Rasmussen. Louise Attermann og Søren Rasmussen med børn og farfar Morten Nielsen ca. 1903

FAMILIEN Rasmussen Sjælland - Folding - Sdr. Hygum Louise Attermann og Søren Rasmussen med børn og farfar Morten Nielsen ca. 1903 Forord af Søren Rasmussen... 2 Slægtstavle... 3 Om Rasmus Nielsen... 3 Vore Oldeforældre... 5 Farfar og Farmor... 6 Morfar og Mormor... 9 Far og Mor... 11 Kildemateriale fra kirkebøger og folketællinger... 22 1

Forord af Søren Rasmussen Slægten har sin rod i det sydvestlige Sjælland i Hanner og Bårse herreder. Her kendes den tilbage til første halvdel af 17oo tallet. Men den har sikkert rod i den sjællandske almue helt fra Arilds tid. Jeg skriver, hvad kirkebøger og folketællingslister beretter, med enkelte kommentarer, og lader ellers Farfars broder, Ludvig Rasmussen fra Næstved, fortælle. Det er en beretning om slægten, nedskrevet 1926 og sendt til Rasmus Attermann Rasmussen i Tirslund ved Holsted. Beretningen er bygget på mundtlige overleveringer fra slægt til slægt, og giver et interessant tidsbillede af, hvordan almuen levede, samtidig med at man får en stærk følelse af den kærlighed, han nærer til de slægter, der har levet før han. Navne og årstal er ikke altid helt korrekte, men vi lader dem stå og støtter os så til de oplysninger, vi har fra Landsarkivet på Sjælland. Ved en nærmere undersøgelse af de gamle kirkebøger kunne der måske findes enkelte navne, men det er sådan, at jo længere man kommer tilbage, desto mindre får man for pengene, der gives ud til undersøgelse, så foreløbig lader jeg det blive ved det, der er fundet frem. Søren Rasmussen "Højmark" Sdr. Hygum. Bemærkninger I mit arkiv over slægtshistorisk materiale har jeg fundet nærværende materiale udarbejdet tilbage i 60erne og 70erne af min far Søren Rasmussen. Jeg ved ikke, hvorvidt det tidligere har været formidlet til en bredere kreds. Nævnes skal dog, at det er fotokopier, jeg har arbejdet med. For at skabe større overskuelighed har jeg forsøgt at systematisere stoffet. Jeg har indsat en slægtstavle, billeder og foretaget enkelte rettelser. Aabenraa 1. november 2012 Frede Rasmussen 2

Johann Simon Friederich Adolpf Attermann 1835-1917 Karen Marie Nørskov 1840-1881 Rasmus Nielsen 1829-1910 Birthe Sørensdatter 1835-1896 Søren Olufsen Hjort 1811-1863 Maren Simonsdatter 1807-1861 Iver Hansen Jørgensen 1823-1904 Ane Marie Knudsdatter 1823-1891 Johann Frierich Adolf Attermann 1804-1887 Anna Maria Dorothea Henriette Müller 1804-1871 Hans Nielsen Nørskov (Folding) Lene Marie Hansdatter Niels Hansen (Køng) 1787-1844 Anne Mathiasdatter 1796 - Søren Rasmussen 1802- ca.1840 Ane Marie Nielsdatter 1799-ca.1875 Ole (Volle) Andersen 1776-1822 Karen Andersdatter 1787-1836 Simon Lauridsen 1776-1864 Anna Chrestensdatter 1786-1846 Jørgen Rasmussen 1790-1867 Anne Kathrine Iversdatter 1800-1845 Knud Knudsen 1789-1858 Maren Hansdatter Kjær 1795- Johan Henrich Attermann 1770-1805 Sophia Louise Bracht 1776-1847 Hans Nielsen (Ring) 1761- Anne Mathiasdatter (Ring) 1762- Christian Andreasen (Christian Svensker) Marie Hansdatter Rasmus Nielsen 1769 - Birthe Nielsdatter 1780 - Niels Christensen 1767 - Karen Nielsdatter 1766 - Anders Knudsen 1735-1803 Ane Cathrine Olufsdatter Anders Poulsen 1757-1835 Ane Cathrine Hansdatter 1759-1839 Laurids Lauridsen 1786- Bodil Simonsdatter 1749-1802 Cresten Olufsen Harreby Bodil Jørgensdatter Obbekær Rasmus Jacobsen Rasmussen1768-1828 Elsbe Hansdatter Obbekær 1770-1852 Iver Hansen Johanne Ivers Kone 1775-1836 Knud Jensen viet i Hygum 1779 Else Nisdatter Han Henrik Christensen Kjær viet 1779 Kirsten Andersdatter Slægtstavle Louise Attermann Søren Rasmussen 1860-1923 Andreas Sørensen 1849-1891 Else Marie Iversen 1853-1936 1868-1932 Frederik Attermann Rasmussen 1895-1964 Johanne Kirstine Henderikke Sørensen 1892-1972 Søren Rasmussen f. 1920 Andreas Rasmussen f. 1921 Ruth Rasmussen f. 1924 Marie Rasmussen f. 1926 Om Rasmus Nielsen Efter hustruens død 28.8. 1896, rejste Rasmus Nielsen ned til datteren Ane Marie, der var gift på Lundby Mølle. Hendes mand hed Søren Sørensen, her var han et års tid, men befandt sig vist ikke så vel her. Og i 1897 rejste han til Brørup til Louise og Søren Rasmussen og her var han til sin død 26.8. 191o. Det var kun få gange han besøgte sin hjemegn. Så længe kræfterne slog til, arbejdede han i skoven på Sønderskov. Min far Frederik Attermann Rasmussen og hans søskende har altid haft deres farfar boende og levet sammen med ham hele deres barndom. Søren Rasmussen (1920-1990) Sdr. Hygum 3

Kære Rasmus 1 Det var jo dig, som i sin Tid bad mig om at skrive lidt til dig om vor Slægt; om Farfar og Farmor, og hvad jeg i det hele taget vidste. Hvad jeg nu har skrevet er jo kun mangelfuldt, det er jo skrevet som Far og Mor har fortalt mig det. Jeg har skrevet det med Blyant, da jeg har lidt svært ved at skrive med Pen, særligt når jeg skal skynde mig. Jeg tænker da nok, at du kan læse og forstå det, det er jo, om jeg må sige, ting der er fælles for jer alle, og om det kan interessere jer, kunne I jo skrive det af, så I fik hver et Eksemplar, Jeg vil nu sende det, så I kan have det på Søndag, på Sørens Fødselsdag og på Eders Børns Dåbsdag, og om du da kunne læse det op, ja da kunne I vel glædes ved det. Om du kunne få Tid at skrive det af, da kunne du jo sende det til Frederik, som nok også ville glædes ved at læse det. Ja, jeg skulle jo skrive lidt oftere til jer, men jeg har altid så meget, så jeg kan kun sjældent nå det, Jeg skulle jo også over og besøge jer, men jeg kan ikke nu - tro Mig, jeg ville meget gerne være sammen med jer på Søndag, jeg skal da være hos jer i Tankerne, ja jeg kan for Tiden ikke bedre. Jeg vil da ønske, jer en god og glædelig Søndag. Hilsen fra os alle, Eders Farbror Ludvig 2 Kæhlersvej 31, Næstved. 1 Rasmus Attermann Rasmussen Tirslund bror til Frederik Attermann Rasmussen 1895-1964. 2 Ludvig Rasmussen er bror til Søren Rasmussen 1860-1923 4

Vore Oldeforældre Om vi elsker vort Barndomshjem, elsker vi vore Forældre og Mindet om dem og hvad der har hørt dem til - da kommer vi også til at ønske at vide noget om vor egen Slægts Historie, om hvad de der har lidt og stridt, og hvor de har levet deres liv. Skønt det ikke kan blive meget udtømmende, hvad jeg kan fortælle, vil jeg dog nedskrive lidt af det jeg ved gennem min Far og Mor. Bårse Kirke Min Fars Bedstefar var født i Bårse sogn 1760. Hans navn var Hans Nielsen, han levede til 1834. Far fortalte, at han kunne mindes ham, og at han var nærmest, hvad man kalder en lille Mand. Han boede indtil omkring 1790 i Bårse Sogn, og der var min Farfar født og døbt i Året 1790. Umiddelbart derefter flyttede han til Hammer Sogn, hvor han fik et lille Jordsted. Far vidste dog ikke hvilket Sted, de havde haft, men det var et af de Huse, som kaldes Hammerhusene, han er da flyttet straks efter Stavnsbåndets Løsning 1788. Hvad Fars Farmoder hed, hvornår hun var født eller døde, det vidste Far ikke, men man kan da sikkert gå ud fra, at min Oldefar Hans Nielsen er født i Bårse Sogn, har levet der de første 30 År, og de sidste 45 År i Hammer Sogn, og at han og Hustru er gemte på Hammer Kirkegård. Vilde man da søge længere tilbage, ja da vil man sikkert finde vore Tipoldeforældre i mange Slægtsled i Bårse, da det går tilbage til Stavnsbåndets tid, hvor det næsten ikke var muligt at flytte fra, hvor man var født. Farmors Forældre ved jeg kun det om, at Farmor var født i Dysted i Toksvær Sogn År 1800. Hendes far hed Kristian Petersen eller Peterson, han var indvandret fra Sverrig, han var Stenhugger. Hvad hans Hustru hed ved jeg ikke, heller ikke hvornår nogen af dem var født, men jeg kan vel have lov til at mene, at min Farmors Mor er født i Toksvær sogn. Sikkert er det dog ikke, der var jo ikke Stavnsbånd for Kvinderne. Kort efter at Farmor var kommen til Verden, flyttede hendes forældre nedad Vordingborg, jeg syntes, at Far sagde Kastlev. Farmors Far var en urolig Natur, han nåede at komme i et af Datidens Raspehuse eller Tugthuse, om Skylden var hans eller Samfundets, det ved Jeg ikke, men det viser sig, at også vor Slægt har haft sit at kæmpe med. Ja, det er kun, hvad jeg ved, om mine Oldeforældre på Fars Side. 5

Mormors Forældre boede nedad ved Fladså, det er ved Mogenstrup imellem Næstved og Præstø. De havde et Jordsted, Manden hed Niels Petersen, hvad Mormors Mor hed ved jeg ikke. Om Morfars Forældre ved jeg slet ingen Ting, ikke hvor de boede, heller ikke hvor de var født, men Jeg tænker nærmest, at det har været i Vejlø Sogn, der havde Mor nemlig nogle Fætre og Kusiner på sin Fars Side. Ja, det er næsten alt hvad jeg ved at fortælle om mine Oldeforældre, men jeg personligt er glad blot ved at vide så meget. Jeg vil da tage fat og fortælle lidt om mine Bedsteforældre. Mogenstrup Kirke Farfar 3 og Farmor 4 Som jeg alt har nævnet var min Farfar født og døbt i Bårse Sogn År 1790, han hed Niels Hansen. Hans Forældre rejste ved samme tid til Kammer, og der har da Farfar levet sin Barndom i fattige Kår, det har nok altid vor Slægt, så langt vi ved tilbage. Da Farfar var konfirmeret kom han i Væverlære, det var endnu i en Tid, da der var brug for Vævere. Han kom da siden, da han var blevet Svend til at arbejde på Køng Vævefabrik, der gav Arbejde til mange Mennesker, det var dengang en stor Vævefabrik. Farmor var født Året 1800, hendes Navn var Anne Marie. Hun og Farfar blev gift i omkring 1825. De havde Børnene Hans Kristian Nielsen født I826, Far hed Rasmus Nielsen, han blev født 1829, 6. februar, Lars Peter Nielsen og Niels Peter Nielsen var de yngste. De havde en Søn foruden, som døde i en tidlig Alder, han hed Ludvig. Desuden mistede de en Pige i en tidlig Alder. Farfar gik under Navnet Niels Spillemand, han spillede Violin ved Ungdomsgilderne, når der var Brug for ham. Han kunne skyde sikkert, ramme Plet selv når han vendte Ryggen til. Han kunne forvise Kugler, læse for Gigt og meget andet, ja, således mente man. Han døde i Året 1844, han var da 54 År. Før Farfar døde havde han skrevet noget op af sin Visdom, som at skyde sikkert, forvise Kugler, læse for Gigt og dølge Hunde. Far fortalte, at han og Hans Kristian begge læste det Skrevne, Hans Kristian, som var den ældste, tog Papiret, han var dengang 19, Far var kun 15 År. Ja, hvor lidt eller meget det har med Virkeligheden at gøre, ved man jo ikke. Farbror Hans Kristian var med i Krigen 48-49-50. Han fortalte mig, at han havde været med i flere Træfninger, hvor det gik meget hårdt til. Ja, sagde han, der stormede vi frem, og som vi bedst løb, faldt min Sidemand ved højre Side, og lidt efter faldt min 3 Niels Hansen (Køng) 1787-1844 4 Anne Mathiasdatter 1796-6

Sidemand til venstre. Men vi stormede på, til Fjenden var drevet på Flugt, når vi blot skulle fremad var jeg aldrig bange. Om det nu var fordi, han var sikker på ikke at blive ramt, ved jeg ikke. Bange var Hans Kristian ikke, han lod sig i 1864 stille for en sønderjydsk Gårdmand, han fik 1400 Rigsdaler, 2800 Kroner i vore Penge. Han var kun indkaldt i 14 Dage og kom ikke med i noget Slag, da han var af de Gamle. Ja, jeg kommer til at tænke på, at Far fortalte om Karen Per Jens' Ole fra Køng, han var også med i den første Krig, og hans Mor Karen havde da fået Brev fra Ole, og hun kom da ud på Gaden og fortalte om, hvordan Ole tævede løs på Tyskerne. Min Ole det er en rigtig Karl, han slår 6 Tyskere hver evige Dag, og kommer han forbi en Gård, ind i Gården og ind i Stuen og ud i Køkkenet, herut med Kællingen, kigger op i Skorstenen, er der en Pølse, i Brodposen med den, ud og slå 6 Tyskere igen. Ja, havde vi haft mange af den slags Soldater i 1864, da havde vi jo nok kunnet mule Tyskerne, det er jo det, vi har manglet. Måske det heller ikke helt passer, det der passer bedst er vel nok det med at smide Konen ud af Køkkenet og stjæle Pølserne, som hængte i Skorstenen. Væveværksted Ja, Fars Barndom var ellers ikke meget lys og lystig. Vævefabrikken i Køng blev nedlagt, og Farfar havde ingenting at bestille, duede vel ikke til andet end at væve, og det var der ikke mere meget af. Hans Trøst blev da mange Gange Brændevinsflasken, og Fattigdommen holdt hårdt til Huse. Farfars vise var denne: Åh hvor skal jeg godte mig ved dette Sulefad, jeg er aldrig lykkelig uden ved Mad, spise lidt, drikke tit, altid med Appetit, ja, hvor skal jeg godte mig ved dette Glas. 7

Under disse Omstændigheder måtte Børnene ud at tigge Mad. Far fortalte at i to Mile til alle Sider, kendte han alle Mennesker, da han stadig kom der med Kurven og bad om Mad. Men han tjente også Penge. Fra han var 8 År var han lejlighedsvis med til at drive Kreaturer til København for Prangerne. Dengang drev man det alt ad Landevejen ind til Hovedstaden, Kvæg, Får, Lam og Gæs og det var Arbejde, som blev betalt. For en sådan Tur til København fra Køng - frem og tilbage, fik Far som Hjælper 3 Mark, 1 krone i Nutidens Penge. For en Marchtur på 28 Mil, ja man forstår, at det har givet Velstand i Huset. Jeg og Far fulgtes engang ad her i Næstved, jeg tror det var i 1907. Vi kom ned ved Kehlers Fabrik, så siger Far, jeg synes her skulle være et Vandingssted, Ja det har her været, svarede jeg, her lå noget man kaldte Skidtparken, men den er nu fyldt. Ja, for jeg kan huske, det var omkring 1840, vi kom en mørk Aften drivende med en flok Gæs, som skulle til København. Vi drev uden om Byen, thi skulle vi gennem Byen, da skulle der betales Accise, det er Afgift. Jeg var meget tørstig, og da vi kom her ned under Bakken, så jeg, der var Vand. Jeg løb hen og lagde mig ned og drak, men jeg fik kun et Par Mundfulde, da det var udrikkeligt. Da vi kom noget længere frem, lå der et Gammelt Hus, og der fik jeg da Vand. Farmor levede til 1875, hun boede til sin Død i Køng, og der boede hendes yngste Søn Niels Peter også, han var pensioneret Invalid fra Krigen 1864, han blev lam af Kulde ved Dannevirke. Men da han havde været hjemme i Køng en Tid, og fået nogle store Snapse, gik Lamheden bort, og Niels Peter, som havde Kirken til den ene Side og Kroen til den anden, havde Ret til at komne begge Steder, valgte Kroen. Der drak han og spillede på Harmonika og sloges med de Gæster, som ikke ville beundre hans Musik, og han var stor og stærk. Sognerådet kom da på tanker på, at når han kunne drikke og slås så drabeligt, måtte han kunne arbejde for et Par Stykker. De udgjorde, at Pensionen blev taget fra ham, han blev da Mugemand på Øbjerggård. Men det kunne han ikke længe holde til, han blev da igen syg, og da Sognet ikke gerne ville føde ham og Familie, måtte de igen skaffe ham Pensionen. Jeg kan dog huske, at han fik Far til at være anden Kautionist til 50 Kroner, hvoraf Far siden måtte betale 25 Kroner. Fars næstyngste Broder Lars Peter Nielsen rejste til Amerika med Kone og Børn, det var vel engang i første Halvdel af 1880'erne, det var da i min Barndom, og jeg kan huske dem alle. De havde en Datter Marie, Drengene Hans og Jens, dog de havde nogle mindre børn, som jeg ikke kan huske. 8

De boede ude på Køng Mose imellem Lundby og Køng. Konen hed Sidsel, de havde det meget fattigt, skønt det hed Flæskeholmen, der hvor de boede, så havde de vist ikke stort andet Flæsk, end det som Børnene tiggede sammen. Jeg kan huske, at Sidsel fortalte, at det kunne næsten ikke betale sig at lade Jens gå ud og bede om Mad, for fik han et Stykke Flæsk, så spiste han Flæsket, så han havde sjældent andet end Brødet, når han kom Hjem. Ja, jeg husker, at for at komme til Amerika, så fulgtes Farbroder og en Mand, Christian Sander ad ud at tigge sammen til at rejse til Amerika for. Det lykkedes for dem, og de rejste, og siden da har vi aldrig hørt noget fra dem. Ja det var lidt om Fars Søskende. Jeg vil da se, om jeg kan skrive lidt om Farmor. Som jeg jo alt har skrevet, døde Farfar i 1844, og Farmor måtte da selv klare for sig og Børnene. At det alt sammen var Fattigdom, ja det er jo givet. Jeg kan mindes Farmor, hun var hos os engang, og det var vist det samme År, som hun døde, hun døde 1875, hun var da 75 År, hun var født i 1800. Hun vidste ellers ikke i de sidste År, hvor gammel hun var, spurgte de hende derom, svarede hun, jeg kan ikke huske det, men jeg er tre År yngre end Maren Jars - men hvor gammel Maren var, vidste hun ikke. Ja, jeg kan huske, da hun besøgte os, at hun var en middelstor Kvinde, lidt rødmosset og ret kraftig, hun gik og støttede sig til en hasselkæp på længde med et langt Kosteskaft og holdt et Stykke oppe på Skaftet, så en lang Ende af Stokken stak op over Hånden. Hun brugte ellers Munden dygtigt, og jeg kan huske, at da hun var gået, sagde Mor til sig selv, ja hun er en rigtig gammel Rappenskralde. Ja, Mor har vist ikke haft meget til overs for hende. Morfar 5 og Mormor 6 Hvor gammel Morfar var, ved jeg ikke, men han var vel født omkring År 1800. Mormor var født 1800, og de blev gift 1824. Morfar har været lidt Husflidsmand, jeg har et Mangletræ med Mormors Havn og Årstal 1823, det har Morfar skåret ud og foræret Mormor i deres Forlovelsestid. Ja, Mor 5 Søren Rasmussen 1802-ca.1840 6 Ane Marie Nielsdatter 1799-ca.1875 9

holdt så meget af det og betragtede det altid med Glæde, og derfor holder jeg også selv af det. Da Morfar og Mormor blev gift kom de til at bo i Svendstrup i et Hus, som nu er revet ned, men jeg har kendt Huset, det lå lige ved Vejen til Vejlø, der blev mor født, som den yngste af tre Søskende. Hendes ældste søster hed Maren Sofie Sørensdatter, den næste hed Margrete Sørensdatter, og Mor hed Birte Sørensdatter. Morfar blev ikke ret gammel, han døde omkring 1840, da Mor var 5 År gammel. Siden giftede Mormor sig med en Mand, som boede i Rønnebæk Sipperup, og de havde et Hus med 3-4 tønder land Jord. Det var ikke så langt fra hendes Barndomshjem, så jeg tænker, at hun mange Gange har kigget i den Retning. Mormor var en god kristen Kvinde, hendes yndlingssalme var denne: Dagen viger og går bort, Natten bliver sval og sort. Solen alt er dalet brat, det går ad den mørke Nat. Nu en Dag jeg ældre blev, det er som et Mindebrev, At jeg med min Vandringsstav nærmer mig den mørke Grav. Ja, det var Mormors Salme, og vi kender den jo Alle. Mormor døde 1873. Jeg var da 3 År, og jeg kan dog mindes hende. Hun var hjemme hos Mor og Far nogen tid, før hun døde, jeg kan huske, hun bar Hue med Lin og blanke Knapper i Nakken. Jeg husker, hun sad ved den gamle bilæggerovn i vor lille Stue, hun havde købt lidt Hvedebrød og Sukkergodt, og jeg var ikke større, end at jeg lige kunne nå at lægge mine Hænder på hendes Knæ. Hun så da bleg og svagelig ud. Kort Tid efter døde hun, og blev begravet på Rønnebæk Kirkegård, og der var hendes sidste Mand begravet et Års Tid i forvejen. Hendes første Mand ligger begravet på Vejlø Kirkegård. Om Morfar ved jeg kun, at han hed Søren 7, det er jo ikke noget moderne Navn, men det er et af de Navne som jeg elsker, og som jeg ville ønske, vi længe måtte bevare iblandt vore efterkommere. Mormor hed Ane Marie Nielsdatter, hendes Navn har vi også bevaret, og når vi har bevaret Fædrenes Navne fra Slægt til Slægt, så er det fordi, vi har elsket Far og Mor og Søskende og gerne vil mindes hin anden. Mormors sidste Mand hed Hans Petersen, men de havde ingen Børn sammen. 7 Søren Rasmussen 1802- ca.1840 10

Far 8 og Mor 9 Som jeg allerede har nævnet, blev Far født i Køng den 6. Februar 1829. I en meget tidlig Alder måtte han ud at vogte Gæs og Lam, og hvad andet han kunne udrette. Han fortalte, at hans første Plads var i Kostræde hos en Gårdmand, som gik under Navnet Studen, han pryglede Far til Stadighed. Far gik da Hjem og klagede sin Nød til sin Mor, og hun gik da ud og læste Studen Teksten, men han tog en Høtyv og løb efter hende med, så hun måtte skynde sig ud af Gården, og Far måtte jo blive i Pladsen så længe, der var Brug for ham, Hjemme kunne han jo ikke være, når der var Brug for ham ude. Han kom også til at vogte i Vesteregesborg, og der gik jorden ud imod Stranden, og der gik han og soppede i Vandet og fiskede Skaller, som der da var masser af. Dem gav han Svinene, og når de havde fået et godt Foder af dem, lagde de sig gerne til Ro. Da kunne Far løbe og lege omkring Stejlepælen, som stod på Egedsborg Bakke. Ja, Stejlepælen er nu borte, og med dens Minder pyntede den heller ikke på den ellers naturskønne Plet med en så dejlig Udsigt til Strand og Skov, Bakker og Dale. Som jeg allerede har nævnet var Far også med til at drive Kreaturer til København. Kvæg og Får, gæs og Lam, og han kendte hver en Kro, hver en By fra Køng til København, da han havde været der mange gange. Da Far blev konfirmeret, han blev konfirmeret i Køng Kirke, hvor han også var døbt, kom han til at tjene i Blangslev, og der tjente på en anden Gård hans ældre Broder Hans Kristian. Far fortalte, at der var engang, de fulgtes ad hjem til Farmor i Kong - da de så nåede Ringe, skulle de have Ild på Pibetøjet, det var jo før, der endnu kendtes Tændstikker. Farbror fik da Far til at gå ind og bede om at få en Gled på Piben, og Far gik ind i et gammelt Hus og bad om at få en Glød på Piben. Jo, det kan du godt få min Dreng, sagde Konen, og Far blev helt skamfuld, at hun kaldte ham Dreng, når han kunne ryge Tobak af en stor Træpibe. Da han kom ud fik Hans Kristian Ild hos Far, og så gik det ad Køng til, hjem til Farmor. 8 Rasmus Nielsen 1829-1910 9 Birte Sørensdatter 1835-1896 11

Jeg husker et andet Træk, som Far fortalte fra dengang, han tjente i Bangslev. Der var en stor Dreng, som Far ikke kunne klare sig for, da han var et par År ældre end Far. Han slog stadig Far, og Far klagede da sin Nød til Hans Kristian. Han gav ham det Råd at tage en stor Sten, og så bande dygtigt på, at han ville slå ham fordærvet, om han kom ham nær. Det hjalp også på Drengen, men bagefter blev far meget bedrøvet, fordi han havde bandet så stygt. Han huskede på, at hans Mor trods al Skrøbelighed dog havde formanet dem til ikke at bande. - og i min Angst og Sorg lagde jeg mig på Skrænten af en Mergelgrav og bad Vorherre om at tilgive mig min Synd, og det var som jeg følte Vorherres tilgivelse, så jeg igen fik Fred. Men, føjede Far til, det blev jo ikke den sidste Gang, jeg bandede. Da Far var 18 År, gik han i Smedelære i Vesteregedesborg. Han stod tre År i Lære, så rejste han til Amager og fik Plads som Forbundter. Om den Egedsborg Smed fortalte han, at han slog for et godt Ord, han slog engang Far på Panden med en stor Knibtang. Da Far havde stået tre År i Lære, ville han igen prygle Far, men da var Far blevet ham for stærk, og Far sned ham på Hovedet ud af Smedien. I Smedien på Amager var Far i halvandet År. Han kom da i Soldatertjeneste, det må have været i Året 1852. Far lå først en Tid som Soldat i København, og kom siden til Rendsborg. Da Far var færdig med at være Soldat, tog han igen Tjeneste hos Studen i Kostræde, der hvor han tjente som Barn, men da kunne Studen ikke prygle ham. Det var ikke let at få Arbejde som Smed, og det blev kun betalt med en Mark om Dagen, og Kosten, det var to Kroner om Ugen, så det smed ikke meget af sig. Jeg husker at Far fortalte, at når Studen kaldte om Morgenen, sparkede han altid på Døren med et Par jernbeslåede Træsko, og så råbte han, sidder I op, det er Højtid. Ja, det er Pokker til Højtid, svarede gerne Far eller den anden Karl, der hed Hans. Var det Søndag, så regnede han gerne op - vi skal have muget Staldene, vi skal have skåret Hakkelse, vi skal have Vogn til Mølle, vi skal have flyttet nogle Broter, og vi skal have fejet den Gård. Det var ikke ret tit på en Helligdag at Far eller Hans havde Lyst til at tage Fat på ret meget af det Studen skulle have udrettet, undertiden stod de op og gik det bort med det samme. Således var Hans en søndag gået. Manden spurgte da Far, hvor Hans var henne? Ja han gik hjem at hjælpe hans Far at skære tørv. I kunne da for H... lade mig vide, når I gik. Ja, det er jo ikke så farligt. Næste søndag da far stod op, pakkede han noget tøj og gik hen til Studen og sagde, ja jeg vil jo så lade dig vide, at jeg går bort. Ja, gå ad H.. til, når du ingenting vil bestille. Far gik da hjem til sin moder i Køng. Jeg husker et andet træk, som far fortalte fra dengang. Det var en aften ungdommen havde ligget i en grøft udenfor byen, der var ingen, der vidste hvad klokken var, Lommeure var dengang ikke 12

almindelige, men man vidste, det var omkring midnat. Så siger Far til den anden Karl, skal vi så gå hjem i seng Hans, måske vi da med det samme kan få Hans Jensens nisse at se, de siger jo at Hans Jensen har Nissen. De gik, og da de kom til Kostræde by, lå en gård ved den ene side af vejen og Hans Jensens ved den anden side. Som de gik ved siden af hinanden, hørte de noget springe ned på vejen og træde tre gange som med et par fladbundede Træsko, og da de begge vendte sig om, stod Nissen i det ene Hjulspor. De stod og så på fyren - en lille fyr med tophue på. På en gang klappede de begge i hænderne, og Nissen sprang op over Stengærdet og ind i Hans Jensens have. Nå, ja, det har vel bare været fantasi. Far rejste siden til Gavnø, og der lærte han da mor at kende. Mor blev altså født i Svendstrup, Vejlø sogn den 11. April 1835, og der er hun døbt, konfirmeret og viet til far. Hun voksede også op der, og hendes mor, der blev enke, da mor var 5 år, måtte jo arbejde for at skaffe Føden, og hun gik da til Gavnø, der er ellers langt at gå - omtrent en halv mil fra Svendstrup. Bakken er en smuk Udsigt imod Jarsskov, Banches plantoge, Vejlø Skov, Barnæs Fjord imod øst og syd samt Gavnø imod vest. Mor havde to søstre. Maren Sofie den ældste samt den næstældste Margrethe. Maren Sofie kom til at tjene på Enø, en ø som ligger vest for Gavnø, kun landfast ved en bro ved Karrebæksminde. Når da Mester skulle hjem hos Mormor i Svendstrup, soppede hun gennem Fladvandet mellem Enø og Vejle Sko, som på sine steder kun er en Alen dybt, men der er temmelig langt over. Men skulle hun ad Karrebæk, var der 4 Mil. Moster var født 1825. Hun kom siden til at tjene hos en Gårdmand, Jens Godtfred i Abednæs, og da hun blev gift, byggede Jens Godtfred et Hus ved Vejen fra Gavnø til Vejlø, der kom Moster Maren Sofie til at bo, da hun blev gift, det har været omkring 1847. Hun havde tre Sønner, Peter, Søren og Rasmus, samt en Datter Margrethe. Hun blev tidlig Enke, jeg ved ikke, hvad hendes Mand var eller hed, men Peter og Søren lærte Snedkerhåndværket. De var i København nogle År, men det gik ikke godt for dem, og allerede i 1884-85 rejste de til Amerika. Dog, der var endnu en Søn, Kristian, han blev Maler og boede i mange År i København. Da jeg var Soldat i 1893, kom jeg en enkelt Gang hos ham, da boede han i Peter Skramsgade nr. 26. 13

Rasmus er død i København for mange år siden, han havde ikke lært Håndværk. Da Moster blev ældre, kom hun til at styre Huset for den gamle Væver Hans Christensen i Svendstrup, hendes Søn Peter var gift med Hans Christensens Datter. Hans Christensen havde et Hus med 4-5 td. Land, og han vævede også. Da jeg var barn, kom jeg undertiden der hen og var der i nogle Dage. Nærmest ved Påske- og Pinsetid, og der har jeg Pinsemorgen været med oppe på Svendstrup Bakker for at se Solen danse på Himlen. Ja, jeg syntes ellers ikke, jeg kunne se nogen Forskel fra de andre Dage. Hans Christensen og Moster døde begge to i 1885, og jeg kan huske, at Far og Mor og nogle af os Søskende var med ved Mosters Begravelse. Far havde Køretøj fra Lundbygård. Moster blev begravet på Vejlø Kirkegård, og i Vejlø Kirke var hun døbt, konfirmeret samt gift. Om Mors næstældste Søster Margrete ved jeg kun, at hun blev gift med en Arbejdsmand, Chr. Madsen, og at de boede i Aaderup ved Næstved. Hun døde i en meget tidlig Alder omkring 1855, hun var død, før Far og Mor blev gift. Far og Mor var dengang forlovede, og de var med ved Begravelsen, efter hvad Far har sagt. Da Moster Margrete var død, var Mormor stærkt i Lag med Mor, at hun skulle hellere gifte sig med Chr. Madsen, hun ville da komme i Besiddelse af alle hendes gode Dyner og Vergarnskjoler, Linned og Lagener, som der var i Velsignelse af. Men Mor var stædig - trods Velstanden forblev kun Rasmus tro. Mor blev født i Svendstrup i Vejlø Sogn, 11. april 1835, og der blev hun døbt, konfirmeret og viet til Far - hun har gået i Skole i Vejlø. Da Mor blev konfirmeret, kom kun til at tjene kos Gårdfæster Rasmus Gren i Barnæs, det var ikke ret langt fra Hjemmet i Svendstrup, og kun har vel nok tit en sen Aften løbet Hjem til Mormor for at finde lidt Trøst mod Livets Besvær. Siden kom hun til at tjene hos Gårdfæster Jens Petersen, Abednæs Mark ved Gavnø. Gården er nedlagt for op imod 60 år siden, og der er nu en dejlig Skov på en Del af dens Jord, men det gamle lave Stuehus ligger der endnu, lige i Udkanten af Skoven, og når jeg nu lejlighedsvis kommer der forbi, da mindes jeg altid, at der i det Hus med de små Vinduer har Mor levet en Del af sin Ungdomstid. Siden kom Mor til at tjene inde på Gavnø, og der kom Far da også til at tjene, og der forelskede Far og Mor sig i hinanden. Far og Mor blev gift 1856, og daværende Forpagter Sørensen, som da var på Gavnø, gjorde deres Bryllup. Far og Mor kom til at bo i Abednæs, og der boede de i 4 År. Dog, det første Sted boede de kun et halvt År, så skulle Datteren af Huset giftes, og Far og Mor måtte flytte - det andet Sted boede de til 1860, og der blev mine ældste Søskende født. Den ældste var en Pige, Margrete hed hun, hun døde som lille, den næste var en 14

Dreng, han døde også som lille, de er begge gemte på Vejlø Kirkegård. Drengen hed Ludvig, han var opkaldt efter Fars afdøde Broder, og jeg har da igen fået Navn efter ham. Broder Søren var den tredie af os Søskende, han fødtes 19. september 1860. Den samme Sommer havde Far bygget et Hus ved Landevejen mellem Skallegårdene og Rettestrup, Landevejen fra Næstved til Vordingborg. Grunden var ikke Fars, det var Ole Vejmands, men far fik Lov at bygge til Oles hus mod at betale en Afgift til Ole. Far lavede selv det hele, det var Bindingsværk med en Stue og Køkken. Jeg kan huske, at Far fortalte, at Skorstenspiben blev skæv, og at han fik Lars Hansen i Abednæs til at mure den om for ham, han var mere dreven i at mure end Far. Bror Søren blev vistnok født i Abednæs i september, som så Far og Mor flyttede op i Huset til November. Jeg ved dog ikke, om Søren er døbt i Vejlø eller i Rønnebæk Kirke. I de År Far og Mor boede i Abednæs, arbejdede han ved forskelligt. Han var med til at Fiske en Del i Fjorden, men dan var også med til at mudre Susåen op fra Næstved til Karebæksminde. Jeg kusker, at Far fortalte, at kan engang blev Uvenner med en Entreprenør, fordi han snød Arbejderne en Del af deres Penge fra, og Far måtte møde i Retten på Gavnø, der var dengang Birkekontor. Far havde skældt Entreprenøren ud for kæltring. Birkedommeren spurgte Far, om han havde sagt Kæltring til Entreprenøren. Ja, det er han også, svarede Far. Kan De bevise det? Ja, svarede Far, hvis jeg er enig med Dem om Prisen på et Arbejde, og De snyder mig en Del af Pengene fra, er De så ikke en kæltring? Ja, det er jo ikke ærligt, men Kæltring må De ikke sige. Far måtte gå ind på at betale en Bøde på en Rigsdaler, og da det var i Orden, sagde han til Entreprenøren: men så må De også indrømme, at De er en Kæltring. Ja, det må De ikke sige mere, sagde birkedommeren - ja det gik der som så ofte, at Uretten blev Ret. I de samme År, som de boede i Abednæs, hjalp Far tit Smeden i Abednæs om Aftenen efter Fyraften i Smedien, jeg kan huske, at de havde en Brødkniv Hjemme, som Far havde smedet, og da jeg i 1893 rejste i Tjenesten, fik jeg den med til København, der var der en af Soldaterne, som stjal den fra mig. Jeg opdagede, hvem der havde den, jeg skældte ham ud, og det endte med, at vi røg i Hovedet på hinanden, men jeg fik den ikke mere. Da Far og Mor var flyttet op i Huset ved Landevejen, kom Far til at arbejde hos Niels Jakob i Skallegårdene, og der arbejdede kan i 5 År. I den Tid fra 1860 til 1871 boede Far og Mor der, og der fødtes Søster Marie 10. januar 1863, Søster Sofie blev født 14. december 1865 og Søster Krestine født 12. august 1867. Jeg kom til Verden 25. Juni 1870, og fik Navnet Niels Peter Ludvig Rasmussen. Om Broder Søren er døbt i Vejlø eller Rønnebæk Kirke, er jeg ikke ganske sikker på, 15

han blev født i Abednæs Vejlø Sogn 19. september 1860, men ved november flyttede Far og Mor op i Huset ved Landevejen og kom ind under Rønnebæk Sogn. Jeg tænker da, at Søren er døbt i Rønnebæk. Søster Marie, Sofie, Kristine og jeg er alle født i Rønnebæk Sogn og døbt i Rønnebæk Kirke. Jeg husker, da jeg i 1884 skulle gå til Konfirmationsforberedelse, at jeg da måtte Rønnebæk Kirke trave til Rønnebæk efter min Dåbsattest, og at jeg måtte vente på Præsten til langt hen på Aftenen, da han ikke var hjemme. Det var tungt føre, der lå noget Sne. Jeg var meget sulten, men jeg måtte jo holde ud til jeg kom hjem. Hos Præsten fik jeg ingenting. Ja, der havde jeg jo nær kommet lidt langt frem i Tiden, jeg vil da vende tilbage til den Tid da Far og Mor boede ved Næstved - Vordingborg Landevej, ved de såkaldte Skallegårde, altså fra 1860 til 1871. I de første 5 År arbejdede Far hos Niels Jakobsen i Skallegårdene, og Mor måtte også tage fat, hvor hun kunne få noget, for at skaffe Føden. Lønnen var lille, Far fik da 2 Mark om Dagen og Kosten og et 5-kg. Rugbrød kostede da 1 kr. og 20. Sæden var en tid i 1860 oppe i en Pris af 30-35 kr. pr. td. så det var ikke let at skaffe Føden for et Par Mark om Dagen. Om Vinteren tærskede Far gerne på Akkord. Hver 21. Tønde var da Fortjenesten, så det skulle de nok ikke blive velhavende af. De havde det da også meget fattigt i de år. Far fortalte, hvorledes det gik til, da han rejste fra Niels Jakob, det var omkring 1866. Det var om Morgenen, da de spiste Davre, den bestod af Spegesild og Rugbrød. Da Far havde spist sit Stykke Sild lå, der et lille Halestykke, og da han kunne spise mere tillod han sig at tage Halestykket med, skønt han godt vidste, det ikke var hans. Karen Niels Jakobs sagde ingenting, men da Niels Jakob kom ind, fortalte hun, at Far havde taget et stykke Sild som ikke var hans. Niels Jakob blev da gram i Hu og gik ud og stak Hovedet ind af Loporten til Far og sagde, hør Rasmus, kan du ikke nøjes med den mad du får her? Ja, jeg har jo opretholdt livet hertil, stort andet er det jo ikke, svarede Far. Ja, for kan du ikke nøjes med den Mad du får, uden at du skal tage, hvad der ikke er dit, så ved du nok hvor Porten er. Ja jeg skal nok huske det, sagde Far. Ved samme Tid skulle man til at dræne og merkle på Gavnø, og Far gik da derud og fik Arbejde, og da han havde fået Arbejde tog han sit Plejlstøj og gik hen til Niels Jakob, han stod i Gården og vandede Heste, og sagde, ja, nu rejser jeg 16

så Niels Jakob. Hvad, rejser du? sagde Niels. Ja, du kan nok huske den Morgen jeg spiste den Silderumpe for meget, at du sagde, at jeg vidste nok, hvor Porten var, så nu rejser jeg, sagde Far, og så rejste han. Ja, ja, Rasmus, vid hvad du gør, denne Gård kan føde både dig og mig og vor Familie, sagde Niels Jakob. Ja, det kan den, men det hjælper ikke noget, du beholder det hele selv, min Familie er ved at sulte ihjel, sagde far, og så rejste han og tog fat på at dræne og grave Merkel. Kort Tid efter at Far var rejst kom Niels Jakob en Søndag op hos Far. Far stod uden for Huset og savede Brænde - ja det skal jo også gøres. Goddag Niels, sagde Far. Ja, jeg gik forresten herop Rasmus for at høre, om du ikke vil tage ned hos mig igen. Nej, det tror jeg ikke jeg vil, sagde Far. Ja, hvorfor ikke, du skal få ligeså meget du kan bestille hele Året, sagde Niels Jakob. Ja det tror jeg nok, sagde Far, jeg var jo altid spændt godt for i den Tid, jeg var hos dig, men jeg fik kun så lidt for det, og det bliver vel ikke bedre, om jeg kommer igen. Ja, det var vel lige lidt nok, du fik Rasmus, men jeg har nu også tænkt, at jeg ville give dig lidt mere. Ja, men jeg vil nu ikke tage ned hos dig mere, jeg ved godt Niels Jakob, at om du nu kunne få mig til at rende fra mit Arbejde på Gavnø, så ville du ikke give mig mere alligevel, så det bliver der ingenting af. Ja, så kan du understå dig i at gå på min Sti, når du går til Gavnø, sagde Niels. Ja det kan du ikke forbyde mig, den Sti er vel mere end hundrede År gammel, sagde Far. Ja, så passer jeg og Henrik dig op, Henrik var Niels Jakobs Bror. Gør du og Henrik? sagde Far, ja kom I kun begge to. Ja, du kan ellers tro, at om Henrik får fat i dig med den venstre Hånd, så går det dig galt, sagde Niels Jakob. Ja, jeg er nu lige glad, om han får fat med den højre eller den venstre Hånd, I skal ikke komme til at passe mig op for ingenting, sagde Far. Niels Jakob og Henrik passede aldrig Far op, og Far gik da til Gavnø i 5 År og var med til at dræne og merkle, det var på Akkord, og når Far sled godt og længe i det kunne han tjene en Daler om Dagen. I den Tid vi boede ved Skallegårdene, gik Bror Søren og Søster Marie i Skole i Stenstrup Skole. Søster Sofies og Kristines Skolealder nåedes jo ikke, før vi i 1871 rejste til Lundbygård, og Far fik Arbejde der. Det gik således til, da man i 1871 var færdig med at merkle og dræne på Gavnø, så rejste Dræningsforvalteren til Lundbygård for at tage fat på at dræne og merkle der, og Far tog da med derned. Jeg kan huske, at Mor og mine ældre Søskende fortalte, at det var med Sorg og Vemod de rejste derfra, Mor kneb det vel mest, for det var jo hendes fødeegn, og hun kom længere bort fra sin Mor, som da boede i Rønnebæksipperup, men der var jo ikke andet at gøre, de måtte jo Afsted for Brødets Skyld. Ole Vejmand fik Huset, som Far havde bygget, for 100 kr. - han ville ikke give mere, og det var jo Oles Grund, så der var ingen vej uden om. Trods alt, så flyttede Niels Jakob for Far, imod at han skulle gøre nogle Høstdage, som Far vistnok aldrig fik gjort, der var jo 2½ Mil derhen, så Far fik vist aldrig Lejlighed til at komme derhen. Ja, vi flyttede da så ned imellem Lundsgårds Skove i det gamle Hus, som for mig og sikkert for alle mine Søskende blev vort rette Hjem, det Sted hvorfra vi har vore bedste og kæreste Minder, og vel også det Sted, 17

hvor Far og Mor fik det såvel åndeligt som timeligt bedst. Far arbejdede de første År i Mergelgrave og Dræningsgrøfter, og da det var forbi, kom han i nogle År til at passe Kreaturer, derved tjente han lidt mere, og han fik da Kosten på Gården. Jeg kan huske, at jeg blev somme Tider sendt et Ærinde til Far, somme Tider med en Tår Kaffe fra Mor. Engang skulle jeg gå ud til Far i den Mark, der hedder det bagerste Indelukke, men jeg kunne ikke finde ham, og jeg kan huske, at jeg gik og skrålede af fuld Hals, jeg fandt ham dog, og Sorgen var forbi, jeg har nok ikke været ret gammel dengang. Ja, jeg skulle jo også fortælle at Søster Magrete kom til Verden den 11. December 1871, altså kort efter at vi var kommet til Lumdbygård. Ja, man skulle vel knap tro det muligt, men jeg mener at kunne huske det. Jeg kan huske, at vi Børn var sendt hen hos Naboens, jeg gik og stampede om og var så træt, jeg kunne ikke stort mere end gå ene, da vi s så kom hjem havde vi fået en lille Søster. Broder Kristian blev den sidste. Han blev født 25. Marts 1876. Ja, Hjemmet ved Skoven blev selv under små og fattige Hår mit Barndomshjem, og det Steed, hvorfra min Verden går. Det Sted hvorfra jeg har mine bedste og kæreste minder, og som det står for 18

mig, tror jeg det står for os alle, og det gør det vel i Grunden for alle, som har haft et godt Hjem, hvor Dagen begyndte og endte med at bede Fadervor, og således blev det efterhånden mere og mere hjemme, og for Far og Mor var det mere end en Skik. Hvor mange Gange har jeg ikke som Barn hørt Far på sine Knæ om Morgenen bede sin Morgenbøn, før han gik til sit Arbejde, bede om Beskærmelse og Velsignelse for os alle. Om Aftenen, før vi gik til Ro, sang vi gerne en god Aftensang og bad Fadervor. En af vore kæreste Aftensange var denne: Nu skrider Dagen under, og Natten vælter ind, forlad for Jesu Vunder, vor Synd, oh milde Gud, Gud Fader os bevare, de Store med de Små, hans hellige Engleskare, en Skanse om os slå. Når Mørke Jorden blinder, og Dagen tager af, den Tid os da påminder, om Dødens mørke Grav, ved hvert et Fjed vi træder, lys for os Jesus sød, fyld Hjertet med din Glæde, og giv en salig Død. Ja, den Salme har vi tit sunget med Far og Mor, og mange andre gode Salmer, som denne: Bliv hos os når Dagen hælder du kære Fader og Gud. Eller den gode Morgensalme, Morgenstund har Guld i Mund, og Guld betyder Glæde, og glædelig er hver en Dag som leves til Guds Velbehag, om end vi monne græde. Ja - hvor meget godt er der ikke at lære af den, om vi ret forstår meningen deri. Broder Søren blev jo konfirmeret, da jeg var 4 År gammel, jeg kan dog huske, at han i den Tid, da han var hjemme, lavede et og andet til mig for at glæde mig. Jeg kan huske, han lavede mig en Vogn, og da den var færdig, kørte vi hen til Maren Eriksen med dennes Huggeblok, som vi havde lånt. Da vi kom derhen, tog Eriksens Sofus Vognen og smed den ud i en Vanding. Jeg græd jo for Vognen, men Søren fik den jo op igen. Da Søren var konfirmeret, kom han i Tjeneste hos Jens Rasmussen i Risby. Marken gik lige op til vort Hus, og jeg husker hvor tit, jeg søgte til Søren, når han arbejdede i Marken, jeg husker, at Søren og Brøndgraverens Hans sejlede i et Vandtrug i en Park ved Gården, og deres største Fornøjelse var da at vælte hverandre, så der var ikke en tør Klud på Kroppen, når Sejladsen var forbi. Jo, Mindet lader som ingenting, er dog et lønligt Kildespring. Jeg kan vel næppe til Fuldkommenhed huske de Steder, hvor Broder Søren kom til at tjene, fra han var18 til 20 År tjente han på Lundbygården, og i den Tid kom han jo meget hjem hos Far og Mor om Aftenen, og når han om Søndagen havde fri. Livet på Gården mellem Karle og Piger interesserede ikke Søren meget - det var 19

jo mest Dans og Drik og mange Gange Slagsmål. Søren deltog ikke i nogle af Delene, og han blev da heller aldrig rigtig nogen Herregårdskarl. Om Søndagen gik jeg tit op og hjalp Søren at vande Heste. Jeg fik da Lov at sidde på en og anden sindig Hest. Engang fik Lange Frederik stillet mig på Ryggen af en langbenet Ralike, som de kaldte Skaden, den smed mig da af i et stort Plørehul, som der var så rigeligt af. Jeg husker, at Søren skældte Frederik ud, men Frederik var jo ligeglad. Jeg kan huske han sang således for Søren: Og min Søren jeg er så kisteglad, nu skal jeg nogle Snapse ha,' og dertil nogen Mad. Ja, Frederik var et lykkeligt Menneske. Han havde kun et sæt Klæder, Pengene soldede han op. Søren var afholdt af alle, såvel Herskab som medtjenere. Kammerherre Cholet holdt meget af Søren, og han sagde, at når Søren skulle giftes, ville han se at skaffe ham et Jordsted, dog således blev det ikke. Efter at Søren var rejst fra Lundbygård, mødte jeg engang Lange Frederik. Nå, hvordan har Søren det, spurgte han. Ja, han har det godt. Ja, det er sørgeligt med Søren, hans Mor får aldrig noget godt Barn af ham, sagde Frederik. Så vidt jeg husker, rejste Søren da han var 20 År til Jylland og tog Arbejde på et Teglværk, jeg kan dog ikke huske, hvor det var, men jeg kan huske, at han bad mig være god imod Mor, ja, jeg var vel ikke altid så god, som jeg skulle være. Jeg tror dog ikke, at Søren blev der længere end Sommeren over, så var det vist at han rejste ind til Gartner Sørensen, Enderup ved København, om han var der, til han skulle være Soldat, kan jeg ikke huske, men jeg tror det nok. Søren var så vidt jeg husker Soldat fra. Efteråret 1882 til 1883. Da han kom fra Tjenesten som Soldat, kom han ind hos Peter Nielsens Enke ved Bårse Runddel, der var han ikke ret længe, jeg tror han var der om Vinteren. I 1884 var det vist, han var på Brøderup Højskole, og det var en god og lykkelig Tid for bror Søren. Jeg kan huske, at han fortalte os om de gode åndelige foredrag, som daværende forstander Larsen holdt for Ungdommen. Søren bragte et friskt Pust med Hjem med glæde og sang. Ja det var en stor Lykke for Far og Mor, som begge elskede Sangen. Siden fik han plads hos en Gårdmand Hans Jørgen Nielsen Vindbyhelt, og det sidste sted Søren tjente herhjemme var hos Gårdmand Jens Larsen, Tystrup. Samtidig med at Broder Søren havde været på Brøderup Højskole, kom Søster Marie og Søster Sofie på Vallekilde Højskole, og det var et stort Udbytte de bragte med Hjem - om ikke just af Visdom så af Liv. Ja, deres åndelige Horisont var blevet udvidet, man havde lært at se på Livet frit og lyst, lært at tage sin gerning op med Lyst og Glæde. Ja, det blev glade og lykkelige dage vi fik sammen med Far og Mor, når vi alle kunne samles en enkelt Søndag eller ved Højtiderne, da blev altid Strengelegen greben og Sangen lød i Fars og Mors Stue, ja, hvor mindes jeg ikke, når vi havde været hjemme, og i gen skulle af sted, da stod Mor altid og så efter os, så længe som hun kunne se os og vinkede farvel til os, og vi igen til hende. I Efteråret 1887 rejste Broder Søren til Jylland. Ja, siden var det jo mest pr. Brev, vi kom i Forbindelse med hinanden, Søren kom en enkelt gang Hjem igennem årene, men det blev jo ikke mange gange. I Jylland lærte han sin Hustru at kende, vi lærte hende også at kende, da Louise kom herover og var et Stykke tid, og jeg tror nok, at Bror Søren i Louise fandt den bedste til at følges gennem livet med. 20

Ja, jeg må for Tidens Skyld og for at blive færdig søge mod enden af min lille Familiehistorie, der var jo ellers meget herom, jeg kunne skrive. I flere År var Moder svagelig, og jeg mindes endnu, at jeg tjente på Gavnø, det var i 1896, jeg havde fået Brev fra Søster Margrethe, hun var den sommer hjemme for at hjælpe Mor under hendes Sygdom, jeg kom da hjem, og Mor sagde til mig, da jeg skulle af sted, ja nu er det sidste Gang vi ses her i Livet, men Peter, husk nu at bede til Vorherre. Ja, det blev sidste Gang. Mor døde den 20. August 1896 og blev begravet på Bårse Kirkegård. Ja, dermed var vort Barndomshjem opløst, det Hjem, hvor vi havde haft så mange gode Timer. Far rejste så op til Sundby Mølle hos Søster Marie, han blev der dog kun godt et års tid, han rejste da til Jylland hos Broder Søren, og der blev han til sin død. Far 10 døde 1910, den 26. August, han blev begravet på Folding Kirkegård. Far elskede Sangen: Et jævnt og muntert, virksomt Liv på Jord, og den har tit lydt fra hans Læber, hans eget Liv blev et virksomt Liv. Ja, Døden har gjort sin Høst iblandt os. I 1900 den 8. Januar døde min Hustru Andrea. 3. Februar samme År døde min lille Datter Bertha, min kære Søster Magrete, som jog havde delt så meget samen med, da vi var nærmest jævnaldrende, hun døde i Marts 1902, og ligger begravet på Vestre Kirkegård i København. Søster Krestine blev kaldt bort 19. Maj 1912 og begravet 27. Maj anden Pinsedag. Jeg og Bror Søren 11 og Søster Marie var med ved Begravelsen. Hendes Mand, Søren Thorendal døde Sommeren 1924, og samme År kaldtes kære Broder Søren bort ved Juletid. Ja, Livet er jo kun svagt og kort, det er som Sten Blicher synger i sin Sang: Sig nærmer Tiden, da jeg skal væk, Jeg hører Vinterens Stemme, thi også jeg er kun her på Træk og haver andetsteds hjemme. Jeg vidste længe, jeg skal herfra, det Hjertet ikke betynger, og derfor ligeglad nu og da på Gennemrejsen jeg synger. Ja, gid også vi må kunne synge på Gennemrejsen, og gid vor Rejses Mål for os alle må blive det samme. Næstved, den 15. September, 1926 Farbroder Ludvig. 10 Rasmus Nielsen 1829-1910 11 Søren Rasmussen 1860-1923 21

Kildemateriale fra kirkebøger og folketællinger Ane 1. Søren Rasmussen (Vejlø kirkebog) f. d. 19-9. 186o i Appenæs Vejlø sogn, døbt den 28-lo. I860 i Vejlø kirke. Gift d, 8-11. 1892 i Baarse kirke med Louise Attermann f. 9-3. 1868 på Nørbøllingmark Folding sogn. Søren Rasmussen er død d. 23-12. 1923 i Brørup. Louise Attermann er død d. 2-4. 1932 i Brørup. De ligger begravet på Folding kirkegård. Søren er søn af: Rasmus Nielsen og Birthe Sørensdatter af Appenæs Vejlø. Vejlø Kirke Ane 2. Rasmus Nielsen (Vejlø kirkebog) f. d. 6-2. 1829 i Høng, døbt 22-3. 1829 i kirken. Søn af husfæster Niels Hansen og Marie Christiansdatter i Høng. Ane 3. Birthe Sørensdatter (Vejlø kirkebog) f. d. 11-4. 1835. Datter af Indsidder Søren Rasmussen og Anne Marie Nielsdatter i Vejlø. Gift d. 24-3 1856: Birthe Sørensdatter og Rasmus Nielsen. Ungkarl Rasmus Nielsen af Gaunø f. i Høng 27 år gammel og pigen Birthe Sørensdatter af Gaunø f. i Vejlø. 21 år gammel Birthe Sørensdatter døde 2o-8. 1896 i Risby skov, Bårse. Rasmus Nielsen og sønnen Søren Rasmussen kunne selv synge ud og læse trosbekendelsen da hustru og mor skulle begraves der var ikke brug for nogen Degn. Rasmus Nielsen døde 26-8. 191o i Brørup, og ligger begravet på Folding kirkegård. Ane 4. Niels Hansen (Bårse Kirkebog) Hjemmedøbt d. 9-9. 1787. Søn af Hans Nielsen og Anna Mathiasdatter af Bårse. Ane 5. Marie Christiansdatter (Vester Egesborg kirkebog) f. d. 8-8. 1796, dåben, konfirmeret Dom. 17 post Trinitatis. Båret af Hans Andersens hustru i Faarup. Søn af Indsidder Christian Andreasen og Marie Hansdatter i Vester Egeberg. Køng kirkebog: Viet 16-11. 1818 Niels Hansen 31½ år, enkemand og væversvend Vester Egesborg Kirke i Køng og Marie Christiansdatter 23 år tjenestepige. Forlovere: Christian Andersen, husmand i Skagerup og Hans Nielsen, husmand i Hammer. 22

Folketællingen 184o i Køng sogn og by: Niels Hansen 53 år, skorstensfejer. Marie Christiansdatter 43 år, hans kone. Hans Christian Nielsen 15 år. Rasmus Nielsen 12 år. Peder Ludvig Nielsen 8 år. ( der har været to yngre drenge ). Køng kirkebog: Niels Hansen, indsidder i Køng død d. 12-1. 1844, begravet 17-11. 1844, 53 år gammel, død af Vattersot. Folketællingen 1845 i Køng sogn og by: Marie Christiansdatter 48 år. Enke. Født i Vester Egesborg ernærer sig ved spind, almisselem. Vi har ikke fundet hvor hun er død. Ane 6. Søren Rasmussen (Vejlø kirkebog) F. d. 6-4. 18o2, døbt d. 8-4. 18o2 og dåben konfirmeret 2-5. 18o2. Forældrene er: Gårdmand Rasmus Nielsen og Birthe Nielsdatter i Rettestrup. Ane 7. Ane Marie Nielsdatter (Mogenstrup kirkebog) Var hjemmedøbt, fik dåben confirmeret 25-8. 1799. Forældrene er: Inderste Niels Christensen og Karen Nielsdatter i Fladså. Blandt fadderne nævnes Kiels Poulsen af Fladså. Viet 23-lo. 1024 i kirken. Ungkarl Søren Rasmussen af Rettestrup 24 år, og pigen Ane Marie Nielsdatter i Fladså, 24 år. Forlovere: Husmand Kiels Christensen i Fladså og Gårdmand Hans Petersen i Rettestrup. (Søren Rasmussen er død omkring 184o). Ane Marie Nielsdatter omkring 1875, vi ved ikke hvor. Ane 8. Hans Nielsen (Hammer kirkebog) døbt den 3 p. Trinitatis (7-6. 1761). Forældrene er: Kiels Olsen og Anne Henningsdatter i Ring. Lars Henningsens kone bar. Faddere: Lars Henningsens søn og Ole Andersens to døtre, Alle af Ring. 23-11. 1785 blive trolovede ungkarl Hans Nielsen og pigen Anna Mathiasdatter, begge af Ring. Forlovere: Peder Olsen, gårdmand og Jens Nielsen, væver, begge af Ring 23