Finansbachelor i praktik Tips og vink
Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning og indhold samt en række anbefalinger i forhold til at have en finansbachelor i praktik. Finansbacheloruddannelsen har givet den finansielle sektor en ny brancherettet og praksisnær rekrutteringskanal. Finansbachelorernes faglige profil er et teoretisk stærkt alternativ eller supplement til finansøkonomer eller som et praksisnært alternativ til universitetsbachelorer fra f.eks. HA. Praktikken er en helt central del af finansbacheloruddannelsen. Derfor er det vigtigt, at der hvert år er praktikpladser nok i den finansielle sektor. Når virksomheder tager studerende i praktik, løfter de samtidigt en væsentlig og vigtig samfundsopgave. Men selvom det kan være ressourcekrævende at have praktikkanter, er der også mange fordele ved at tage praktikanter ind.
1) Finansbacheloruddannelsen Finansbacheloruddannelsen er en mellemlang videregående professionsbacheloruddannelse, som tager 3½ år. De studerende har enten en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse som baggrund. Uddannelsen udbydes i Århus, Ålborg, Odense og København. Uddannelsens formål er at kvalificere den studerende til, på et teoretisk og metodisk grundlag, at tilrettelægge og udføre servicering og kompleks rådgivning på et finansielt marked. De studerende vil dermed kunne indgå i rådgivende og administrative funktioner i finansielle virksomheder. Målet er, at de færdige finansbachelorer kan arbejde kundeorienteret og analytisk med finansielle forretninger og anvende finansielle værktøjer ved planlægning af projekter inden for området. Finansbachelorerne kan kombinere teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer og arbejde med finansielle forhold både nationalt og internationalt. Uddannelsens opbygning Uddannelsen består af en fællesdel (1-3 semester), en faglig specialisering (4, 6 og 7. semester) samt et praktikophold (5. semester).
2) Praktik på Finansbacheloruddannelsen Koblingen mellem teori og praktik er helt centralt i finansbacheloruddannelsen. Alle finansbachelorstuderende skal gennemføre et praktikforløb, der udfordrer deres teoretiske viden og hjælper med at skærpe deres kompetencer i forhold til deres fremtidige karriere på arbejdsmarkedet. På Finansbacheloruddannelsen varer praktikperioden et semester (fra medio august til medio januar), og den studerende er berettiget til SU under praktikopholdet. Praktikperioden er placeret på uddannelsens femte semester. Den studerendes praktikperiode rækker ind i den øvrige undervisning både før og efter afholdelsen af den egentlige praktikperiode: Før praktik: Allerede fra starten af uddannelsen møder de studerende de forskellige branche i undervisningen. Faget forretningsforståelse på 1. semester har særligt fokus herpå. En række virksomheder fra de forskellige brancher præsenterer her, hvordan virksomhederne arbejder, og hvilke opgaver medarbejderne har. Herudover inddrages brancherne løbende i undervisningen. Og der tilrettes særlige forløb op i starten af 4. semester afhængig af de studerendes behov. Medio marts på 4. semester vælger den studerende sin brancheretning på studiet. Her specialiserer den studerende sig indenfor det område, som han/ hun gerne vil i praktik i. Det kan være indenfor bank (finansielle forretninger), forsikring og pension, ejendomsmæglervirksomhed, økonomistyring/revision eller ejendomsadministration. Virksomhederne slår typisk deres praktikpladser op, mens de studerende læser brancheretning A. Under praktik: Praktikvirksomhederne bestemmer, hvor praktikanterne skal indgå i virksomheden. Deres placering i virksomheden bliver styret af, hvordan virksomheden ser finansbachelorernes rolle. Det centrale er, at den studerende opfylder studiemålene for praktikken. Under praktikopholdet udarbejder den studerende et skriftligt praktikprojekt på 15 sider. Projektet skal forsvares ved en mundtlig eksamen.
Praktikrapporten skal omhandlende en faglig problemstilling fra praktikvirksomheden samt læringsmålene Efter praktik: Efter praktikperioden fortsætter den studerende sine studier. Først med brancheretning B og valgfag I-III, og sidenhen med det afsluttende bachelorprojekt. Den studerendes uddannelsesinstitution vil også kontakte virksomheden med henblik på at lave en evaluering af praktikperioden. Evalueringen spiller en vigtig rolle i forhold til den løbende forbedring af uddannelsen og for samarbejdet mellem virksomheden og uddannelsesinstitutionen. Skolerne har organiseret undervisningen sådan, at den studerende har fri torsdag og fredag i de to semestre, der efterfølger praktikken (uddannelsens 6. og 7. semester). Det giver praktikvirksomhederne mulighed for at tilbyde de studerende studiejob efter praktikperioden, hvis man ønsker at fastholde praktikanten. Studiemålene for praktikken Af studieordningen for finansøkonomuddannelsen fremgår det, at praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder og redskaber gennem en konkret, praktisk opgaveløsning i en given finansiel virksomhed i Danmark eller i udlandet. Herunder skal den studerende opnå følgende. Den studerende skal opnå viden om: Den daglige drift i hele praktikvirksomheden Den studerende skal opnå færdigheder i at: Indsamle viden i forbindelse med at udføre af opgaver i virksomheden Vurdere den indsamlede videns relevans og pålidelighed herunder at skelne mellem fakta, teori, kilders udtalelser og egne synspunkter Argumentere for valg og fravalg i forhold til problem, metode, teori, empiri og konklusion, anbefalinger, kommunikationsstrategi osv. og påpege styrker og svagheder Demonstrere en analytisk evne ved opstilling af løsningsalternativer Vælge mellem forskellige løsningsalternativer ud fra et teoretisk grundlag Den studerende skal opnå kompetence i at: Udvise en selvstændig, kritisk og reflekterende stillingtagen til praktiske, faglige forhold.
3) Tips og vink til rekruttering af praktikanter Rekrutteringen af finansbachelorer til praktik sker fortrinsvis på uddannelsens fjerde semester. Virksomhederne annoncerer deres praktikopslag i løbet af foråret via virksomhedens hjemmeside, jobportaler eller praktikopslag på uddannelsesstederne. Ansøgningsfristerne er typisk mellem uge 6 og uge 18. De studerende søger direkte hos de virksomheder, de ønsker at komme i praktik hos. Virksomhederne gennemfører en udvælgelsesproces og indgår aftaler med den/de studerende, som de ønsker at tilbyde en praktikplads. Praktikaftalen Når virksomheden skal have en finansbachelor i praktik, skal der udarbejdes en praktikaftale. En praktikaftale er en individuel kontrakt mellem praktikanten, uddannelsesinstitutionen og praktikvirksomheden vedrørende forholdene for praktikopholdet. Praktikaftalen skal sikre, at den studerende, praktikvirksomheden og uddannelsesinstitutionen har fælles forventninger til praktikopholdets forløb og udbytte. Aftalen skal derfor indeholde oplysninger om: Praktikkens mål, indhold samt vejledningsog evalueringsforhold. Praktikaftalen forpligter såvel uddannelsen, praktikstedet som den studerende. Der er ikke en fast skabelon for, hvordan en praktikaftale udformes. Praktikanterne er stadig studerende Virksomhederne skal holde sig for øje, at selvom de studerende har en teoretisk ballast med sig fra uddannelsesstedet, kan der være langt fra teori til praksis. De skal derfor ikke forvente, at en finansbachelorstuderende er flyvefærdig som rådgiver, når han/hun kommer i praktik. De studerende har en solid teoretisk ballast, der gør, at de hurtigt kan sætte sig ind i praksis. De studerende har gennem faget brancheretning A også opnået grundlæggende viden om branchen og forretningsområdet.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening Amaliegade 7 1256 København K Tlf.: 3391 4700 www.fanet.dk fa@fanet.dk Januar 2014 Forsidefoto: EA Lillebælt