Beskrivelse af praktik på Katastrofe- og risikomanageruddannelsens semester 4: Internationalt samarbejde og praksiskendskab

Transkript

1 Beskrivelse af praktik på Katastrofe- og risikomanageruddannelsens semester 4: Internationalt samarbejde og praksiskendskab Opdateret 15/11/18 1

2 Indhold 1. Generelt om praktik på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Kort beskrivelse af formål og indhold Hvad er målet med praktikken Praktiske forhold herunder praktikkens længde og placering Beskrivelse af processen (før, under og efter) Økonomi (herunder transport, indkvartering) og forsikringsforhold De studerendes forudsætninger Generelle og særlige aftaler om fortrolighed De studerendes tilstedeværelse på praktikstedet De fysiske og arbejdsmæssige rammer Vejledning og supervision Hvad skal de studerende lave i praktikperioden? Hvad kan de studerende lave i praktikken. Eksempler fra praksis Opgaver fra KRM i praktikperioden Hvordan sikres kontakten med uddannelsen undervejs i forløbet? Hvordan vil praktikken blive evalueret?

3 1. Generelt om praktik på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Katastrofe og Risikomanageruddannelsen (KRM) er en professionsbacheloruddannelse på 3½ år. På en professionsbacheloruddannelse skal de studerende ud og arbejde i den profession, som de senere bliver en del af, således at de efter endt uddannelse både har et godt teoretisk fundament og et indgående praksiskendskab. A. Målet med praktikken: 2. Kort beskrivelse af formål og indhold Semester 4 indeholder den internationale praktik. Fokus er de internationale opgaver, som aktører inden for det nationale og internationale beredskab varetager. Opgaverne omfatter forberedende, forebyggende, afhjælpende og genopbyggende aktiviteter 3. Hvad er målet med praktikken Læringsmålene for praktikken er følgende: - Viden om praktikstedets organisationsopbygning - Viden om problemstillinger og barrierer i forhold til koordinationen med lokale myndigheder, statslige eller andre institutioner - Viden om ledelsesmæssige udfordringer og muligheder i forbindelse med internationalt arbejde inden for katastrofe- og risikomanagerens virkefelt. - Viden om beredskabsudfordringer, risikoforhold og sikkerhedshensyn, der bør overvejes i forbindelse med praktikstedets virke og opgavehåndtering - Færdigheder til at kunne operationalisere relevante teorier fra tidligere undervisning i forhold til den praksis der møder de studerende under deres praktikophold - Færdighed til at vurdere de beredskabsfaglige udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med de opgaver den studerendes arbejder med i praktikken - Færdighed til at vurdere de beredskabsfaglige udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med praktikstedets virke og opgavehåndtering - Færdigheder til at kunne anvende kvalitativ empiriindsamling - Kompetence til at vurdere de særlige udfordringer og muligheder der er i internationalt arbejde og opgavehåndtering i en international kontekst. - Kompetence til med vejledning eller i anden struktureret sammenhæng at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer og identificere egne læringsbehov 3

4 B. Rammerne for praktikken: 4. Praktiske forhold herunder praktikkens længde og placering Praktikken er berammet til 10 eller 20 uger uger med minimum 30 timer, og max 40 timer om ugen. Der vil være en skiftlig udprøvning efter valgfaget som følger umiddelbart efter de 10/20 ugers praktik. Den skriftlige udprøvning dækker både praktikken og valgfaget. Opgaven uploades på IntraPol. Såfremt der bruges empiri fra praktikstedet i udprøvningen, skal empirien være godkendt af praktikstedet. 5. Beskrivelse af processen (før, under og efter) De studerende kan vælge enten at søge en praktikplads gennem det udsendte praktikkatalog eller selv finde en praktikplads. Alle praktikaftaler skal godkendes af Uddannelsens praktikkoordinator. For hver praktikant udarbejdes en praktikaftale, der underskrives af praktikstedet, den studerende og uddannelsens praktikkoordinator. Derudover, skal den studerende, i samarbejde med praktikstedet, udforme en læringsaftale, der beskriver, hvordan den studerende vil opfylde læringsmålene for praktikken. Læringsaftalen skal ligeledes underskrives af den studerende, praktikstedet og KRMs praktikkoordinator. 6. Økonomi (herunder transport, indkvartering) og forsikringsforhold Den studerende modtager SU under praktikforløbet, og er derfor ikke berettiget til at modtage løn for sit arbejde under praktikken. Den studerende står selv for alle udgifter herunder også transport, vaccinationer, kost og logi under praktikforløbet. Ifølge Undervisningsministeriet er studerende, der er ude i praktik, omfattet af arbejdsgiverens forsikring, det vil i dette tilfælde sige praktikstedets forsikring. Vi opfordrer desuden de studerende til selv at tegne en ulykkes- og ansvarsforsikring. C. Hvad forventes af de studerende/hvad kan praktikstedet forvente? 7. De studerendes forudsætninger Det faglige grundlag, der ligger forud for praktikken er kort beskrevet nedenfor. Beredskabsfaglig praksis; Dette er en bred introduktion til Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen og beredskabsprofessionen. Med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, den 4

5 beredskabsfaglige profession arbejder med, præsenteres uddannelsen og den kommende professionsudøvelse. Her introduceres den studerende desuden til studieformer samt de krav, der stilles til den enkelte studerende. I perioden indgår en to-ugers praktikperiode på et af Beredskabsstyrelsens centre. Derudover har de studerende lavet et projekt, hvor emnet er valgfrit, men med en problemstilling inden for det nationale beredskab. Bygningskendskab; Dette er tilrettelagt som en introduktion til sikring af og sikkerhed på lokaliteter, herunder materialer og konstruktioners funktion og virkemåde i forhold til belastninger, stabilitet og sammenstyrtningsformer. Planlægning vil blive inddraget som en faktor af betydning for forebyggelse. Der arbejdes med sikring af lokaliteter, brandkrav samt arbejdsmiljø herunder lovgrundlag og APV. Udgangspunktet for undervisningen vil være traditionelt dansk byggeri suppleret med kendskab til byggeri og konstruktionsmæssige forhold i en international kontekst. Der indgår en praktikperiode, hvor de studerede blandt andet får mulighed for at arbejde med brandsyn og sikkerhedsgennemgang ud fra gældende lovgivning. Derudover har de haft et forløb, der blandt andet omfatter terrorsikring af bygninger. De studerende er også i praktik i kommunens forebyggende afdeling, hvor de har deltaget i brandteknisk byggesagsbehandling, herunder brandsyn. CBRNE; Her får de studerende viden om kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare samt eksplosive stoffers opbygning og virkning. Den opnåede viden sættes i relation til hændelser nationalt og internationalt, hvor sygdomme eller uheld med farlige stoffer har været til fare for mennesker, dyr eller miljøet. Her undervises der ligeledes i kortlære og webbaserede kortværktøjer, som anvendes som værktøj til risikoidentifikation og risikoanalyse. Organisation og Ledelse; Omdrejningspunktet her er organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst. Det består af to ugers undervisning i ledelse, organisation, motivation, kommunikation, kultur som efterfølgende operationaliseres i praktik. Praktikken er af syv ugers varighed, og kan foregå i en beredskabsfunktion i en offentlig eller privat virksomhed, der arbejder med samfundssikkerhed, beredskab eller sikkerhed. I praktikken får de studerende mulighed for at anvende den læring de har fra undervisningen i praksis. 5

6 International Indsats og udvikling; Her opnår de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne agere i en international beredskabsrelateret humanitær og udviklingsorienteret kontekst. Udgangspunktet for temaer i undervisning vil være forebyggelse af katastrofesituationer, katastrofeberedskab og indsats, herunder nødhjælp og slutteligt på genopbygning. Derudover arbejdes der med de regelsæt, der gør sig gældende i forbindelse med internationalt katastrofe og udviklingsarbejde og aktører på området. 8. Generelle og særlige aftaler om fortrolighed Forud for praktikforløbet udarbejdes en praktikkontrakt. 9. De studerendes tilstedeværelse på praktikstedet Praktikforløbet er berammet til min. 30 timer pr. uge, og det forventes som udgangspunkt, at den studerende er til stede alle hverdage. D. Hvad forventes af praktikstedet? 10. De fysiske og arbejdsmæssige rammer De studerende skal selv stå for indkvartering, kost osv. under praktikforløbet. Øvrige praktiske forhold vedrørende selve praktikopholdet aftales med praktikstedet. 11. Vejledning og supervision Praktikstedet stiller en kontaktperson til rådighed for supervision under praktikforløbet, kontaktpersonen er ligeledes ansvarlig for kontakten til uddannelsen praktikansvarlige, såfremt der måtte opstå problematikker under praktikken og den efterfølgende evaluering af den studerende E. Indholdet af praktikken: 12. Hvad skal de studerende lave i praktikperioden? De studerende kan under praktikken på indgå i mange forskellige organisationer, afhængigt af om praktikopholdet finder sted i en national kontekst, international kontekst, i en privat virksomhed, på en beredskabsstation, i en NGO eller i FN. 6

7 Nogle studerende indgår i de daglige opgaver mens andre bistår med løsningen af en specifik opgave. Det overordnede formål med praktik i en international kontekst er at de studerende får afprøvet teorier fra undervisningen i et bredt spektre af organisationer samt får udviklet færdigheder under supervision af professionelle. 13. Hvad kan de studerende lave i praktikken. Eksempler fra praksis. - Undersøgelser - Fundraising og fondsansøgninger - Kampagnekoordinering - Projektstyring - Deltagelse i førstehjælpskurser - Respons 14. Opgaver fra KRM i praktikperioden Der er ingen opgaver fra KRM under praktikforløbet, men en skriftlig udprøvning som dækker både de 10/20 ugers praktik og det efterfølgende valgfag. F. Opfølgning og evaluering: 15. Hvordan sikres kontakten med uddannelsen undervejs i forløbet? Semester - og praktikansvarlig Liban Holm (lioh@kp.dk) er kontaktperson på uddannelsen for de studerende under deres praktikforløb. 16. Hvordan vil praktikken blive evalueret? I slutningen af praktikken fremsender Katastrofe- og risikomanageruddannelsen et evalueringsskema for hver studerende til praktikstedet, som praktikstedet udfylder og sender retur. Ydermere evalueres praktikforløbet gennem jævnlige møder med praktikstedet. Den studerende evaluerer praktikforløbet via Københavns Professionshøjskole, hvor evaluering af praktikken indgår. 7