstene: 4 Bogstaver: højde 3 mm, bredde 36 mm Billedhøjde: 26 mm Fig.21 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011 9
Fig.23 Fig.22 passer med at der i vejviseren findes flere butikker med adressen Holmens Kanal 15. Fig.24 Afslutning Jeg slutter med et postkort fra 1907, hvor hotellet set fra Kongens Nytorv (fig26), samt et postkort med et bykort af det indre København. Hotellet er, sammen med andre af byens seværdigheder, indtegnet nederst th. ved siden af Nationalbanken (fig.27). Som rosinen i pølseenden et af de sjældnere interiør-postkort ud med de moderne Hilsen fra postkort. Efter århundredeskiftet kommer de første foto-postkort med billeder af hotellet. Fra 1901 et Hilsen fra kort (fig.23) og fra 1906 ses Alfred Schmidts glade tegning af hotellet på et farvelagt postkort (fig.24), der utvivlsomt har kunnet købes på hotellet. Ligeledes fra 1906 et postkort hvor billedet fylder hele kortets bagside (fig.25). Ved nærmere eftersyn kan man se, at der er butikker i stueetagen hen mod Nationalbanken, hvilket Fig.25 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011
rioden 1965-78. Om det pyntede på Gammelholm med den nye kæmpekasse, er der delte meninger om, men med tiden vender man sig til meget ny selv HTskrumlet på Rådhuspladsen, som nu også er faldet. Hvis læserne har materiale, der kan pynte på historien, så lad høre fra jer. e-mail: steffenriis@privat.dk. Fig.26 Fig.27 med billede af hotellets restaurant (fig.28) og vinduerne i stueetagen ud mod Holmens Kanal. Under 2. verdenskrig gik hotellet stærkt tilbage, og det blev senere omdannet til pensionat. I 1961-63 blev det besluttet at opføre en ny bygning til Nationalbanken, og hele karreen mellem Holmens Kanal og Havnegade bortset fra den gamle Nationalbank blev nedrevet i 1964. På samme sted blev den nye Nationalbank, tegnet af Arne Jacobsen, opført i løbet af pe- Fig.28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011 11
AKTUELT Nye portotakster 1. april 2011 Af Ib Krarup Rasmussen 1. januar 2011 trådte en ny postlov i kraft. Den betyder bl.a., at monopolet på omdeling af breve bliver ophævet. Post Danmark har altså ikke længere monopol på omdeling af almindelige breve (under 50 gram). På nuværende tidspunkt er der dog ikke tegn på, at nye aktører for alvor melder sig på banen. Startomkostningerne til at etablere en landsdækkende postdistribution er sikkert alt for store. Men det kan da være, at vi måske igen ser bypostomdeling som i 1800- tallet. (Var der nogen, der sagde fremskridt?) Og det kan da være, at vi lige som i andre lande, hvor postmonopolet er blevet ophævet, ser nye frimærkeudgivende private postvæsener. Det er vist meget udbredt i Holland og Tyskland. Vi får se! Kvaliteten af de frimærker, disse virksomheder har lavet, er ikke imponerende. Ny takststruktur Post Danmark indfører i den forbindelse pr. 1. april 2011 en mere simpel takststruktur. Nu er det kun brevets vægt, der bestemmer portoen, og man skal ikke længere til at have linialen frem, hver gang man skal frankere sine breve. Begreberne Storbreve og Maxibreve forsvinder. Ihvertfald for frimærkefrankerede breve. For vi oplever pludselig, at der er forskel i prisen på, om et brev er frankeret med frimærker eller om brevet er frankeret med hjemmefrankostempel. Og for både hjemmefrankostemplede breve og for breve med PP-påtryk bibeholdes de indviklede portoregler, vi kender idag. Et almindeligt A-brev op til 50 gram frankeret med frimærker vil nu koste 8 kr., mens et tilsvarende frankeret med frankeringsmaskine kun vil koste 6,50 kr. Det er en væsentlig prisforskel og vil nok gå en del ud over brugen af frimærker. Baggrunden for denne prisforskel er, at frimærkefrankerede breve er dyrere at postbehandle. Regnedrengene i postvæsenet har fundet ud af, hvor meget det koster at behandle et frimærkefrankeret brev frem for et brev med hjemmefrankostempel eller et brev med PP-påtryk, som har endnu billigere priser. Det skal med i billedet, at en del mindre firmaer, som tidligere havde frankeringsmaskiner har opgivet dette, fordi Post Danmark idag kræver en måneds portoforbrug forudbetalt, så det trækker lidt i retning af at bruge frimærker stadigvæk. Det er dog lidt spændende, hvor meget en portorabat på næsten 20% kan lokke især virksomheder til at droppe frimærkerne og i stedet bruge frankeringsmaskiner. B-breve Som noget nyt kan B-breve nu lægges i almindelige postbrevkasser og priserne er her for et brev op til 50 gram: 6 kr. Brevet er så 2-3 dage undervejs. Der er derfor ingen tvivl om, at antallet af B-breve vil stige kraftigt, og fra DFFs kontor vil vi prøve at holde portoudgifterne i ave ved at bruge samme løsning i vidt omfang. Frimærkevalører Den nye prisstruktur bevirker selvfølgelig, at der bliver brug for nye værdier på frimærkerne. DFF har i lang tid kritiseret Post Danmark for at man udgiver alt for mange højværdimærker. Samlerne har meget svært ved i den post, der trods alt er frimærkefrankeret, at finde højværdier, og hvis de findes så at få dem i en tilstrækkelig kvalitet. Der er tendenser i den nye portostruktur til at begrænse antallet af unødvendige værdier, og så er der alligevel nogle dumme undtagelser. A-Breve til Europa har følgende taksttrin: 11-22-33-55-88-132, dvs. at man kan frankere alle takster ved at bruge 11 kr.s frimærker. A-breve til indlandet starter godt med 8-16 kr, men så skifter det til 25-35-46-58. Hvorfor ikke bruge samme trin - altså 8-tabellen? Som det kan ses på Post Danmarks annonce side 49 vil der blive udgivet en del særmærker i værdien 6 kr. og selvfølgelig 8 kr. og det er godt. 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011
DANSKE SPECIMEN FRIMÆRKER DEL 1 Om Universal Postal Union specimen frimærkerne Af William R. Benfield Seattle, U.S.A. og Bruno Nørdam Randers Filatelistklub Specimen frimærkerne er normalt nemme at identificere, da de tydeligt er ugyldiggjort med et overtryk, det være sig Specimen, MUSTER eller et lignende overtryk. Definitionen på et specimen frimærke er: et udgivet frimærke, et farveprøvetryk af et udgivet frimærke eller et prøvemærke, som der ikke er betalt afgifter for og som er blevet ugyldiggjort for at forhindre postalt (og dermed økonomisk) brug. Mens det generelt er nemt at identificere et specimen frimærke, kan det være ganske vanskeligt at forklare formålet med det. James Bendon fremfører mindst tolv anvendelser af specimen frimærker i sin bog U.P.U. Specimen Stamps fra 1988: 1) til det udgivende postvæsens egen specimen frimærkesamling 2) til trykkeriets referencesamling 3) som officielt referencetryk 4) til præsentation 5) som prøvetryk 6) til trykkeriets farveprøvetryk 7) til postvæsenets forsøgstryk 8) til udstillinger 9) til filatelistisk anvendelse 10) til frimærkepressen 11) til fremvisning 12) til det modtagende postvæsens specimen frimærkesamling De første 11 anvendelser af specimen frimærker, som Bendon nævner, er udført af det udgivende postvæsen og dets samarbejdspartnere (trykkerier m.m.), mens den sidste anvendelse vedrører postvæsener, der har modtaget frimærker fra andre lande. Denne artikel omhandler den sidste gruppe af specimen frimærker, som for Danmarks vedkommende alle er udført af postvæsener, der er eller har været medlemmer af Universal Postal Union (U.P.U.). U.P.U. blev etableret i 1874. Det primære formål med organisationen var dels udveksling af forsendelser og dels standardisering og forenkling af posttakster og procedurer. Danmark, Norge og Sverige var medstiftere af organisationen. Finland kom med i 1918 og Island i 1919. Ved U.P.U. s anden kongres i 1878, der blev holdt i Paris, blev man enige om, at hvert medlemsland skulle forsyne de andre lande med landets kurserende mærker af referencehensyn. Det åbenlyse formål var, at de forskellige postvæsener var informeret om alle de officielt udgivne frimærker fra de andre lande i U.P.U. Unionen har stået for den massive udveksling af frimærker fra starten og til i dag uden de store ændringer. Hvert medlemsland sender det ønskede antal frimærker til U.P.U. i Bern i Schweiz, så snart de udgives. Kun frimærker med ændret design, værdier og farver bliver udvekslet. Hvis der er ændringer i vandmærker og perforeringer bliver disse frimærker normalt ikke fremsendt. Hos U.P.U. bliver frimærkerne samlet og distribueret en gang om måneden til hvert medlemsland til dets referencesamling. Gennem årene fik flere lande opbygget store samlinger med frimærker fra hele verden. I nogle tilfælde blev disse samlinger overdraget til det modtagende lands postmuseum for at sikre samlingerne og for at vise dem frem. I nogle lande blev frimærkerne fra U.P.U. ugyldiggjort med overtryk, formentlig for at skabe sikkerhed mod tyveri. Da de fremsendte frimærker alle er postfriske, er disse overtryk af filatelistisk betydning. Uden disse overtryk ville det ikke være muligt at skelne dem fra frimærker, der er købt på et postkontor i det land, der har udgivet frimærkerne. Frimærkerne med specimen markeringerne er utvivlsomt givet til et U.P.U. land uden betaling og er at betragte som specimen frimærker. Da nogle af kolonierne fik selvstændighed, var der ikke mere behov for de referencesamlinger, som de havde opbygget. Flere af disse samlinger har fundet deres vej til det filatelistiske marked. Mest interessant er samlingerne fra Angola, Natal, Protektoratet Bechuanaland og Madagascar. Angola I begyndelsen af 1900-tallet fik Portugal fuld kontrol over Angola i Sydvestafrika og i 1951 blev landet indlemmet som en selvstændig provins. I 1975 blev landet selvstændigt. Portugal var et af de U.P.U. lande, som modtog ekstra eksemplarer fra de andre lande, 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011
Fig. 1: ULTRAMAR 1885-1912 Det violette håndstempel måler 14,5 x 2,2 mm. således at hver enkelt af dets kolonier også kunne supplere deres samlinger. U.P.U. sendte hver måned de ønskede sæt af frimærker til Lissabon, hvor frimærkerne blev ugyldiggjort med et håndstemplet af det portugisiske ministerium og derefter sendt til de forskellige kolonier. Portugiserne anvendte 6 forskellige håndstempler gennem årene. Det er dokumenteret, at Portugal gennem årene modtog mellem 9 og 35 kopier af hvert frimærke fra U.P.U. Det er uvist, hvor mange kopier, der blev sendt til den enkelte koloni. Før september 1907 blev kopierne i teorien fordelt ligeligt mellem kolonierne, d.v.s. 5 sæt til hver. Efter denne dato dalede antallet til 3. Imidlertid mener James Bendon, at disse tal er for høje og udtaler: det største antal (frimærker) forblev i Lissabon, da det ser ud til at koloniernes samlinger kun indeholder 1 sæt Fig. 2: COLONIAS 1912-1926 Det blå håndstempel måler 20,5 x 2 mm. og ikke 3 eller 5. Uanset hvad, er specimen fra Angola yderst sjældne, om ikke unikke. Fig. 1-6 viser de 6 forskellige håndtempler med angivelse af anvendelsesperioden Nogle læsere kan med god grund spørge, om man kan være helt sikker på, at disse specimen frimærker stammer fra Angola og ikke fra nogle af de andre portugisiske kolonier. Dertil svarer James Bendon, at han er så godt som sikker på, at de stammer fra Angola. Natal Den 31. maj 1910 blev kolonien Natal, der siden den 4. maj 1843 havde været en britisk koloni, forenet med Kap det Gode Håb, Fristaten Orange og Transvaal i den Sydafrikanske Union. Indtil da havde Natals postmester regelmæssigt gennem U.P.U. modtaget frimærker fra de andre medlemslande til provinsens referencesamling. Postmesteren klæbede disse frimærker ind i et Schaubeck album. Det ser ud til, at samlingen blev postmesterens ejendom, da Natal ophørte med at eksistere. De fleste troede, at Natals postvæsen destruerede dets reference samling, da den Sydafrikanske Union blev dannet. I oktober 1980 solgte auktionsfirmaet Sotheby Parke Benrnet ved en auktion i Johannesburg, Sydafrika, en verdenssamling med specimen frimærker fra Natal. Disse specimen frimærker bliver normalt tilbudt på albumblade fra det originale Schaubeck album og er altid vedhæftet British Philatelic Associations fotografiske ægthedscertifikat, dateret 15 May 1981. Hvert specimen frimærke er unik. (Fig.7) Fig. 5: SPÉCIMEN 1934-1939 Det sorte håndstempel måler 18.5 mm i bredden. Forfatterne af artiklen har ikke kendskab til danske frimærker med dette stempel. I stedet vises et frimærke fra Venezuela. Fig. 3: Espécimen 1926-1931. Fig. 4: SPECIMEN 1932-1934 Det blå håndstempel måler 13 mm i bredden. Fig. 6: AMOSTRA 1939-1942 Det sorte håndstempel måler 18 x 2,5 mm. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011 15
Fig. 7: Specimen frimærkerne blev håndstemplet med SPECI- MEN. i violet. Stemplet måler 17,5 x 2,9 mm. Fig. 8: Det sorte håndstempel måler 22,5 x 2,75 mm. Protektoratet Bechuanaland Bechuanaland var et protektorat, der blev etableret 31. marts 1885 af Det Forenede Kongerige i Det sydlige Afrika. Protektoratet blev til Republikken Botswana den 30. september 1966. Frimærker, der blev udsendt op til august 1912, blev overstemplet med et håndstempel, der måler 22,5 x 2,75 mm (fig. 8). Der er noget, der tyder på, at overstemplingen blev foretaget på samme tid sidst på året 1912. I det næste års tid forefindes alle specimen frimærkerne i 3 striber. Uanset om de tidligere var overstemplet eller ej, blev de alle gennemhullet efter at være blevet klæbet op på nogle papirsider. Hullet måler 4 mm i diameter. Det sydafrikanske postvæsen meddeler i et cirkulære fra den 25. oktober 1913, at det ikke længere ønsker at modtage specimen frimærker til Protektoratet Bechuanaland. På trods af dette sendes der specimen frimærker til protektoratet fra august 1913 og frem. Disse specimen frimærker er overtrykt med et håndstempel af samme type og mål som det førnævnte, men med lidt mere uklare bogstaver. Det menes, at denne overstempling fandt sted på et eller andet tidspunkt efter 1937. I oktober 1976 blev en verdenssamling af specimen frimærker fra 1890 til 1937 fra Protektoratet Bechuanaland solgt på Robson Lowes Internationale Auktion i Basel. Denne samling blev overdraget General Post Office i London i 1937 eller umiddelbart derefter. Verdenssamlingen blev på et eller andet tidspunkt udsat for en revision. Det kan ses ved afkrydsningen med en grøn blyant på de sider, hvor frimærkerne var opsat. Det var sandsynligvis under denne revision, at man fandt nogle enkelte frimærker, der ikke var ugyldiggjort. De blev nu overstemplet med et gummistempel med teksten CANCEL- LED. Dette stempel måler 41 x 6 mm. Madagascar Øen Madagascar er beliggende i det Indiske Ocean 400 kilometer ud fra Mozambique på Afrikas østkyst. Med sine rigdomme var øen et oplagt mål for kolonimagterne. Briterne accepterede, at Madagascar blev et fransk protektorat i 1885, imod med tiden at få kontrol med Zanzibar (nu en del af Tanzania) og som en del af en overordnet definition af områdets indflydelsessfærer. Absolut fransk kontrol over Madagaskar blev oprettet med militær magt i 1895-1896. Landet fik fuld selvstændighed den 26. juni 1960. Madagascars reference samling med specimen frimærker fra hele verden blev monteret på store ark, der blev fremstillet af Directeur de Postes til formålet. Arkene måler 275 x 360 mm. Sektionen med specimen frimærker fra 1895 til 1912 er stort set ordnet efter landene. De fleste om ikke alle frimærker blev monteret på disse specielle sider. Hvert ark er trykt med 49 rektangler (7 x 7 ) og med 2 huller til venstre, klar til at blive sat ind i et ringbind. Øverst på papiret er landets navn skrevet med blæk og et sidenummer er trykt i øverste højre hjørne. Nederst på hver side er antallet af frimærker på siden noteret. Siden er derefter forsynet med et violet gummihåndstempel med 2 linjers teksten LE DIRECTEUR / des Postes et Telegraphes og underskrevet af direktøren. Sektionen med specimen frimærker fra 1912 til 1928 er ikke ordnet efter lande. Frimærkerne blev opklæbet kronologisk som de blev modtaget fra Bern, uanset oprindelseslandet. I denne sektion er frimærkerne opsat på store sider med et andet layout. De 49 rektangler er blevet fjernet og en kraftig sort kant rundt om siden er blevet tilføjet. I øverste højre hjørne ses et påtrykt 5 cifret tal i blåt. Øverst er følgende tekst trykt i sort NUMERO EN DATE DU. (nummer og dato). Antallet af sæt af frimærker og helsager var som regel 5 før 1907 og 3 efter 1907. Frimærkerne fra 1895 til 1912 findes altid på de store ark, ordnet efter lande, mens frimærkerne fra 1912 til 1928 er skåret ud af arkene. I alle tilfælde er frimærkerne annulleret med et rundt stempel med teksten: POSTES ET TÉ- LEGRAPHES * MADAGASCAR * i den ydre cirkel og COLLEC- TION DE BERNE i midten af cirklen. Stemplet i lyserødt har en diameter på 42 mm (fig. 9 og 10). Forfatterne har ikke haft mulighed for at stifte bekendtskab med danske specimen frimærker fra Madagascar fra før 1912, men at de eksisterer, er der ingen tvivl om. Danske specimen frimærker Pladsen tillader ikke en total liste over alle danske specimen frimærker fordelt på de modtagen- 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011
Fig. 10: For tydelighedens skyld vises stemplet her i sort. Gebyrmærker: 1, 2. Fig. 9: En 3 stribe med 5 øres tjenestemærker (AFA 18), monteret på den anden arktype med påtrykt sidenummer øverst til højre og håndskrevet dato. Avisportomærker: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 14, 17, 19. de postvæsener. I stedet angives de AFA-numre, som p.t. kendes som specimen frimærker. Postfrimærker: 34B, 35B, 36B, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 54, 55, 56, 56a, 57, 58, 59, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 87, 88, 89, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 112, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 120, 121, 122, 123, 124, 126, 127, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134, 135, 136, 137, 138, 138, 139, 140 141, 142, 143, 144, 145, 146, 147, 148, 150, 151, 152, 153, 154, 155, 156, 158, 159, 160, 161, 162, 163, 164, 165, 166, 167, 168, 169, 170, 171, 172, 173, 174, 175, 176, 178, 179, 180, 181, 182, 183, 184, 185, 186, 187, 188, 189, 190, 191, 192, 193, 194, 195, 203, 204, 208, 209, 210, 211, 212, 214, 223, 224, 225, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 231, 232, 233, 267, 268, 269, 281. Soldaterfrimærker: 1, 2. Tjenestefrimærker: 8, 9,10, 11, 12, 14, 15, 16, 17, 18, 19. Portomærker: 7, 17, 18, 20, 21, 22, 29, 31. Som det fremgår af artiklen, findes der også specimen frimærker for alle de lande, der var medlemmer af U.P.U. på tidspunktet for overstemplingerne. Den næste artikel vil omhandle specimen frimærker, udført af det det danske postvæsen og dets samarbejdspartnere ( MU- STER overtrykkene). Kilder: Egen samling. William R. Benfields samling. James Bendon: U.P.U. Specimen Stamps, 1988. Marcus Samuel: Specimen Stamps of the Crown Colonies 1857-1948. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011 17
DEL 4 Det Glücksborgske Hus på frimærker Af Holger Nordestgaard Ringkøbing Filatalistklub Fortsat fra nr. 5-2010. I de foregående tre afsnit om Det Glücksborgske Hus på frimærker er behandlet den danske linje, der fra kong Christian IX og hans søn kong Frederik VIII ikke blot førte os frem mod den nuværende danske kongefamilie, men også via Sverige ved Frederik VIII`s datter prinsesse Ingeborg til det Belgiske kongehus og videre til storhertugdømmet Luxembourg. I dette afsnit følger vi kong Christian IX og dronning Louises fjerde barn, prinsesse Dagmars dramatiske liv i huset Romanoff i Rusland. Kejserinde Dagmar og Zar Alexander III af Rusland. Daværende prinsesse Dagmar af Danmark blev født 1847 som det kommende kongepars fjerde ældste barn. Hun var kun 19 år gammel, da hun i 1866 blev gift med den russiske tronfølger storfyrst Alexander, der var født 1845. Imidlertid var Dagmar to år forinden blevet forlovet med Alexanders ældre bror og daværende tronfølger, storfyrst Nicolai, der imidlertid døde kort efter forlovelsen. Ved sit bryllup blev prinsesse Dagmar den første glücksborger i det russiske storfyrstehus. Den 13. marts 1881 udråbtes Alexander til Ruslands enehersker som zar Alexander III umiddelbart efter, at hans far zar Alexander II var blevet dræbt ved et attentat. Med èt slag var Dagmar førstedame ved det russiske hof og kaldtes derefter zarina Maria Fedorovna af Rusland. I Danmark kaldtes hun fremdeles kejserinde Dagmar. Zar Alexander III viste sig at være betydelig mindre liberal end hans afdøde far. Politisk valgte zar Alexander III at støtte landets reaktionære kræfter. Hans far havde været en fremskridtsvenlig enehersker, men zar Alexander III ønskede ikke at følge faderens planlagte reformvej, da han så, hvilken tak denne fik derfor. De 13 år, zar Alexander III regerede Rusland, blev præget af stagnation, og en lige linje førte direkte derfra frem mod revolutionen i 1917. Zar Alexander III døde efter kort tids sygdom den 1. november 1894 og blev gravsat i Peter- Paul katedralen i Skt. Petersborg. Kejserinde Dagmar og zar Alexander III fik sammen fem børn. Fig. 72: Russisk frimærke med Zar Alexander III udkom i 1913 i anledning af Romanoff dynastiets 300 års jubilæum. Det viste mærke er trykt på pap og udgivet i 1916 som nødmønt med tryk på bagsiden, AFA 85 og 140. Fig. 73+74: Fra samme serie men med Zar Nicolai II. Det blå 10 kop. er ligeledes trykt på pap med tekst på bagsiden, AFA 88 og 126. Provisoriet 10 på 7 kop. brun er udgivet i 1916, AFA 129. 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011
Fig. 75: I anledning af Zar Nicolai IIs statsbegravelse i 1998 blev dette frimærke udgivet, med en vignet med hele zarfamilien. Sønnen storfyrst Georg døde ganske ung af tuberkulose, og sønnen storfyrst Michael blev myrdet i 1918. Datteren Xenia blev gift med en fjernere slægtning og døde i London 1960. Bedst kendt i Danmark var datteren storfyrstinde Olga, gift 1916 med ritmester Nicolai Kulikovski. De havde sammen to sønner, som det lykkedes dem at flygte med efter revolutionen. De ankom til Danmark i 1920 og etablerede sig som gårdmandsfolk i Nordsjælland. Af frygt for en kommunistisk magtovertagelse i Danmark gik flugten i 1948 videre til Canada, hvorfra enkelte af deres efterkommere senere er vendt tilbage til Danmark. Kejserinde Dagmar og zar Alexanders ældste søn var storfyrst og tronfølger Nicolai, hvis skæbne vi følger herefter. Zar Nicolai II og zarina Alexandra af Rusland. Daværende storfyrst Nicolai af Rusland blev født den 18. maj 1868. Han blev tronfølger, da hans far zar Alexander III udråbtes i 1881. Selv udråbtes han som zar Nicolai II efter faderens død i 1894. Han giftede sig kort efter med prinsesse Alexandra af Hessen-Darmstadt, født 1872. Zar Nicolai II af Rusland var Fig. 76 A: Marshalløerne udgav i 1998 denne serie, der viser Zar Nicolai II i forskellige historiske begivenheder, kroning i 1896, russisk-japansk krig 1904-05 og zarens manifest 1905. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011 19
aldeles uforberedt på opgaven. Han var en noget indadvendt, konfliktsky og svag person, der ikke anede, hvad han skulle stille op med den enorme magt, der som enehersker over alle russere var lagt i hans hænder. De første mange regeringsår sad han på sit kontor og traf beslutninger efter at have lyttet til sine onklers velmenende råd uden selv at tage politiske initiativer. I 1904 fulgte den russisk-japanske krig med katastrofale følger for Rusland. I 1914 udbrød 1. Verdenskrig helt uventet for forsvarsledelsen og ligeledes med katastrofale følger. I familien havde tronfølgeren storfyrst Alexander ladet vente på sig. Han blev født 1904 som femte barn efter fire søstre. Desværre viste han sig at lide af blødersygdommen, der på det tidspunkt ikke kendtes behandlinger mod. I sin fortvivlelse søgte zarinaen hjælp hos den alkoholiserede munk og troldmand Rasputin, der i de efterfølgende år fuldstændig fordrejede hovedet på zarinaen og indirekte også skaffede sig indflydelse på zar Nicolai II s embedsførelse. Rasputin blev senere myrdet af slægtninge til zarfamilien, men først efter at skaden var sket. Den 8. marts 1917 brød revolutionen for alvor løs. Zarinaen blev sat i husarrest og zaren blev tvunget til at abdicere i toget på vej hjem fra Skt. Petersborg. Han ønskede at overdrage zartronen til sin bror storfyrst Michael og skrev i overdragelseserklæringen, at storfyrsten skulle styre Rusland i nært samarbejde med folkets repræsentanter. Storfyrst Michael afslog, hvorefter det russiske monarkis skæbne var beseglet og huset Romanoff s 304 års regeringsepoke afsluttet. I sommeren 1918 sad zarparret, og deres fem børn i husarrest i Jekaterinburg. Deres vogtere frygtede imidlertid, at zartro styrker ville befri familien, hvorefter zarparret og deres fem børn natten mellem den 16. og 17. juli blev ført ned i husets kælder og henrettet. Ligene blev delvis brændt og smidt i en mineskakt Fig. 76 B: Marshalløerne fortsat: En bonde og Rasputin 1905, med soldater ved fronten i 1915 og Zarens abdition. Nederst hele zarfamilien. ikke langt fra huset, hvor forbrydelsen fandt sted. Efter kommunismens fald er de jordiske rester af zarparret og tre af døtrene fundet og med sikkerhed identificeret. De fik alle i 1998 en statsbegravelse i Peter-Paul katedralen i Sct. Pe- 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 2011