Praktiske oplysinger til deltagere på SOMMERLEJR FORLEV SPEJDERCENTER



Relaterede dokumenter
SOMMERLEJR. på Forlev Spejdercenter. Praktiske oplysninger til deltagerne

Sommerlejr 2010 Forlev Spejdercenter

SOMMERLEJR. Praktiske oplysinger til deltagere på Centersommerlejr

Praktiske oplysinger til deltagere på Centersommerlejr

Generelt om kurset. Kære De blå B-H

Patruljekursus Forlev Spejdercenter

Seniorkursus er for alle spejdere fra 16 år og opefter. Det handler om noget, der gemmer sig. En lille ting, der ikke er det, man tror.

Seniorsommerlejr 2010 Uge juli 2010

SPEJDERCENTER NU MED TRÆK OG SLIP

Infobrev til deltagende grupper i Virus i Opdateringen, Kr. Himmelfarts lejr på Trevæld 2015

SPEJDERCENTER. Det må også gerne være sjovt! Luk op og se mange ting vi tilbyder i

Kære kursus deltager Dette deltagerbrev skal sendes til alle i patruljen, og fungere samtidig som bekræftelse på jeres tilmelding.

Hej juniorspejdere, spejdere, seniorspejdere, rovere, ledere i Lyngens Distrikt I inviteres hermed med på årets spejderoplevelse: Distriktslejr 2015

patruljekursus seniorkursus sommerlejr oplevelser udlejning mus-lejr klatring for alle

Informationsmøde. 2. Forældreerfaring 3. Forældretur, derefter snobrød. 1. Information om Thylejren 2011

Deltagerbrev. Kære Roland 2- deltager

FORLEV SPEJDERCENTER 2006 DET MÅ OGSÅ GERNE VÆRE SJOVT

Deltagerbrev til påskekursus. Toggerbo Spejdercenter 2014

Informationsmøde. Sommerlejr ved Hummelmosen spejdercenter

Forældreinfo til spejdernes lejr 2017

Sille og Sigurd fødselsdag

Deltagerbrev til påskekursus. Toggerbo Spejdercenter 2016

Deltagerbrev til påskekursus. Toggerbo Spejdercenter 2019

Deltagerbrev for instruktører på O!O oktober 2018

Aktiviteter box og drop in

Velkommen til Blå Sommer 2009

DINIZULI KÆRE TROPSLEDER/PATRULJELEDER/STORSPEJDER. Så har vi endnu engang fornøjelsen af, at invitere dig og dine patruljer til

Informationsmøde Knudens sommerlejre 2008 Bæver og ulve-lejr på Næsbycentret Åslejr på Thorup Hede

AKTIVLEJR. Velkommen til aktivlejr Vigtige ændringer. Program SEPTEMBER 2013 HOLDLEDER INFORMATION

Aktivlejr 2019 FDF LANDSDEL 2

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

Informationsmøde. Knudens sommerlejr Martinegården, Enebærodde

Distriktslejr Informations-møde

Divisions-sommerlejr 2015

Invitation til Sommerlejr for Optimistjolle og Feva sejlere.

FDF Agedrup byder dig nu velkommen til noget af det bedste vi har i FDF, nemlig årets sommerlejr.

Centersommerlejr 2015

Infobrev 3. Distrikts sommerlejr 2014

Gråsten Sejlforening byder velkommen til. Sommerlejr. d. 29/6 til 2/7 2018

Tumlinge 2 og Pilte ( klasse) skal sove i shelter og telte hele ugen, sammen deres ledere.

Informationsmøde. 1. Velkomst og forældreerfaring. 1. Bæver og ulve sommerlejr. 1. Fælles Information. 1. Korpslejr: junior, spejder, senior + rover

Sommerlejr 2016 for Trop i Uge 28

Information til alle forældre

Vi sender en fortegnelse over indkvarteringen til Gaudium, så fordeler de selv deltagerne.

Velkommen til Blå Sommer 2009

Det Danske Spejderkorps Peter Wessel Gruppe Rosevej Frederikshavn

Sommerlejr Infomøde 4. april 2016 Kongeådalens Efterskole

VIGTIGE TING AT HUSKE PÅ

Centersommerlejr juni - 9. juli

SpejderNyt Bangsbostrand Gruppe. Februar - marts 2014

Sommerlejren Sejerborg

Retreat for kvinder på Bjørnø

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

FDF etablerer Danmarks største legeplads

Så står sommeren for døren, juni måned er kommet godt i gang, og det tegner til den bliver solrig, varm og aktiv her i Sokkehuset.

Verninge Skole oktober 2011

Odense, 21. juni Praktiske for T J E R N E

FM i fodbold VELKOMMEN TIL Horsens den september. Indbydelse

Med super skiferiehilsen... Team SeniorTravel A/S SPARK2 Bad HummelPfütze

Distrikts lejr 2015 (DL2015) " Klondike concept " Infobrev 6

HERNINGHOLM SPEJDER INFO OM: 1. DUKA city Aalborg 2. Familietur 3. Arrangementer indtil sommerferien

Lederbrev omkring divisionsturneringen 2010

Hej familiespejdere, bævere og ulve i Lyngens Distrikt. I inviteres hermed med på årets spejderoplevelse: Distriktslejr 2015

Program for NLD-lejr den april 2014

Køge BMX Klub DM i Feldborg 27./28. september OM DM LØBET I FELDBORG (officiel invitation findes her)

Nyhedsbrev juni Langemosen

RØNBJERGTUREN 2013 HYTTER!

Program for NLD-lejr den oktober 2013

Deltagerbrev for storspejdere på Superdivi 2015:

2-3. JUNI 2012 ALBERTSLUND CUP 2012 POWERED BY:

TREKANTE NS TUR TIL TER APEL. 44 Wapen van Vlagtwedde International foil tournament for all ages. Saturday November 14 th and Sunday November 15 th

Dansk Kano og Kajak Forbund og Kajakklubben Pagaj har hermed fornøjelsen at indbyde til:

Besked til alle vikinger I skal snart afsted

Odense, 10. juni Praktiske for T J E R N E

JOIN THE GAME VEJLE PÅSKE CUP APRIL 2017 U14, U16 & U18! ALT UNDER SAMME TAG! Læs mere på

Sangen vil også blive lagt ud, så der kan lyttes til den på forhånd. Der er derfor ikke nogen undskyldninger for ikke at kunne sangen til lejren!

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

JOIN THE GAME VEJLE PÅSKE CUP MARTS 2018 U14, U16 & U18! ALT UNDER SAMME TAG! Læs mere på

Divisions-sommerlejr 2015

Divisions-sommerlejr 2015

Dette er sidste (halve) dag af Stille Qi Gong uddannelsen, ikke hel dag som tidligere annonceret.

Se her hvordan vores hytte ser ud:

Vores Åbningstider. 5. kl: 6. kl: 7. kl: Ungdomsklub: Handicapklub. Mandag Lukket

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Tillæg til Megalipnyt august 2013

LM ude 2016 i fodbold. Program. LM og fodboldtræf for senior old, veteraner m.fl. den september 2016 i Brande.

- ta med til. poletter til øl og mad.

Dette er en håndbog for nye børn og deres forældre!

Idræt og kulturtilbuddets Sommerprogram 2019

Distrikts lejr 2015 (DL2015)

Tillæg til Megalipnyt juni 2016

Har du lyst til at komme med på en hyggelig udflugt?

Nørre Åby Skoleskak og Fyns Skoleskak indbyder til Hold-DM i Skoleskak 2013

Husk at læse hele deltagerbrevet, da der er vigtige beskeder fra dine instruktører under gruppeinformation til sidst i brevet.

Deltagerbrev for Vikingesommerlejren 2013

Kallehavegaard Rideklub inviterer til ridelejr 2016.

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Januar Godt nytår. Go-Kart

Jan Feb Mars 2013 Sandbechs Allé 1A, 4330 Hvalsø, Tlf:

Transkript:

Praktiske oplysinger til deltagere på SOMMERLEJR 2006 FORLEV SPEJDERCENTER

Velkommen til en "RUNDVISNING PÅ PAPIR" Kære ledere Dette hæfte er ment som et supplement til vores årspjece Forlev Spejdercenter 2006. Vi håber, at dette hæfte vil give jer mere detaljeret information om, hvad der sker på Forlev Spejdercenter i en Centersommerlejr. Hæftet er lavet for at hjælpe jer, dels inden lejren, dels i planlægningen op til den. Vi håber, at hæftet besvarer mange af de spørgsmål, I sidder inde med. Ellers er I altid velkomne til at ringe eller skrive til vores kontor på omstående telefonnummer/adresse. Vi ses på Centerkurset den 6.-7. maj og til sommer. Mange venlige hilsner Sommerlejrlederne og de øvrige lagmænd på Forlev Spejdercenter

Indhold Informationer der gode at have ved hånden. side 4 Lagmændenes rolle.................... side 6 De faste installationer................... side 6 Lejrlederne........................... side 7 Tutte og proviant...................... side 8 Værkstedet.......................... side 9 Kørsel.............................. side 9 Huggepladsen....................... side 10 Køkkenet........................... side 10 Sommerhuset....................... side 10 Aktiviteter........................... side 11 Husene........................ side 12 Løb........................... side 13 Udflugt......................... side 13 Hike........................... side 13 Boldspil........................ side 14 Fællesarrangementer.............. side 14 Forslag til dagsprogram................ side 14 Centerkurset........................ side 15 Bindende tilmelding................... side 16 Ankomsttider og fragt................. side 17 Det vigtigste.......................... side 18 Kørselsvejledning..................... side 18 Kort over Forlev Spejdercenter.......... side 19 TILMELDINGSSKEMAER FINDES PÅ MIDTERSIDERNE

Informationer - der er gode at have ved hånden Lejrens adresse: [Spejderens navn], [Trop, Flok eller Kreds] Forlev Spejdercenter Skyggelundsvej 3, Forlev 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 33 99 Kontorets adresse: Hertil sendes alt post inden lejren. Kan ikke bruges til post under jeres lejr! Forlev Spejdercenter Aalborggade 22 kld. th. 8000 Århus C tlf. 86 76 34 43 (kontortid hver onsdag kl. 19-21) sommerlejr@forlev.dk Pris: Betaling: Depositum: Forplejning: Overnatning: 49 kr. pr. person pr. overnatning. De fleste kommuner refunderer mindst 65%. Prisen inkluderer materialer, dog med undtagelse af fødevarer og helt specielle ønsker (eks. knivblade). Samlet lejrkontingent minus depositum, skal betales i løbet af de første par dage i lejren. 50 % af lejrkontingentet. Depositum betales senest fredag d. 1. maj på reg. nr. 5073 konto nr. 158572-0 i Jyske Bank. Betalingen skal mærkes med gruppe og ugenummer for lejren. Restbeløbet betales kontant (eller check) i lejr eller indbetales på vores konto senest en uge efter lejren. I kan købe varer hos Brugsen og bageren gennem vores velfungerende proviantsystem. Sker i telte, som I selv medbringer. Vi ønsker ingen campingvogne, camplet er eller lign. på vores område. Der er ikke mulighed for indendørs overnatning.

Toiletter: Førstehjælp: Brand: Transport: Parkering: Ledermøder: Toilet- og badebygningen ligger ved stuehuset. Her er der seks til otte tørklosetter, vaskerum med koldt og varmt vand i bruserne, og haner med koldt vand. På lejrledernes kontor findes et velassorteret miniapotek, der kan klare alm. snitsår, skrammer, splinter m.m. Der førstehjælpskasser på alle installationer. I skal selv medbringe førstehjælpskasse til jeres lejrplads. Er det mere alvorligt, kører Falck på skadestuen for os. (Sørg for at alle medbringer sygesikringsbevis) Der er brandslukningsmateriel i alle huse. På området findes branddaskere og håndsprøjtebatterier. I skal selv medbringe minimum een brandspand pr. telt og bålplads. I skal selv sørge for transporten til lejren. Alle IC-tog holder på Skanderborg station og herfra er der ca. 5 km til centret. Hvis i tager turen til fods, kører vi gerne jeres bagage og lejrudstyr til centret. I kan evt. koordinere transport med de andre grupper i centerkurset. Man kan køre lige til døren. Vi ønsker ingen biler eller trailere på selve lejrområdet, da området ikke kan klare denne trafik. Derfor skal alle biler parkeres på vores P-plads. Lagmændenes anvisninger m.h.t. kørsel og parkering skal følges. Hver aften mødes ledere og lagmænd over en kop kaffe eller the i Stuehuset, og får en snak om dagen der er gået, koordinerer aktiviteterne og evt. fællesarrangementer dagen efter. Tidspunktet for mødet snakker vi om på Centerkurset. Vi plejer at afholde en "lederhygge"-aften i hver uge, hvor vi får lidt at spise og hygger om jer.

Lagmændenes rolle Når lejren starter, vil vi på centeret være 10-20 lagmænd, centermedarbejdere, klar til at hjælpe jer til rette. På Forlev Spejdercenter forsøger vi lagmænd at fungere som eet team. Det betyder ikke, at vi alle kan besvare alle de spørgsmål I har, men I vil altid kunne få at vide, hvilke lagmænd der kan hjælpe jer. Lagmændene er altid parate til at give jer en hånd. Vi hjælper ud fra princippet Hjælp til selvhjælp, hvilket betyder, at vi nok skal sætte himmel og jord i bevægelse for, at I kan få de materialer eller den hjælp I har behov for, men når aktiviteten er i gang, er det klart, at I selv står for resten. Det vil sige, at aktiviteterne (undtagen klatrevæg og smedje) ikke er bemandede. De faste installationer Lagmændene er fordelt på det, vi kalder de faste installationer. Disse installationer er en række af de servicefunktioner, vi kan tilbyde, og som I frit kan benytte. Her får I en oversigt over installationerne. Der står også hvor mange lagmænd, der som regel er tilknyttet, og hvad deres arbejdsområde er. På de følgende sider vil de enkelte installationer blive beskrevet nærmere. Lejrleder Tutte/Proviant Værksted Kørsel Huggeplads Det store overblik. Økonomi og førstehjælp m.m. Slik, frugt og sodavandssalg. Madbestilling. Passer på Danmarks største spejderværksted. Henter bagage og proviant. Traktorkørsel på området. Rafter i alle længder og brænde (ikke fast bemandet)

Køkken Sommerhus Aktivitetskoordinator Mad til lagmænd og altid klar med en opskrift eller idé. Idéværksted. Samlinger med show og skøre påfund. Koordinering af aktiviteter og hikes. Booking af husene på området. Lagmændene på installationerne har gjort, hvad de kan for at være dus med deres installation, og derfor er de godt forberedte på at give jer den bedst mulige hjælp. Hvad I får ud af en sommerlejr på Forlev, afhænger i høj grad af jer og hvor meget I bruger os. En ting er sikkert; på Forlev er alle installationer klar til at gi et ekstra nap med, for at I får en uforglemmelig sommerlejr. Lejrlederne Lejrlederne varetager den overordnede koordination af jeres sommerlejr Det er dem, I og jeres spejdere melder jeres ankomst til, når I kommer til lejren. Det er også her, I aftaler en tid for jeres rundvisning på området. Lejrlederne skal virke samlende på lejren og forsøge at hjælpe med at løse eventuelle problemer. Det er dem, I kan gå til med evt. problemer, der handler om lagmænd, jeres spejdere, eller generelle ting vedrørende jeres sommerlejr på Forlev. Lejrlederne har tre praktiske funktioner. De tager sig af økonomien, dvs. det er dem, I afregner lejrkontingentet med, og de kan opbevare større beløb for jer i lejrbanken. Det er også dem, der tager sig af førstehjælp. Er der tale om større skader, tager lejrlederne kontakt til Falck og skadestuen.

Derudover afholder lejrlederne ledermøder, der er en god mulighed for at udveksle meninger, erfaringer og ros eller ris på en hyggelig måde. Tutte og proviant Tutten er et stort bindingsværkshus, hvor i finder vores kiosk. Det store tutterum er frit tilgængeligt for alle i lejren. Her kan I underholde hinanden fra den lille scene. Der er åbent for salg i de åbningstider som i beslutter med de andre ledere i centerkurset. I Tutten sælger vi slik, is, og sodavand. I kan også købe postkort, frimærker, Forlev-sangbøger, Forlev-T-shirts og Forlev-mærker. Proviantsystemet er det system, I bestiller mad efter. Det foregår på den måde, at I udfylder en bestillingsseddel til de lokale handlende. Kørsel henter hver formiddag de bestilte varer. Niels er vores lokale slagter, der har gode slagterspecialiteter og kvalitetskød i både små og store mængder. Han kan også klare en halv kalv eller en hel pattegris. Dagligvarer henter vi hos den lokale SuperBrugsen i Stilling, hvor sortimentet er, som I kender det fra Brugsen. I har mulighed for at bestille brød hos Mønsterbageren, der leverer friskbagt brød til os hver morgen. I centerkurset får I udleveret de første bestillingssedler og prislister, og vi forklarer, hvordan de skal udfyldes. Deltager I ikke i centerkurset, får I naturligvis tilsendt bestillingssedler, samt oplysninger om hvordan de skal udfyldes. Det vil ske medio maj. Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil benytte sig af proviantsystemet, men det et tilbud til jer, der giver et overskud af tid, fordi I ikke selv skal hente maden i Skanderborg. Uanset om i vælger at bruge proviantsystemet eller selv tage maden med hjemmefra får i plads til at have jeres mad på køl i vores 20-fods kølecontainer. Vi stiller også frysefaciliteter til jeres rådighed.

Værkstedet Forlev Spejdercenter har et af Danmarks største spejderværksteder. Vi har både det traditionelle spejderværktøj; spader, økser, save og lign, men vi har også specialværktøj til kulsø-, snedker- og metalarbejde. Udlån af værktøj administreres ved hjælp af et nummersæt, som I får udleveret, når I kommer til lejren. På den måde ved vi hele tiden, hvor vores værktøj er henne. Vi forventer, at I selv medbringer det mest almindelige patruljeudstyr. Men vores værktøj står selvfølgelig til jeres disposition, hvis der er noget, I har glemt derhjemme. Vi har kraftige manillatove og sisal til småting. Til de større pionerarbejder har vi ca. 5000 besnøringsreb af 5 mm manilla i 5 meters længde. Når I skal ud på søen, enten vores egen sø eller en af de store, der ligger i omegnen, skal I bruge redningsveste. Alt dette kan I låne gennem værkstedet. Kørsel Kørselsteamet udfører opgaver i vores bil og traktor. Kørsels opgave er først og fremmest at hente proviant hver dag. Desuden henter de materialer i Skanderborg og omegn. De vil også gerne hente og bringe jeres bagage fra og til stationen. Husk at udfylde ankomst- og afgangssedlen. Det letter arbejdet for kørsel og sikrer jer en god service. Kørsel kan ikke påtage sig at køre privat for nogen i lejren. Eventuel transport til skadestuen klarer Falck for os. Huggepladsen På huggepladsen kan I finde rafter til at lave et hvilket som helst lejr- eller pionerarbejde. Har I planer om det lidt vilde, f.eks. at slå Forlevs rekordtårn,

er det en god idé at give os et praj inden lejren. Rafterne står frit til jeres rådighed og ligger i længder fra en meter og opefter i halve meters spring. Det er derfor ikke nødvendigt - eller tilladt - at save i vores rafter. På huggepladsen er der også altid brænde, skåret i passende størrelser. I skal selv kløve brændet. Køkkenet Når man går hen over gårdspladsen og mærker en liflig duft i sine næsebor, kommer den sikkert inde fra køkkenet. I centerlejren er der altid nogle lagmænd, der står i køkkenet for at lave mad til de evigt hungrende lagmænd, så de har kræfter og energi til fuldt ud at sørge for, at deres installationer fungerer 100 %. Om aftenen til ledermødet serverer køkkenet kaffe og te. Og så er I naturligvis altid velkomne til at kigge ind og få et gastronomisk tip. Køkkenets motto er: Mæt og glad, følges ad. Sommerhuset Sommerhuset er det sted på Forlev Spejdercenter, hvor alt til en kreativ oplevelse findes, lige fra knappenåle til jernbanesveller, fra prinseskjoler til bjørnedragt og fra blyanter til plakatmaling. Selv om det kunne lyde, som om nogen har taget munden for fuld, så er der faktisk noget om snakken. Der er mængder af udklædning og udstyr. Det er således kun jeres fantasi, der sætter grænser for, hvem I kan blive til i løbet af en lejr. Det, som Sommerhuset har allermest af, er ideer og et hav af forslag til, hvordan ideerne skal føres ud i livet. Det kan I selvfølgelig benytte jer af, hvis I har behov for det. 10

Sommerhuset har en lang række idéoplæg til aktiviteter for alle grene. Det er helt op til jer, hvad I vil fylde jeres sommerlejr med, men lagmændene i Sommerhuset hjælper gerne på det idémæssige plan. Den praktiske udførsel må I selv stå for. Aktiviteter I centerkurset vil i blive præsenteret for en aktivitetskoordinator for jeres uge. De fleste af vores ideer og instruktioner til aktiviteter, er lavet på baggrund af mere end 15 års erfaring fra centerlejre på Forlev. Jeres aktivitetskoordinator hjælper jer gerne med at tilpasse aktiviteterne, så de passer til jeres ambitionsniveau. Aktivitetskoordinatorens overordnede opgave vil være, at koordinere aktiviteterne grupperne imellem, og sørge for materialer. Aktivitetskoordinatoren giver også gerne en hånd med planlægningen, men når jeres aktivitet med jeres spejdere skal løbe af stablen, er det ikke lagmændene, men jer selv, der skal stå for aktiviteten. Er I af den ene eller anden grund usikre eller ikke helt med på, hvordan I får aktiviteten startet, kan I selvfølgelig altid få hjælp. For at det hele kan fungere i praksis, er det vigtigt, at I møder op på Centerkurset eller fortæller os i god tid om jeres planer. Det giver den største mulighed for god vejledning og den mindste risiko for, at vi går galt af hinanden. Husene Vi er meget stolte af vores huse, og vi forsøger løbende at få puttet spejderrelevante aktiviteter ind i husenes forskellige rammer: Nordgården, det lille bindingsværkshus med rygeovn. Både fisk og kyllinger bliver en udsøgt delikatesse efter en tur i en rygeovn. Bageriet, som er hlet nyrenoveret, med stenovn til flûtes, pizza, boller mm. Hvis man står tidligt op, kan man bage morgenbrød til hele sin gruppe. Udover bageriet har vi også et sæt mobile ovne, I kan låne. 11

Smedjen, med to nye udendørs esser. En lagmand er tilknyttet smedjen. Spejderværkstedet, et af vores nyere huse. En solid bjælkehytte med et værksted, hvor spejderne blandt andet kan producere knivskæfter og træskibe. Saunaen, et dejligt sted at være en regnvejrsdag. Husene er ikke ment som en totalløsning, dvs. at der ikke ligger et fast skema for, hvad man laver i f.eks. Nordgården eller Spejderværkstedet. Til nogle af husene er der i Sommerhuset en mappe med instruktioner, som I kan benytte til inspiration. Bliver I interesserede i et eller flere af husene, så sørg for at kigge i instruktionsmappen i centerkurset, og få evt. kopier af de instruktioner, I kunne tænke jer at bruge. Så har I bedre mulighed for at planlægge jeres aktiviteter inden lejren. I selve lejren har I selvfølgelig også mulighed for at planlægge aktiviteter med hjælp fra lagmændene. I skal selv afvikle aktiviteterne, da der ikke er tilknyttet lagmænd til husene. Smedjen og klatrevæggen har, som de to undtagelser, altid tilknyttet mindst én lagmand. Denne vil sammen med jer planlægge, hvordan jeres aktivitet skal forløbe, og hjælpe med at afvikle den. Klatretårnet Vores 14 meter høje klatretårn, er en af de mest attraktive aktiviteter om sommeren. Byggeriet startede i 1998 og er over flere år blevet færdiggjort af spejdere. Der er ca. 150 m 2 væg og 20 ruter i alle sværhedsgrader. Løb Når emnet er løb, tændes folkene i Sommerhuset let. Effektfulde natløb, og fælles løb for hele lejren, er noget Sommerhuset med glæde står for. Sommerhuset har ideer til løb for alle aldersgrupper fra minier til seniorer. Vi har tænger og kort til at udlægge en O-løbsbane, samt instruktioner på forskellige løb på området. 12

Udflugt Vil I på udflugt, har vi naturligvis også et par esser i ærmet. Vi er omgivet af en række spændende og forskellige seværdigheder. De mest populære udflugtsmål har de sidste par år været: Himmelbjerget, med sejltur på Gudenåen eller Silkeborgsøerne Ry, med ferskvandmuseet, Gl.Rye Mølle og Træskomuseet En tur til Århus og besøge f.eks. Moesgård Museum, Tivoli Friheden, Den Gamle By eller måske AROS Skanderborg med badning i søbadet eller en sejltur på søen Hike Der kan planlægges en hike der sandsynligvis tilfredsstiller alle jeres ønsker, med vores forholdsvis nye hikesystem. Allerede inden i kommer til Forlev kan i påbegynde planlægningen ved at bruge vore on-line hikesystem på hjemmesiden. Her findes en en oversigt over de overnatningspladser vi har fast aftale med samt en række af de hike-seværdigheder der er i området. Altsammen med beskrivelser og kort over hele området. Systemet udbygges løbende. Vi har aftaler med landmænd og lign. i vores opland, hvilket giver jer og jeres spejdere mulighed for at overnatte i bivuak på hjørnet af en mark/skov/eng eller på et høloft. Overnatningspladserne er sammen med seværdighederne indtegnet på et stort oversigts-kort. Det hænger i aktivitetsrummet og skulle give jer mulighed for at planlægge jeres hike så individuelt som muligt. Forlev er omgivet af mange store søer, bøgeskove og varieret natur. Det giver mulighed for at lave en alletiders naturhike, som f.eks.: Ravnsøhiken: Her kan I enten lave en rigtig tømmerflådehike eller bare krydre den almindelige hike med lidt tømmerflådesejlads. Tønder, redningsveste, rafter, besnøringsreb og hjul til vandcykler er på pladsen. 13

Silkeborgsøerne: Kanohike: I et af Danmarks mest naturskønne områder har vi tre overnatningspladser tæt på Himmelbjerget. Forlev har 5 tremandskanoer. De har plads ved Ravnsø, 6 km fra centeret, hvor de oftest bruges. Der er også mulighed for at leje kanoer i Gudenåsystemet, dog for egen regning. Boldspil Sommerhuset kan klare bolde til de fleste boldspil: Tennisbolde, fodbolde, håndbolde, volleyball osv. Banen bygger I selv. En fælles boldspilsturnering løbende gennem hele ugen vil sommerhuset sikkert også gerne dømme. Fællesarrangementer Sommerhuset vil gerne koordinere fællesarrangementer til lejren. Nogle lejre bliver enige om at have en halv eller hel fællesdag, som fx kan afsluttes med fællesspisning og/eller natløb. Indholdet af dagen vil man typisk blive enige om på Centerkurset. Fællesspisningen har oftest været forberedt (indkøb, madlavning osv.) af lagmændene, og betalingen er foregået over proviantsystemet. Forslag til dagsprogram Dette dagsprogram er kun et forslag hvordan dagene kan sættes sammen. Det endelige dagsprogram for jeres uge, fastsætter I sammen med lejrlederne og de andre ledere i centerkurset. 9.00-9.10 Morgensamling 9.15-12.00 Aktivitetsperiode Åbent i værkstedet 13.30 Sidste frist for indlevering af proviantsedlerne til næste dags frokost og middag samt morgenmaden til den næstfølgende dag 14

13.30-14.00 Åbent i Tutten 14.00-17.30 Aktivtetsperiode Åbent i værkstedet 19.30-20.00 Åbent i værkstedet og Tutten 22.00 Ro på lejrpladserne - dvs. at man tager hensyn til dem, der sover. 22.00-22.30 Ledermøde I er meget velkomne til at kigge op i Stuehuset om aftenen, når jeres spejdere er lagt i poserne. Her får vi en lidt mere uformel snak om dagen, der er gået. Og tit er det her, I kan finde installationslagmændene. Alle aftener vil der være kaffe og te, og et par aftener plejer køkkenet at trylle en kage ud af ovnen. Centerkurset Centerkurset, den 6. maj til 7. maj, er et tilbud til jer ledere, hvor I kan få en fornemmelse af, hvordan det er at være på Forlev om sommeren. Centerkurset giver jer mulighed for at planlægge lejrens ugeprogram mht. hikes og fællesarrangementer. Koordineringen af aktiviteterne påbegyndes, og I kan tage hjem med rammerne for jeres ugeprogram. Har I ikke mulighed for at deltage i centerkurset, kan I sende en ønskeliste, til kontoret i Århus senest den 1. maj, som aktivitetskoordinatoren vil forsøge at tage med i planlægningen. Vi taler ikke bare om de arrangementer hele lejren deltager i, men også om jeres eget program; Vi fordeler, hvem der skal bruge vores små huse og søen hvornår. Har I nogle specielle ting, I skal have bestilt til f.eks. knivfremstilling eller en primiaften, er det en god idé at gøre det her. Vi snakker om udbringning af materialer til de store søer. I har mulighed for at kigge i vores idé/instruktionssamling. Her kan I finde alt lige fra storpioner til sæbebobler. 15

Det er på centerkurset, at I kan vælge, hvilken lejrplads I vil ligge på. I kan møde de andre ledere og nogle af de lagmænd, der kommer i jeres sommerlejruge. Programmet for centerkurset indeholder ud over tid til planlægning også en rundtur på området, hvor I får set de forskellige installationer. På centerkurset vil I ligeledes få mulighed for at prøve, hvordan I starter bageriet op, eller hvordan smedjen bruges. På søen får I mulighed for at bygge en vandcykel - og på klatrevæggen instrueres der i sikkerhed og klatrekunst. Centerkurset starter lørdag den 6. maj kl. 13.00 og slutter søndag den 7. maj kl. 13.00. Kurset er gratis for den første leder fra hver gruppe. For yderligere deltagere betales der 150 kr. pr. person (kontant/check på kurset), der dækker overnatning, aftensmad lørdag, morgenmad og frokost søndag. Telt og overnatningsudstyr medbringer I selv. Maden laves af os i Forlevs køkken, men I skal selv medbringe bestik og service. Tilmelding til Centerkurset skal ske senest den 1. maj til kontoret i Århus ved brug af tilmeldingsskemaet på midtersiderne bindende tilmelding Den bindende tilmelding på midtersiderne, er vi naturligvis interesserede i at få så hurtig som muligt, men senest d. 1. maj. Hvis i ikke har mulighed for at komme med det endelige deltagerantal på dette tispunkt kan i sagtens korrigere det senere - men husk at give besked. Tilmeldingen sendes til vores kontor i Århus: Forlev Spejdercenter Aalborggade 22 kld. th. 8000 Århus C Depositum skal vi også have senest 1. maj. Depositum udgør 50% af lejrafgiften. Lejrafgiften er 49 kr. pr. person pr. overnatning. 16

Det skal indbetales på vores bankkonto: Reg. nr.: 5073 Kontonr.: 158572-0 Bank: Jyske Bank VIGTIGT: Betalingen skal mærkes med gruppenavn og lejruge. ankomsttider og fragt Senest to uger før lejren skal skemaet med ankomsttider og fragt, sammen med de første proviantsedler, indsendes til vores kontor i Århus. Skemaet findes på midtersiderne sammen med tilmeldingen. Uanset om I sender det med DSB eller privat vognmand, så skal det sendes ned til centeret: Forlev Spejdercenter Skyggelundsvej 3, Forlev 8660 Skanderborg Sender I fragt med privat vognmand, skal det køres helt ned til centeret (nogen vognmænd har det med, at sætte bagagen af oppe i Forlev by). Det er ikke sikkert, der er nogen på centeret til at modtage bagagen i dagene op til lejren i uge 26. Sørg derfor for at pakke bagagen så den kan tåle at stå udendørs, samt at mærke den tydeligt med gruppens navn. Omkostninger i forbindelse med fragt afholder I selv. Det vigtigste... Her nedenfor har vi opsummeret de vigtigste datoer og tidsfrister, som i skal huske. Følger I dem, kan det ikke gå helt galt! Derudover er I altid velkomne til at ringe eller skrive til os - og husk, der findes ikke dumme spørgsmål, men kun dumme svar. Proviantsedler vil I få udleveret på centerkurset, sammen med vejledning i, hvordan de udfyldes. Deltager I ikke i centerkurset, får I dem tilsendt. 17

1. maj Sidste frist for tilmelding til Centerkurset. Sidste frist for indsending af bindene tilmelding og indbetaling af depositum. 6. maj - 7. maj Centerkursus. 4 uger før lejren Seneste mulighed for afbud. Ved senere afbud forbeholder vi os ret til at beholde jeres depositum. 2 uger før lejren Skal vi senest modtage jeres proviantsedler, samt skemaet med ankomsttider og fragt. Det hele sendes til vores kontor i Århus: Forlev Spejdercenter Aalborggade 22 kld. th. 8000 Århus C kørselsvejledning - sådan finder du forlev i bil Kommer du i bil ad motorvejen (E45), drejer du af ved afkørsel 52, Skanderborg vest (Ry). Herefter kører du ind mod Skanderborg. I 2. lyskkryds (ved stationen) drejer du til venstre mod Låsby. Så fortsætter du 3-4 kilometer ud af Låsbyvej til du når tiil Forlev by. Her drejer du til venstre ned i byen af 1. vej (Illerupvej). Efter ca. 300 meter kommer der en grusvej til venstre (Skyggelundsvej), herfra følger du skiltene ned til Forlev Spejdercenter. 18

Du kan også hente kortet på vores hjemmeside www.forlev.dk under punktet "Materialer". 19

GOD SOMMER Lejr: Forlev Spejdercenter Skyggelundsvej 3 Forlev 8660 Skanderborg tlf: 86 52 33 99 Kontor: Forlev Spejdercenter Aalborggade 22 kld. th. 8000 Århus C tlf: 86 76 34 43 kontortid: onsdag kl. 19-21 www.forlev.dk sommerlejr@forlev.dk

B INDEND E TILMELDIN G TIL CENT ERLEJR Gruppens navn: Leder: navn: adresse: postnr. & by: telefonnummer: e-mail: DDS KFUM FDF De Grønne Pigesp. Andet Jeg vil gerne have så meget som muligt på e-mail. Lejrperiode: 24. juni 30. juni 1. juli 7. juli 8. juli 15. juli 29. juli 5. august Antal deltag ere: Ledere: Mini/mus/bæver: Junior/ulv: Spejder: Senior: I alt: Vi bekræfter, at vi har indsat depositum (halvdelen af lejrkontingent) på reg. nr. 5073 konto nr. 158572-0 i Jyske Bank. Dato: Underskrift: Skemaet skal afleveres hurtigst muligt. Det skal dog være vores kontor i hænde senest 1. maj 2006.

TILMELDING TIL CENTERKURSUS Gruppens navn: Leder: navn: adresse: postnr. & by: telefonnummer: e-mail: DDS KFUM FDF De Grønne Pigesp. Andet Jeg vil gerne have så meget som muligt på e-mail. Lejrperiode: 24. juni 30. juni 1. juli 7. juli 8. juli 15. juli 29. juli 5. august Antal deltag ere i centerkurset: 1 (gratis) 2 3 4 5 6 Transport: Vi kommer med tog og vil gerne have vores bagage hentet på stationen, da vi skal gå ud til centret. Vi klarer selv transporten. Vi tager hjem før: Vi kommer senere: Dato: Underskrift: Skemaet skal være vores kontor i hænde senest 1. maj 2006. Forlev Spejdercenter Aalborggade 22, kld. th. 8000 Århus C

A NKOMST- OG AFGAN GSTI DER Gruppens navn: Leder: navn: adresse: postnr. & by: telefonnummer: e-mail: DDS KFUM FDF De Grønne Pigesp. Andet Lejrperiode: 24. juni 30. juni 1. juli 7. juli 8. juli 15. juli 29. juli 5. august Ankomst til Forlev/Skanderborg: Dato Kl. Kommer med bus bil tog Afgang fra Forlev/Skanderborg: Dato Kl. I ugen op til lejren Navn: kan gruppe ns leder træffes på: adresse: postnr. & by: telefonnummer: e-mail: Kommer med bus bil tog Proviantsedler: Proviantsedler vedlagt Dato: Ønsker ikke at bruge proviantsystemet de første dage Underskrift:

BAGAGE OG LEJRUDSTYR Vi afhenter gerne jeres personlige bagage ved stationen, hvis i kommer med tog. Tilsvarende sørger vi for, at jeres rejsegods kommer fra DSB/fragtcentralen, men det kræver at i udfylder nedenstående skema. Personlig bagage Medbr agt lejrudstyr Sendt som fragtgo ds Ja Nej Afhentningstidspunkt Afsendelsesdato Dette skema skal indsendes senest to uger før lejren sammen med første proviantsedler. Begge dele sendes til kontoret i Århus: Forlev Spejdercenter Aalborgade 22, kld. th 8000 Århus C