16 miljøgodkendelse af arealer Degneløkkevej 6, 5450 Otterup

16 miljøgodkendelse af arealer Degneløkkevej 6, 5450 Otterup Forfatter: Nordfyns Kommune Meddelt den 20. august 2015 Dokument nr. 480-2015-20561 Sags nr. 480-2012-100587

Indhold Miljøgodkendelse... 3 Baggrund... 3 Afgørelse... 3 Vilkår for godkendelsen... 4 Øvrige bestemmelser... 5 Partshøring... 5 Retsbeskyttelse... 6 Revurdering af miljøgodkendelse... 6 Bortfald... 7 Klagevejledning... 7 Offentliggørelse... 7 Miljøteknisk redegørelse... 9 Ejendommens udbringningsarealer... 9 Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer... 10 Kommunens samlede vurdering af arealerne... 12 Kommunens vurdering af det samlede projekt... 21 Litteratur... 22 1 16 miljøgodkendelse af arealer

Ansøger Jørgen Hansen, Degneløkkevej 6, 5450 Otterup Bedriftens adresse Degneløkkevej 6, 5450 Otterup Matrikelnummer 19, Egense By, Norup Virksomhedens art Landbrug uden husdyrhold Godkendt efter Husdyrgodkendelseslovens 16 Ejer Jørgen Hansen CVR-nummer 21688002 CHR-nummer - P-nummer 1000514419 Kontaktperson Jørgen Hansen, Degneløkkevej 6, 5450 Otterup Tilført husdyrgødning Emmelevvej 17, 5450 Otterup Konsulent Ejler Petersen, Centrovice Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune 2 16 miljøgodkendelse af arealer

Miljøgodkendelse Baggrund Centrovice søgte den 16. august 2012 på vegne af Jørgen Hansen om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne tilhørende ejendommen Degneløkkevej 6, 5450 Otterup, CVR. Nr. 21688002. Arealgodkendelsen er søgt, idet der ønskes modtaget op til 73 dyreenheder kvæggylle fra Emmelevvej 17, 5450 Otterup. Arealgodkendelsen er baseret på, at der udbringes op til 73 dyreenheder kvæggylle i 3 mulige scenarier: Scenarie DE Sædskifte Ekstra efterafgrøder Reduceret kvælstofnorm A 37,4 S3 0 % 0 % B1 B2 73 73 S4 S4 4 % 0 % 0 % 2 % Husdyrgødningen udbringes på i alt ca. 53,4 ha udbringningsarealer. Arealerne tilhørende ejendommen ligger alle ved ejendommen nord for Otterup. Beliggenheden fremgår af kortbilag 1, 2 og 3. Da der er søgt om modtagelse af husdyrgødning fra anden ejendom er ansøgningen omfattet af 16, stk. 1 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 og skal godkendes efter 16, stk. 2. Sagen afgøres på baggrund af ansøgningen Husdyrgodkendelse.dk. ansøgningsskemanummer 43295, version 1 inklusive bilag og supplerende oplysninger, samt flere scenarieberegninger og det fiktive skema 75305. Beregningen af dyreenheder der udbringes på arealerne er beregnet i henhold til bilag 1, afsnit F i bek. nr. 853 af 30. juni 2014 Bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed udbringningsarealerne tilhørende Degneløkkevej 6, 5450 Otterup. Miljøgodkendelsen bygger på ansøgningen med skemanr. 43295, miljøklagenævnets afgørelser og en række supplerende oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. 3 16 miljøgodkendelse af arealer

Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift og kontrol, der har til hensigt at beskytte naboer og det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, herunder ændring eller forøgelse af udbringningsarealerne, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune. Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse med kommunens bemærkninger og vurdering af arealanvendelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer samt kortbilag. Nordfyns Kommune finder, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne tilhørende Degneløkkevej 6, 5450 Otterup kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Vilkår for godkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: Generelt: 1. Generelt Landbrugsejendommen skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne miljøgodkendelse. Arealanvendelse 2. Maksimal udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning på ejendommens arealer kan ske som følgende scenarier; Scenarie DE Sædskifte Ekstra efterafgrøder Reduceret kvælstofnorm A 37,4 S3 0 % 0 % B1 B2 73 73 S4 S4 4 % 0 % 0 % 2 % 3. Maksimal udbringning af antal DE Der må maksimalt udbringes 37,4 eller 73 DE kvæggylle. Dette skal på forlangende dokumenteres ved tilsyn. Kontrolvilkår og egenkontrol 4 16 miljøgodkendelse af arealer

4. Udbringning af husdyrgødning Der skal til enhver tid overfor tilsynsmyndigheden, kunne fremlægges sædskifte og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse. 5. Affaldsprodukter til jordbrugsformål Der må ikke udbringes spildevandsslam, halmaske eller andre affaldsprodukter på udbringningsarealerne. Andre vilkår 6. Ændringer Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden. Ved ændring af arealer omfattet af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, skal der indgives en særskilt anmeldelse til kommunalbestyrelsen jf. 15 bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige bestemmelser Der gøres i øvrigt opmærksom på at Nye harmoniarealer Såfremt der tilkøbes jord eller indgås nye forpagtnings- eller husdyrgødningsaftaler, skal Nordfyns Kommune inden arealerne tages i anvendelse, vurdere om driften af de nye arealer påvirker miljøet væsentligt. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i åbningstiden på 64 82 82 82. Ved tvivlstilfælde kontaktes Alarm 112. Bestemmelserne er lovbestemte og gældende for alle erhvervsmæssige husdyrproduktioner. Der gøres opmærksom på at listen ikke er udtømmende. Partshøring Nordfyns Kommune har vurderet at der er 3 parter i denne sag, ud over ansøger og høringsberettigede offentlige institutioner og andre interessenter. Der er 1 part i sagen, der har bortforpagtet udbringningsarealer til ansøger, samt en part der leverer husdyrgødning. Der udover er ansøgers ægtefælle part, da hun ejer en ejendom i fællesskab med ansøger, hvor arealerne indgår i denne ansøgning. Der blev foretaget høring af parterne fra d. 10. juli 2015. Der er indkommet følgende høringssvar fra parterne: 5 16 miljøgodkendelse af arealer

Man er ked af at der vil komme yderligere trafik på Egensevej som følge af udbringning af husdyrgødning på de omkringliggende marker. Der er i forvejen en mængde tung trafik, pga. grusgraven. Grusgraven har netop fået tilladelse til en udvidelse af det areal der kan graves i, idet der netop har været en høring i gang. Vejen er smal og kan slet ikke holde til den tunge trafik. Han og de øvrige beboere er bekymrede for at der skal ske en ulykke, da vejen er så smal, at to køretøjer ikke kan passere. Han er meget ked af at have ofret mange penge på renovering af sin ejendom, og nu slår soklen bare revner, pga. den tunge trafik som gør at hele huset ryster, når lastbilerne køre forbi. Det indsendte høringssvar er videregivet til Nordfyns Kommunes vejafdeling, da det vurderes at de fremsendte bemærkninger vedr. trafikken på vejen hovedsageligt vedrører den øvrige trafik som er i området. Ansøger og ansøgers konsulent har ligeledes fået udkastet til miljøgodkendelsen i høring d. 10. juli 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger fra ansøger eller ansøgers konsulent. Retsbeskyttelse Ifølge 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 39, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 40 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til 6 16 miljøgodkendelse af arealer

revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til 2023. Bortfald Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør at kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og sendes til Nordfyns Kommune. Klagen skal være Nordfyns Kommune i hænde ved kontortids ophør senest 4 uger fra nedenstående annonceringsdato. Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender kommunen klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået i miljøgodkendelsens behandling. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Eventuelle klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering på Nordfyn Kommunes hjemmeside den 20. august 2015. Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af godkendelsen. Jørgen Hansen, Degneløkkevej 6, 5450 Otterup Peter Petersen, Emmelevvej 17, 5450 Otterup Birgit Fribo, Degneløkkevej 6, 5450 Otterup Janne Skovsgaard, Egensevej 12, 5450 Otterup Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. E-mail: kontakt@centrovice.dk 7 16 miljøgodkendelse af arealer

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. E-post: syd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: dnnordfyn-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn. E-post: leo@leonidas.komm.dk Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post fr@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 51,4, 1620 København V. E- post: natur@dof.dk DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400 Bogense; e-post: nordfyn@dof.dk / bogense@dof.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. E-post: husdyr@ecocouncil.dk Naturstyrelsen Odense, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ. E- post: ode@nst.dk Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til 16, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 og litteraturliste bagerst i den miljøtekniske redegørelse. Venlig hilsen Lise-Lotte Kragh 64 82 81 15 llk@nordfynskommune.dk 8 16 miljøgodkendelse af arealer

Miljøteknisk redegørelse Ejendommens udbringningsarealer Ejendommen ligger på Degneløkkevej nord for Otterup i et relativt fladt terræn. Udbringningsarealerne ligger omkring ejendommen. Alle arealer er ejet af ansøger, på nær en lille del af mark 6. I alt er udspredningsarealet 53,45 ha. Alle udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser. Ingen arealer ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Udbringningsarealerne ligger i oplandene til følgende vandløb: Areal/ha Vandløb Målsætning 40,95 Brorenden Egnet som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri 3,5 Tilløb fra Egense mark Ikke målsat 9 Søndre landkanal Egnet som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri Flere udbringningsarealer grænser direkte op til vandløb. Således er der ca. 0,5 km der grænser direkte op til Søndre landkanal og 1,7 km grænser direkte op til Brorenden, Udbringningsarealerne ligger alle i oplandet til Habitatområde H94 Odense Fjord. Vandområdet er registreret som meget sårbart Natura 2000 område. Ingen af udbringningsarealerne har skrånende arealer (hældning >6 ). Harmoniareal Bedriftens udbringningsarealer er vist på vedlagte kortbilag. Der er et udbringningsareal på ca. 53,45 ha ejet og forpagtet areal. Den samlede mængde husdyrgødning som ønskes udbragt på ejendommen er 37,4 eller 73 DE. Det giver et dyretryk på 0,7 eller 1,37 DE/ha, afhængig af hvilket scenarie der vælges. Nedenstående tabel viser en oversigt over ejede og forpagtede udbringningsarealer. Tabel 1. Oversigt over ejede og forpagtede udbringningsarealer. Ejede arealer: Matrikelnummer Degneløkkevej 6 19, 1d, Egense By, Norup 9d, Norup By, Norup 2at, 2ax, Norup Strand, Norup Forpagtede arealer: Egensevej 12 1f, Norup By, Norup 9 16 miljøgodkendelse af arealer

Sædskifte Beregningerne er foretaget på baggrund af referencesædskifterne S3 og S4. Handelsgødning Der tilføres handelsgødning til arealerne efter gødningsnormen, medmindre reduceret kvælstofnorm, er en del af tiltaget i det valgte scenarie. Anden organisk gødning Efter udvidelsen vil der ikke blive modtaget hverken slam eller andre affaldsprodukter til udbringning. Husdyrgødning Det ansøgte dyretryk svarer til en total udbragt mængde på: Tabel 2: Husdyrgødningens indhold af N og P Scenarie Mængde husdyrgødning Kg N Kg P A 37,4 DE 3.401 584 B 73 DE 6.636 1.140 Der stilles vilkår i miljøgodkendelsen om maksimal udbringning af antal DE. Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og tilgængelige kortværk er der foretaget vurdering af risikoen for forurening og gener fra udbringning af husdyrgødning. Vandoplande Alle udbringningsarealer afvander til Habitatområde H94 Odense Fjord. Alle arealer er beliggende i oplandet til Odense fjord, ydre del. Nitrat og grundvand Ingen arealer ligger i nitratfølsomt indbindingsområde (jf. kortbilag om Kvælstof og grundvandsforhold. Der er derfor ikke lavet beregninger af udvaskningen til grundvandet. Overfladevand Nedenstående tabel viser fordelingen af udbringningsarealerne i nitratklasser. Tabel 3. Fordeling af arealer på nitratklasser. Nitratklasse Antal hektar 0 0 1 0 2 0 3 53,45 Udbringningsarealer der ligger inden for nitratklasser medfører en reduktion i antal dyreenheder, som må udbringes per ha. Det skyldes, at mængden af kvælstof som reduceres fra rodzonen til vandområdet er mindre i jorder, som ligger i nitratklasser. I dette tilfælde kan der 10 16 miljøgodkendelse af arealer

som udgangspunkt udbringes 50 % af det generelle harmonikrav. Men idet der udlægges ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens generelle krav, anvendes reduceret kvælstofnorm eller ændret sædskifte kan der reelt udbringes op til 1,37 DE/ha afhængig af det valgte scenarie. Det samlede indhold af kvælstof i husdyrgødningen er beregnet til henholdsvis 3401 kg eller 6.363 kg. Se ovenstående tabel. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen ved scenarie A beregnet til 48,9 kg N/ha. Ved scenarie B er den beregnet til 47,7 kgn/ha. Den reelle udvaskning med tiltag er beregnet til: A: 47,7 kgn/ha B: 47,7 kgn/ha ved 2 % reduceret kvælstofnorm og 47,5 kgn/ha ved 4 % ekstra efterafgrøde. Der stilles derfor vilkår om, at anvende udlæg af ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens generelle krav, anvende reduceret kvælstofnorm eller ændret sædskifte. Fosfor og udvaskning af fosfor Det samlede indhold af fosfor i husdyrgødningen er beregnet til 584 eller 1.140 kg Pr, afhængig af hvilket scenarie der anvendes. Når det hele fordeles på de 53,45 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, udbringes der henholdsvis 10,9 eller 21,3 kg fosfor pr. ha. Det generelle beskyttelsesniveau som angivet i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er således overholdt. Skrånende arealer Der er ingen af arealerne, som har terrænhældning over 6 ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde. Der er således ingen risiko for overfladeafstrømning af fosfor til vandløb eller søer. BAT BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - Gyllen udbringes så tæt som muligt på tidspunktet for planternes maksimale vækst, hvor optagelsen af næringsstoffer er størst. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 5.1. - Gyllen udbringes med slæbeslanger i afgrøder under 30 cm høje. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 5.2.7. - Gyllen udbringes ikke på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede marker. Ej heller på stærkt skrånende marker og direkte ud til vandløb. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 5.1. - Gyllen spredes, så det generer naboerne mindst mulig - f.eks. i dagtimerne om hverdagen, hvor de fleste naboer sandsynligvis ikke er hjemme, og under hensyntagen til den aktuelle vindretning. Udspredning i weekender og på hellig- 11 16 miljøgodkendelse af arealer

dage undgås samtidig, hvor det kan genere naboer (under 200 m fra byzonegrænse. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 5.1. - Det undgås så vidt muligt at udbringe gylle på sort jord. Skulle det dog blive nødvendigt, nedbringes den hurtigst muligt med henblik på at reducere ammoniakfordampningen. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 5.2.7. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen og foregår endvidere i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gylleudbringning sker med slæbeslanger i afgrøder og udbringning af gyllen på sort jord og græsmarker sker ved nedfældning. Nedfældning af gyllen reducerer ammoniakfordampningen. Jf. rapport fra Udredningsgruppen vedr. Ammoniak fra marts 2006 reduceres ammoniakfordampningen med helt op til 90 % ved nedfældning i sort jord. Hvis udbringning af flydende husdyrgødning sker ved nedfældning, vil der være en meromkostning i forbindelse med selve udbringningen på grund af et højere energiforbrug samt slitage på nedfælderskær. Til gengæld vil der som regel være et højere afgrøde-udbytte som følge af et lavere ammoniaktab samt en bedre placering af gyllen i jorden. Alt i alt vil dette i mange tilfælde betyde, at der er en økonomisk gevinst ved nedfældning på sort jord og marker med fodergræs, mens der kan være et økonomisk tab pga. øgede markskader ved nedfældning i eksempelvis marker med vintersæd, jf. blandt andet Udredningsrapport for teknologier fra Miljøstyrelsen 2006 og AgroTech-rapport fra september 2008, `Nedfældning af gylle i vintersæd en evalueringsrapport. Nedfældning af gylle vil endvidere reducere lugtgener i forbindelse med udbringning. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Desuden udarbejdes der hvert år et lovpligtigt gødningsregnskab som sikrer, at de generelle regler ikke overtrædes. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. Der findes ikke BAT-blade i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. BAT i denne produktion efterlever forskrifterne i BREF-dokumentet og husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nordfyns Kommune vurderer, at anvendelsen af BAT for udbringning af husdyrgødning er tilstrækkelig i forhold til husdyrgodkendelseslovens krav. Kommunens samlede vurdering af arealerne Natura 2000 12 16 miljøgodkendelse af arealer

Alle udbringningsarealerne tilhørende husdyrproduktionen ligger i oplandet til Odense Fjord, henholdsvis ydre del, der er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Odense Fjord Den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Fyns Amts recipientkvalitetsplan (Regionplan 2005-) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Odense Fjord omfatter naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær samt bøgeskove på muldbund. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter ynglende liste I-arter (havterne, splitterne, rørhøg og klyde) samt forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne. Det fremgår af Natura 2000 Basisanalysen for habitatområdet H94 Odense Fjord (fra 2006), at samlet set er Odense Fjord overvejende af international betydning for Sangsvane og Knopsvane, men en lang række andre vandfugle raster og fouragerer stadig i fjorden i nationalt betydningsfulde koncentrationer. Udbringning af husdyrgødning på ejendommen vil som udgangspunkt kun forstyrre og påvirke trækfugle i området, hvis fouragering og rastepladser påvirkes. Arealudnyttelsen og kvælstofudvaskningen til habitatområdet Odense Fjord vurderes til ikke at have en væsentlig miljøpåvirkning eller medføre forstyrrelser, hvorfor der ikke vil ske en ændring eller påvirkning af trækfuglenes rastepladser eller muligheder for at fourage. Nordfyns Kommune vurderer, at en eventuel påvirkning af fuglelivet i området i forbindelse med arealanvendelse er uændret og uvæsentlig. Odense Fjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Ejendommens arealer ligger alle i kystoplandet Odense Fjord(Ydre del), der har et oplandsareal på ca. 7158 ha. Udbringningsarealerne i oplandet udgør ca. 53,45 ha, svarende til 0,53 km 2. Udbringningsarealerne udgør således ca. 0,7 % af det samlede kystopland. Ca. 30 % af afstrømningen af fosfor og ca. 75 % af afstrømningen af kvælstof til vandområdet stammer fra landbruget, det fremgår dog ikke eksakt af Basisanalysen hvor stor den samlede udvaskning af fosfor og kvælstof til vandområdet er. 13 16 miljøgodkendelse af arealer

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for identifikation af, om der er tale om et lukket bassin med ringe vandudskiftning, bør der tages udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande. Beskyttelsesniveauet har således som udgangspunkt identificeret de mere eller mindre lukkede bassiner i de danske vandområder. Odense Fjord vurderes derfor at kunne karakteriseres som et lukket bassin, henholdsvis et meget lidt eutrofieret vandområde, da det er kategoriseret som meget sårbart vandområde i Natura 2000 område. Odense Fjord (ydre del) Husdyrholdet i kystoplandet til Odense Fjord (ydre del) har været faldende siden 1. januar 2007 (kilde: www.jordbrugsanalyser.dk). Der har ikke været øget udvaskning til området fra andre nitratudvaskningskilder end husdyrproduktion. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning er et ikke forøget husdyrhold i kystoplandet ensbetydende med, at habitatdirektivets bestemmelse om, at et ansøgt projekt i kumulation med andre aktiviteter ikke må have nogen skadelig påvirkning af vandområder omfattet af udpegningsgrundlaget, er overholdt. Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte ejendom, da den ansøgte drift ikke i kumulation med andre planer og projekter vurderes at have en skadevirkning på kystoplandet Odense Fjord (indre del), som følge af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning. Kvælstof og Natura-2000 Der må ikke godkendes husdyrproduktioner, der kan være til hinder for at miljømålene for overfladevandene kan opfyldes i overensstemmelse med forpligtelsen overfor EU s Habitatdirektiv. Ifølge Miljøstyrelsens Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 14. marts 2011, lægger Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kan udelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande (nitratklasserne), kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandområde som følge af nitratudvaskningen. Ifølge vejledningen medfører nitratudvaskning fra en ansøgt husdyrproduktion ikke skadevirkning på overfladevande, hvis: - 1. antallet af dyreenheder i det opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar 2007. Hvis der har været andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingerne (projektets kumulative påvirkning), - 2. og nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % (1 % hvis vandområdet er et lukket bassin/særligt sårbart) af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det opland, hvor projektet agtes gennemført (projektets påvirkning i sig selv). 14 16 miljøgodkendelse af arealer

Hvis en ansøgt husdyrproduktion ud fra ovenstående kriterier ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande, er der jævnfør Miljøstyrelsens digitale vejledning ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til kvælstofudvaskning til overfladevande udover husdyrlovens generelle krav om begrænsning af kvælstofudvaskningen fra arealer omfattet af nitratklasse I-III. Vurdering af den kumulative påvirkning Alle arealerne ligger i oplandet til Odense Fjord, ydre del. Dyretrykket her har været faldende fra 3.889 til 3.489 DE i perioden fra 2007 til 2014. Dyretrykket er således faldet 400 DE eller 10,2 % i forhold til dyretrykket i 2007. Under anvendelse af lineær regression er dyreholdet således faldet med 59 DE årligt. Forklaringsgraden er 0,49 og dermed usikker. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning er et forøget husdyrhold i kystoplandet ensbetydende med, at habitatdirektivets bestemmelse om, at et ansøgt projekt i kumulation med andre aktiviteter ikke må have nogen skadelig påvirkning af vandområder omfattet af udpegningsgrundlaget, kræver at udvaskningen svarer til planteavlsniveau. Nordfyns Kommune har ikke kendskab til andre kilder opstået siden 2007, som har givet anledning til en væsentlig øget nitratudvaskning til det pågældende Natura-2000 område. Det vurderes således at der kan tages udgangspunkt i, at påvirkningen er faldende. Da det ikke er klart hvordan man skal forholde sig til udvaskningen i oplande med faldende husdyrtryk, men med en forklaringsgrad under 0,5, når oplandet har mindre end 10.000 DE, har Nordfyns Kommune lavet en vurdering af hvad niveauet vil være for ejendommen, såfremt den havde planteavlsdrift. Beregning af det ansøgtes kvælstofbidrag I dette afsnit er det beregnet, hvor stor en andel udvaskningen af nitrat fra husdyrgødningen i det ansøgte projekt udgør af den samlede nitratudvaskning til Odense Fjord, ydre del. Uden tilførsel af husdyrgødning til ejendommens arealer er udvaskningen af kvælstof til overfladevande beregnet til 47,4 kg N/ha/år til Odense Fjord, ydre del. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den reelle udvaskning beregnet til maks. ca. 47,7 kgn/ha/år til Odense Fjord, ydre del, uanset hvilket scenarie der benyttes. Nedenstående tabel viser hvorledes den samlede udvaskning til Natura-2000 området er beregnet og hvordan udvaskningen fra det ansøgte i sig selv er beregnet. 15 16 miljøgodkendelse af arealer

Tabel 3. Beregning af udvaskning af nitrat til Odense Fjord, Ydre del Odense Fjord, ydre del Opland til området 7.158 ha* Dyrket areal i oplandet til området, ha 4.653 ha* Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 50 Standardudvaskning fra rodzonen, dyrket areal, kg N/ha/år 60 Udvaskning i oplandet til området 139.581 kg Udvaskning fra øvrige opland, kg N/år 12.527 kg Udvaskning i alt fra opland kg N 152.108 kg Det ansøgte: Degneløkkevej 6, 5450 Otterup Reduktionspotentialet, pct. 50 % Areal til udspredning i alt, ha 53,45 Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 0,3 kg Ansøgt kvælstofbidrag til området, kg N/år (0,3 kg x 53,45 ha x(1-0,50)) 8,5 kg/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til området, pct. 0,006 % 8,5/152.108 x 100). Kilde:*www.jordbrugsanalyse.dk, **Vand og naturplanerne, *** Et skøn ud fra nitratklassekortet, **** Standard udvaskning. Det ansøgte projekt udvasker altså 8,5 kg/n/år til Odense Fjord, ydre del. Denne andel udgør dermed 0,006 % af den samlede nitratudvaskning hertil. Påvirkning fra projektet i sig selv Ifølge Habitatdirektivets artikel 6, pkt. 3 skal kommunen sikre sig, at det ansøgte projekt ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, herunder vandområder. Af ovenstående beregninger fremgår det, at kvælstofbidraget fra udvaskningen til Odense Fjord, ydre del, som følge af udspredning af husdyrgødning på ejendommens arealer, udgør ca. 0,006 % af den totale kvælstofudvaskning. Nordfyns Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke indebærer forringelse af de vandoplande, som arealerne afvander til. Ligeledes vurderes det, at det ikke kan give anledning til væsentlig miljøpåvirkning eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, (EFfuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet, samt Miljøstyrelsens Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskningen af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven, af juni 2010. Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte husdyrproduktion i sig selv, da den ansøgte drift i sig selv ikke vurderes at have en skadevirkning på vandoplandene som følge af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning. Ovenstående vurdering er lavet ud fra Miljøstyrelsens vejledning om vurderinger af nitrats påvirkning af overfladevand, som beskrevet i Vejledende notat om afskæringskriterier for 16 16 miljøgodkendelse af arealer

udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af 24. juni 2010, med efterfølgende ændringer. Fosfor og Natura-2000 Det ansøgte projekt har et fosforoverskud på følgende kg fosfor per hektar: Scenarie Kg P A -7,3 B 3,1 Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning kan det ikke kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, og derfor må vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller grundlag for at stille yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case situationen. For beregning af worst case situationen anvender Miljøstyrelsen følgende baggrund: Tabsniveauet ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha (se seneste DMU rapporter om Novana landovervågning og Novana vandløbsovervågning for uddybning). Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit 2.000 kg P/ha i de øverste 25 cm. Et overskud på f.eks. 5 kg P/ha i en godkendelsesperiode på 8 år vil altså forøge jordens indhold med ca. 2 %. I hele afskrivningsperioden på 20 år vil det forøges med 5 %. Udvaskningen må formodes at bliver forøget med mere end de 2-5 % pga. øget mætning, men det kan antages at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen, typisk i 1 meters dybde, også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning er der foretaget en beregning af risikoen for udvaskning af fosfor fra husdyrbruget i worst case situationen (jf. tabel nedenfor). Tal for landbrugsareal og udyrket areal er hentet fra vandplanen og de totale arealer er hentet fra jordbrugsanalyser. Da det ikke giver mening at beregne udvaskningen når der fjernes mere fosfor end der tilføres, er der kun regnet for scenarie B. 17 16 miljøgodkendelse af arealer

Tabel 5. Beregning af risikoen for udvaskningen af fosfor husdyrbruget i worst case situation. Odense Fjord, ydre del Areal 53,45 ha Overskud per hektar 3,1 kg P/ha % forøgelse over 8 år 3,1 kg P * 8=24,8 kg/ha (24,8/2.000)*100=1,24 % Worst case udvaskning 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 53,45 ha * 1kgP/ha=53,45 kg P, (53,45 kg P/100) * 1,24=0,7 kg P Belastning af vandplansområde (7.158 ha) 4.653 ha landbrugsjord 0,2 kg P/ha * 4.653 ha=931 kg P 2.505 ha udyrket areal 0,08 kg P/ha * 2.505 ha=40 kg P Øvrige kilder 0 kg P Samlet belastning 971 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen (0,7/971) * 100 = 0,07 % (Scenarie B) Ifølge Miljøstyrelsen kan det antages, at grænsen for hvornår, der kan ses en påvirkning med fosfor er den samme som for nitrat, dvs. hhv. 1 og 5 % til sårbare og mindre sårbare vandområder. På den baggrund vurderer kommunen, at det ansøgte projekt ikke i sig selv vil medføre en væsentlig påvirkning med fosfor fra husdyrgødning af habitat- og Natura-2000 området, Odense Fjord, ydre del. Naturområder Kortbilag 1 viser ansøgers markers placering i forhold til naturområder. I Miljøstyrelsens digitale vejledning står der: Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning typisk ved udbringning ovenpå afgrøden.. Kvæggyllen, som typisk har højere tørstofindhold (end svinegylle), kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor de nærmeste 20 meter. Hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes, eller der anvendes forsuret gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt under 1 kg N/ha. Mark 6 ligger op af et A-målsat moseområde. Området er benævnt SØ Skelsbæk huse og er en del af det moseområde, Hasmarkmosen. Området er besigtiget i 1990 og der er ved denne besigtigelse fundet den fredede Majgøgeurt. Baggrundsbelastningen i området er 12 kgn/ha/år, og tålegrænsen for et moseområde af denne type er 15 kgn/ha/år, og det vurderes således at udspredning af husdyrgødning på arealer beliggende op af mosen ikke vil påvirke moseområdets beplantning. Mark 7 grænser op til et D-målsat engområde. Området er besigtiget i 2013, og der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen fredede, rød- eller gullistede arter. Tålegrænsen for enge af denne type er 15 kgn/ha/år, og det vurderes således at udspredning af husdyrgødning på arealer beliggende op af engen ikke vil påvirke engområdets beplantning. 18 16 miljøgodkendelse af arealer

Bilag IV-arter Med det ansøgte vil den tidligere markdrift fortsætte. Der vil ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. Det vurderes således, at den ansøgte markdrift ikke vil udgøre en risiko for at skade rasteeller ynglesteder for de internationalt beskyttede arter, bilag IV-arterne. Fugle I området er der forekomst af levesteder for Rørhøg og Klyder. Begge arter som indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Internationale betydende arter af trækkende vandfugle i EF-fuglebeskyttelsesområdet er: Knopsvane, Edderfugle, Fløjlsand, Hvidand, Hjejle, Alm. Ryle og Stor Regnspove. Knopsvane, Edderfugl og Fløjlsand indgår i det oprindelige udpegningsgrundlag for området. Rørhøgen Rørhøgene yngler i rørskove i moser og ved søer. Føden søger de over rørskoven og i det åbne land over dyrkede marker med vintersæd samt udyrkede områder med enge. Føden består hovedsageligt af mus og småfugle. Muligheden for uforstyrrede steder til placeringen af reden er vigtig for, at et område er egnet som ynglested for rørhøg. Klyden Klyde yngler ved lavvandede fjordkyster og i laguner, hvor der er åbne enge med lav vegetation. Fuglene yngler i kolonier, ofte på småøer, hvor ræve og andre rovdyr ikke kan nå ud eller på strandenge. Ynglesuccesen afhænger blandt andet af vandstanden, og pludselige oversvømmelser kan ofte være årsagen til fejlslagen yngel. Det er vigtigt, at kolonien er uforstyrret. Det gælder både i yngleperioden og i den periode, hvor fuglene fælder, lige inden de trækker sydpå igen. Græsning eller høslæt af strandengene uden for yngletiden vil medvirke til at forbedre forholdene for klyder, eftersom fuglene foretrækker at yngle i vegetation, der ikke er over 10 cm. Splitterne Splitternen er en ret almindelig fugl i de danske farvande, men den er fordelt på kun 10-15 lokaliteter. Splitternen yngler ret spredt i Danmark, hvor den især forekommer i kolonier på små ubeboede øer og holme ved kyster og fjorde. Splitternen lever helt overvejende af forskellige småfisk som tobis, brisling og sild, men krebsdyr, bløddyr og orme indgår også i føden. Havterne Havternen lever hovedsageligt af småfisk og krebsdyr, som den fanger langs kysterne. I Danmark, der ligger tæt på artens sydgrænse, yngler den i kolonier, der svinger i størrelse fra nogle få par til knap 400 par. Alle kolonier herhjemme ligger ved kysten eller i fjorde. Dværgterne Arten foretrækker vegetationsløse sandstrande med relativt lidt færdsel. Fødesøgning sker især på lavt vand, og de fisk og krebsdyr, som tages, er generelt mindre. I Danmark er arten opført på rødlisten som sjælden, ligesom den er optaget på liste 1 i EF s fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at dens ynglepladser skal beskyttes Mosehornugle 19 16 miljøgodkendelse af arealer

I Danmark er arten en meget sjælden, spredt forekommende ynglefugl på strandenge, hedemoser, i ådale og på mindre øer. Arten lever fortrinsvis af smågnavere, men kan også undtagelsesvis tage mindre fugle og insekter. Andre dyr Flagermus Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer og søger bl.a. føde over åbent terræn og langs skovbryn og levende hegn. Brun Flagermus, Dværgflagermus og Sydflagermus er alle almindelige på Fyn og er ikke truet. Markfirben Markfirben kan forekomme i området. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder. Det kan være heder, klitter, overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger, som ofte enten er beskyttede naturtyper eller som ikke er i landbrugsmæssigt drift. Arten anvender linjeformede terrænelementer som levende hegn og stengærder som spredningskorridorer. Spidssnudet frø Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændige lysåbne vandhuller. Rasteområder findes især i fugtige områder nær ynglestederne. Springfrø Springfrø yngler i vandhuller af vedvarende eller tidvis karakter. Rasteområder er under sten, træstød, gnavergange og under løv i primært løvskove eller eks. i eng- og overdrevsområder. Stor vandsalamander Stor vandsalamander overvintrer på land gravet ned i jordbunden eller under sten, træstammer og lignende. De yngler i både store søer som små vandhuller. Uden for yngletiden er salamanderen primært i skove og enge. Det som kan skade flagermusenes yngle og rasteområder er hvis gamle, hule træer fældes eller hulrum i bygninger lukkes. For markfirbenet er det vigtigt, at stengærder, markhegn og markskel og solbeskinnede skrænter ikke fjernes. For Stor vandsalamander gælder, at vandhuller der opfyldes eller drænes, opdyrkning af arealer nær vandhuller og øget næringsstoftilførsel vil kunne beskadige dens yngle- og rasteområder. Frøerne er bl.a. afhængige af, at vandhuller ikke opfyldes eller drænes, at vandhulsnære arealer ikke opdyrkes og at lav vegetation nær vandhullerne ikke fjernes. Med det ansøgte projekt vil der ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. Der er under tidligere afsnit vurderet om ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning kan påvirke naturområderne og om der er grundlag for at stille skærpede vilkår. Det vurderes således, at den ansøgte markdrift ikke vil udgøre en risiko for at skade raste- eller ynglesteder for de internationalt beskyttede arter, bilag IV-arterne. 20 16 miljøgodkendelse af arealer

Kommunens vurdering af det samlede projekt Nordfyns Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Det vurderes, at når godkendelsens vilkår overholdes, så vil udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kunne ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven herunder, at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. 21 16 miljøgodkendelse af arealer

Litteratur Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994) udgivet af MLK Fyn, revideret 2002. Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1283 af 08. december 2014. Bekendtgørelse erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr. 1321 af 21. december 2011. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 1984. Kommuneplan 2009-2021. BREF-dokument for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, nr. 1427 af 16. december 2014. Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 463 af 21. maj 2007. Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks Miljøundersøgelser, december 2006. Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen, 2010- Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring udvaskning til overfladevand Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), 2010, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens teknologiblade 22 16 miljøgodkendelse af arealer

Lægmandsrapport. Odense Pilot River Basin. Miljøcenter Odense. Miljøministeriet. 2007. Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december 2005. Bilag 3. Harmoniserede tålegrænser. WWW2.dmu.dk. Deposition af kvælstof fra 2006 og 2007. Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december 2005. Bilag 1. Baggrundsbelastning. Danmarks Naturdata. WWW.miljoeportal.dk. Landbrugets Byggeblad. nr. 95.03-03. Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Revideret den 28. oktober 2009. Odense Fjord. Natura 2000 Basisanalyse. Fyns amt 2006. Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13. Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Fyn. Hovedopland 1.12. Miljøstyrelsens: Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009. Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen juni 2010. Forudsætninger for de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelse vedrørende slagtesvin. BAT pilotprojekt fra Miljøstyrelsen. August 2009. WWW.Naturstyrelsen.dk Natura 2000 basisanalyse for Habitatområde EF-fuglebeskyttelsesområde Odense Fjord www.dmu.dk. Nedfald af kvælstof Lov om naturbeskyttelse nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer. 23 16 miljøgodkendelse af arealer

24 16 miljøgodkendelse af arealer

25 16 miljøgodkendelse af arealer

26 16 miljøgodkendelse af arealer